Atuagagdliutit - 07.02.1959, Qupperneq 17

folketingemut ilaussortaic
Avgo Lynge tOKuvoK
Kalatdlit-nunata ernerisa angnerssaviat akunavtmikungnaerpoK
Avgo toKuvoK; tamåna påsineK a-
jornaKaoK, ugperineK ajornangajag-
poK. ingminut OKarfigerKajånartuar-
Pok: taimåisinåungilaK, singnagtui-
naK-una. uvdlutdle ingerdlatitdlugit
Avgup, Kalåtdlit-nunåta Avgo Lynge-
ata, umiarssuarmilo ingiaKataisa to-
Kunerata ugperinavérsårtutut ineriga-
lua ajornarsiartuinarsimavoK. tamav-
ta neriugtuarsimagaluarpugut ånilå-
nganerup nuånårnermut sågtineKar-
nigssånik, neriutdle KamisimavoK.
nunap ukiorpagssuarne ilumordlune
sulissusimassame sulissunera sule
ingerdlåniartitdlugo imåne toKuvoK,
nuna — arica „Kalåtdlit-nunåt“ uma-
tåne agdlagsimajuartok. Kalåtdlit-nu-
nåta ernerme angnerssåt ilumorner-
ssåtdlo, ånaivå.
tåssaKa ila Avgutut nunaminut a-
sangnigtigissumik inoKarpa.
Avgup toituneragut kalålerpagssuit
KanoK Kamuna misigissaKarnerat er-
Kortumik OKautigineKarsinaugunar-
Pok KangarssuaK Martin Lutherip to-
Kunerane suleKataisa ilåta OKausé
atordlugit: „uvagut mérKatut iliarssu-
kulunguatut måna ilerpugut, angut
pitsauvdluartoK atåtagisimagaluardlu-
go måna ånaivarput“.
ilumume kalåleKatiminik sulissussi-
niarnera atåtap mérKaminik asassa-
minik perortitsiniarneratut isimavoK:
sulissutiginiagkame pingåmerssåtut
issigiuarsimasså tåssa kalåliussugut
inuiangnut avdlanut tamatigut nag-
dlersukiartornigssarput inersimassu-
tutdlo issigineKaleriartornigssarput
nunavtinut uvaguvtinutdlo tiingassut
angnerussumik OKausigssaitarfigiar-
torneragut åmalo timikut anersåkut-
dlo sujumukariartornikut. taimatut
suliniarnermut kingunigssaritiniagka-
ne oKalugtualiamine „ukiut 300-ngor-
nerat“ne 1931-me sarKumersume su-
jumut takordlorpai: kalåtdlit pigssa-
rigsårtut ingmingnut tatigilersimassut
aulisartue umiarssuårKamingnik sine-
rissame inorssarférusimavdlutik anga-
laortut.
atorfine nåpertordlugo inusugtut a-
kornåne suliaKartugame, tåssa 1924-
mit iliniarfigssuarme iliniartitsissutut
sulivdlune, kalåleKatine atautsimut
sågfiginiartitdlugit — pingårtumik su-
junigssaK erKarsautigalugo — torKå-
mavigerKajåssagai téssåuput inusug-
tut. perorsaissugame nalungilå mérKat
inusugtutdlo ineriartortut kajumigså-
rutinik nakussagtissutausinaussunik
ingminutdlo tatiginerulernermik pi-
lersitsisinaussunik tusartineKartarneK
Kanon iluaKutigisinautigissaråt. taig-
dliamine „suna inusugtussup anguniå-
savå“ miserratigingilå kalåliussugut
sule inorssaravta, aitsåt pileravta, ki-
siåne: taimåitOK ugperårput ka-
låtdlit avdlatut angussaKarsinaussut
sujumukartutut", taimåitumik inusug-
tut inåpai: „... siutitit matukit saper-
sorissunut. ilumut ugperaigit? sapingi-
vigpugut". taigdlap naggatåne angu-
ssaKarnigssamut avKutiginiagagssåt
taivå:,, 0KaK amigavigpoK, agssait su-
liséput. tåssunalo kalåtdlit akitsiliså-
put“. oKautsit inup inuiaKatiminut pi-
viussumik asangnissuseKartup avKu-
tigssiussiniartuartuvdlo kisime OKau-
serisinaussai.
kalåliussugut inorssarpatdlårtutut
issigineKarnivta nungutitaujartornig-
sså ajugauvfiginiagagssat pingårdlui-
nartut ilåtut nautsorssupå. taimåitu-
mik kalåtdlinit avdlanit tamanit ma-
lungnarnerussumik norKåissutigiuar-
tuarsimavå inuit Kinersisinaussut ta-
marmik KinerseKatauneratigut lands-
rådimut ilaussortat KinerneKartaler-
nigssåt. Avgup ajugaunerpagssuisa i-
låtut issigissariaKarunarpoK inuit
nangmingneK Kinersineratigut lands-
rådimut ilaussortagssarsiorneKartaler-
mat. taimanilo landsrådimut ilaussor-
téngordlune sulissutiginiagaisa pi-
ngårnerit ilagisimavåt Kalåtdlit-nu-
nåta Danmarkimut nunasiåinartut i-
ssigineKarungnaerdlune Danmarkip
ilaviatut nautsorssuneKalernigsså,
norKainiarneK 1953-ime piviussungor-
tineKartoK Kalåtdlit-nunåta folke-
tingimut mardlungnik ilaussortaKa-
lerneragut.
kalåleKatiminik sulissussiniarner-
mine Avgup piårtumik påsisimavå
sujunigssame Kalåtdlit-nunåta inutig-
ssarsiornikut — taimalume ingminut
napatiniarnigssåkut — isumavdlutig-
sså pingårnerpåK tåssaussoK aulisar-
Augo er død, det fatter man ikke,
man ville ikke tro det. Man siger hele
tiden til sig selv: det er umuligt, det
kan ikke være rigtigt. Men efterhån-
den som dagene går, bliver det van-
skeligere og vanskeligere at prøve på
at afvise tanken om, at Augo, hele
Grønlands Augo Lynge, er død.
Han døde i havet under udførelsen
af sit mangeårige arbejde for det land,
hvis navn stod skrevet i hans hjerte.
Grønland har mistet sin største og
mest trofaste søn.
Jeg tror ikke, der findes et menne-
ske, der har større kærlighed til sit
land end Augo Lynge.
Man tager ikke fejl, hvis man ved
Augo Lynges død udtrykker den al-
mindelige stemning blandt den grøn-
landske befolkning ved de ord, som
ved Martin Luthers død for 4400 år
siden blev udtalt af en af hans nær-
meste medarbejdere: „Vi er som stak-
kels forældreløse børn, der har haft
neK. sordlume taigdliamine OKartoK:
„... aulisartoK angutauvoK sujunigssa-
KartoK ... aulisarnerup nunarput na-
patikumårpå ...“ ukiorpålugssuångor-
tune aulisartut atugarigsårnerulernig-
ssåt sulissutiginiartuarsimavdlugo ait-
såt nangmineK landsrådimut ilaussor-
tångorame inerititaKarnerussumik su-
lissutigisinaulersimavå nålagkersui-
ssutdlo uparusinausimavdlugit pissu-
siujuarsimagaluartOK Kalåtdlit-nunå-
ta ingerdlåneKarnerane aningaussat
amigartorutaussartut sapingisamik så-
rugdlit akikitsutiniarneKarneragut
matuniarneKartarnerat tåssaussoK
Kalåtdlit-nunåta inuinit aulisartut ki-
simik akileråruteKartitaussutut ilior-
figineKarnerat. taimanernit malung-
nartumik sårugdlit tarajortigagssat a-
kitsoriartortineKarsimåput. tamatuma
kingorna folketingimut ilaussortau-
nermine Kalåtdlit-nunåne aulisarne-
rup KagfagsarneKarnigsså suliagssame
akimanerssåtut issigalugo ingerdlå-
tuarsimavå.
månåkut inusugtussunit amerdlane-
russunit sianigineKarpatdlårunångi-
laK Avgo åma Kalåtdlit-nunåne timer-
ssoKatigigfit tungavilissuåtut issigi-
ssariaKarmat. tainenarérsoK pingårti-
tane — kalåtdlit tamatigut inuiangnut
avdlanut nagdlersukiartornigssåt —
erKarsautiminititaralugo 1934-me Ka-
låtdlit-nunåne timerssoKatigigfit pe-
Katigigfigtut årKigssussaussut sujug-
dlersåt „AKigssiaK" Nungme autdlar-
en udmærket mand til fader og nu har
mistet ham“.
I hans gerning for landet og befolk-
ning går som en rød tråd det, der er
det vigtigste for ham: at arbejde for
det grønlandske folk, således at vi ef-
terhånden kan blive ligestillede med
andre nationer på alle områder, hvor-
ved vi efterhånden kan opnå større og
større medbestemmelsesret i vore egne
anliggender i takt med økonomisk og
kulturel fremgang. Frugterne af et så-
dant arbejde for Grønland og dets be-
folkning har han skildret i sin frem-
tidsroman „300-årsdagen“ (for Hans
Egedes ankomst til Grønland: år 2021):
Velstillede grønlændere med selvtillid,
hvis fiskere med store kuttere har
hele Grønland som fiskeplads.
Sikkert som følge af sin stilling som
ungdomsskolelærer ved seminariet i
Godthåb havde Augo Lynge for vane
at henvende sig til ungdommen, Grøn-
lands fremtid. Som pædagog vidste
han nøje, hvor vigtigt det er at op-
nerpå kingorna pilertoKissumik sine-
rissame tamarme timerssornikut pe-
Katigigfit pingorarnerånik kingune-
KartoK.
atorfingme saniatigut kalåleKatimi-
nik sutdlissiniartuarnerata ersserneri-
sa ilagåt atuagagssiånguamik nangmi-
nerssortumik „TarKigssut“mik avise-
Karsimanera 1934-mit sorssungnerup
kingornagut ukiut mardlugsuit ilå-
ngutdlugit atassumik. autdlarnerne-
rane pingårtitamisut tikuarsimavå
taimanikut atuagagssiamik akulikine-
russumik sarKumersartumik OKatdliv-
figssamik ingminutdlo napatiniartug-
ssamik nunavtinisaoK peKalernigssaK,
sujumukarniarnivtine ikorfartutitut
itugssamik. Avgup sujunertarissane
tamåna kinguneKartitdluarsimagå u-
torKaunerumårtugut tamavta nalu-
ngilarput.
iliniarfigssuarme iliniartitsissutut
sulinermine nuénarivdluagkamine ka-
låtdlit inusugtainut pikoringnersiug-
kanut tåukununatigutdlume åma Ka-
låtdlit-nunånut tamarmut mikingitsu-
mik suniuteKarsimangmat iliniarti-
tausimassugut tamavta nalunaiaisi-
nauvugut. sordlume nangmineK ag-
dlagtoK: iliniartitsissup suliåta nuåne-
Kutigå avdlat naujartorneråne ikior-
niardlugit, erKortup tungånut ineriar-
tortiniardlugit sulinerugame. iliniar-
titsissoK inugtut avdlatut inuvoK,
inugtut kukussardlune sångitdliute-
Kartardlunilo. suliame amigauteKar-
neK misigerKajånartaKaoK, tåssame
åma suliaK unåinåungingmat iliniar-
tut ilisimassagssanik tunissarnigssåt,
nangminerdlo sulisinangornigssåt, å-
male sumik „ilisimassagssåinåungit-
sumik pikorigsinerinåungitsumigdlo
tuniniarnigssåt, tåssa imarissamik iti-
(Kup. 18-ime nangisaoK)
død
muntre de unge, der måske endnu
mangler selvtillid. I sin sang „Hvad de
unge skal arbejde hen til“ lukkede han
ikke øjnene for, at vi grønlændere
endnu står tilbage, “vi er jo lige be-
gyndt at gå fremad for alvor", men:
.... dog tror vi på, at grønlænderne
kan opnå det samme som de andre i
fremgang". Derfor opfordrede han de
unge til „at vende det døve øre til
dem, der ikke tror på os. Tror du vir-
kelig på dem? Vi kan sagtens". Ved
digtets slutning angav han vejen til
målet: „tungen er ikke nok, hænderne
skal arbejde. Ved det opnår grønlæn-
derne fremgang".
Som noget af det vigtigste, der skul-
le arbejdes for, regnede Augo Lynge
at hæve det grønlandske folks anseel-
se. Derfor arbejdede han så ihærdigt
for, at man indførte direkte valg til
landsrådet, idet han betragtede de in-
direkte valg som uværdigt for det ef-
terhånden selvstændige grønlandske
folk. Indførelsen af direkte valg til
landsrådet må sikkert betragtes som
en af Augo Lynges mange sejre. Som
(Fortsættes på bagsiden).
Augo Lynge er
Grønlands største søn er gået børt
17