Atuagagdliutit - 29.01.1959, Blaðsíða 3

Grønlænderne må lære rigssproget!
Sprogskillemuren mellem rigsfæller må brydes
ned — jo tidligere det sker des bedre
for os grønlændere, siger folketingsmand
AUGO LYNGE
Vidtrækkende ændringer i Grøn-
lands levevis har naturligvis betydet
ændringer i det grønlandske sprog. —
Fangersproget er nu indskrænket til
fangerområder. Meget betydningsfuldt
nyt skal udtrykkes på grønlandsk.
Mange fremmede ord er blevet op-
taget i sproget. Åndelige og abstrakte
begreber, vi ikke har dækning for,
har holdt sit indtog i landet. Det nye
har betydet en berigelse af sproget,
men der er også mange forsøg, der ik-
ke lykkedes. Unøjagtighed med hen-
syn til ordenes anvendelse og for me-
gen danisme i sætningsdannelse er
blevet almindelig.
Det sidste skyldes delvis for megen
slavisk oversættelse og mangelfuldt
kendskab til det danske sprog hos
oversætterne — og omvendt. — Det
danske og grønlandske sprog er dia-
metrale modsætninger i sætningsdan-
nelse. Oversættelse fra det ene til det
andet sprog er derfor svær.
Før jeg lærte dansk, har jeg ofte
undret mig over, at personerne i den
grønlandske oversættelseslitteratur
ofte talte et stift, unaturligt sprog, der
ikke lignede det smidige, naturlige
grønlandske. Jeg troede, at således
talte alle fremmede. Senere viste det
sig, at det var oversætterne, der har
givet dem et sådant sprog.
Misvisende oversættelser
Mange ting, jeg som barn læste i
„Atuagagdliutit", viste sig at være
misvisende eller forkert oversat, lige-
fra „Rødhudernes Skræk“ („augpalug-
tumik amigdlit ånilårnåssusiånik"),
der er oversat som „Rødhudernes
Skrækkelighed" til Kiplings „Havets
Helte", der er oversat som „de, der er
heldige i havet" („Imåne iluanårtut").
Der var også et eventyr, hvor konge-
datteren mødte et frø i et badekar, et
frø, der talte til hende med forudsi-
gelser. Senere viste det sig, at det var
»åsit imigagssaK«.
naiungilarput tusartardlugu'lo Ka-
låtdlit-nunavtine ajunårnerit „imigag-
ssamit" patsiseKartut takornartau-
jungnaertut. tamåko pissutåt unau-
nerpoK: „imigagssamit inugsiautau-
neK“. nalungilara tamavta imigagssaK
åssigmgitsumik isumaKarfigissarig-
put. uvagut „imingemavérsårtut" s6-
runame agssortortuarniartigo påsiti-
niardlugulo imigagssaK inup timånut
tarnånutdlo aserutaussarmat.
Kavsinik oKalorujugfigineKartarpu-
nga KuiagineKardlungalo pingårtumik
.aulakortunit „Blå Kors“imut ilaussor-
launera pivdlugo. kinaugaluartutit Ki-
nuyigåvkit imigagssamit inugsiautau-
lerslnak imigagssaK agssortorniaruk.
inungme kinalunit imigagssartungika-
luarune ajoKutigineK ajorpå. åmalo
nålagkersinauv'OK taimalo pingitsorsi-
nauvdlugo. kalåleKatit imigagssamit
ajunårtut tusardlugit kiavdlunit nuå-
nårutigisinåungilai. inunivne kigsau-
tiglnarumavara imiagssat niorsutau-
jungnaernigssåt.
ilåne pulårauneKarama pulårpunga
sunalo pissutigisimanerdlugo agsut
pisangavunga, sordlo sumik nåpitag-
ssaKardlunga. isilerama tamåssa tipe
imiarsungne! iserama soruname inger-
KuneKarpunga. igsiavigssamalo sania-
nipoK nåpartaK, narKanilo Kapungme
ujarKat nuisatiterput. isumaKarpu-
ngalo mérartaisa ikioragarigait. itua-
tale OKarfigånga: imiaroK imilertoru-
magåine ujamanik ikioraivfigissaria-
KarpoK. tamåssåunginerpat imiapalå-
liortartut? taimåitumik kinaussutit
KinuvigerKigpagit imigagssaK agssoi--
torniaruk. imingernavérsårtunut ilå-
nguniarit. imigagssarme anoripilugtut
nunavtine tutsiutuartariaKångilaK. i-
migagssaK pissuvdlune Kuvdlit kug-
tut amerdlavatdlåleKaut! imigagssaK
pissuvdlune åiparit inunerat aseror-
neKartuartariaKångilaK! „agfakut siv-
nerussut" imigagssap asiutitai amer-
dlavatdlåleKaut. tamåko inusugtut på-
sivdluarniartigik!
Edv. Olsen, Ausiait.
en frø, der var blevet til et frø under
oversættelsen.
Der er meget af den slags. Ingen
oversætter er vel fri for fejltagelser
eller diskutabel gengivelse på grøn-
landsk. Det er forståeligt ,at man i tid-
ligere tider har taget til takke med
mindre gode oversættelser, men nu må
vi sætte kravene op. Hellere få grøn-
landske bøger med godt sprog end
mange med dårligt.
Danske ord uden grønlandsk
dækning
Der er mange danske ord og ven-
dinger, der ikke rigtig er dækning for
i det grønlandske sprog. Jeg ser her
bort fra det grønlandske ord „såssu-
på“, der nu snart i mange år er brugt
som legaliseret oversættelse for det
dansk ■> ord „angribe", til trods for, at
alle og enhver ved, at det ikke er rig-
tigt, idet såssupå kun betyder at „ven-
de sig imod en anden, man ikke op-
rindelig sloges med". Ordet har med
andre ord fået en forskudt betydning.
Derimod har vi en anden oversættel-
se, der daglig bruges, men som burde
rettes på grund af uheldig folkeop-
dragende betydning, og det er ordet
„følge med". „Han kan ikke følge med
tiden" oversættes som „plssutsinut
malingnaisinaungilaK". Men det er
forkert oversættelse, idet „mølingnai-
vok" betyder „følge efter", Og vi skal
jo gerne følge med, altså ikke bare
følge efter, traske efter andre folke-
slag. I mange sammensætninger kan
det oversættes som „ingerdlanatau-
vok". „Han kan følge med tiden",
„pissutsinut ingerdlaKatausinauvoK".
Muligt findes der en anden oversæt-
telse.
Det er ikke få af den slags, man mø-
der daglig. Der findes mange ord, vi
med bedste vilje ikke kan finde over-
sættelse for. Det gælder ordet „fri-
hed" (ingen stilling som tjener). Ingen
er naturligvis tilfreds med oversættel-
sen, men hidtil er der ingen, der har
opfundet en bedre oyersættelse. —
Formentlig sker dpt gldpig.
Halvl-ved-siden-af
Så er der mange ord, som oversættes
med forklaringer — halvt-ved-siden-
Bf, Det gælder så vigtige ord som
„pligt", „rettighed", „offentlighed",
alle ord med „social", „værdi"/ „om-
sætning" og mange andre, jeg nu ikke
kan komme i tanke om under udar-
bejdelsen af en artikel, som trykkes
straks. En del af ordene er optaget
som fremmedord som „demokrati". —
Andre søger man at oversætte til trods
for, at man ikke har dækning for
dem i det grønlandske sprog: „priori-
tet, „service", realpolitik" og mange
tekniske, abstrakte og åndelige ud-
tryk. Mange søges “oversat,, i lejlig-
hedsvise artikler, men jeg har ofte
spurgt mig selv, om og hvor meget
menigmanden forstod af disse „over-
sættelser". De, der kan læse dansk,
foretrækker at læse artiklerne på
dansk. Så forstår man dem bedre. Det
samme gælder visse passager i sproget
i love, vedtægter, bekendtgørelser og
cirkulærer. Sproget på dansk er her
i forvejen tungt-fordøjende og bliver
det endnu mere på grønlandsk. — Så
man kan ikke undre sig over, at det
ikke altid forstås på grønlandsk.
Isoleret på grund af sproget
Grønland er et af de få lande, der
endnu i året 1959 er mest isoleret i
verden. På grund af sproget, den fjer-
ne beliggenhed, den politiske lukning,
men også fordi man på alle måder har
søgt at isolere befolkningen. Den poli-
tiske lukning har sikkert gjort nytte
som beskyttelsesforanstaltning, men
det var mere uforståeligt, at sproget
søgtes holdt rent på denne måde, at
så at sige alle fremmede og danske ord
var bandlyst, og at alting skulle ud-
trykkes på grønlandsk i trykte udgi-
velser.
Samuel Kleinschmidt skældte en-
hver, der sagde „goddag", ud, fordi
ordet ikke er grønlandsk. I sin natur-
historie lavede han masser af dyre-
navne for dyr, der ikke findes i Grøn-
land. Som børn brugte vi Kjers læse-
bog med Kleinschmidts terminologi i
zoologi, geografi og historie. En del
af stoffet var uforståeligt på grund af
mystiske navne. Ikke få af dem har
jeg først identificeret i Danmark, „o-
KatdloriussaK" (temmelig dygtig til
mennesketale) viste sig at være far-
årsfuglen „stær", og „ugpéraussaK"
(uglelignende småfugl): natravn osv,
Qsy,
I geografien hed „Skandinavien"
„Umigtormiut nunåt" (De langskægge-
des land), som deltes i „Norik" og
„Suiarik" (Norge og Sverige). Mange
landnavne var oversat til grønlandsk.
Svejts hed „Katsigortormiut nunåt",
(Højlændernes land), Frankrig „tulo-
rutsit nunåt", Nordsøen „imaK avå-
ngaK". De fleste lande havde fået
grønlandicerede navne, og når det ik;ke
kunne undgås at bruge de danske,
søgtes udtalen ændret.
Der er temmelig mange at Klein-
schmidts navngivelser, der er bevaret
i vore dage. Der er „jernbane,, „Kimug-
tuitsut,, (Vogn uden forspand), „Tele-
graf" „nalunaerasuartaut". Men der er
andre, det ikke er lykkedes at bevare:
„Elektricitet" „kissarussaK" (Ep slags
ubehagelig varme) eller „Dampmaski-
ne" „anivfigkiaK" (Et apparat, hvor-
igennem noget går ud). Meget af barn-
dommens skoletid blev spildt på ufor-
ståelig lærestof!
Åndelig isolation
Vi grønlændere har været heldige
med at få et hensynsfuldt moderland,
§qm ønskede at bevare det eskimoiske
sprog i kirke og skole, men anvendel-
se af dette sprog eensidigt har betydet
åndelig isolation. Vi kan ikke tale med
de tilstødende folkeslag og kan ikke
knytte kontakten med dem på dybere
måde. Kontakten er som regel over-
fladisk Og løs.
De senere tider har søgt at ændre
dette forhold. Mange danske udtryk
indførtes i skolebøgerne. I realskolen
brugtes danske lærebøger. Men den
dag i dag forstår mange grønlændere
ikke dansk tale. Rigsfæller benytter
sig af tolke, når de vil tale sammen,
Ikke på alle steder findes gode tolke.
Misforståelse eller mangelfuld for-
ståelse er ofte resultat af en tolkning,
Halvforstået besked på arbejdsplad-
ser har så at sige daglig forårsaget
spild af tid og tab af værdier. Uskyl-
digt henkastede bemærkninger, som
tillægges en anden betydning, har av-
let mistænksomhed. Jeg er bange for,
at mange ord, hvis rigtige forståelse er
en forudsætning for et liv i et kultur-
samfund, ikke forstås af den jævne
grønlænder, før Grønland er blevet
dansktalende, fordi de ikke kan ud-
trykkes på grønlandsk.
Mere europæer end eskimo
Af blod og sind er grønlænderen i
dag mere europæer end eskimo. Det
er kun hans eskimoiske sprog, der får
ham til at tro, at han er „kalåleic".
Det er ligesom mange er tilbøjelige til
at anerkende eskimoiske stammefræn-
der som de eneste frænder, mens man
ofte halvvejs glemmer den faktiske
europæiske (nordiske) afstamning.
Det kan selvfølgelig være nyttigt på
forskellig måde at genoprette den tab-
te kontakt med stammefrænderne i
Nordamerika, men eskimoisk fælles-
skab på grundlag af sproget, er der
vist ikke så meget fremtid i.
Sagen er den, at vore stammefræn-
der i Alaska allerede er gået over til
„rigssproget“ engelsk, og jeg er bange
for, at canadierne er ved at gøre det
samme. Deres børn har 8—10 år en-
gelsk i skolerne. Vi må snart se i øjne-
ne, at enhver dybere forbindelse med
disse stammefrænder må ske gennem
det engelske sprog!
Det er min overbevisning, at vi bør
følge stammefrændernes eksempel. —
Grønlænderne må lære rigssproget,
det danske sprog, på langt mere effek-
tiv måde end i dag. Hvis vi fortsæt-
ter som i dag, sakker vi snart bagud
også overfor stammefrænderne. Det er
vi allerede i forhold til alaskaeski-
moerne.
Det er ikke en uvigtig opgave for
os at lære det danske sprog. Arbejdet
i de dansksprogede børnehaver bør
udvides, således at der på alle større
pladser findes sådanne. Mange flere
grønlændere bør sætte deres børn i
dansksprogede skoler, hvor der er mu-
lighed herfor. Det er ikke nok, at
dansk tales i skolerne. Det må også
tales udenfor, således at de grønland-
ske børn og unge mennesker også kan
vokse op ved at høre det danske sprog.
Vi bør derfor have mange flere dansk-
talende i hver by, på hver beboet
plads.
For — nu må det være forbi med
isolationspolitiken. Den har mistet sin
berettigelse. Nu er den kun en hem-
skQ med hensyn til udviklingen. —
Sprogskillemuren mellem rigsfæller
bør brydes ned. Jo tidligere det sker,
desbedre for os grønlændere.
A. Lynge.
Viceprovst
MATHIAS STORCH
kingusigka'luarnerpoK Matiarse er-
Kainiardlugo agdlagaKalåsagama. ki-
siåne isumaga uningatlnarumanago
agdlautigineKartut namagkaluaKissut
uvangåtaoK. tapersissuteKalårniar-
punga,
ukioK 1912 aussarigsiartulitdlartoK
aperssortisavdlunga Nungmukarpu-
nga. tåssa taimane angut tåuna tuså-
malerigara takuvara kingomale ta-
korKingisåinarpara.
taimane aperssortivfivtinut Fr.
Ballemut åipauvdlune Nungme pala-
siuvoK. aperssortivfivtinut atuåsångi-
kångavta atuartitarpåtigut. taimalo a-
perssortinigssavtinut piarérsartitdluta
iliniagkavtinut påsisitsiniaivdluartar-
nera pugiorsinåungilara. Kularingila-
ralo aperssorteKatima måna inussu-
tuaulersut taima OKaruma taperseru-
måsaganga.
takornagarigaluardlugo mersernå-
ngitsorssuvoK. OKausingnåva „ajuså-
ngilak", tauva uvagut iliniartitai nuå-
nårdluta atuarnerput ingerdlatitdlua-
rarårput.
Matiarse kalåleKatigårput ilisima-
ssorssuaK, asimiOKarfinguame pero-
riartorsimassoK, taimåitumik Kåinå-
kutaoK sungiussivdluarérsimassoK tu-
såmagavtigo OKåinaruvtame: ilame
inuit taima itut tamatigortumik OKau-
tigissariaKartarput.
Matiarsip inunermine suliarpagssue
namagsissailo agdlauserineKartarér-
put. åmåtaoK taigdliortarsimassoK na-
lungilara. unalo verse atauseK issuar-
dlara — erKaimanerdliunginerparame:
jutdle nuånernerorKuvdlugo
pitsunut pigssaKartussunutdlo
Jisuse tåuna inuvoK
Kaigitse mérKat utorKaussutdlo
tåuna tunissut takusavdlugo
jutdlime Jesus inussoK.
kisalo Matiarse Kutsavigilarput su-
liarpagssue ilagingne, nunarputdlo ta-
måkerdlugo. imame „SingnagtugaK"-
me agdlagpoK: „suliagssaK angeKaoK,
sulissordlo akigssarsisaoK Gutip såi-
méuneranit".
Matiarse puiugagssåungitsut ilagåt!
L. F.
3