Atuagagdliutit - 07.02.1959, Page 20

Augo Lynge
(Fortsat fra side 17)
landsrådsmedlem var han den varme-
ste forkæmper for Grønlands over-
gang fra koloni til en ligeberettiget del
af Danmark, en bestræbelse, der re-
sulterede i, at Grønland første gang
valgte to folketingskandidater i 1953.
Vi ved allesammen, at Augo Lynge si-
den dengang har været medlem af
folketinget indtil sin død.
I sit arbejde har Augo Lynge tidligt
indset, at fiskeriet er Grønlands vig-
tigste fremtidige erhverv. Det har har,
også skrevet et digt om: ... fiske-
ren er en mand med fremtid i ....
fiskeriet vil bære vort land ....“. —
Efter i årevis at have talt fiskernes
sag, kunne han som landsrådsmedlem
fra 1951 fortsætte sit arbejde betyde-
lig mere effektivt. Således gjorde han
med vægt opmærksom på, at fiskerne
ved handelens daværende politik — at
holde indhandlingspriserne på fisk så
langt nede som muligt for at dække
så meget som muligt af underskud-
det på Grønlands regnskab — var de
eneste erhververe i Grønland, som be-
talte en form for skat. Den umiddel-
bare følgen heraf blev, at indhand-
lingsprisen for torsk blev forhøjet med
over 20 pct. og senere blev forhøjet
flere gange. Som folketingsmedlem
har Augo Lynge fortsat med at be-
tragte det grønlandske fiskerierhverv
som noget af det vigtigste.
Der er sikkert en hel del sportsin-
teresserede unge mennesker, som ikke
ved, at Augo Lynge også må betrag-
tes som grundlæggeren af sportsfor-
eningerne i Grønland. — Stadig med
grønlændernes ligestilling med andre
nationer på alle områder i hovedet
grundlagde han i 1934 den første or-
ganiserede sportsforening i Grønland,
nemlig sportsforeningen „AKigssiaK" i
Godthåb, som ret hurtigt efterfulgtes
af oprettelsen af flere og flere sports-
foreninger langs kysten.
I sit elskede arbejde som ungdoms-
skolelærer ved seminariet i Godthåb
har han øvet en stor indflydelse på
Grønlands udvalgte ungdom og der-
igennem i hele Grønland, hvilket vi,
gamle elever, kan bevidne. — Herom
skrev han selv: „En lærers arbejde er
^t interessant arbejde, fordi det et ar-
bejde med at hjælpe andre til at gro,
og gro i den rigtige retning. En lærer
er et menneske som alle andre men-
nesker, med menneskers fordele og
svagheder og fejl. Bestandig mærker
man, at man måske har begået fejl,
og at ens arbejde ikke er nok, ikke til-
strækkeligt, navnlig i betragtning af,
at det, der gælder, ikke alene er at
lære eleverne et sæt kundskaber og at
sætte den enkelte i gang til selvar-
bejde, til selv at gro efter endt lære-
tid, men også så vidt muligt at give
dem „noget", der ikke bare er kund-
skab, viden eller en eller anden fær-
dighed, men et åndeligt indhold, kul-
tur, der skal gives videre til en be-
folkning, der trænger så meget til den
slags".
Godthåb seminarium vil i lang tid
fremover være stolt af, at een af dens
dimitterede sønner har nået så vidt
i arbejdet for Grønland og dets be-
folkning.
På grundlag af sine erfaringer som
lærer både ved seminariet og børne-
skolen, og iøvrigt også i nøje sammen-
er død
hæng med hans arbejde som helhed,
har Augo Lynge gang på gang frem-
hævet nødvendigheden af — som na-
turlig følge af den voksende og efter-
hånden mere og mere effektive dansk-
undervisning — indførelse af dansk
mellem- og realeksamen, som han og-
så betragtede som et led i fremskri-
dende ligestilling. Som en frugt af
Augo Lynges årelange bestræbelser
må den nu indført e realeksamen i
Godthåb betragtes. Det havde været
endnu mere frugtbart, hvis man også
havde indført mellemskoleeksamen,
sådan som Augo Lynge havde fore-
slået.
Ved sin død måtte Augo Lynge be-
tragtes som symbolet på og legemlig-
gørelsen af dansk-grønlandsk samar-
bejde. Hans stadige råb om mere og
mere anvendelse af det danske sprog
i Grønland havde sine rødder i hans
dybe forståelse af problemerne. Han
har fuldt ud indset, at hvis man skulle
komme misforståelserne til livs, hvis
grønlænderne stadig ville stige opad
kulturens stige, så må det danske
sprog anvendes langt mere end nu.
Dette gjorde han opmærksom på i sit
indlæg i sidste nummer af A/G. Denne
hans artikel må vi betragte som hans
testamente, hvorfor jeg vil tillade mig
at citere slutningen af den, uden hen-
syn til, at den lige har været trykt:
Af hiod og sind er grønlænderen i
dag mere europæer end eskimo. Det
er kun hans eskimoiske sprog, der får
ham til at tro, at han er „kalåleK".
Det er ligesom mange er tilbøjelige til
at anerkende eskimoiske stammefræn-
der som de eneste frænder, mens man
ofte halvvejs glemmer den faktiske
europæiske (nordiske) afstamning.
Det kan selvfølgelig være nyttigt på
forskellig måde at genoprette den tab-
uvdiut unuatdlo
(Kup. sujulianit nangitan)
savalingmiomiut kilisautåt uvdloK
tamåt KinaissisimassoK nalunaerpoK
sumigdlunit pasinartorsisimanane.
nal. 22,00: „Umanak" nalunaerpoK
tigsukalersimavdlune avangnarpasi-
ssuseK 59,35-me kipasissuseK 46,10-me.
„Cambell" tigsukardlune avangnar-
pasissuseK 58,20-me kipasissuseK 43,40-
me, taimatutdlo „Poseidon" avangnar-
pasissuseK 58,21-me kipasissuseK 42,18-
ime. danskit catalinautåt Stavanger-
imut pivoK.
sapåf 1. februar.
uvdlånguaK: amerikamiut tingmi-
ssartutaisa mardluk ujardlerfik Kula-
ngiavåt kalerrisårutausinaussut tuså-
niarssaralugit. tingmissartut unuaK ta-
måt Kulangiuåriput nålaorniarssaralu-
tik.
„Cambell" åma „Poseidon" ujardle-
KataorKilerput åmåtaoK „Umanak" pe-
Kataulerdlune.
nal. 12,00: Prins Christianssundimit
silamik nalunaerut: 5—6 såkortussusi-
lingmik anordlerdlune, Kulisimavdlu-
ne, erssencardlugdlune silasiutdlo åpa-
riartordlune.
tingmissartut nalunaerput sunau-
nersoK pugtassoK, tukimut sangmissu-
nik nimeruårnilik ånangniumut erKai-
narsinaussoK takusimavdlugo.
te kontakt med stammefrænderne i
Nordamerika, men eskimoisk fælles-
skab på grundlag af sproget, er der
vist ikke så megen fremtid i.
Sagen er den, at vore stammefræn-
der i Alaska allerede er gået over til
„rigssproget“ engelsk, og jeg er bange
for, at canadierne er ved at gøre det
samme. Deres børn har 8—10 år en-
gelsk i skolerne. Vi må snart se i øjne-
ne, at enhver dybere forbindelse med
disse stammefrænder må ske gennem
det engelske sprog!
Det er min overbevisning, at vi bør
følge stammefrændernes eksempel. —
Grønlænderne må lære rigssproget,
det danske sprog, på langt mere effek-
tiv måde end i dag. Hvis vi fortsæt-
ter som i dag, sakker vi snart bagud
også overfor stammefrænderne. Det er
vi allerede i forhold til alaskaeski-
moerne.
Det er ikke en uvigtig opgave for
os at lære det danske sprog. Arbejdet
i de dansksprogede børnehaver bør
udvides, således at der på alle større
pladser findes sådanne. Mange flere
grønlændere bør sætte deres børn i
dansksprogede skoler, hvor der er mu-
lighed herfor. Det er ikke nok, at
dansk tales i skolerne. Det må også
tales udenfor, således at de grønland-
ske børn og unge mennesker også kan
vokse op ved at høre det danske sprog.
Vi bør derfor have mange flere dansk-
talende i hver by, på hver beboet
plads.
For — nu må det være forbi med
isolationspolitiken. Den har mistet sin
berettigelse. Nu er den kun en hem-
sko med hensyn til udviklingen. —
Sprogskillemuren mellem rigsfæller
bør brydes ned. Jo tidligere det sker,
desbedre for os grønlændere.
Det er ord ,som Augo Lynge for
sidste gang overlod os at bygge videre
på i arbejdet for Grønlands fremtid.
Ære været Augo Lynges minde.
Peter K. S. Heilmann.
åniiånganartut
nal. 16,00: „Umanak" Grønnedalimu-
karKuneKarpoK ilaussune niujartor-
dlugit.
nal. 17,00: „Teisten" Narssame ku-
jatdlerme kisarpoK.
danskit catalinautåt KeflavikimitoK
sila pissutigalugo autdlarsinåungilaK.
nal. 17,05: Prins Christianssundip
radioatigut tusåneKarpoK telegramer-
niardlune tortaissoKarpalugtoK, isuma-
Kångitsunik. „Umanak" kalerrineKar-
poK. kingunerilermat telegramikut tor-
taerpalungneK Narssame K’aKortumi-
lo tusåneKarpoK.
atausingorneic 2. februar.
nal. 14,50: „H. J. Rink" åma „Tei-
sten “nalunaerfigineKarput tårsitinago
kisarfigssarsiorKuvdlugit. „Umanak"
perKuneKarpoK GrønnedalimukarKuv-
dlugo usingiarsinardlune nåmagtumik
orssugissamik usilersorniåsangmat sé-
ngoringnerulerKUvdlugo.
ujardlerfingme magdlit 9 meterisut
portutigaut, anore 9-mik sakortussu-
seKardlune.
„Johannes Kreuss" uliagssaerunine
pivdlugo KimagutlnarniartugaluaK u-
jardlerfingmiginarnialerpoK. islandi-
miut nalunaerput catalinamik ujardle-
Katautitsilerumavdlutik.
nal. 17,20: Lyngbyp radioatigut tuså-
neKarput påsigssåungitsunik telegra-
merniardlune tortaissoKarpalugtoK a-
junålernerme autdlakåtitsiviussartoK
atordlugo. tåuko „Hans Hedtoft“imit
pissusangatineKångitdlat, ilimagine-
Kardlunile tingmissartup radioanit
„Cambell“ivdlunit radioanit pissusa-
ssut.
mardlungorneK 3. februar.
danskit catalinautåt Keflavikime u-
tarKivoK radiop kingorårtigssai dan-
skit catalinautåta avdlap aggiussai u-
tarKivdlugit.
„Cambell“imit nalunaerutigineKar-
poK amerikamiut tingmissartutåta ta-
kusimagå nåpartaussaK 55 gallonsinik
imaKarsinaussoK avangnarpasissuseK
59,45-me kipasissuserdlo 44,45-me.
„SerfaK" nåpartaussanik KalipauteKå-
ngitsunik mardlungnik eKatdlut pori-
simagunagåinik takussaKarsim a vok.
handele nalunaerpoK tåuko „Hans
Hedtoft“imit pissusimasinaussut.
pingasungorneK 4. februar.
nal. 10,00: „Umanak" Ivigtunit aut-
dlarpoK ujardleKataujartordlune. „Tei-
sten" åma „H. J. Rink" ujardleKataor-
Kilerput. tyskit umiarssuåt „Poseidon"
ujardleKataujungnaerpoK.
sisaméngorneK 5. februar.
„Disko" ujardleKatautineKalerpoK.
☆
måna tikitdlugo ujardlerneK nangi-
neKarpoK tingmissartut umiarssuitdlo,
danskit nunane avdlamiutdlo ujardliu-
tigalugit. ujardlerneK angnertorujug-
ssuarmik ingerdlåneKarpoK navianait-
suinaunanilo. ujardleKataussut ujar-
dlernermilo pissortaussut ardlaligpag-
ssuarnit Kuj aniarfigineKardlutik.
tamavtmut iluaKUtaoKissunik
su 11s sus s in iartars imavoK
„Hans Hedtoft“ip KanoK pisimanera
tutsiungmat nanertiatdlangnerujug-
ssuarmik misigissaKarpugut ajunårne-
rujugssuarmik utertineKarsinéungitsu-
mik nalåuneKaravta nunaKarfivtine
kommuneKarfivtinilo landsrådimut
kommunalbestyrelsemutdlo ilaussorta-
rissarput Carl Egede tamatumane aju-
nårnerssuarme ajunårtunut ilaungmå-
taoK.
ajunårtut ilaKutåinut entarsaulivti-
gut misigingneKataujuarpugut. Carl
Egede landsrådime kommunalbesty-
relsemilo sulissorissarput suleKatigiv-
dl uarsimassarputdlo ilungersordlunilo
sulissussivdluartarnera ajunårnikut a-
joraluaKissumik ånaivarput. pikorig-
dlune silatumik sujunertarissaminik
kivfartutigissaminigdlo sulissussiniar-
tarsimavoK tamavtinut iluaKutaoKi-
ssunik. suliane nuånarigamiuk sule si-
visunerussumik ingerdlatendngniar-
dlugo nautsorssutigisimagaluarpå; ta-
månalume neriutigisimagaluarparput.
ajoraluartumigdle ajunårnerssuarmit
nalåuneKaravta puigoratdlagagssari-
ngisavtinik ånaissaKartipåtigut.
Cålimut Kujåssutigssavut umativti-
nit pissut nulianut ilaKutainutdlo sang-
miput misigeKataungårdluta.
Erik Egede, Narssau.