Atuagagdliutit - 29.01.1959, Blaðsíða 15

mester C. Nielsen, sekretær Carl P.
Jensen, folketingsmand gårdejer S.
From, statsrevisor fru Lisbet Hinds-
gaul, fhv. folketingsmand Oluf Steen,
protokolsekretær L. E. Hansen-Salby,
direktør cand. polit. Ebbe Groes, de-
partementschef Eske Brun, og skibets
gudmor fru deparmentschef Eske
Brun, afdelingschef Sv. Alstrup, kom-
mitteret E. Hansen, grosserer Harry A.
Jensen, direktør Kaj Nielsen, direktør
cand. polyt. H. H. Stevenius-Nielsen,
afdelingschef Finn Nielsen, kontor-
chef K. Budde Lund, direktør A. W.
Nielsen, chefingeniør Gunnar P. Ro-
sendahl, kontorchef Otto Jensen, fhv.
handelsminister direktør Halfdan
Henriksen, fhv. handelschef S. Lyng-
bæk, fhv. landstingsmand S. Stegger
Nielsen, fuldmægtig E. Hesselbjerg,
redaktør Kristoffer Lynge og fhv. mi-
nister Johs. Kjærbøl. Som værter var
direktør Hans. C. Christiansen, vice-
direktør Magnus Jensen, kaptajn P. L.
Rasmussen, maskinchef R. Tjellesen
og skibsinspektør L. Coulet-Svendsen.
Endvidere var der repræsentanter for
presse, radio og fjernsyn.
Der blev ombord serveret en let fro-
kost med grønlandske retter, bl. a.
rensbøf, der stammede fra et par rens-
dyr, som departementschef Eske Brun
havde nedlagt ved Søndre Strømfjord.
Der er blevet sagt om skibet, at det
ikke er nogen skønhedsåbenbaring,
men alle gæster var enige om, at man
har gjort ret at lægge mindre vægt på
skibets udseende end på dets kvalitet.
Grønlands-flåden har fået et nyt skib,
der er hensigtsmæssigt, praktisk ind-
rettet og driftssikkert. „Hans Hedtoft"
er et meget solidt skib, som efter alle
beregninger skulle kunne klare sej-
ladsen ved både Vest- og Østgrønland.
Der er ikke tale om luksus ombord,
men skibet er lyst og venligt; der er
skinnende rent overalt, og det er let
at holde.
Direktørens tale
Den kongelige grønlandske Handels
direktør Hans C. Christiansen bød
gæsterne velkommen ombord og be-
tegnede dagen som en milepæl i Han-
delens traditionsrige Grønlands-farts
historie. — Han sagde, at Helsingør
Skibsværft, som har tegnet skibet,
Frederikshavn Værft og Flydedok,
som har bygget det, og Den kongelige
grønlandske Handel, som har bidraget
med generationers erfaringer sammen
har skabt ikke en luksusliner men et
smukt og nyttigt skib med gode laste-
forhold samt passager- og mand-
skabsaptering på højde med tidens
krav i udseende og indretning og ikke
mindst i sikkerhed under ishavssej-
ladsens vanskelige vilkår.
Direktøren skitserede herefter de
specialopgaver, som skibet vil få, og
sagde bl. a.:
M/s „Hans Hedtoft" vil få en nøgle-
position i vore bestræbelser på at for-
bedre forsyningstjenesten og udvikle
det grønlandske erhvervsliv. Det får
tildelt den opgave at besejle de syd-
lige havne på Grønlands vestkyst i
storisperioden, som stort set strækker
sig fra februar til juni. I denne pe-
riode er Julianehåb og Nanortalik ind-
til for få år siden kun blevet besejlet
meget lidt, og i de senere år har be-
sejlingen været utilstrækkelig, især
for passagertrafikkens vedkommende.
Nu vil vi kunne sikre en effektiv
transport af både passagerer og gods.
Desuden vil skibet i vinterperioden
blive sat ind i besejlingen af Hol-
steinsborg, men herudover kan der
melde sig tilsvarende opgaver ved bå-
de Egedesminde og Frederikshåb af-
hængig af isforekomsterne.
Endelig vil m/s „Hans Hedtoft" om
sommeren blive sat ind i .besejlingen
af Scoresbysund og Angmagssalik
samt i den almindelige fart på Vest-
Grønland.
Direktøren fortsatte:
— For udviklingen af det grønland-
ske erhvervsliv vil m/s „Hans Hedtoft"
betyde en kraftig støtte, fordi vi nu får
mulighed for regelmæssig afhentning
af fryseprodukter fra nuværende og
kommende fiskerianlæg fra Holsteins-
borg i nord til Nanortalik i syd. Vi vil
i større skala kunne gå ind i fryse-
produktionen, dels fordi lagrene nu
kan udnyttes bedre, og store lagerin-
vesteringer derved spares, og dels for-
di vi nu får mulighed for regelmæs-
sig forsyning af vore markeder med
friske varer. Tilsvarende fordele vil
gøre sig gældende for forsyningstjene-
sten for både almindelige varer og
fryse- og kølelaster.
Beslutningen om at bygge m/s „Hans
Hedtoft" står for os som et naturligt
led i den nyordning af Grønlands er-
hvervsmæssige baggrund, som skabtes
med nyordningen i 1951, og som har
givet Den kongelige grønlandske Han-
del et stadig voksende væld af nye op-
gaver indenfor produktion og forsy-
ning.
Jeg mener at kunne formulere Den
kongelige grønlandske Handels mål
og opgaver under nyordningen såle-
des, at vi ved udbygning af et effek-
tivt produktionsapparat skal bidrage
til at give Grønlands stadig voksende
befolkning et nyt og bedre materielt
grundlag for sin eksistens; at vi ved
denne forøgelse af produktionen skal
yde vort bidrag til højnelse af leve-
standarden, og at vi i takt hermed
skal udbygge forsyningstjenesten, så
Grønland i overensstemmelse med be-
folkningens egne beslutninger både
fra produktions- og forsyningssiden
langsomt og organisk vokser ind i en
materiel tilværelse lignende vor og
dermed får samme eller lignende
grundlag som vi for sin kulturelle og
åndelige udvikling.
Disse opgaver kan ikke løses, hvis
ikke Grønlands besejling er sikret. —
Besejlingen er Grønlands livsåre. Ud-
bygningen af det grønlandske sam-
fund er direkte og uløseligt knyttet
til Grønlands besejling, til sikring af
de gods- og passagertransporter, som
udgør det grønlandske samfunds ek-
sistensgrundlag.
M/s „Hans Hedtoft“ vil give os stør-
re mulighed og større sikkerhed for at
denne opgave kan løses, og vi er over-
bevist om, at det også økonomisk er
den rigtige løsning.
Det er dog samtidig vort håb, at
man ikke vil standse op herved, men
at vi — bortset fra kystbesejlingens
problemer, som bliver mere og mere
brændende -r- også vil møde forståelse
for næste og endnu mere afgørende
etape i Grønlands økonomiske udbyg-
ning: Det havne- og industriprogram,
som i meget nær fremtid vil blive fo-
relagt de bevilgende myndigheder, og
som vi håber vil kunne realiseres i det
os foreslåede tempo, som vi mener er
i overensstemmelse med det grønland-
ske samfunds udvikling.
Direktøren sluttede sin tale med at
rette en tak til Grønlands minister, til
styrelsesrådet, til politikere og politi-
ske partier, til repræsentanter for
pressen og til erhvervskredsene for
forståelse og positiv indstilling. — En
særlig tak rettede han til den tidligere
Grønlandsminister Johannes Kjærbøl,
som i sin ministertid forsvarede Den
kongelige grønlandske Handel bravt
og modigt, da der blev rejst tvivl om
Handelens hensigter, og sluttelig øn-
skede han „Hans Hedtoft" god sejlads.
Direktøren for Helsingør Skibs-
værft, H. P. Christensen, rettede en
varm tak til Den kongelige grønland-
ske Handel for opgaven. Han imøde-
gik skarpt en kritik, som var kom-
met til orde i et enkelt blad og kon-
centrerede sig om spørgsmålet, hvor-
vidt et skib skulle svejses eller nittes.
Han sagde:
— „Hans Hedtoft" er et helsvejset
stålskib på nittede spanter, og dette
gør skibet langt billigere at reparere.
Det har vi erfaring for med de be-
rømte ishavsskibe, som vi har haft til
reparation. Ingen skal sige, at Den
kongelige grønlandske Handel i blinde
er gået igang med at bygge et skib.
Fhv. minister Kjcerbøls tale
Fhv. Grønlandsminister Johs. Kjær-
bøl sagde, at dagen var en glædens
dag for ham. Det var lykkedes at få
de bevilgende myndigheder til at give
pengene til skibet, det holdt hårdt med
at få lagt skibets køl, men det man har
mest besvær med, det hænger mere
ved hjertet. Johs. Kjærbøl sagde:
— En mand, der påstod at varetage
skatteydernes interesser, mente, at
det ikke var rigtigt at bygge dette
skib, men det var rigtigt, det vil frem-
tiden også vise. Min skibsbyggerkolle-
ga H. P. Christensen og jeg var enige
om, at vi skulle have nittede spanter,
det var den pågældende skatteyder
ikke enig med os i.
Den varmhjertede Hans Hedtoft var
et sjældent og stort menneske, skibet
her bærer hans navn, fordi han gav
stødet til nyordningen i Grønland. —
Nogle mener jo, at det går alt for
stærkt i Grønland, men jeg vil gerne
sige, at det, der foregår, jo er en re-
volution. Det lille Danmark søger at
bringe et naturfolk på linie med, hvad
vi har været generationer om at op-
nå. Alt dette startede Hans Hedtoft.
Han så, at Danmark havde en forplig-
telse til at bringe de goder, som de
ændrede forhold havde nødvendig-
gjort. — Folketinget fulgte Hans Hed-
toft, og kommissionen, der nedsattes,
sagde, at Handelen måtte have skibe,
så forsyningen kunne sikres. Grøn-
landsflåden var ikke tilstrækkelig til
den øgede trafik, og det er på høje
tid, at vi nu har fået et skib til er-
statning for „G. C. Amdrup", som
brændte. Jeg har glædet mig over
dette skib, og på den plads, vi lagde
fra, har jeg gået i 10 år som skibs-
bygger.
Johs. Kjærbøl sluttede med at hylde
kaptajn P. L. Rasmussen som en er-
faren skipper og med at ønske, at
skibet måtte blive til gavn for Grøn-
land og til ære for vort land.
En tak til Kjærbøl
Grønlandsminister Kai Lindberg er-
klærede, at han var den tredie skibs-
bygger, der talte, idet han havde bøjet
spanter på Helsingør Skibsværft i en
snes år. Han glædede sig over, hvor
roligt skibet sejlede, især på baggrund
af den stormfulde fødsel, det havde
haft.
— Sejladsen vil aldrig kunne blive
så urolig som tiden, da kølen blev
lagt.
Han takkede fhv. minister Kjærbøl,
fordi han som minister og menneske
har den natur, at han står fast, når
det blæser op fra nordvest, sådan som
han også havde gjort det, da der op-
stod diskussioner om, hvorvidt staten
skulle bygge skibe.
Ministeren mindedes en tur med
„Tikerak", hvor man havde måttet ri-
ve den øverste køje ned, for at han
kunne få plads til at ligge i den un-
derste og glædede sig over, at der på
dette skib var plads nok også i den
underste køje. Han sagde, at skibet
tjente de to værfter til ære, og at der
ikke findes noget skib i en tilsvarende
fart, der er mere hensigtsmæssigt ind-
rettet.
(Fortsættes næste side)
Et kig ind i rygesalonen, der også er lys og venlig; møblerne er moderne stålkontruktion men polstret, så de er bløde
og behagelige at sidde i.
pujortartarfik taima issikoKarpoK, tåunåtaoK Kaumassumik KalipauteKardlune. peKutit nutåliåuput sisauvdlutik „aki-
saussanik“ igsiavigtagdlit igartarfigdlitdlo, maugårtuinauvdlutik igsiavigiuminaKalutigdlo.
15