Atuagagdliutit - 29.01.1959, Blaðsíða 13

ållMUlMWIf
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-ro.inktir>ii: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssax: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn:
Overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. K'utdligssat: Egede Boassen, Anda
Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fis-
cher. Jakobshavn: Telbet. Dalsgaai'd, Marius Sivertsen, Chrislianshåb: Jørgen Peter-
sen. Claushavn: Fritz Fcncker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard
Kruse. Vpernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Ang-
magssalik: Radioassistent Erik Willumsen.
årsabonnement i Grønland til 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåldlit-nunanc 15 kr.
do. i Danmark til 18 kr. do. i Danmark til 18 kr.
do. i udlandet til 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre. pisiarineuarnerane: 60 øre.
NClngme sinerissap kujatdliup naaiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Nye perspektiver
sujunigssame isumavdlutigssat
De sidste dage har været begiven-
hedsrige for Grønland. Lad os blot
minde om, at grønlandsminister Kai
Lindberg for en uge siden i folketin-
get forelagde lovforslag om udvikling
af grønlandske produktionsanlæg og
havne for 57 miil. kr., idet han samti-
dig indvarslede yderligere udviklings-
forslag til et beløb af ca. 20 miil. kr.
sigtende imod udbygning af bl. a. Na-
nortalik og østkysten.
Sidste fredag præsenteredes i Grøn-
lands radio det første „radioforum“
med lønnings- og ansættelsesforhold
på dagsordenen.
Tirsdag kom så meddelelsen om fæ-
ringernes fiskeplaner ved Grønland,
om den færøske lagmands henvendelse
til grønlandsministeren og om lands-
høvdingens initiativ for at forelægge
spørgsmålene for landsrådet ved et
ekstraordinært møde, hvor færøske
repræsentanter kunne udvikle deres
planer og fremsætte eventuelle tilbud.
Summen af rejste problemer kan
synes overvældende og forvirrende,
men spørgsmålet er, om der ikke viser
sig et samlende perspektiv i den sid-
ste halve snes dages foreteelser og op-
læg.
Da grønlandsministeren forelagde
forslaget om erhvervsudviklingen i
Grønland, pegede han på, at de nye
produktionsanlæg ville give grønlæn-
derne midler i hænde til selv at bidra-
ge til den økonomiske ligestilling med
det øvrige Danmark.
Under løndiskussionen efterlyste
Hans Janussen midler til de kommen-
de erhvervsanlægs fulde og økonomisk
forsvarlige udnyttelse, fisker Hans
Holm sagde, at fremmede fiskeres ind-
sats ved Grønland, udnyttet på den
rigtige måde kunne blive til fordel for
Grønland, og landshøvdingen frem-
drog lønningskommissionens syns-
punkt, der i vid udstrækning kobler
det grønlandske lønniveau sammen
med den grønlandske produktions for-
måen. Den grønlandske arbejdersam-
menslutnings formand, Lars Svendsen,
skitserede en femårsplan byggende på
en vis lønmæssig resignation over en
bred front og på energisk fællesind-
sats overalt i Grønland.
Endelig kan nævnes, at der i den
senere tid igen fra flere sider er peget
på betydningen af, at grønlandske fi-
skere gøres bekendt med sømandsskab
og bankefiskeri, så de kan stå rustede
til at yde deres til de nye produktions-
anlægs forsyning, der givetvis ikke
isoleret kan baseres på det nuværende
fjordfiskeri med mindre fartøjer.
Det er endnu alt for tidligt at udtale
sig med bestemthed om, hvordan og
om „Færø-spørgsmålet“ vil kunne ind-
føjes i hele dette problemkompleks,
men noget synes umiddelbart at tyde
på, at færøske fiskeres indsats vil
kunne give svaret på nogle af de frem-
lagte problemer, såfremt færingernes
arbejde ved Grønland indpasses på en
hensigtsmæssig måde!
Færøske fiskeres sømandsmæssige
og fiskerimæssige dygtighed er inter-
nationalt anerkendt. Tilrettelægges
deres indsats heroppe sådan, at den
bliver i lige måde til fordel for Grøn-
land som for Færøerne, vil man kunne
tænke sig en ordning, hvorefter grøn-
landske fiskere i de kommende år
modtager afgørende nødvendig oplæ-
ring på færøske fartøjer, og hvor grøn-
landske arbejdere finder beskæftigelse
ved oparbejdningen af dele af de fær-
øske fartøjers fiskeriudbytte. På læn-
gere sigt kan man forestille sig skabt
et samarbejde mellem grønlandske og
færøske søgående fiskefartøjer, der vil
kunne betyde en hel eller delvis be-
svarelse af spørgsmålet om den øko-
nomisk forsvarlige udnyttelse af de
nye, store industrianlæg og havne-
anlæg i Grønland. Det er jo gang på
gang fastslået, at der er fisk nok på
bankerne ved Grønland.
Een ting er imidlertid givet: lands-
rådet bør ikke gå med til en ordning
med færingerne, uden at der fra fær-
øsk side stilles positive og betydelige
tilbud — sigtende imod ordninger som
f. eks. de ovenfor nævnte. På den an-
den side kan man antagelig også regne
med, at landsrådet og den grønlandske
fiskerisammenslutning vil være vidt-
skuende nok til ikke at give efter for
eventuel traditionel og vanemæssig
tænkning men i stedet søge frem mod
en ordning, der på langt sigt og set
under en helhedssynsvinkel vil ind-
drage værdifuldt medarbejderskab i
Grønlands udvikling — til gavn for
grønlandske arbejdere og erhververe
og dermed bidragende til den udvik-
ling af den grønlandske produktion,
som i alle tilfælde synes at være en
af forudsætningerne for opfyldelsen af
de naturlige lønmæssige ønsker, der
næres i Grønland i dag.
ukiut kingugdlit Kalåtdlit-nunåne
pisimassoKarsimaKaut. erKaisitsissuti-
ginariartigo Kalåtdlit-nunånut minis-
teriussoK Kai Lindberg sap. ak. Kångi-
utOK folketingime inasisigssatut su-
junersumik sarKumiussaKartoK måne
niorKutigssiornermik Kagfagsainiar-
nermut umiarssualivingnigdlo agdlile-
rinigssamut 57 miil. kr. atorneKarKuv-
dlugit, tamånalo peKatigalugo ilima-
sårutigalugo åma 20 mili. kr.-nik Na-
nortalingme Tunumilo piorsainigssa-
me atugagssanik sujunersuteKarnig-
ssaK.
kingugdlermik tatdlimångormat Ka-
låtdlit-nunåta radioane akigssautit a-
torfinigtitaussarnerdlo pivdlugit su-
jugdlermik oKatdlineKarpoK.
mardlungormat nalunaerutiginenar-
poK savalingmiormio lagtingimut i-
laussortaK Kalåtdlit-nunånut ministe-
rimut KinuteKarsimassoK, aussamut
savalingmiormiut Kalåtdlit-nunåne
aulisarnigssamik pilerssårutait erKar-
tordlugit, tusarparputdlo landshøvdi-
ngip landsråde ingmikut atautsimi-
kiarKugå savalingmiormiut autdlarti-
tait oKaloKatigineKarsinaorKuvdlugit.
suliagssat sarKumersimassut angner-
nertoKissutut pupangnartututdlo isu-
maKarfigineKarsinaugaluarput, aper-
Kutauvordle uvdlune kingugdlerne o-
Katdlitarnerne iliutsinilo sujunigssame
isumavdluarsårutinik sarKumersoKar-
simånginersoK.
Kalåtdlit-nunåne inutigssarsiorner-
mik ineriartortitsinigssamik sujuner-
sut Kalåtdlit-nunånut ministerip sar-
Kumiukamiuk tikuarpå nioncutigssi-
ornerme atortulerumårtut kalåtdlit pi-
sinautilerumårait nangminérdlune iki-
unigssamut aningaussarsiornikut Dan-
markip ilånut naligititaulernigssaK a-
ngusinaujumavdlugo.
akigssautit pivdlugit OKatdlinerme
Hans Janussenip taivå sulivfigssuali-
agssat amigartorutåungitsumik inger-
dlåneKarnigssåt, aulisartoK Hans
Holm oKarpoK, takornartat aulisartui-
sa Kalåtdlit-nunåne aulisartartut suli-
nerat ajungitsumik iluaKutiginiarne-
Kartugpat, tamåna Kalåtdlit-nunånut
iluaKutåusagaluartoK, landshøvdingiv-
dlo erKaivå akigssautit pivdlugit a-
tautsimititaussut isumåt, tamatumane
erKarsautigineKardlune måne akig-
ssautinik aulajanginiarnerme niorKu-
tigssiornerup KanoK pisinautiginera
sanerKuneKarpatdlåsångitsoK. Kalåt-
dlit-nunåne sulissartut kåtuvfiane su-
juligtaissoK Lars Svendsen sujuner-
suteKarpoK ukiut tatdlimat atassug-
ssamik akigssautit tungaisigut tunuar-
simårneKartariaKartoK, Kalåtdlit-nu-
nåne kikut tamarmik peKatigigdlutik
suliniarneratigut.
kisalo taineKåsaoK Kanigtukut ar-
dlalingnit tikuarneKartarsimassoK ka-
låtdlit aulisartut umiartornermut tu-
ngassunik avatånilo aulisarnermut tu-
ngassunik påsissaKarnigssåta pingå-
ruteKarnera, sulivfigssuagssat atuler-
pata tamatumuna upalungaersimarér-
sinaorKuvdlugit, månåkume angneru-
ssumik kangerdlungne, mikissunik a-
ngatdlateKardlune aulisartarneK i-
ngerdlåneKåinarsinåungigpat sulivfig-
ssuit atulerpata.
sule piårpatdlårpoK aulajangersi-
massumik OKauseKåsavdlune savaling-
miormiunut tungassut KanoK ilivdlu-
git aperKuterujugssuarmut tamatu-
munga akuliuneKarsinaujumårnersut,
ilimanarsinauvodle savalingmiormiut
suliniarnerata ajornartorsiutitut sar-
KumiuneKarsimassut ilait isumang-
naersinaugaluarai, savalingmiormiut
Kalåtdlit-nunåne aulisarnerat nåper-
tutumik nalerKusarneKarsinaugaluar-
pat!
savalingmiormiut aulisartut umiar-
tornikut aulisamikutdlo pikorissusiat
nunat tamalåt akornåne nalunexångi-
laK. savalingmiormiut måne aulisarne-
rat ima årKigssuneKarsinaussugpat —
åssigingmik savalingmiunut Kalåt-
dlit-nunånut iluaKutigssångordlugo —
tauva ilmanarsinåusagaluarpoK ukiu-
ne tugdligssane kalåtdlit aulisartut sa-
valingmiut aulisariutåine iluamérsu-
mik aulisarnermut iliniartineKarumår-
tut kalåtdlitdlo sulissartut savaling-
niormiut aulisagartåinik suliagssaKa-
lisagaluartut. ilimagineKarsinauvoK
kalåtdlit savalingmiormiutdlo aulisa-
riutait avatåne atugagssat suleKatigi-
lersinåusagaluartut, imaKalo tamatu-
munåkut Kalåtdlit-nunåne sulivfig-
ssualiagssat umiarssualiviliagssatdlo
amigartoruteKångitsumik ingerdlåne-
Karsinångusagaluartut. atausiaranime
OKautigineKartarpoK Kalåtdlit-nunåta
avatåne ikånerssuarne nåmagtunik
aulisagaKartoK.
atauserdle KularutigissariaKångilaK:
savalinmiut årKigssussivfigineKarnig-
ssånut landsråde akuerssissariaKångi-
laK, OKautigineKarérsutut iliuseKar-
nigssamik savalingmiormiut nerior-
ssuerKårtinagit. nautsorssutigissaria-
Karpordle landsråde Kalåtdlit-nunå-
nilo tamåkissumik aulisartut peKati-
gigfiat ilerKuliutinagkatut erKarsar-
tarneK akingmivfiginago årKigssussi-
nigssamik norKåissuteKarniåsassut,
Kalåtdlit-nunåne ineriartornerme su-
leKatigingnermut pingåruteKartumik
ilångukumårtumik, kalåtdlinut suli-
ssartunut inutigssarsiortunutdlo ilua-
Kutaussumik, Kalåtdlit-nunåne nior-
Kutigssiornerup KagfagsarneKarnig-
ssånut suniutugssamik, tamåname må-
nåkut Kalåtdlit-nunåne akigssarsiat
tungaisigut kigsautigissaussut piviu-
ssungortineKarnigssånut aperKutaugu -
narmat.
savanik toKoraivdluarn...
(Kup sujugdl. nangitat)
— nerissagssaKartitsiniarneK aper-
Kutit angnerssaråt, aulisagkatdle ase-
rorterdlugit nerissagssiarilermatigik
sujuåtdlautaussugssauvoK.
savalingmiut Kinutåt...
(Kup sujugdl. nangitat)
kiarKussaunera KaKutigorssuåinaK pi-
ssarnerdlune, landshøvding Lund-
steen?
— aperKutåungilaK taimailiorneK
suj uleKarsimånginersoK KaKutigoKi-
nersordlunit, pingårneruvdlunile må-
nåkutut pissoKartitdlugo taimatut ili-
orniarneK erKortuliornerunersoK. a-
pemutit sarKiimiuneKarsimassut for-
retningsudvalgiminaK oKaluserineKar-
sinåungitdlat, soruname åma nåla-
gauvfiup atorfiligtaisa Københavnimi-
tut Nungmitutdlo kisimik OKaluserisi-
naunagit! tamånalo telegramikuinaK
isumangnaerniåsagaluaråine ajorna-
visavdlunilo nåmaginångivigsugssau-
galuarpoK. savalingmiutdle autdlarti-
tait landsrådilo OKaloKatigigsinåusag-
pata tamåna pingåruteKartugssauv-
dlune. Københavnime åma taimatut i-
sumaKartoKarunarpoK. taimåitumik
landsråde ernlnaK atautsimikiarKusi-
mavara.
— savalingmiut angnertunerussu-
mik aulisartalernigssåt pivdlugo Ka-
noK oKausigssaKarpit?
— månåkut nåmivik! tamatumane
landsrådip savalingmiutdlo autdlarti-
taisa kalåtdlit aulisartut peKatigigfia-
ningånérsunik ilaussoKardlutik oKalo-
Katigingnigssåt aulajangissusaoK.
13