Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 15.01.1959, Blaðsíða 17

Atuagagdliutit - 15.01.1959, Blaðsíða 17
Redaktør-spørgsmålet Der bør være både en dansk og en grønlandsk redaktør. Vi vil gerne ha- ve flere billeder fra Grønland og mere underholdende stof var ønskeligt. Når AvangnamiOK går ind, bør A/Gs side- tal øges. Jørgen Petersen, Christianshåb. Jeg synes godt om A/G, som det er nu. Men der er alt for mange annon- cer. De optager en plads, der kunne bruges til noget nyttigt. Man kan dog ikke kritisere annoncerne, hvis de bi- drager til at nedskære underskudet. Julius Olsvig, Christianshåb. Jeg støtter tanken om, at A/G brin- ger flere indlæg fra kvinder, hvis kvinderne ellers har noget værdifuldt på hjerte. Mit indlæg i fjor kom kun på dansk, skønt jeg ønskede, at det skulle komme på begge sprog. Margrethe Jeremiassen, Christianshåb. Ingen krifik — upåklageligt Efter min mening er der ikke noget at kritisere i A/Gs nuværende form, og jeg er meget glad for det. Dog synes jeg, at annoncerne tager for megen plads op, og at der findes for mange trykfejl. Kathrine Sivertsen, Jakobshavn. Jeg synes, at A/Gs indhold er upå- klageligt, og jeg tror ikke, at man skal lave om på det. Som det vigtigste stof vil jeg fremhæve kloge indlæg om de unges oplysning og om samfunds- spørgsmål — sådan noget, man kan få til eftertanke. Nyhederne er meget velsete og bør ikke udelades. Menings- tilkendegivelser og diskussioner, der ikke går til yderligheder er ønskelige. Det samme er fortællinger om, hvor- dan vore forfædre levede og drev fangst. Men alle disse ting står jo i bladet, så jeg synes ikke, at der er noget at udsætte på A/G. Konrad Chemnitz, Jakobshavn. Dyrere og dyrere Jeg synes, at A/G behandler for få emner, og jeg synes, at en del af de danske indlæg ikke bliver oversat til grønlandsk. Eller synes jeg godt om A/G. Peter Kristoffersen, Jakobshavn. A/G bliver godt redigeret, men jeg synes ikke, at bladet behøver at blive dyrere og dyrere. Derved bremser man bare udbredelsen. Niels Thomsen, Jakobshavn. I forhold til Grønlands størrelse er A/G for lille og udkommer for sjæl- dent. Vi, der bor nordpå, får ikke bla- det i 7 af årets måneder, og dette stem- mer ikke med de krav, man må stille i vore dage. Jeg ved ganske vist, at skal bladet udvides og uddeles hur- tigere, vil det koste mere. Men mon ikke vanskelighederne kan blive løst inden for en overskuelig tid? De glædelige læserindlæg, læser- brevene, bør ikke nøjes med at fylde en side. Man må helst fjerne annon- cerne. Varerne kan vi jo sagtens se i Spørgsmål og svar Jeg synes, at A/G mangler stof — på den anden side synes jeg, at det, bladet bringer, er godt. Jeg så gerne, at annoncerne blev erstattet med bil- leder af vore forfædres klæder foto- grafisk gengivet. Jeg ønsker også, at man genoptrykker indlæg fra gamle numre af Atuagagdliutit, for at vi derigennem kan lære noget mere om vore forfædre. Fangstberetningerne er meget interessante, og flere spørgs- mål og svar var meget ønskelige. Rasmus Kleemann, Upernavik. Udsalte landsrådssager Læserbrevene bliver forkortet for meget. Og en del af landsrådets sager, der bliver udsat, for at befolkningen kan give sin mening til kende, bliver ikke optaget i A/G eller optages på et for sent tidspunkt, selv om lands- rådet har bedt om at få dem optaget i bladet. Det var ønskeligt med flere inter- views i bladet, da der er mange folk, som har noget på hjerte og som godt kan skrive, men som ikke gør det. — Bladets format bør halveres. Ole Brandt, Egedesminde. Ikke anledning til kritik Jeg synes ikke, at A/G i dets nuvæ- rende form kan udsættes for kritik. Men jeg ønsker, at flere emner i for- bindelse med de frie erhverv behand- les. Endvidere bør der udsendes flere numre af bladet til lønssalg i butik- kerne. Det ser ud til, at det hovedsage- lig er folk fra byerne, der for mulig- hed for at udtale sig til bladet på grund af de sjældne forbindelser til de mindre pladser. David Clausen, Egedesminde. Ikke et ondt ord Jeg vil ikke sige et ondt ord om A/G, men der er een ting, jeg savner: det er erhververen, der er blevet er- stattet af en hel masse annoncer, som sjældent bliver fornyet. De sluger alt for megen plads. Det var ønskeligt, at prisforhøjelsen af bladet blev meddelt i bladet. Sålænge bladet har det nu- værende udseende, behøver prisen ikke at blive forhøjet. Sammentræng annoncerne og lav bladet sådan som julenummeret var. Jonathan Josefsen, Fiskenæsset. Godt redigeret — kommer for sjældent A/G er godt redigeret, og abonne- mentsordningen er fortrinlig. Indlæg fra grønlændere om fangst er meget interessante. Annoncerne er ved at op- tage for megen plads — særlig om spi- ritus behøver man ikke at annoncere. Niels Møller, Upernavik. kun i måneder butikkerne. Vi vil gerne se fortællin- ger og sagn i større omfang end nu. Og så længe fiskeriet er så meget fremme i søgelyset, bør dets forhold gøres til genstand for omtale. — Der findes jo mange folk heroppe, som har forstand på dette felt og som dri- ver erhvervet. Det var ønskeligt, at der bringes oversættelser fra danske blade. Man må tænke i denne forbin- delse på, at mange af os ikke forstår dansk. Abel InusugtoK, Upernavik. Samfundsspørgsmål Der er sket en væsentlig forbedring af A/Gs indhold, og man ser flere og flere nyttige indlæg. Det gælder om at bestræbe sig for et stadig mere al- sidigt samarbejde. Hvis bladet kan fortsætte i sin nuværende form, vil det gøre stor gavn. Behandling af flere samfundsspørgsmål er ønskelig. Johannes Boassen, Fiskenæsset. Taknemlig for udvidelse Jeg er taknemlig over, at A/G er blevet udvidet i de sidste år. Men jeg synes, at der er for mange annoncer. I vore dage, hvor man bekæmper spi- ritussen, må man fjerne annoncer med flasker. Det var ønskeligt, at nogle indlæg fra aktuelt kvarter blev op- taget i A/G. Det kunne ske på annon- cernes plads. Man må huske, at ra- dioen ikke høres over hele Grønland. Det var ønskeligt, at læserbrevenes antal fordobledes. Bent Barlaj, Fiskenæsset. Lange oversættelser fra bøger Det er almindeligt kendt, at nord- grønlændernes syn på A/G er anderle- des end sydgrønlændernes. Værdien af A/Gs indhold reduceres til det rene ingenting på grund af de vanskelige kommunikationsmidler om vinteren. Det kan ikke anvendes som daglig avis. Bladet var bedre for nordgrøn- lænderne, da det udkom heftet. Den- gang fandtes der udmærkede oversæt- telser — endda lange — fra bøger. Da var bladet mere værd, selv om det ikke mindede om en avis. Jonas Petersen, Christianshåb. Mod nord med fly Når flyveforbindelserne bliver en realitet, bør A/G sendes til Nordgrøn- land med fly. For tiden får vi bladet for sjældent. Nikolaj Kleist, K’utdligssat. De vigtigste verdensbegivenheder bør optages i A/G. Man må tænke på de mange, der endnu ikke har fået radio. De har ingen mulighed for at følge med, efter at nøgleavisen er fal- det bort. Thue Nielsen, K’utdligssat. Sportsoversigten, der udsendes i ra- dioen en gang om måneden, bør op- tages i A/G. Anda Nielsen, K’utdligssat. Bladet trykkes med for små typer, der er næsten ulæselige for dem, der ikke ser godt. Steffen Rasmussen, K’utdligssat. Tegneserierne Rasmus Klump og Jesu Lignelser bør ikke findes på samme side. Peter Brøndlund, K’utdligssat. Hån mod kirken? Jeg synes, at der findes alt for man- ge annoncer i A/G. Undertiden inde- holder bladet næsten ikke andet. — I sommer var der et indlæg om „søn- dagsarbejde". Billedteksterne til illu- strationerne ved den artikel syntes jeg ikke om. På det ene så man en Bladet kommer fem af årets gudstjeneste i Nanortalik kirke og nedenunder stod „Tænker på fiske- riet"? En sådan fremgangsmåde be- tragter jeg som en hån mod kirkens arbejde, og jeg ønsker, at A/G vil være mere påpasselig med sine billed- underskrifter. Rink Kleist, > K’utdligssat. „Det Bedste" Alt for mange ting, der allerede er behandlet i radioen, bliver optaget i A/G. Love og vedtægter bør forklares kortfattet. Oversættelser af gode ro- maner fra danske aviser, f. eks. „Det Bedste", og andre blade, bør optages. Ing. Kristoffersen, Egedesminde. Flere sider i bladef Det er ønskeligt, at der kommer fle- re sider i A/G, så man kan få flere nyheder, der har med administratio- nen, produktionen og erhvervet at gøre. Når Grønlands forvaltning bli- ver forandret i forhold til kommis- sionsbetænkningen, bør det hurtigt meddeles i A/G, så man kan få lov at udtale sig. De forskellige foreningers arbejde og mål må forklares af folk, der har forstand på de pågældende emner. Søren Hansen, Egedesminde. Flere danske og udenlandske artikler Jeg kan udtale, at bladet efterhån- den er blevet fyldigt og godt. Jeg har set mange blade, der er ringere end vores A/G. Kritik har jeg ingen af. Jeg kunne imidlertid ønske flere dan- ske og udenlandske artikler af oply- sende art i bladet, ligesom jeg også gerne ville have de danske blades om- tale af Grønland og grønlænderne op- trykt. A/G er ganske vist ikke noget billedblad, alligevel savner jeg en- gang imellem flere illustrationer, så man kunne se, hvad der foregår rundt om i verden. Mit ønske er, at bladet må fortsætte og holde den nuværende standard. Brogede indlæg er velsete for at undgå læsetræthed. 4 Fr. Lohmann, Godhavn. Belærende indlæg fra grønlændere ■ A/G er i sin nuværende skikkelse god nok. Det kan dog godt være, at man savner stof, der indeholder be- folkningens egne tanker om forskel- lige forhold. Der bør også trykkes stykker af belærende indhold skrevet af grønlænderne selv. Willadsen, Godhavn. Jeg synes ikke, at der er noget a1 udsætte på A/G i dets nuværendr skikkelse. Dog synes jeg, at annon cerne tager for megen plads op, plad: der kunne bruges til grønlænderne: egne produkter. Karl Møller, Godhavn. Ikke for megef politik! Jeg synes ikke, at der er noget at udsætte på A/Gs nuværende skikkel- se, hvis blot den for megen politik i bladet kunne skæres ned. Den ind- vundne plads kunne bruges til artik- ler af belærende og oplysende indhold. Peter Dalager, Godhavn. J8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.