Atuagagdliutit - 29.01.1959, Blaðsíða 28
Grønlandske fangere vil
kunne tjene flere penge
(Fortsat fra side 4)
rige skind var blevet underkastet fra
jævnt god til absolut tilfredsstillende
behandling.
Handelens ledelse har længe været
klar over, at der er mulighed for at
opnå en væsentlig højere gennemsnits-
pris for grønlandske sælskind på ver-
densmarkedet, såfremt skindene bliver
genstand for en bedre og mere ensar-
tet behandling fra sælen nedlægges,
til skindet indhandles. Dette blev i
særlig grad bekræftet ved den sidst
afholdte sælskindsauktion i Køben-
havn i september måned.
Bladet „Pels“, der er tidsskrift for
pelsbranchen, skrev i sin markeds-
beretning for september:
„Den grønlandske sælskindsauktion
var som ventet godt besøgt af tyske,
østrigske, engelske og nogle få sven-
ske opkøbere; ligeledes var der re-
præsenteret schweiziske, italienske og
franske modehuse. Tilstedeværelsen af
nogle få eksklusive udenlandske de-
taillister gjorde, at top-lots i de bed-
ste sorteringer steg op til 33 procent.
Almindelige gode naturskind solgtes
til uforandrede priser, mens industri-
og farveskind var væsentligt billigere
end sidst".
„Vejledning i behandling af sælskind'’
For at fangerne og deres husstande
kan nå frem til at behandle sælskin-
dene til en ensartet eksportvare, har
Handelen udarbejdet en lille bog
„Vejlednig i behandling af sælskind",
som i tekst og illustrationer giver an-
visning på den rigtige fremgangsmåde
lige fra sælen er fanget til skindet
bliver indhandlet. Bogen, der allerede
er sendt op til Grønland for at blive
delt ud til erhververne, indeholder
desuden udførlige indhandlingsregler,
som klart anfører betingelserne for
skindenes indhandling i de forskellige
klasser. Vejledningen afviger på de
væsentlige punkter ikke fra de hidtil
gældende instruktioner om behandling
af sælskind, men den bringer hele den
detaillerede fremgangsmåde ved skin-
denes behandling og indhandlingsreg-
lerne direkte ind i grønlandske sæl-
fangeres hjem, sådan at man der vil
kunne gøre sig fuldstændig bekendt
med hele materialet.
For at støtte fangere og handelsbe-
styrere ved bedømmelsen under ind-
handlingen af sælskind, bliver alle
indhandlingssteder desuden forsynet
med store farvebilleder, der illustrerer
indhandlingsreglerne. Disse illustratio-
ner ophænges i butikkerne sammen
med de trykte indhandlingsregler. —
Ved direkte sammenligning mellem de
indleverede sælskind og billederne, vil
disse sidste kunne tjene som en rette-
snor for, hvordan skindene skal be-
dømmes.
Skindkonsulent udnævnt
For yderligere at være fangerne be-
hjælpelige i ethvert spørgsmål om
skindbehandling, har Handelen ansat
udstedsbestyrer Hannibal Fencker som
konsulent på dette område. Hannibal
Fencker vil sammen med sin hustru
besøge så mange indhandlingssteder
som muligt og der vise, hvordan man
ønsker, at sælskindene skal behandles.
Skindkonsulenten står til rådighed for
alle fangere, men naturligvis kan
Hannibal Fencher og frue ikke nå
rundt til alle pladser det første år.
Alle ved, at den, der udfører ekstra
arbejde, har krav på højere betaling,
og derfor er de priser, som Handelen
betaler producenterne for sælskind
efter den 1. januar 1959 fastsat på en
sådan måde, at der kan ydes væsent-
ligt mere for godt behandlede og godt
vaskede sælskind, end der kan for
dårligt behandlede skind.
Skindenes betaling vil derfor frem-
tidig bestå af følgende:
1) Generaltaktsens indhandlingspris,
der som hidtil udbetales ved skindets
indhandling. Indhandlingspriserne er i
år forhøjet betydeligt for unge klap-
mydseskind, ligesom tillægget for va-
skede, hårede skind er forhøjet fra
6,00 kr. til 7,00 kr. pr. skind. Hertil
kommer nu ændringer, der består i:
2) Alle hjemsendte sælskind vil blive
kontrolleret i København. Såfremt det
konstateres, at en fanger har fået for
lav indhandlingspris, vil differencen
blive efterbetalt.
3) Der indføres betalingspræmier for
de godt behandlede skind, som udbe-
tales fangeren efter hver auktion over
sælskind, der afholdes i København.
Behandlingspræmiens satser fremgår
af den til enhver til gældende general-
takst. Satserne andrager for 1959:
Kr. 2,50 for hvert uvasket blåside-,
netside- og sortsideskind.
Kr. 5,00 for hvert vasket blåside-,
netside- og sortsideskind.
Kr. 5,00 for hvert uvasket klapmyd-
seskind.
Kr. 10,00 for hvert vasket klapmyd-
seskind.
Afgørelsen af, om et skind er godt
behandlet, træffes i København gen-
nem sorteringen forud for hver auk-
tion.
For de skind, som i Grønland udta-
ges til genudhandling, foretages vur-
deringen af handelschefen eller af
skindkonsulenten. Der ydes ingen be-
handlingspræmie for dårligt behand-
lede sælskind.
Det er af største betydning for fan-
gerne, at de for at opnå behandlings-
præmie overbeviser sig om ,at deres
producent-nummer står opført på den
mærkeseddel, der er påhæftet skindet.
Fangeren må derfor i egen interesse
altid medbringe sit nummermærke
ved indhandlingen.
De økonomiske fordele
Hvilke økonomiske fordele indebæ-
rer nyordningen for den enkelte sæl-
skindsproducent? Dette spørgsmål stil-
ler vi til Den kongelige grønlandske
Handel på sælfangernes vegne.
Handelen svarer:
— Et vasket sælskind af sorterne
blåside, netside og sortside, vurderet til
nr. 1 efter generaltaksten af 1958 be-
taltes med 26,00 kr. Dette skind vil i
1959 blive betalt med kr. 27,00 plus
den omtalte behandlingspræmie, så-
fremt skindet opfylder de stillede be-
tingelser, på kr. 5,00 eller ialt kr. 32,00.
Stigningen andrager således kr. 6,00
eller 19,2 procent. For vaskede nr. 2
skind kan forhøjelsen ligeledes andra-
ge kr. 6,00 eller 31,6 procent pr. skind.
Forholdet for uvaskede sælskind un-
der samme betingelser er for de skind,
der er vurderet som nr. 1 og 2 en stig-
ning på henholdsvis 12,5 og 19,2 pro-
cent, men her må man lægge mærke
til, at mange sælskind, der tidligere
ved indhandlingen blev klassificeret
som nr. 2 skind, nu såfremt fangerne
lægger større omhu i behandlingen,
forholdsvis let vil kunne blive klassi-
ficeret som nr. 1 og derved komme til
at udvise en merindtægt på kr. 9,50 pr.
skind for uvaskede og kr. 19,00, hvis
skindet indleveres i vasket stand og
vurderes til nr. 1 plus behandlingspræ-
mien. I sådanne tilfælde — og dem
bliver der forhåbentlig mange af —
vil den procentvise merindtægt an-
drage helt op til 146 procent med et
beskedent merarbejde.
Stigningen i markedspriserne kommer
fangerne til gode
Det har været Handelen er særlig
glæde at iværksætte disse foranstalt-
ninger, fordi der herved gennem et til-
lidsfuldt samarbejde åbnes reelle mu-
ligheder for en omgående bedring af
fangernes ofte strenge kår.
Det kan i øvrigt oplyses, at det af
salgsmæssige grunde er meget vigtigt
for Handelen, at der fremkommer så
mange sælskind til auktionerne som
muligt, så udbuddet kan blive til-
strækkeligt stort til at påkalde inter-
esse hos købere i udlandet og derigen-
nem sikre det grønlandske samfund
de højest mulige markedspriser.
De grønlandske sælfangere kan
hjælpe med til dette ved at sørge for,
at ingen skind af nedlagte sæler under
fangstrejser går til spilde, og ved at
sørge for, at alle sælskind, som ikke
anvendes til familiens eget brug, bli-
ver indhandlet i velbehandlet og helst
vasket stand på det nærmeste han-
delssted.
sic.
kalåtdlit piniartut
iluanårneru-
småuput
(kup. 5-imit nangitaK)
titdlugit 32,00 kr.-Kardlune. taimaing-
mat akitsut 6,00 kr.-uvoK imalunit 19,2
pct. åmit nr. 2-t akitsutåt åma 6,00 kr.~
uvok imalunit 31,6 pct.
åmit errorneKångitsut nr. 1-it 12,5
pct.-imik akitsorput, nr. 2-tdlo 19,2
pct.-imik, tamatumungalo tungatitdlu-
go taineKåsaoK åmit ardlaligpagssuit
sujornatigut nr. 2-mut taggineicartar-
simagaluartut påssuneitardluartarunik
nr. 1-imut taggineKartarsinaussut, ta-
matumunåkutdlo åmit errorneKångit-
sut saniatigut 9,50 kr.-nik iluanåru-
tausinauvdlutik, errorsimassutdlo på-
ssuneKarnerånut tapisiagssaK iléngut-
dlugo 19,00 kr.-mik iluanårutausinauv-
dlutik. taimaingmat amernik passu-
ssivdluartut suliamut angnertungika-
luartumut 146 pct. anguvdlugo ilua-
nårsinåuput.
amif nunanuf avdlanut akisunerussu-
mik tunineKarsinaugpata — tamåna pi-
niarfuf iluaKutigisagåt
taimatut åncigssussisimaneK hande-
lip nuånårutigisimavå, tatigeKatigig-
dlune suleKatigingnikut piniartut inu-
niarnikut atugait OKitsuinåungitsut er-
ninaK pitsångorsarneKarsinaungmata.
åmåtaordle tuniniainermut tungatit-
dlugo taineKåsaoK handelimut pingår-
dluinartOK puissit amisa sapingisamik
amerdlasut akitsortigagssatut tuninia-
gagssångortitaussarnigssåt, tuniniag-
kat pisiniartartunit nunane avdlamiu-
nit soKUtigineKarnerulerslnaorKuvdlu-
git tamatumunåkutdlo handele ilua-
nårnerussalersinaorKUvdlugo. hande-
lip akitsorterivdlune tuniniaissarnera-
ne akigitineKartartut Kagfariartorpata,
tamåna piniartut iluaKUtigissugssau-
våt.
kalåtdlit piniartut tamatumunékut
ikiusinåuput, isumagiguniko puissit
pissarineKartut amé asiutinavérsår-
dlugit, åmalo åmit nangmineK atugag-
ssaringisat påssutdluardlugit, ajornå-
ngigpatdlo errordlugit niuvertarfeKar-
fingnut Kaningnernut tuniniartaruni-
kik.
sic.
Kodak Retinette I, 24x36 mm
pingasunik linselingmik issilik f : 3,5/45
mm — ungasissutsinut 1 m-imit sumor-
ssuaK. åssillvdluartartuliaK 1—1/500 se-
kuntinut kisalo B. ingminérdlune åssi-
lissutitalik, filmllo tugdligssaK piaré-
réraraoK.
RETINETTE I angnerttinik, takung-
nissutausinaussumik ujardliuteKar-
poK dssilissat pingasunik teKernu-
lingnik k aumassunik kigdlilerne-
Kartardlutik.
erssarigsunik åssiliumaguvit KODAK
filmisiniarit.
Kodak
Kodak Retinette I, 24x36 mm
med trelinset antirefleksbehandlet
Schneider-Reomar f: 3,5/45 mm. Af-
standsindstilling fra 1 m til uendelig.
Synchroniseret Compur-Rapid-lukker
m. indstillinger fra 1 til 1/500 sek. samt
B. Indbygget selvudløser. Hurtigoptræk.
Retinette I har storbilledsøger med
lysende billedfeltramme.
Få klare, skarpe billeder. — — Køb
KODAK FILM TIL DERES KAMERA.
28