Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 15.01.1959, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 15.01.1959, Blaðsíða 3
Man må lære at sejle, før man kan fiske Det nytter ikke et klap med 7 O-millioner-plan og andre foranstaltninger, hvis fiskerne ikke lærer noget mere, siger Kaj Narup Det grundlæggende må være sømandsuddannelse, ja, det er langt vigtigere end alle andre foranstaltninger tilsammen. Naturligvis finder jeg det udmær- ket, at der investeres penge i anlæg, det lyder besnærende med 70-millioner- planen og alt det der. Men det hjælper ikke et klap, hvis fiskerne ikke lærer noget mere. Lad mig illustrere med et eksempel: Der er intet sted i Grønland, hvor der fiskes så meget som ved Ravns Storø, når fangsten sættes i relation til den kapital, der er investeret i anlæg og fartøjer. De færøske fiskere har bygget nogle primitive bårakker med beskedne brohoveder og har meget små og få tekniske hjælpemidler. Forklaringen er ganske simpelt den, at der er tale om fiskere og søfolk! De kan deres kram, og får noget ud af det. Vi får ikke noget ud af det, for vi kan ikke vores kram. Kaj Narup er selverkendende, men langtfra bitter, snarere lidt overrasket. Med sin store 100-tons kutter „Magga Narup“ indledte han en ny æra i fi- skeriet omkring Grønland, troede man, og det troede han vel også selv. Det har imidlertid vist sig, at fiskeriet er gået mindre godt i den forløbne tid, knapt et halvt år. A/G har spurgt ham hvorfor. I Grønland har man netop i årevis diskuteret nødvendigheden af, at der skaffes større fartøjer til fiskeriet. — Man skulle ud på bankerne. Og Kaj Narups båd skulle velsagtens have muligheder for at tage på søgående fiskeri. Derfor har erhvervsstøtteud- valget formodentlig heller ikke taget i betænkning at yde lån til den initia- tivrige forhenværende købmand. — Formålet med erhvervsstøtten er at fremme det grønlandske erhvervs- liv, Kaj Narup. De har fisket lidt og sejlet meget. — Det har sine naturlige forklarin- ger. Først må man huske på, at skibet kom hertil i slutningen af august, på et tidspunkt, da det gode vejr var for- bi. Derfor gik det os, som det gik med de norske skovlere, der var chartret af KGH, dårligt vejr hindrede fiske- riet. Desuden havde vi et par uheld. Ekkoloddet gik sig en tur kort efter starten, og vi blev ofre for agnman- gel. Det første var det værste, idet fiskeri i ukendte distrikter er vanske- ligt, når dybderne ikke kan måles. Ek- koloddet er endnu ikke repareret, da det er ret omstændeligt. Skibet skal nu beddingsættes, og det kan kun ske i Holsteinsborg. Det er en af ulem- perne ved at anvende større skibe. Forsøgskaninens lod — Ikke des mindre kunne vi godt have fortsat fiskeriet, fortsætter Na- rup, man kan naturligvis fiske hele året. I stedet har vi sejlet møbler fra NarssarsuaK, benzinlaster fra Færin- gehavn, singels fra Godthåbfjorden o. s. v. Dette har vi gjort, fordi man ikke kan tillade sig at se bort fra om- kostningerne ved fiskeriet. Kunne jeg selv lave pengesedlerne, ville det gå strygende. — Det er altså bedre at sejle fragt- fart end at fiske? — Om vinteren, ja. Især når man skal være forsøgskanin og give sig i kast med noget, som andre aldrig har bundet an med. Netop med henblik derpå lod jeg skibet bygge om, da jeg købte det. Det kan sejle som såvel fragtskib som fiskefartøj — iøvrigt en erfaring man også har gjort i Norge. Fiskere og sofolk Samtalen vender igen tilbage til det sømandsmæssige. Det er kernepunktet for Narup. På spørgsmålet, om „Mag- ga Narup“ kunne have fisket mere i de forløbne fem måneder, hvis man var kommet noget tidligere herop på sæsonen, hvis vejret havde været lidt bedre, og hvis ekkoloddet ikke var gået i stykker, svarer han ja, men til- føjer hurtigt, at man aldrig kunne ha- ve nået det samme resultat som en norsk eller færøsk kutter af samme størrelse. Simpelthen på grund af manglende erfaringer. — Vore folk er udmærkede, siger han. De er endda blændende dygtige til at behandle fisk, men de forstår sig mindre godt på det sømandsmæs- sige. For at sige det kort: Påmønstrer man 10 norske eller færøske fiskere får man samtidig 10 søfolk. Det får man ikke i Grønland! Man må gøre sig klart, at der er stor forskel på en 30 tons kutter og et 100-tons fartøj. Jeg har selv sejlet kutter i to år, og det er der ikke man- ge ben i. At sejle, lægge til og fra kaj, ankre i blæsevejr etc. er til at overse i et lille fartøj; gør man en fejl, sker der sjældent noget alvorligt, man kan prøve igen. Det kan man ikke på et stort skib. Her er det nødvendigt med samarbejde. Enhver skal vide, hvad han skal gøre, hvornår, hvorfor, hvor- dan. Det er det, man kalder sømands- skab. , Ingen udenskærs sejlads — I øjeblikket kan vi ombord på „Magga Narup" ikke udnytte skibets muligheder. Vi kan ikke gå udenskærs i længere perioder, for der er ikke folk nok ombord til denne sejlads. Og fiskeriet kan slet ikke bære udgifterne til eet hold til fiskeri og et andet til sejlads. Der er for få søfolk. Og der mangler tilgang. De få, der kommer fra „Kaskelot" går over til kystflå- dens skonnerter og rejsebåde, hvor der er muligheder for en fast og relativ stor indtægt. — Hvad vil De foreslå? — En midlertidig løsning ville være at ansætte færinger eller udlændinge ombord på større fiskefartøjer, men jeg synes ikke om tanken. I stedet vil jeg foreslå, at mange fiskere skal lære noget om sømandsskab i løbet af kortest mulig tid. Det er nødvendigt, hvis det grønlandske samfund inden alt for længe skal kunne gøre en vir- kelig indsats for bankefiskeriet. Jeg er ikke fagmand på det maritime område, men jeg kan da se, at folk, der har været ombord på mit fartøj et par måneder, får lært en hel del. Lad mig i den forbindelse pege på det i mine øjne komplet idiotiske i, at sko- ledirektionen i landsrådet med brask og bram forkyndte, at der nu var ka- jakundervisning i jeg ved ikke hvor mange skoler. Jeg ville foretrække, at skolen i stedet lærte eleverne noget fornuftigt. Kajak er ikke særdeles an- vendelig til bankefiskeri. Lad mig igen henvise til Norge, hvor eleverne godt kan lære noget om søvejsregler etc., og mig bekendt lærer ungerne ikke at sejle i Gokstadskibet .... Hul i hovedet! Uddannelse af søfolk kan ikke gå stærkt nok, siger Narup. Han henviser til de mange fartøjer, der ikke bliver passet, til de mange meningsløse ha- varier og forlis og konkluderer, at der mangler både teoretisk og praktisk kendskab til forholdene på søen. — Jeg personligt finder det absolut hul i hovedet at bruge så mange pen- ge til folkehøjskole og byplanlægnin- ger og luksus-tjenesteboliger med gra- tis tømning af lokumsspanden, når vi mangler det, som skulle bære dette samfunds eksistensberettigelse: Et produktivt erhvervsliv. En fisker, der ikke har lært at passe sin egen båd, får ikke megen glæde af humanistiske udvalg eller af langhåret Schubert- musik i radioen. Fortsat fiskeri — Det er mørke perspektiver. De kan jo lige så godt sælge „Magga Na- rup" og rejse hjem? — Nej, stop en halv. Ganske vist la- ver man ikke sømandsskoler fra den ene dag til den anden, det er jeg godt klar over. l\£en jeg må personligt byg- ge videre på de erfaringer, jeg har indhøstet. Det primære formål er fort- sat fiskeri. Kan der fiskes med et no- genlunde resultat, så vil der blive fi- sket. Ellers vil jeg forsøge at skaffe ski- bet indtægter ved forskellige former Kaj Narup — hul i hovedet for sejlads, såsom fragtfart, sandtogt- ning o. s. v., ligesom jeg i løbet af kort tid sender skibet til Sukkertoppen som redningsfartøj til støtte for havkatte- fiskerne. Giver dette arbejde over- skud, vil pengene blive brugt til af- betaling af erhvervsstøttelånet, altså ekstraordinære afdrag. Det mest rationelle ville være, om jeg lod „Magga" sejle i ren fragtfart. Så kunne det sømandsmæssige kom- me i forgrunden, man ville få tid til at beskæftige sig med folkene på det område, noget, som kun vanskeligt la- der sig praktisere under fiskeri på grund af dette arbejdes forcerede tempo. „.... ned med alt det andet"! Altmuligmanden Kaj Narup kan nu sejle. Og det er hans afgjorte opfat- telse, at også de grønlandske fiskere brænder efter at komme til at lære noget om sømandsskab. Han mener selv at kunne slutte, at det går let med tilegnelsen. Sømandsskoler må der til, siger han med eftertryk. I Grønland er vi bagefter sammenlignet med nordmænd og færinger, men, til- føjer han, vi kommer også med en- gang. Det er ingen fejl at opdage, at andre har mere erfaring, men det er en utilgivelig fejl ikke at rette de mangler, som man opdager, man har. Hvis jeg blev opfordret til at danne et motto for Grønlands vej fremover, så blev det: Op med sømandsskolerne — ned med alt det andet!" aka. På grund af den indførte portoordning i Grønland har landsrådet på sin samling 1958 vedtaget at forhøje prisen på A/G således: årsabonnement i Grønland fil 15 kr., do. i Danmark til 18 kr. do. i udlandet til 25 kr. Løssalgsprisen forhøjes til 60 øre. Alle forhøjelserne gælder fra 1. januar 1959. Kalåfdlit-nunåne agdlagkaf isumaginexarneråne nutåmik årxigssuinex pfssutigalugo landsrådip aussax atautsimmermi- ne isumaxafigTssutigisimavå A/G-p akia imailivdlugo xut- dlarnexåsassox. pissartagaxarnex ukiumuf Kalåfdlit-nunåne 15 kr. do. Danmarkime 18 kr. do. nunane avdlane 25 kr. pisiarinexarnerane akia 60 ørexalisaox. akitsuinerit tauko tamarmik 1959-ime januarip aufdlarxau- tånit atulisåput. 3

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.