Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.01.1959, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 29.01.1959, Blaðsíða 12
Læserbreve <» KLIP Seksualforbryderne får alt for milde domme Fra ældgamle tider var der kun een dom: døden. Når forbryderne ville undgå døden, tog de ud til fjelds. — Nogle blev begravet levende eller ka- stet i vandet eller blev firet ned til små afsatser i fjeldsider, uden chan- cer for at undslippe. Andre straffemetoder havde man dog også benyttet sig af, f. eks. ved at fjerne hårtoppene af kvinderne. Da forbrydelserne nu bliver værre og helst må dømmes efter deres „vægt“, bliver nogle af dem efter vo- res mening skæve. Ved at læse Jesu bjergprædiken kan man forstå, hvad han mener. — Man kan lære noget ved at læse kap. 18 fra vers 6. Jeg kan også nævne Peters 1. brev, kap. 3, hvor der står om ægte- skabet. Jeg kan ikke lade være med at tæn- ke på Joh. Filimonsen, der bl. a. har skrevet, at hvis man har levet efter de ti bud, kan man ikke fejle, selv om der findes en mængde love og reg- ler. Han har ret. Misforstå mig endelig ikke. Det må ikke altid være let at være en dom- mer. Det er virkelig trist, at der sker sek- sualforbrydelser overfor børn. Dom- mene er så milde, at det er forfær- dende. Hvilken ordlyd har den lov, der anvendes overfor sådanne forbry- dere? Vi, der ikke er inde i loven, ved det ikke. - Men vi må stole på dommerne, for „de bærer ikke deres sværd forgæves". I Math. 18 står der bl. a.: „Men den, som forarger een af disse små, som tror på mig, ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals, og han var sænket i havets dyb". Det er muligt, at de fleste ville me- ne, at det er for meget, at jeg har ta- get alle disse citater fra Det nye Te- stamente. Grunden hertil er, at jeg engang imellem synes, at dommene er misvisende. Og det er ikke altid, jeg kan slå op i love, hvor jeg kan over- bevise mig om, at dommene er rig- tige. Jeg plejer at komme til den slut- ning, at de folk, der laver lovene, ikke bør vige fra bibelen. For bibelen er loven. Derfor må man engang imellem blade i bibelen. Det er glædeligt at er- fare, at menigheden bliver mere og A/G — rosværdigt Efter min opfattelse er A/G’s ind- hold i de senere år blevet mere liv- ligt og afvekslende, end det har været tilfældet før. Det kan godt være, at nogle af de emner i debatten har væ- ret alt for dominerende. Men jeg fin- der det ikke mærkeligt. Der findes ikke andre blade i Grønland, der lige- som A/G kan få hele befolkningen i tale, og derfor er det ganske natur- ligt, at meningerne brydes i A/G. — Jeg finder det rosværdigt, sådan som de nuværende redaktører har løst op- gaven med hensyn til bladets indhold. Jeg venter altid med spænding på nye numre af bladet, og det ville blive endnu mere spændende, hvis bladet af og til også bragte små notitser med adresse til myndighederne. Thomas Berthels, K’ornoK. mere interesseret i de domme, der er faldet. Dette understreger, at menig- heden ikke har stagneret. Der er så mange forbrydelser i vore dage, at kun de mest grelle bliver meddelt til hele landet. Og større for- brydelser er blevet for talrige. Skyl- des dette, at dommene er for milde? Eller er det frugterne af spiritusmis- bruget? Undskyld, at jeg blander mig i dom- mernes arbejde. Nathan Petersen. (Forkortet af red.) Somandsuddannelse for grønlændere Hr. redaktør! Apropos Narup og da-da-da-di- dum-dej-Aktuelt-Kvarter om sø- mandsuddannelse kan jeg fortælle Dem, at der i „Planen til indretning af ’Grønlænderhjemmet’ eller Pensio- natet for grønlændere, der opholder sig i Danmark" udgivet af Direktora- tet for Den kongelige grønlandske Handel i december 1879 blandt andet står at læse: „Da fartøjsførerne ingen videre uddannelse behøve i alt, hvad der vedkommer sejladsen, som bedst læres på togterne i Grønland, men kun kan savne behørig myndighed, sands for disciplin og omhu for far- tøjernes vedligeholdelse, søges ud- dannelsen af de bedst begavede iblandt dem fuldendt ved at lade dem foretage nogle rejser med Handelens skibe, og under vinter- ophold her arbejde på et skibs- værft“. Det er formentlig første gang, sø- mandsuddannelse for grønlændere er nævnt. — I de sidste 25—26 år har spørgsmålet i hvert fald været nævnt i landsrådet i 1932-33-46-47-49-50-51- 52-53 og 1954. Det kan ofte tage nogen tid at få gode ideer gennemført. Betænk, at monopolets afskaffelse blandt andet drøftedes i kommissionen til 1788 og senere igen flere gange i det 19. år- hundrede, at renavlens indførelse i hvert fald blev foreslået i 1905 og se- nere regelmæssigt gentaget, at forsla- get til husmoderskoler var fremme i 1908—09 og senere er blevet drøftet o. m. m. a. Med venlig hilsen Simony. For stor byrde! Mere end nogensinde støder man i disse år på problemer alle vegne. Mon det er verden, der har eksisteret for længe? Nej, det er menneskene selv, der har skylden, og skal problemerne løses, må alle hjælpe til. Myndighederne sørger altid for at finde frem til foranstaltninger, der kan gøre gavn. I landsrådet drøfter man mange af problemerne. Ofte kan vi slutte os til forsøgene på at bringe orden i tingene, men vi kan ikke altid holde med med- lemmerne, selv om vi udmærket ved, at det er på tide, at der bringes orden i tingene. Det er på tide, hvis vi ikke skal gå til grunde som nation. Man må ikke undervurdere os, men stole på os, så vi kan blive regnet til de nationer, der er på vej fremad. Gæld må afvik- les efter planen. Antallet af børn født uden for ægteskab må nedbringes, og der må banes vej for lykkeligere æg- teskaber. Gode vaner skænkes ikke en tanke under fuldskab, der tværtimod skaber dårlige ting som slagsmål, voldshand- linger og endda mord. Politiet og kommunefogederne arbejder alt, hvad de kan for at formindske disse farer. Der er til kommunefogederne sendt et cirkulære, der pålægger dem at be- søge alle hjem og bestemme, hvor me- get gær man må anvende. Her spørger jeg: Bliver det ikke for tung en byrde for dem? Kommunefogederne kan udmærket gøre det, men bliver næppe ad- lydt. De fleste laver hjemmebryg for at drikke sig fulde. De skaber et dår- ligt, stærkt og ildesmagende bryg. — Ville det ikke være den bedste løs- ning at standse maltsalget. Kun der- ved kan man komme dårligt brygget ske den alt for store trang til fuld- øl til livs, og måske kan man formind- skab i vort land. Og dermed kunne man undgå at give kommunefogeder- ne en byrde, de ikke kan magte. Ludvig Rosing. Lægernes tolke Det er vist unødvendigt at sige, at jeg er fuldstændig enig med Kristoffer Heilmann, Kapisigdlit, om det ønske- lige i, at vi altid burde have effektiv tolkhjælp; ellers bliver vort arbejde i praksis umuliggjort måske til skade for patienter og til utilfredshed og insufficiensfølelse for os. Men et er at ønske, et andet er at få ønsket opfyldt, og her vil jeg gerne benytte mig af lejligheden til at træk- ke sagens linier op — så meget mere som problemet ofte før har været til debat. Sagen er sagt i al korthed, at det er praktisk talt umuligt at få en tolk. Her i Godthåb er vi glade, hvis vi kan få en i konsultationstiden — det har ofte nok knebet, og på rejser må vi klare os med en for hånden-værende elev — lidt hjælp er jo dog bedre end slet ingenting. Der har ofte været skrevet, at elever, der antages på de grønlandske sygehuse, bør kunne tale dansk; men det er desværre udtryk for en manglende forståelse af de for- hold, sundhedsvæsenet arbejder un- der, idet man grundet allehånde be- grænsninger ikke kan byde disse pi- ger andet end meget arbejde, lille løn, dårlige boligforhold og endnu dårlige- re fremtidsudsigter, hvorfor det er fuldstændig urealistisk at stille store krav — eller blot krav — til de få, der søger ind som elever på syge- husene. Det er altså store problemer, De her har rørt ved — så store, at en til- fredsstillende løsning ikke synes at kunne skimtes — til fælles skade. A. N. Skydsgård, Læge — Godthåb. Man må ikke kritisere for meget I danske aviser taler man om umo- ralitet: løse sæder og drukkenskab i Grønland. Men mærkelig nok: Man taler ikke så meget om det samme i Danmark. Tværtimod — man går stil- le med dørene om den slags spørgs- mål. Men at forholdene heller ikke er særlig gode, ser man af de små no- tater, der uden fede overskrifter op- træder i avisernes spalter. Der stod således i Berlingske Ti- dende den 14. okt. 1958: „Hvert tredje barn af alle første- fødte (i Danmark) er dagens lys i ægteskabets 3—6 måned, og 52% af alle nr. 1 børn fødes indenfor de før- ste 9 måneder". I Kristeligt Dagblad leder man som regel forgæves efter sådanne oplys- ninger. Når det derfor i visse danske blade findes så megen nyfigenhed vedr. de moralske tilstande i Grønland — navnlig i oppositionens presse --, så hænger dette sikkert sammen med, at det bruges politisk, som argument overfor regeringen og nyordningen : Grønland. I regeringsblade ser man så at sige intet af den slags fremhæ- velse af den slags. Man kan ikke sige andet, end at pro- pagandaen ofte ser utiltalende ud, for- di alle og enhver ved, at dårlige til- stande også kan bekæmpes ligeså ef- fektivt uden at råbe det hele ud — til det øvrige rige og udlandet —, uden altfor meget at skade landsde- lens rygte, man selv også er med-for- pligtet til at værne. A. Lynge. Erhvervet i Godthåbsijorden I A/G nr. 22 har Peter Kristensen i et interview udtalt, at det går tilbage med erhvervsmulighederne i Kapisig- dlit og siger, at befolkningen sidste vinter for det meste levede af ryper. Sidste vinter var der megen is ved Kapisigdlit, og dette generede torske- fiskeriet i betydelig grad, men til gen- gæld var der en masse ryper. Man har ikke tidligere forsøgt vin- terfiskeri i KangersuneK-fjorden. — Peter Kristensen foretog forsøgsfiskeri om sommeren ved fjordens munding. Det er umuligt at fiske i selve fjorden om sommeren på grund af is. I marts 1944 drev min broder og jeg forsøgsfiskeri i fjorden. Men udbyttet var ikke overvældende. Der har ikke været foretaget forsøg senere. Men der er ingen tvivl om, at de rige forekom- ster, som Peter Kristensen talte om, er overdrevet. Hvad angår slædehunde, så tror jeg ikke, at anskaffelsen af hunde vil be- tyde fremgang i sælfangsten. Men det vil betyde, at man bliver nødt til at foretage foranstaltninger, som sikkert kommer til at medføre en hel del kva- ler for den lokale befolkning. Hunde- hold vil uden tvivl genere fåreavlen, som synes at komme i fremgang i de senere år, for ikke at tale om tam- renerne. Jeg skal ikke nægte, at mit navn var med på listen, som hr. Kristensen talte om. Men i skrivelsen stod der ikke et ord om hunde. Det var en skri- velse om, hvordan man kunne op- hjælpe de lokale erhvervsforhold, og vi betragtede den, som en optakt til et møde om dette emne. Men der blev ikke holdt møde. Det er sikkert bedre at ophjælpe de eksisterende erhverv i stedet for nye og uprøvede, som måske kommer til at skade de nuværende bestræbelser. Josef Josefsen, Sana. En opfordring til af rejse to mindes- mærker Aron Steenholdt stiller det spørgs- mål, om man ikke skulle rejse to min- desmærker, det første over den første grønlandske provst, Mathias Storch og over afdøde folketingsmænd Fre- derik Lynge ved deres fødsteder. Man kunne f. eks. samle sten til en varde på hvert sted, og hvis dette skal ske, kan man så ikke starte en indsamling af penge i hele kysten til fordel for rejsning af mindestenene? Brug kræfterne I A/G nr. J 7 1958 læste jeg Hans Didriksens indlæg og ønsker her- ved at støtte hans tanke. Endvidere må vi unge slutte op bag Jens Si- monsens artikel. De sagde til at begynde med, at spørgsmål, der vedrører spiritus, er det nødvendigt at diskutere her- oppe. Det er altid nødvendigt at støtte folk, der skriver om dette emne! De må endelig ikke tro, at jeg aldrig har rørt spiritus. Nej, jeg har været een af de største dran- kere og havde det allerbedst, hvis jeg kunne drikke hver eneste af- ten. Men jeg forstod efterhånden, at hvis jeg fortsatte på denne måde, ville min fremtid blive ødelagt. — Derfor holdt jeg ikke alene op med at drikke men meldte mig i en af- holdsforening. Nu har jeg erfaret, at det er bedre at lade være med at drikke! Vi — grønlændere — drikker for meget! Ungdommen er for glad for de våde varer. Flere unge grønlæn- dere bør være med i afholdsfor- eningernes arbejde. Vi må se at rykke spiritus op med roden. — Det kan lade sig gøre. Efraim Semionsen, Lichtenau -___________________.—_____________I \2

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.