Atuagagdliutit - 29.01.1959, Blaðsíða 12

Læserbreve
<» KLIP
Seksualforbryderne får
alt for milde domme
Fra ældgamle tider var der kun een
dom: døden. Når forbryderne ville
undgå døden, tog de ud til fjelds. —
Nogle blev begravet levende eller ka-
stet i vandet eller blev firet ned til
små afsatser i fjeldsider, uden chan-
cer for at undslippe.
Andre straffemetoder havde man
dog også benyttet sig af, f. eks. ved at
fjerne hårtoppene af kvinderne.
Da forbrydelserne nu bliver værre
og helst må dømmes efter deres
„vægt“, bliver nogle af dem efter vo-
res mening skæve.
Ved at læse Jesu bjergprædiken kan
man forstå, hvad han mener. — Man
kan lære noget ved at læse kap. 18 fra
vers 6. Jeg kan også nævne Peters 1.
brev, kap. 3, hvor der står om ægte-
skabet.
Jeg kan ikke lade være med at tæn-
ke på Joh. Filimonsen, der bl. a. har
skrevet, at hvis man har levet efter
de ti bud, kan man ikke fejle, selv
om der findes en mængde love og reg-
ler. Han har ret.
Misforstå mig endelig ikke. Det må
ikke altid være let at være en dom-
mer.
Det er virkelig trist, at der sker sek-
sualforbrydelser overfor børn. Dom-
mene er så milde, at det er forfær-
dende. Hvilken ordlyd har den lov,
der anvendes overfor sådanne forbry-
dere? Vi, der ikke er inde i loven, ved
det ikke.
- Men vi må stole på dommerne, for
„de bærer ikke deres sværd forgæves".
I Math. 18 står der bl. a.: „Men den,
som forarger een af disse små, som
tror på mig, ham var det bedre, at
der var hængt en møllesten om hans
hals, og han var sænket i havets dyb".
Det er muligt, at de fleste ville me-
ne, at det er for meget, at jeg har ta-
get alle disse citater fra Det nye Te-
stamente. Grunden hertil er, at jeg
engang imellem synes, at dommene er
misvisende. Og det er ikke altid, jeg
kan slå op i love, hvor jeg kan over-
bevise mig om, at dommene er rig-
tige. Jeg plejer at komme til den slut-
ning, at de folk, der laver lovene, ikke
bør vige fra bibelen. For bibelen er
loven. Derfor må man engang imellem
blade i bibelen. Det er glædeligt at er-
fare, at menigheden bliver mere og
A/G — rosværdigt
Efter min opfattelse er A/G’s ind-
hold i de senere år blevet mere liv-
ligt og afvekslende, end det har været
tilfældet før. Det kan godt være, at
nogle af de emner i debatten har væ-
ret alt for dominerende. Men jeg fin-
der det ikke mærkeligt. Der findes
ikke andre blade i Grønland, der lige-
som A/G kan få hele befolkningen i
tale, og derfor er det ganske natur-
ligt, at meningerne brydes i A/G. —
Jeg finder det rosværdigt, sådan som
de nuværende redaktører har løst op-
gaven med hensyn til bladets indhold.
Jeg venter altid med spænding på nye
numre af bladet, og det ville blive
endnu mere spændende, hvis bladet af
og til også bragte små notitser med
adresse til myndighederne.
Thomas Berthels,
K’ornoK.
mere interesseret i de domme, der er
faldet. Dette understreger, at menig-
heden ikke har stagneret.
Der er så mange forbrydelser i vore
dage, at kun de mest grelle bliver
meddelt til hele landet. Og større for-
brydelser er blevet for talrige. Skyl-
des dette, at dommene er for milde?
Eller er det frugterne af spiritusmis-
bruget?
Undskyld, at jeg blander mig i dom-
mernes arbejde.
Nathan Petersen.
(Forkortet af red.)
Somandsuddannelse for grønlændere
Hr. redaktør!
Apropos Narup og da-da-da-di-
dum-dej-Aktuelt-Kvarter om sø-
mandsuddannelse kan jeg fortælle
Dem, at der i „Planen til indretning
af ’Grønlænderhjemmet’ eller Pensio-
natet for grønlændere, der opholder
sig i Danmark" udgivet af Direktora-
tet for Den kongelige grønlandske
Handel i december 1879 blandt andet
står at læse:
„Da fartøjsførerne ingen videre
uddannelse behøve i alt, hvad der
vedkommer sejladsen, som bedst
læres på togterne i Grønland, men
kun kan savne behørig myndighed,
sands for disciplin og omhu for far-
tøjernes vedligeholdelse, søges ud-
dannelsen af de bedst begavede
iblandt dem fuldendt ved at lade
dem foretage nogle rejser med
Handelens skibe, og under vinter-
ophold her arbejde på et skibs-
værft“.
Det er formentlig første gang, sø-
mandsuddannelse for grønlændere er
nævnt. — I de sidste 25—26 år har
spørgsmålet i hvert fald været nævnt
i landsrådet i 1932-33-46-47-49-50-51-
52-53 og 1954.
Det kan ofte tage nogen tid at få
gode ideer gennemført. Betænk, at
monopolets afskaffelse blandt andet
drøftedes i kommissionen til 1788 og
senere igen flere gange i det 19. år-
hundrede, at renavlens indførelse i
hvert fald blev foreslået i 1905 og se-
nere regelmæssigt gentaget, at forsla-
get til husmoderskoler var fremme i
1908—09 og senere er blevet drøftet
o. m. m. a.
Med venlig hilsen
Simony.
For stor byrde!
Mere end nogensinde støder man i
disse år på problemer alle vegne. Mon
det er verden, der har eksisteret for
længe? Nej, det er menneskene selv,
der har skylden, og skal problemerne
løses, må alle hjælpe til.
Myndighederne sørger altid for at
finde frem til foranstaltninger, der
kan gøre gavn.
I landsrådet drøfter man mange af
problemerne. Ofte kan vi slutte os til
forsøgene på at bringe orden i tingene,
men vi kan ikke altid holde med med-
lemmerne, selv om vi udmærket ved,
at det er på tide, at der bringes orden
i tingene. Det er på tide, hvis vi ikke
skal gå til grunde som nation. Man må
ikke undervurdere os, men stole på os,
så vi kan blive regnet til de nationer,
der er på vej fremad. Gæld må afvik-
les efter planen. Antallet af børn født
uden for ægteskab må nedbringes, og
der må banes vej for lykkeligere æg-
teskaber.
Gode vaner skænkes ikke en tanke
under fuldskab, der tværtimod skaber
dårlige ting som slagsmål, voldshand-
linger og endda mord. Politiet og
kommunefogederne arbejder alt, hvad
de kan for at formindske disse farer.
Der er til kommunefogederne sendt et
cirkulære, der pålægger dem at be-
søge alle hjem og bestemme, hvor me-
get gær man må anvende. Her spørger
jeg: Bliver det ikke for tung en byrde
for dem?
Kommunefogederne kan udmærket
gøre det, men bliver næppe ad-
lydt. De fleste laver hjemmebryg for
at drikke sig fulde. De skaber et dår-
ligt, stærkt og ildesmagende bryg. —
Ville det ikke være den bedste løs-
ning at standse maltsalget. Kun der-
ved kan man komme dårligt brygget
ske den alt for store trang til fuld-
øl til livs, og måske kan man formind-
skab i vort land. Og dermed kunne
man undgå at give kommunefogeder-
ne en byrde, de ikke kan magte.
Ludvig Rosing.
Lægernes tolke
Det er vist unødvendigt at sige, at
jeg er fuldstændig enig med Kristoffer
Heilmann, Kapisigdlit, om det ønske-
lige i, at vi altid burde have effektiv
tolkhjælp; ellers bliver vort arbejde i
praksis umuliggjort måske til skade
for patienter og til utilfredshed og
insufficiensfølelse for os.
Men et er at ønske, et andet er at
få ønsket opfyldt, og her vil jeg gerne
benytte mig af lejligheden til at træk-
ke sagens linier op — så meget mere
som problemet ofte før har været til
debat.
Sagen er sagt i al korthed, at det er
praktisk talt umuligt at få en tolk.
Her i Godthåb er vi glade, hvis vi kan
få en i konsultationstiden — det har
ofte nok knebet, og på rejser må vi
klare os med en for hånden-værende
elev — lidt hjælp er jo dog bedre end
slet ingenting. Der har ofte været
skrevet, at elever, der antages på de
grønlandske sygehuse, bør kunne tale
dansk; men det er desværre udtryk
for en manglende forståelse af de for-
hold, sundhedsvæsenet arbejder un-
der, idet man grundet allehånde be-
grænsninger ikke kan byde disse pi-
ger andet end meget arbejde, lille løn,
dårlige boligforhold og endnu dårlige-
re fremtidsudsigter, hvorfor det er
fuldstændig urealistisk at stille store
krav — eller blot krav — til de få,
der søger ind som elever på syge-
husene.
Det er altså store problemer, De her
har rørt ved — så store, at en til-
fredsstillende løsning ikke synes at
kunne skimtes — til fælles skade.
A. N. Skydsgård,
Læge — Godthåb.
Man må ikke kritisere for meget
I danske aviser taler man om umo-
ralitet: løse sæder og drukkenskab i
Grønland. Men mærkelig nok: Man
taler ikke så meget om det samme i
Danmark. Tværtimod — man går stil-
le med dørene om den slags spørgs-
mål. Men at forholdene heller ikke er
særlig gode, ser man af de små no-
tater, der uden fede overskrifter op-
træder i avisernes spalter.
Der stod således i Berlingske Ti-
dende den 14. okt. 1958:
„Hvert tredje barn af alle første-
fødte (i Danmark) er dagens lys i
ægteskabets 3—6 måned, og 52% af
alle nr. 1 børn fødes indenfor de før-
ste 9 måneder".
I Kristeligt Dagblad leder man som
regel forgæves efter sådanne oplys-
ninger.
Når det derfor i visse danske blade
findes så megen nyfigenhed vedr. de
moralske tilstande i Grønland —
navnlig i oppositionens presse --, så
hænger dette sikkert sammen med, at
det bruges politisk, som argument
overfor regeringen og nyordningen :
Grønland. I regeringsblade ser man
så at sige intet af den slags fremhæ-
velse af den slags.
Man kan ikke sige andet, end at pro-
pagandaen ofte ser utiltalende ud, for-
di alle og enhver ved, at dårlige til-
stande også kan bekæmpes ligeså ef-
fektivt uden at råbe det hele ud —
til det øvrige rige og udlandet —,
uden altfor meget at skade landsde-
lens rygte, man selv også er med-for-
pligtet til at værne.
A. Lynge.
Erhvervet i Godthåbsijorden
I A/G nr. 22 har Peter Kristensen i
et interview udtalt, at det går tilbage
med erhvervsmulighederne i Kapisig-
dlit og siger, at befolkningen sidste
vinter for det meste levede af ryper.
Sidste vinter var der megen is ved
Kapisigdlit, og dette generede torske-
fiskeriet i betydelig grad, men til gen-
gæld var der en masse ryper.
Man har ikke tidligere forsøgt vin-
terfiskeri i KangersuneK-fjorden. —
Peter Kristensen foretog forsøgsfiskeri
om sommeren ved fjordens munding.
Det er umuligt at fiske i selve fjorden
om sommeren på grund af is.
I marts 1944 drev min broder og jeg
forsøgsfiskeri i fjorden. Men udbyttet
var ikke overvældende. Der har ikke
været foretaget forsøg senere. Men der
er ingen tvivl om, at de rige forekom-
ster, som Peter Kristensen talte om,
er overdrevet.
Hvad angår slædehunde, så tror jeg
ikke, at anskaffelsen af hunde vil be-
tyde fremgang i sælfangsten. Men det
vil betyde, at man bliver nødt til at
foretage foranstaltninger, som sikkert
kommer til at medføre en hel del kva-
ler for den lokale befolkning. Hunde-
hold vil uden tvivl genere fåreavlen,
som synes at komme i fremgang i de
senere år, for ikke at tale om tam-
renerne.
Jeg skal ikke nægte, at mit navn
var med på listen, som hr. Kristensen
talte om. Men i skrivelsen stod der
ikke et ord om hunde. Det var en skri-
velse om, hvordan man kunne op-
hjælpe de lokale erhvervsforhold, og
vi betragtede den, som en optakt til et
møde om dette emne. Men der blev
ikke holdt møde.
Det er sikkert bedre at ophjælpe de
eksisterende erhverv i stedet for nye
og uprøvede, som måske kommer til
at skade de nuværende bestræbelser.
Josef Josefsen,
Sana.
En opfordring til af rejse to mindes-
mærker
Aron Steenholdt stiller det spørgs-
mål, om man ikke skulle rejse to min-
desmærker, det første over den første
grønlandske provst, Mathias Storch
og over afdøde folketingsmænd Fre-
derik Lynge ved deres fødsteder. Man
kunne f. eks. samle sten til en varde
på hvert sted, og hvis dette skal ske,
kan man så ikke starte en indsamling
af penge i hele kysten til fordel for
rejsning af mindestenene?
Brug kræfterne
I A/G nr. J 7 1958 læste jeg Hans
Didriksens indlæg og ønsker her-
ved at støtte hans tanke. Endvidere
må vi unge slutte op bag Jens Si-
monsens artikel.
De sagde til at begynde med, at
spørgsmål, der vedrører spiritus, er
det nødvendigt at diskutere her-
oppe. Det er altid nødvendigt at
støtte folk, der skriver om dette
emne!
De må endelig ikke tro, at jeg
aldrig har rørt spiritus. Nej, jeg
har været een af de største dran-
kere og havde det allerbedst, hvis
jeg kunne drikke hver eneste af-
ten. Men jeg forstod efterhånden,
at hvis jeg fortsatte på denne måde,
ville min fremtid blive ødelagt. —
Derfor holdt jeg ikke alene op med
at drikke men meldte mig i en af-
holdsforening. Nu har jeg erfaret,
at det er bedre at lade være med
at drikke!
Vi — grønlændere — drikker for
meget! Ungdommen er for glad for
de våde varer. Flere unge grønlæn-
dere bør være med i afholdsfor-
eningernes arbejde. Vi må se at
rykke spiritus op med roden. —
Det kan lade sig gøre.
Efraim Semionsen, Lichtenau
-___________________.—_____________I
\2