Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 07.02.1959, Side 17

Atuagagdliutit - 07.02.1959, Side 17
folketingemut ilaussortaic Avgo Lynge tOKuvoK Kalatdlit-nunata ernerisa angnerssaviat akunavtmikungnaerpoK Avgo toKuvoK; tamåna påsineK a- jornaKaoK, ugperineK ajornangajag- poK. ingminut OKarfigerKajånartuar- Pok: taimåisinåungilaK, singnagtui- naK-una. uvdlutdle ingerdlatitdlugit Avgup, Kalåtdlit-nunåta Avgo Lynge- ata, umiarssuarmilo ingiaKataisa to- Kunerata ugperinavérsårtutut ineriga- lua ajornarsiartuinarsimavoK. tamav- ta neriugtuarsimagaluarpugut ånilå- nganerup nuånårnermut sågtineKar- nigssånik, neriutdle KamisimavoK. nunap ukiorpagssuarne ilumordlune sulissusimassame sulissunera sule ingerdlåniartitdlugo imåne toKuvoK, nuna — arica „Kalåtdlit-nunåt“ uma- tåne agdlagsimajuartok. Kalåtdlit-nu- nåta ernerme angnerssåt ilumorner- ssåtdlo, ånaivå. tåssaKa ila Avgutut nunaminut a- sangnigtigissumik inoKarpa. Avgup toituneragut kalålerpagssuit KanoK Kamuna misigissaKarnerat er- Kortumik OKautigineKarsinaugunar- Pok KangarssuaK Martin Lutherip to- Kunerane suleKataisa ilåta OKausé atordlugit: „uvagut mérKatut iliarssu- kulunguatut måna ilerpugut, angut pitsauvdluartoK atåtagisimagaluardlu- go måna ånaivarput“. ilumume kalåleKatiminik sulissussi- niarnera atåtap mérKaminik asassa- minik perortitsiniarneratut isimavoK: sulissutiginiagkame pingåmerssåtut issigiuarsimasså tåssa kalåliussugut inuiangnut avdlanut tamatigut nag- dlersukiartornigssarput inersimassu- tutdlo issigineKaleriartornigssarput nunavtinut uvaguvtinutdlo tiingassut angnerussumik OKausigssaitarfigiar- torneragut åmalo timikut anersåkut- dlo sujumukariartornikut. taimatut suliniarnermut kingunigssaritiniagka- ne oKalugtualiamine „ukiut 300-ngor- nerat“ne 1931-me sarKumersume su- jumut takordlorpai: kalåtdlit pigssa- rigsårtut ingmingnut tatigilersimassut aulisartue umiarssuårKamingnik sine- rissame inorssarférusimavdlutik anga- laortut. atorfine nåpertordlugo inusugtut a- kornåne suliaKartugame, tåssa 1924- mit iliniarfigssuarme iliniartitsissutut sulivdlune, kalåleKatine atautsimut sågfiginiartitdlugit — pingårtumik su- junigssaK erKarsautigalugo — torKå- mavigerKajåssagai téssåuput inusug- tut. perorsaissugame nalungilå mérKat inusugtutdlo ineriartortut kajumigså- rutinik nakussagtissutausinaussunik ingminutdlo tatiginerulernermik pi- lersitsisinaussunik tusartineKartarneK Kanon iluaKutigisinautigissaråt. taig- dliamine „suna inusugtussup anguniå- savå“ miserratigingilå kalåliussugut sule inorssaravta, aitsåt pileravta, ki- siåne: taimåitOK ugperårput ka- låtdlit avdlatut angussaKarsinaussut sujumukartutut", taimåitumik inusug- tut inåpai: „... siutitit matukit saper- sorissunut. ilumut ugperaigit? sapingi- vigpugut". taigdlap naggatåne angu- ssaKarnigssamut avKutiginiagagssåt taivå:,, 0KaK amigavigpoK, agssait su- liséput. tåssunalo kalåtdlit akitsiliså- put“. oKautsit inup inuiaKatiminut pi- viussumik asangnissuseKartup avKu- tigssiussiniartuartuvdlo kisime OKau- serisinaussai. kalåliussugut inorssarpatdlårtutut issigineKarnivta nungutitaujartornig- sså ajugauvfiginiagagssat pingårdlui- nartut ilåtut nautsorssupå. taimåitu- mik kalåtdlinit avdlanit tamanit ma- lungnarnerussumik norKåissutigiuar- tuarsimavå inuit Kinersisinaussut ta- marmik KinerseKatauneratigut lands- rådimut ilaussortat KinerneKartaler- nigssåt. Avgup ajugaunerpagssuisa i- låtut issigissariaKarunarpoK inuit nangmingneK Kinersineratigut lands- rådimut ilaussortagssarsiorneKartaler- mat. taimanilo landsrådimut ilaussor- téngordlune sulissutiginiagaisa pi- ngårnerit ilagisimavåt Kalåtdlit-nu- nåta Danmarkimut nunasiåinartut i- ssigineKarungnaerdlune Danmarkip ilaviatut nautsorssuneKalernigsså, norKainiarneK 1953-ime piviussungor- tineKartoK Kalåtdlit-nunåta folke- tingimut mardlungnik ilaussortaKa- lerneragut. kalåleKatiminik sulissussiniarner- mine Avgup piårtumik påsisimavå sujunigssame Kalåtdlit-nunåta inutig- ssarsiornikut — taimalume ingminut napatiniarnigssåkut — isumavdlutig- sså pingårnerpåK tåssaussoK aulisar- Augo er død, det fatter man ikke, man ville ikke tro det. Man siger hele tiden til sig selv: det er umuligt, det kan ikke være rigtigt. Men efterhån- den som dagene går, bliver det van- skeligere og vanskeligere at prøve på at afvise tanken om, at Augo, hele Grønlands Augo Lynge, er død. Han døde i havet under udførelsen af sit mangeårige arbejde for det land, hvis navn stod skrevet i hans hjerte. Grønland har mistet sin største og mest trofaste søn. Jeg tror ikke, der findes et menne- ske, der har større kærlighed til sit land end Augo Lynge. Man tager ikke fejl, hvis man ved Augo Lynges død udtrykker den al- mindelige stemning blandt den grøn- landske befolkning ved de ord, som ved Martin Luthers død for 4400 år siden blev udtalt af en af hans nær- meste medarbejdere: „Vi er som stak- kels forældreløse børn, der har haft neK. sordlume taigdliamine OKartoK: „... aulisartoK angutauvoK sujunigssa- KartoK ... aulisarnerup nunarput na- patikumårpå ...“ ukiorpålugssuångor- tune aulisartut atugarigsårnerulernig- ssåt sulissutiginiartuarsimavdlugo ait- såt nangmineK landsrådimut ilaussor- tångorame inerititaKarnerussumik su- lissutigisinaulersimavå nålagkersui- ssutdlo uparusinausimavdlugit pissu- siujuarsimagaluartOK Kalåtdlit-nunå- ta ingerdlåneKarnerane aningaussat amigartorutaussartut sapingisamik så- rugdlit akikitsutiniarneKarneragut matuniarneKartarnerat tåssaussoK Kalåtdlit-nunåta inuinit aulisartut ki- simik akileråruteKartitaussutut ilior- figineKarnerat. taimanernit malung- nartumik sårugdlit tarajortigagssat a- kitsoriartortineKarsimåput. tamatuma kingorna folketingimut ilaussortau- nermine Kalåtdlit-nunåne aulisarne- rup KagfagsarneKarnigsså suliagssame akimanerssåtut issigalugo ingerdlå- tuarsimavå. månåkut inusugtussunit amerdlane- russunit sianigineKarpatdlårunångi- laK Avgo åma Kalåtdlit-nunåne timer- ssoKatigigfit tungavilissuåtut issigi- ssariaKarmat. tainenarérsoK pingårti- tane — kalåtdlit tamatigut inuiangnut avdlanut nagdlersukiartornigssåt — erKarsautiminititaralugo 1934-me Ka- låtdlit-nunåne timerssoKatigigfit pe- Katigigfigtut årKigssussaussut sujug- dlersåt „AKigssiaK" Nungme autdlar- en udmærket mand til fader og nu har mistet ham“. I hans gerning for landet og befolk- ning går som en rød tråd det, der er det vigtigste for ham: at arbejde for det grønlandske folk, således at vi ef- terhånden kan blive ligestillede med andre nationer på alle områder, hvor- ved vi efterhånden kan opnå større og større medbestemmelsesret i vore egne anliggender i takt med økonomisk og kulturel fremgang. Frugterne af et så- dant arbejde for Grønland og dets be- folkning har han skildret i sin frem- tidsroman „300-årsdagen“ (for Hans Egedes ankomst til Grønland: år 2021): Velstillede grønlændere med selvtillid, hvis fiskere med store kuttere har hele Grønland som fiskeplads. Sikkert som følge af sin stilling som ungdomsskolelærer ved seminariet i Godthåb havde Augo Lynge for vane at henvende sig til ungdommen, Grøn- lands fremtid. Som pædagog vidste han nøje, hvor vigtigt det er at op- nerpå kingorna pilertoKissumik sine- rissame tamarme timerssornikut pe- Katigigfit pingorarnerånik kingune- KartoK. atorfingme saniatigut kalåleKatimi- nik sutdlissiniartuarnerata ersserneri- sa ilagåt atuagagssiånguamik nangmi- nerssortumik „TarKigssut“mik avise- Karsimanera 1934-mit sorssungnerup kingornagut ukiut mardlugsuit ilå- ngutdlugit atassumik. autdlarnerne- rane pingårtitamisut tikuarsimavå taimanikut atuagagssiamik akulikine- russumik sarKumersartumik OKatdliv- figssamik ingminutdlo napatiniartug- ssamik nunavtinisaoK peKalernigssaK, sujumukarniarnivtine ikorfartutitut itugssamik. Avgup sujunertarissane tamåna kinguneKartitdluarsimagå u- torKaunerumårtugut tamavta nalu- ngilarput. iliniarfigssuarme iliniartitsissutut sulinermine nuénarivdluagkamine ka- låtdlit inusugtainut pikoringnersiug- kanut tåukununatigutdlume åma Ka- låtdlit-nunånut tamarmut mikingitsu- mik suniuteKarsimangmat iliniarti- tausimassugut tamavta nalunaiaisi- nauvugut. sordlume nangmineK ag- dlagtoK: iliniartitsissup suliåta nuåne- Kutigå avdlat naujartorneråne ikior- niardlugit, erKortup tungånut ineriar- tortiniardlugit sulinerugame. iliniar- titsissoK inugtut avdlatut inuvoK, inugtut kukussardlune sångitdliute- Kartardlunilo. suliame amigauteKar- neK misigerKajånartaKaoK, tåssame åma suliaK unåinåungingmat iliniar- tut ilisimassagssanik tunissarnigssåt, nangminerdlo sulisinangornigssåt, å- male sumik „ilisimassagssåinåungit- sumik pikorigsinerinåungitsumigdlo tuniniarnigssåt, tåssa imarissamik iti- (Kup. 18-ime nangisaoK) død muntre de unge, der måske endnu mangler selvtillid. I sin sang „Hvad de unge skal arbejde hen til“ lukkede han ikke øjnene for, at vi grønlændere endnu står tilbage, “vi er jo lige be- gyndt at gå fremad for alvor", men: .... dog tror vi på, at grønlænderne kan opnå det samme som de andre i fremgang". Derfor opfordrede han de unge til „at vende det døve øre til dem, der ikke tror på os. Tror du vir- kelig på dem? Vi kan sagtens". Ved digtets slutning angav han vejen til målet: „tungen er ikke nok, hænderne skal arbejde. Ved det opnår grønlæn- derne fremgang". Som noget af det vigtigste, der skul- le arbejdes for, regnede Augo Lynge at hæve det grønlandske folks anseel- se. Derfor arbejdede han så ihærdigt for, at man indførte direkte valg til landsrådet, idet han betragtede de in- direkte valg som uværdigt for det ef- terhånden selvstændige grønlandske folk. Indførelsen af direkte valg til landsrådet må sikkert betragtes som en af Augo Lynges mange sejre. Som (Fortsættes på bagsiden). Augo Lynge er Grønlands største søn er gået børt 17

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.