Atuagagdliutit - 15.01.1959, Blaðsíða 15

ATUAGAGDLIUTIT
Grønlands posten
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavna-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Iløjagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssaic: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn:
Overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda
Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Aielsen, radiosondeassistent Jørgen Fis-
cher. Jakobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen, Christianshåb: Jørgen Peter-
sen. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard
Kruse. Upernavik: Overkateket Kniul Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Ang-
mags&alik: Radioassistent Erik Willumsen.
Nfmgme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
ATUAGAGDLIUTIT
Grønlands posten
sordlo normorume uvane takune-
KarsinaussoK årKigssuissoKarfik tusa-
gagssiortut avKutigalugit KinuteKarsi-
mavoK A/G-p månåkut issikua piv-
dlugo atuartut isumamingnik nalu-
naeruteKarKuvdlugit.
kikorpagssuit nuna tamåkerdlugo
isumamingnik taimatut sarKumiussa-
icarsimassut tusagagssiortutdlo tamå-
kuninga katerssuisimavdlutigdlo tele-
gramikut nagsiussaKarsimassut arKig-
ssuissoKarfiup Kutsavigai.
OKauserissaussut måna årKigssui-
ssoKarfingme misigssuatåmeKartug-
ssåuput iluamérsumik tungaveKartut
iliniarfiginiardlug'it.
avisip suvdlunit kigsautigingitdlui-
narpå tamatigut atuartiminit nersdr-
neKarnigssaK nåmagingninameK avå-
ngusungnermik soKUtigingninginer-
migdlo pissuteKarsinauvoK. avisip o-
KatdlisigssaKalersitsissarnera ajungi-
narpoK, ukiumilo kingugdlerme issor-
nartorsiutit såkortut inugsiamersu-
årKigssuissoKarfiup erssersiniartarai.
tamå'ko tungaisigut administratione
isumaKatigisaguvtigo pivdluarKuinar-
sinauvarput. tupigissariaKarunångi-
lardle atausinåungitsoK åssiglngitsut-
dle silatunik isumersinaugpata, avor-
KårdliutigissariaKarunaranilo avise
ilanikut inoKatigingne pingåruteKar-
tunit, peKatigigfingnit inungnitdlo a-
tausiåkånit sulissutaminit isumag-
ssarsisineKarsinaugpat.
isumatdlo pitsaussut igdluinarsiu-
ngitsutdlo tunuinarsinåungilavut, ta-
måko nålagkersuissune, fdlketingime,
Som det fremgår af dette numer af
A/G, har redaktionen via bladets kor-
respondenter bedt om læsertilkende-
givelser vedrørende A/G i dets nuvæ-
rende skikkelse.
Redaktionen takker de mange, der
ud over landet har deltaget ved at
ytre deres mening, og korresponden-
terne, der har haft arbejdet med at
ministereKarfingme administrationi-
milunit pilersimanerat pinardlugo, tå-
ssa taimailiomikut nangminérdlune
erKarsarsinauneK issomartorsiuisi-
naunerdlo takutin'iåinardlugo. Kular-
nångilaK årKigssuissoK sunik tamanik
isSornartorsiuissartugune nuånarine-
KalingitsorunångikaluartOK, tamati-
gutdle igdluinarsiortumik issomar-
torsiuin'igssaK Kalåtdlit-nunane ine-
riartornermut iluaKutaussugssaugu-
nångilaK.
KularissariaKarunångilartaoK A/G
nipitusåmianut akuliunigssamut ka-
j umissuseKarnaviångitsoK, tamatuma-
ne pilikilivingmik tOKunartulinigssaK,
tåssa tamatigut issornartorsiuinigssaK
pineKarpat. Kalåtdlit-nunane inger-
dlåniagkanik aserorterinigssaK isuma-
Katigingisitsiniamigssardlo atorfig-
ssaKångilax, pissariaKartinago årKia-
gingissuteKångitsumik ineriartortitsi-
nigssaK norKåissutigissariaKardlune.
indsamle og indtelegrafere udtalel-
serne.
Redaktionen vil nu nøje studere
indlæggene for, hvor det er muligt, at
lære noget af det sagte.
Intet blad har nogensomhelst inter-
esse i, at alle dets læsere roser det på
alle punkter. Generel tilfredshed vil
ofte være ensbetydende med generel
kedsomhed og manglende interesse. —
Det er kun udmærket, at et blad væk-
ker debat, og stærkt kritiserende eller
venligt rosende ytringer, der er frem-
kommet inden for det sidste år, er da
også først og fremmest på redaktio-
nen taget som tegn på, at bladet føl-
ges med interesse blandt læserne.
☆
Det er ikke meningen, at vi i denne
leder vil optage en diskussion med
læserne på baggrund af de faldne ud-
talelser. På et par punkter, føler vi
imidlertid trang til at knytte en be-
mærkning til. Når det i et indlæg si-
ges, at A/G ikke er objektivt, forstår
vi ikke denne udtalelse. Bladet står
som bekendt åbent for længere læser-
indlæg eller kortere læserbreve, og her
kan alle altså komme til orde. I bla-
dets egne refererende artikler tilstræ-
bes samme objektivitet, som alle an-
dre blade udviser på dette område.
Men hvad bladets ledere angår, er de
naturligvis udtryk for bladets mening
og er derfor subjektive. Men sådan
må det vel være.
I et par andre indlæg tales der om,
at bladet hellere må se at „synge med
på omkvædet" og „dyppe gift i blæk-
huset", hvis det vil gøre sig gældende.
Og det hævdes, at bladet logrer for ad-
ministrationens stormægtigheder.
Hertil er i korthed at sige, at redak-
tionen søger at forfægte fornuftige og
hensigtsmæssige anskuelser i den
grønlandske nytid, der er indledt efter
befolkningens ønske. I det omfang
vore fornuftige og hensigtsmæssige
anskuelser falder sammen med admi-
nistrationens, lykønsker vi gerne ad-
ministrationen hertil. Men iøvrigt er
der vel ingen grund til at undre sig
over, at de samme fornuftige tanker
kan opstå flere forskellige steder, så
lidt som til at tage afstand fra, at et
blad fra tid til anden lader sig inspi-
rere af faktorer og organer, organisa-
tioner og personer i det samfund, det
tjener.
☆
Og så meget er vist, at A/G ikke i
denne omgang vil føle sig inspireret
til at „synge med på omkvædet", hvis
dette udtryk dækker det andet an-
vendte „at dryppe gift i blækhuset".
Der er ikke brug for forgiftning af
atmosfæren i Grønland, men for at
luften til stadighed holdes mest mu
ligt renset!
Og vi vil ikke på nogen måde lad
os overtale til at afvise positive or
gode tanker, blot fordi de er opstået
regeringen, folketinget, ministeriet el
ler administrationen og altså blot fo
at demonstrere en i en sådan forbil'
delse søgt og kunstig orginalitet oj
selvstændighed. Måske ville en sådan
fremfærd give redaktøren en vis egen-
artet popularitet, men den ville ikk
være i Grønlands interesse.
migdlo nersuinerit sarKumiuneKartar-
simassut årKigssuissoKarfiup tungånit
isumaKartineKarsimåput atuagagssiap
atuartunit soKutigineKarneranik er-
ssiutitut.
måne isumagineKångilaK atuartut
isumanik sarKumiussinerat tungavi-
galugo årKigssuissoKarfingmit åkise-
KarnigssaK. OKauserineKartutdle mar-
dluk navsuiauteKarfigilårusugpavut.
isumamingnik sancumiussissut ilåta
taingmago A/G-p sut tamaisa OKau-
seKarfiginiarai, åssiglngitsutigut isu-
me kisiat nivtarniartardlugo, tamåna
påsingilarput, naluneKångingmat ki-
kutdlunit agdlagaKarsinaussut isuma-
mingnik sarKumersiterivdlutik. encar-
tuinardlune agdlautigissane avisine
avdlanisut isumanik sarKumersiteri-
nginigssaK anguniameKartarpoK. ag-
dlautigissanile pingårnerussune soru-
name atuagagssiap nangmineK isumå
erssersineKartarpoK, åmame taimåita-
riaKarmat.
ilångussane avdlane erKartomeKar-
poK A/G nipitusårnianik susupaging-
mnartariaKångitsoK, susa pilikilivik
toKunartulitdlagtårdlugo, taimailior-
tariaKartordlo malungnauteKamiåsa-
gune. oKautigineKarpordlo A/G nålag-
kaminut pissarssuarmut administra-
tionimut unavatdlåluatsiartoK.
tamatumunga tungatitdlugo naitsu-
mik oKautigineKåsaoK Kalåtdlit-nu-
nåne nutarterinerme inuit kigsautigi-
ssåt maligdlugo autdlarnemeKarsima-
ssume isumat silatut nåpertututdlo
landshøvdingip ukiortåme radiokut
OKalungnermine (nålaortunut påsiu-
minaikulugtumik OKausertalersorsi-
massume) erKortumik OKautigisavdlu-
gitdlo pissariaKartunik encartuivoK
Kalåtdlit-nunane Kagdlikut piorsaine-
rup månåkutdlo Kalåtdlit-nunane pi-
ssune inuit atausiåkåt malingnaisi-
naunerata nalencatiglngmerat piv-
dlugo.
ukiune måkunane åssigingitsorpag-
ssuartigut suliniarneKarpoK kalåtdlit
inugtaussut atausiåkåt, påsingnigtar-
nikut åmalo Kagdlikut aningaussar-
siornikut, teknikikut inutigssarsiorni-
Landshøvdingen har i sin radio-
nytårstale (der i en for lyttere vanske-
lig tilgængelig og noget snirklet form
udtrykker ting, som det er rigtigt og
nødvendigt at få sagt) beskæftiget
sig med de følgesygdomme, der stam-
mer fra den manglende balance mel-
lem den ydre udbygning i Grønland
og de enkelte menneskers evne til at
følge med i og indpasse sig efter det,
der sker i disse år i Grønland.
På mange måder gøres der i disse
år en indsats for at få den enkelte
kutdlo ineriartomerme sungiussisi-
naunigssamut Kavdlunånut nagdler-
sutungortiniardlugit. tamåna sulissuti-
gineKarpoK atuarfingne, radiome, ra-
dioavisime atuagagssiane avdlanilo
Kåumarsainikut suliniarnerne. tama-
tumuna angussaKartOKangåtsiaKaoK
taimåitordle nalerKatigigsitsinigssaK
erKartorneKartoK angusinaujumav-
dlugo suliagssax anguneKarsimångit-
sok sule angnerugunardlune.
tåssa sule suliagssarujugssuaK suju-
nigssavtinipoK, suliagssaK kalåtdlit
»avdlunåtdlo Kalåtdlit-nunånitut su-
(Kup. 25-me nangisaoK)
grønlandske borger bragt på højde,
forståelsesmæssigt og indlevelsesmæs-
sigt, med den ydre økonomiske, tek-
niske og erhvervsmæssige udvikling.
Det gøres i skole, radio, presse og an-
det oplysningsarbejde. Der er nået me-
get, men der mangler utvivlsomt end-
nu mere, før den omtalte „balance"
er til stede.
Der ligger altså fortsat et stort ar-
bejde forude, et arbejde, der kalder på
indsats af og som kræver god vilje og
(Fortsættes side 28)
De små profeter
igdlumarsiorneK pinago
nalerKatigig sårinig ssaK
15