Atuagagdliutit - 29.01.1959, Blaðsíða 8

Den grønlandske isbjørn
har rejst sig og fægter
med de våde forlabber
Bemærkelsesværdig ændring af det grønlandske våben vil give sig til
kende ikke blot på de grønlandske produkters emballage men forment-
lig også i det danske rigsvåben.
På den skarpe stævn af det nye
Grønlands-skib m/s „Hans Hedtoft"
er som på de andre af Grønlands-flå-
dens skibe anbragt Grønlands våben,
den hvide isbjørn i det blå skjold,
men enhver, der har set skibet, vil
have opdaget, at der er sket en æn-
dring med skjoldfiguren, idet den ual-
mindelig tamme isbjørn har rejst sig
op; den viser tænder og er parat til
at forsvare sig med de store langhå-
rede våde labber.
Mange har i årenes løb sagt mere
eller mindre gode vittigheder om is-
bjørnen, der fandtes i det grønlandske
våben; den er blevet kaldt for den
gravide isbjørn, potte-bjørnen m. m.,
så meget kan i hvert fald siges uden
at fornærme nogen, elegant var den
ikke.
Den kongelige grønlandske Handel
var heller ikke tilfreds med den tam-
me bjørn, men bad statens heraldiske
konsulent, ekspeditionssekretær Poul
Warming om at modernisere det grøn-
landske våbenmærke.
Det nye skjold med den rejste
bjørn er blevet til gennem et samar-
bejde mellem Poul Warming og kunst-
neren, arkitekt Claus Achton Friis,
som tidligere har løst heraldiske op-
gaver. Han har således tegnet tron-
følgeren, prisesse Margrethens mono-
gram, det kronede M.
Om isbjørnen har kunstneren udtalt
sig til Berlingske Aftenavis;
— Man skulle måske synes, at en
bjørn er let at lave i heraldisk form.
Der er jo kraft og liv over den, men
Findes der noget mere ubehageligt
og ærgerligt end at komme på jagt
med et gevær, man ikke kan stole på?
Næppe — men der er det at sige til
det, at er det ens eget gevær, bærer
man så godt som altid skylden selv,
hvis det ikke er i orden.
Nu kan der jo også være sket det,
at geværet simpelthen er slidt op; så
ivrige jægere findes der dog nogle
steder og nok også i Grønland.
Hvor lang „levetid" har da en ge-
værpibe? Dette spørgsmål har Den
kongelige grønlandske Handel stillet
til vor største autoritet på dette om-
råde, Hærens Våbenarsenal, som op-
lyser: Kontrolskydninger har vist, at
geværpiben måtte udskiftes efter
20.000 skud afgivet på Hærens Våben-
arsenal under de gunstigst mulige for-
hold. Efter 12.000 skud afgivet i hæren
under iagttagelse af yderst påpasselig-
hed. Efter 7.800 skud afgivet i hæren
under gennemsnitlig påpasselighed. —
Efter 3.500 skud afgivet i hæren un-
der ringe påpasselighed.
De to yderpunkter er altså 20.000
skud under de bedste forhold og 3.500
skud under de ringeste — unægtelig
en stor forskel.
Spørgsmålet, der herefter er nærlig-
gende, er hvordan skal man da passe
på sit gevær, som jo slet ikke er noget
billigt jagfredskab, og som i Grøn-
land ofte er uundværligt?
Man skal fremfor alt sørge for en
omhyggelig rengøring. Hvis man vil
skåne sig selv for den ærgrelse, det
opgaven er svær. Hvis man har en
løve eller en ørn at arbejde med, er
det betydelig lettere, for ørnen har
vinger, øjne og skarpt næb, og løven
har kløerne og den store tunge ud af
gabet, men en isbjørn er lang og rang-
let, den er ikke så fortættet som en
landbjørn, og de, der tror, at den har
en stor, rød, vild tunge tager fejl. Den
har en lille trist blåsort tunge, som
den aldrig stikker frem. Derfor måtte
jeg finde på noget særligt. Jeg har da
lavet en våd, vild bjørn med hævede
labber, som nok ville slå enhver om-
kuld, der prøver at sætte den på nat-
stol. Det er forlabberne, der giver den
karakter. Ja, og så det rejste hoved.
Da jeg havde fået ideen, var det ikke
svært at give den mere karakter end
den tidligere søvnige bamse.
Tilsyneladende er det kun en lille
ting — men man må huske på, at Den
kongelige grønlandske Handel anven-
der det grønlandske våben som vare-
mærke på emballagen om de grøn-
landske produkter, der kommer ver-
den over.
En anden og mere skelsættende
konsekvens af den nye bjørn vil nok
være, at det danske rigsvåben som
også rummer den grønlandske isbjørn,
før eller senere må ændres, den strid-
bare isbjørn er ikke blot et bomærke
og et varemærke, den er også en smuk
enkelthed i rigsvåbenet, som bl. a. fin-
des i kongeflaget, der vajer over
Amalienborg.
sic.
er, at ens gevær bliver for tidligt ud-
slidt, bør man overholde følgende:
Når geværet ikke anvendes, skal alle
metaldele være beskyttet af en tynd
oliehinde for at hindre luftens ad-
gang til stålet og de deraf følgende
rustdannelser. Geværet bør altid op-
bevares på et tørt men ikke for varmt
sted. Det er direkte skadeligt at an-
bringe „propper" af klude, blår eller
lignende i geværets munding, for sa-
gen er nemlig, at stål „sveder" ved
temperaturforandringer, og hvis der
ikke kan komme luft til geværløbet,
vil der let kunne danne sig rust.
Rustaflejringer i løbet forkorter ge-
værpibens levetid meget betydeligt, og
det er derfor vigtigt, at geværet bliver
omhyggeligt rengjort og indsmurt ef-
ter brugen samme dag. Det gælder
ikke piben alene men også kammeret
og de dele af låsen, der udsættes for
krudtslam. Har geværet været udsat
for fugtighed, skal al fugt omhygge-
ligt aftørres og alle metaldele dækkes
af en oliehinde.
Lad os se lidt nærmere på de to
operationer: Rengøringen før jagten og
rengøringen efter jagten.
Rengøring før geværets brug
Løbet trækkes blankt inden skyd-
ningen, dels fordi et indsmurt løb gi-
ver uregelmæssig træfsikkerhed ved
de første skud, indtil olien i løbet er
forbrændt, og dels fordi selv små
fremmedlegemer kan blive årsag til
„sæk" i løbet, d. v. s. udbuling. Kam-
meret skal ligeledes være tørt og rent.
Det er en almindelig opfattelse, at
kammeret skal være indsmurt ved
skydning for at lette udtrækningen af
hylstret, men indsmøring vil bevirke,
at støv og snavs lettere hænger ved
kammervæggene. Låsens funktione-
ring skal foregå let og ubesværet, og
derfor bør den smøres let ind i olie,
men ikke så meget, at olien driver.
Rengøring effer geværets brug
Når geværet er blevet afkølet, ind-
smøres det ligesom også kammer og
lås i olie for at løsne afsætningen af
krudtslam. Når man er kommet hjem
fra jagten, trækkes løbet rent, og kam-
meret rengøres, og derefter smøres
begge dele ind i olie. Låsen skilles ad,
renses og indsmøres i et tyndt lag
olie, ligesom alle geværets ydre dele
gøres rene og smøres ind.
Til geværets rengøring anvendes
følgende: Viskestok, som skal være
lang nok til at nå helt igennem løbet
fra kammerenden. Stokken skal være
forsynet med en blårholder. Til ren-
gøring og indsmøring af løb og kam-
mer anvendes blår, til rengøring og
indsmøring af lås, overløb o. s. v an-
vendes klude, og olien, der skal bruges,
Dette spørgsmål har nok meldt sig
for mange.
I A/G nr. 19, der udkom den 11.
september, skrev fru Ane Holm en
artikel med titlen: „Krav om strengere
straffe mod seksual-forbryderne".
De fleste ved, at Grønlands nytid
har medført, at der også er kommet
nye retspleje- og kriminallov, der end-
da betegnes som de mest moderne i
verden.
Ifølge retsplejeloven har politiet
pligt til at undersøge lovovertrædel-
serne og sørge for, at overtræderne
bliver straffet.
Det er ikke nyt, at man i Grønland
straffer lovovertræderne. Det er blot
lovene, der er blevet fornyede. Vi ved,
at under forstanderskaberne blev lov-
overtræderne straffet som dyr — man
pryglede dem med en tamp!
Selv om denne strafmetode måske
var egnet til den. tids folk, er den nu
uegnet. (Dengang havde man ifølge lo-
vene delt befolkningen i to dele: folk,
der hørte til dansk lov og ret og grøn-
lændere).
For mig er det ikke overraskende,
at Ane Holm ønsker, at seksualfor-
bryderne får en streng dom; men at
man slår forbryderne kan vist ikke
betragtes som tidssvarende.
Jeg har utallige gange tænkt på, at
det er uforsvarligt at have et menne-
ske, der har overfaldet en anden eller
en, der har forbrudt sig mod en lille
pige, der ikke kan værgre sig — en
som Ane Holm skriver om — en, der
har truet med en bøsse eller et andet
redskab eller en, der ved tvang har
forbrudt sig mod en kvinde, gående
blandt andre uden at give vedkom-
mende straf.
Og om bøderne er sådan, at de som
straf er beskyttende for befolkningen.
Ifølge kriminalloven kan man døm-
me en lovovertræder tilsyn i en be-
stemt eller ubestemt tid.
Han kan blive dømt med anvisning
til et bestemt opholdssted.
Han kan blive idømt afholdspålæg.
Han kan blive dømt til ved tvang
at udstå en læretid i et fag, der bliver
bestemt af retten.
Han kan blive dømt til tvangsarbej-
de o. s. v. '
Men spørgsmålet er:
Hvor meget tilsyn får den dømte?
Hvor meget tilsyn kan man have
for dem, der har fået afholdspålæg?
Hvor man skal anbringe den, der
skal have en tvangsuddannelse, og
hvor stor gavn har vedkommende der-
af i sit liv.
Hvor man skal finde et arbejde til
den, der er blevet dømt tvangsar-
bejde?
bør være enten de anerkendte gevær-
olier eller syrefri vaselinolie.
Når løbet trækkes blankt inden
skydningen, gøres det ved at anbringe
en tot blår i viskestokkens blårholder.
Blårtotten skal være så stor, at den
spænder i løbet, og når det drejer sig
om rifler, sådan at den følger riffel-
gangenes snoninger. Er blårtotten for
stor, risikerer man, at viskestokken
sætter sig fast. Skulle det ske, skal
man med lette slag med hånden på
viskestokkens håndtag banke viske-
stokken igennem løbet. Man må ikke
forsøge med magt at trække eller
skubbe den ud.
Når løbet skal smøres ind, må blår-
totten ikke være større, end den netop
fylder løbet ud uden at spænde, for
ellers skubber man blot olien ud sam-
men med blåret og opnår ikke en til-
strækkelig indsmøring.
Alt dette kan måske lyde meget om-
fattende, men har man gjort det rig-
tigt nogle gange, bliver det slet og ret
en rutine. Det er klogt at behandle sit
gevær godt, hvis man vil have glæde
af at gå på jagt, og hvis man vil føle
sig som en god jæger.
sic.
Der er mange andre spørgsmål, man
ikke kan løse i en håndevending.
Når vi skal sammenligne politiet i
Danmark med politiet heroppe, har de
danske politifolk det meget lettere. —
Man behøver blot at tænke på dom-
mene: i den danske retsplejelov er
fastsat domme for de forskellige for-
brydelser.
Jeg tror, at vore myndigheder gør
for lidt for at overvinde de foran-
nævnte vanskeligheder.
Jeg vil gerne trykke Ane Holms
hånd for at sige hende tak, fordi hun
bragte spørgsmålet frem. Det er helt
korrekt, at det vigtige spørgsmål kri-
tiseres af en ikke-myndighedsperson.
Vi burde mindst have et tvangsar-
bejdshus! En by som K’utdligssat ville
nok være egnet til at anbringe et så-
dant hus i.
Jeg er ikke enig med overbetjent
Lund, når denne i et tidligere nummer
af A/G udtalte sig om idømmelse af
bøder, som han gjorde.
Vilh. Olsen,
overbetjent.
i---------------------------------
Grønlands moskusokser
har de tyndeste horn —
-______, ______t
Der er tilsyneladende ingen græn-
ser for, hvad videnskabsmænd inter-
esserer sig for. I hele sommeren 1952
og det meste af 1953 opholdt to kendte
canadiske zoologer, doktorerne T. H.
Manning og A. H. Macpherson sig på
øen Banks Island i den nordvestlige
del af Canada, og de har nu udsendt
en beretning over den knap 35 kva-
dratkilometer store ø’s dyreliv. — En
stor del af beretningen, hvis udgivelse
er bekostet af Nordamerikas arktiske
institut, er helliget en indgående sta-
tistisk sammenligning mellem horn-
tykkelserne (derimod ikke længderne!)
på moskusokser på øen og på moskus-
okser i Østgrønland! De grønlandske
moskusokser må med skam at melde
se sig som dyrene med de tyndeste
horn. På det tykkeste sted mangler
ikke færre end 40 mm for at kunne
stå mål med Bank Island-oksernes
mere velvoksne prydelser ....
Skyder jagtgeværet dårligt,
er det ofte ens egen skyld
Ved dårlig pasning bliver geværet for tidligt udslidt — i denne artikel
redegøres for, hvorledes geværet skal passes
Hvad skal vi gøre ved
lovovertræderne?
8