Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 07.02.1959, Qupperneq 10

Atuagagdliutit - 07.02.1959, Qupperneq 10
neriut umassoK uvdlune måkunane misigårput o- Kautsivut namångitdluinartut pisima- ssut misigissutsivutdlo sarKumiutisav- dlugit. nauk tamavta Kamånga pissumik misigingneKataugaluartugut nalungi- larput erKardlerissamingnik Kanigi- nerpaussamingnik ånaissaKartut atu- gåt artornarnerungårtoK. kisiåne o- Kautsivta nåmångitdluinåssusiat misi- gigaluardlugo OKautigissagssaKarpu- gut pingitsorata OKautigissariaKag- kavtinik. sujugdlermik månåkut tOKukut u- vavtinit avigsårtitaugatdlartut erKar- sautigalugit Gute KutsavigissariaKar- parput inuit tåukua suliarissait suniu- taitdlo pivdlugit. ilait nuimassorujug- ssuvdlutik Kalåtdlit-nunåne pinarna- tik avatånisaoK inugpagssuarnit tuså- massauvdlutik, ilaitdlo ikingnerussu- nit ilisarineKardlutik. kisiåne uvdlu- ne måkunane tamavta misiginguat- siarparput sarKumingitsumik akor- navtine suniutåt — pingårtumigdlo ilagissamingnut suniutåt — nåmagsi- ssåinit sarKuminerussunit sule pi- ngårnerussoK. nåmagsissait suniutåt- dlo tamåna pivdlugo Gute Kutsavigår- put. månåkutdlo artornartorsiomerpau- ssuse ima OKarfigissariaKarpavse: na- lungikaluardlugo misigingneKatauniv- ta aliasutigissarse avdlångortisinéu- ngikå, kigsautigingårparput misigisa- gigse inugpagssuit ilisarissavse ilisa- ringisavsilo agdlåt misigeKatigaluse erKarsautigigåse Kinutdlusilo. toKup asassavtinik arsårångatigut isumaliutit navsuiautiginiagkatdlo i- nungnit i sumaliutigineKarsinaussut tamaisa piviussumik ikiuisinåungitsu- tut misigissarpavut. taimåitumik pisi- massoK erKarsautivta inugåt navsuiar- niarnago, nalunaerut Gutip nalunae- rutigerKusså nalunaerutigissugssau- varput: erKigsineKarpoK Gutimit pissumik, sianigissavtinit tamanit angnerungår- tumik. erKigsinerdlo tåuna avdlauv- dluinarpoK erKigsinermit inungnit pi- ssumit. erKigsineK inungnit pissoK so- raertarpoK artornartunik atugaicale- rångavta, Gutivdle erKigsisaissup ar- tornarnerpaussume agdlåt najoruma- våse. atåtavta tåussuma ernine asa- ssane tuniupå pivdluta, issigingnår- tariaKarpålo KanoK ernerme asassame I disse dage kan vi næsten komme til at hade alle ord, fordi ordene kan udtrykke så uendelig lidt af det, som er sket og af det, som vi føler. Der er øjeblikke, hvor selv den mest oprig- tige medfølelse og de mest velmente ord er uendelig utilstrækkelige, og hvor de, der trænger mest til trøst, tænker: I kan sagtens sige trøstende ord, sorgen har ikke ramt jer som den har ramt os. Men der er ting, vi må have sagt, ting, vi må prøve at få sagt, så godt som de nu kan siges med ord. Først må vi sige tak for de menne- sker, som vi ikke mere har iblandt os, for det, de udrettede og for det, de var for os. Nogle af dem var kendt af hvert eneste menneske i Grønland og langt ud over Grønland, andre var kun kendt i mindre kredse. Der er for- skel på, hvor stort deres virkeområde var, og hvor meget de udrettede ud- adtil; men mon vi ikke allesammen har den fornemmelse i disse dage, at der er noget, der betød endnu mere end det, de fik udrettet — og det er det, de var for os. Det siger vi tak for, og takken bli- atausioKatigissame toKO atortariaica- rå. Gutivdlo ernera pivdluta ima o- KartariaKalerpoK: „Gutiga, Gutiga, sok Kimagpinga". kisiåne taimåitunik atuganaraluardlune ima OKarpoK: „a- tåtaga anersåra agssangnut tuniu- para“. såningassulingmut kikiagtugaussoK toKussunitdle makisimassoK tåuna pi- ssutigalugo toKussortavut pivdlugit neriuteKalerpugut umassumik. ånåu- ssissuvdlo tåussuma nakussagtikuma- våse uvdlune måkunane avKutigissav- sine artornartulingme. ver ikke mindre oprigtig, selv om vi må sige den med tårer i øjnene. Til dem, der bærer på de tungeste byrder, vil vi sige: Vi ved, at selv om den sorg, der knuger os alle, er nok så stor, kan den slet ikke sam- menlignes med den sorg, der har ramt dem, der har mistet nogle af deres nærmeste; og vi ved, at ingen med- følelse kan befri jer fra den byrde, I bærer på. Men I skal vide, at mange kærlige tanker samler sig om jer. Enhver, som har prøvet at miste en af sine nærmeste, ved, at i den situa- tion braser alle teoretiske forklaringer og alle talemåder sammen som kort- huse. Derfor vil vi ikke prøve på at give forklaringer på det „hvorfor", som tankerne så ofte vender tilbage til. Det jeg nu vil sige, kan jeg vist kun sige i personlig form, ved at nævne erfaringer, jeg selv har gjort, eller som jeg har set andre gøre. — Fra den dag, min far døde, er der noget, som står ganske tydeligt for mig endnu: Jeg kunne ikke forstå, at der var no- gen, der tog ud med deres både, at der var nogen, der legede eller lo eller arbejdede, at livet i det hele taget kunne fortsætte, når far var død. Jeg ved en mor, som bebrejdede sig selv, som om det var en uret mod hen- des mand, som hun lige havde mistet, at hun nogle øjeblikke morede sig med sine børn og lo ad noget morsomt, de havde sagt. Selv om det, jeg her nævnede, måske var et særligt grelt eksempel, har jeg ofte oplevet, at det er nødvendigt at sige til dem, der har sorg: Det ville være umenneskeligt, hvis der ikke var øjeblikke, hvor sor- gen går jer til marv og ben og er ved at tage magten fra jer. Men det vil være lige så umenneskeligt, hvis I be- vidst og med vilje begraver jer i sor- gen og holder den fast. I må ikke have dårlig samvittighed ved efterhånden at gå ind i livet igen, ved at arbejde, ved at lege med jeres børn. Vi svigter ikke dem, vi har mistet, ved at gå ind i det daglige liv igen og tage de op- gaver op, som ligger og venter på os, hvor betydningsløse de opgaver så end synes os i forhold til det, vi har op- levet. Nej, vi svigter først dem, vi mi- stede, hvis vi bevidst vil fordybe os i sorgen. Hvis vi begraver os i fortviv- lelsen, så først har døden for alvor fået magt, for så har den fået magt over os, som har fået den opgave at leve videre. Vi ærer ikke vore kære ved for be- standig at vende ryggen til livet og kun se tilbage. Vi ærer dem ved at gå ind i det daglige liv igen og gå op i de opgaver, som den fuldstændig ny si- tuation stiller os. — Der er noget, der hedder Guds fred. Det er noget helt andet end den fred, man kan forsøge at vinde ved at træk- ke sig ud af verden, og det er noget andet end den „fred“, som består i, at der ingen sorg eller smerte er. Den fred kommer fra en, som selv prø- vede at være derude, hvor alle smuk- ke tanker og ord bliver intetsigende. Han fik ingen forklaringer på det ube- gribelige, som skete, da „Han, som gik omkring og gjorde godt mod alle“, blev naglet fast til en torturpæk Så ubegribeligt var det for ham, at han måtte sige: „Min Gud, min Gud, hvor- for har du forladt mig“. Men midt i alt det meningsløse, sagde han: „Far, i dine hænder overgiver jeg mig“. På grund af den korsfæstede og op- standne Kristus har vi fået et levende håb for dem, som døden ramte — og på grund af Ham, er der en vej frem for dem, der skal leve livet videre. H. Balle. Vor tilflugt og styrke Mens redningsarbejdet stod på, skrev „Kristeligt Dagblad" i en le- dende artikel bl. a.: — Solen skinnede vårligt over Dan- mark i går. Men i alles sind rugede vintermørket. Tankerne gik nordover til det sted, hvorfra „Hans Hedtoft“ fredag anråb- te om hjælp, og de gik til de mange grønlandske og danske familier, der ængstedes for deres kære. Time for time blev dramaet fulgt. Som i natio- nens store stunder føltes landsmands- sindet som varmende virkelighed. — Alle hjem delte ængstelsen og håbet, og det føltes naturligt, at Københavns og Grønlands biskop opfordrede til bøn i kirkerne. De gamle ord: „Herre, du er vor tilflugt og styrke“ blev for mange en realitet. Kommandobroen på „Hans Hedtoft" havde det mest moderne udstyr. „Hans Hedtoft“ip nålagkersuissarfia såkutigigsåKissoK. H. Balle. Et levende håb

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.