Atuagagdliutit - 26.02.1959, Page 23

— ila elevatorimut ilauvdlune nuåne, — uha, tasagaluarmigame. tåmara- — uaumassumut perKigdlune ila pit-
KåKavdlo Kanut pinigssavta pisangané- lugtuåsaKinerpugut. Klump, oKaloriarit saujatdlagkame. akunerit Kavsialuit
ssusia. nisiarartarput mikisagaluarmi- kuk-kuk-6rtuinardlutitdlunit, avdlatut- ingerdlasimånguatsiarpugut!
game — nasarssuaitarporme-åsit. dl unit Kuianai*tumik! — elevatorerput unigtariaKalerner-
dlune?
— Hvor er det dejligt at køre i ele-
vator, og livor bliver det spændende at
se, hvor vi kommer op. Nu er Nisse-
far bare en lille prik — med nisse-
hue på 1
— Ulia, sikke mørkt her er, nu kører
vi vel ikke den forkerte vej. Sig noget,
Klump, bare kuk-kuk, eller noget andet
morsomt!
— Det var godt, at komme op i lyset
igen. Jeg synes, at vi har kørt i flere
timer!
— Nu kan elevatoren vel standse?
— tåssa, angatdlativsinit niusinå-
ngorpuse. tamåssa unigtarfik.
— ila tupingn’. Kånavdlunit ingia su-
le takusinåungilarputl
— Værsågod, så kan I godt stige ud
af spanden. Her er et meget fast stop-
pested !
— Det er mærkeligt, men toppen kan
vi ikke se endnu!
— Klump, suaortåinamak oKåinarit: Kuja- —avnutigingårame, angatdlatinigdlo avdlanik akor- — aitsåkasik, aput arssaussiaK åma sumit-una pissoK?
huk angalanivtinut. nisiarnat ituata takusinau- nutigssanarane, ingmivtinut någdlerautingeriaruvta mållinie ujaråinavigssfivoK. Skæg sujulerssortigissariaeru-
nagdlunit tusåsinåungilåtit. måname tamaviå- unungitsoK Kånap ingia angusinåusagaluarparput, parput, asule taikane sinigtoKutigilerparput.
nguat „Mount Everest“ip ingianut ingerdlaor- ingenarsimagpat.
nialisaugut!
— Du kan godt spare din stemme, Klump, — Vejen er fin, og modgående trafik er her jo ikke — Halløjsa, — hvor i alverden kom den snebold fra?
med at stå og råbe: Tak for turen. Nissefar noget af, så hvis vi ikke går og træder hinanden i Her er jo iikke andet end sten. Skæg må kasseres som fløj-
kan hverken se eller høre dig. Nu skal kræf- hælene, skulle vi kunne nå toppen inden aften, hvis mand, vi kan ikke have en der går og sover I
terne bruges til „Mount Everest“s top! der altså er nogen top!
— utorKatserpunga, aput arssaussiautinguara katag-
para. nåkarfigaluse ånersinginerpåse. tåssauna aputip
pavångånit sisorfigeriarmanga apumik arssaussiorama!
— Kå, angerdlanatiginiarsinga, kågilioi'Kåmer-
punga. KujanaralugtuaK aputip nåkårKåmerne-
rane tikcrårtenåsavdlune, lagkagerssuau auna
nerriviup Kane!
— isåniaritse, igdluvsinmivsitutdlo piniåsause.
aputip inua avKutivsine nåpikaluångilisiuk?
— nåme, amerdlahautdle avdlat aputip inuanik
inuvdluarKiititserKUSSUt!
— Om forladelse, jeg tabte min snebold. I har vel
ikke stødt jer? Jeg skal sige jer, der er lige faldet sne
oppe hos mig, og så må jeg altså lave mig en snebold!
— Kom med hjem, jeg har lige bagt en kage. — Træd indenfor og lad som om I er hjemme. Har
Hvor dejligt, at få gæster når der netop er fal- I forresten mødt snemanden på turen, herop?
det sne, og der står en stor lagkage på bordet! — Næh, men der er mange, der har bedt os hilse
ham!
TEGNINGER :TORKILD MØLLER
profete Jona — Profeten Jonas
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
(il,naP OKalugtupai Jalivep suliarerKUssdn.it Kiindniarsimav-
fio•n<^ tattidna/e dnilårutigissariaKångikdt. „KanoK tauva ilior-
yltliåsavavtigit? anorerssuaK ajorsiartuinarpoKl<l
qj. fortalte dem så, at han var på flugt bort fra JaJives
don*' °9 det Gjorde dem ikke mindre rædde. „Hvad skal vi
9 stille op med dig? Stormen bliver jo værre og værre 1“
umiartortut tamåna nuånaringildt, pissussutigssamingme
ilerasutigssamik iliorusångikaluaramik inuarnermik. taimåi-
tumik Jona nunaliåuniaraluarpåt, iluagtitsinatigdlc. ilame
silapilugpatdldKingmat.
Det blev sømændene ikke glade for. Drog man en blodskyld
over sit hoved, kunne straffen næppe blive borte. De for-
søgte så at ro Jonas i land; men det lykkedes ikke. Storm-
vejret var for voldsomt.
Jonap ilisimalerpA aniguiniåsagune avKutigssatuaKardlune
atausinarmik, atoruminångitsumigdle. „imdnut iginartaria-
Karpavsinga, uvangame pissuvunga silapilungnerssuarmut
atugkavtinut, ilivse umiarssuavsilo ingerdlanivsine,‘.
Jonas forstod, at kun een udvej var mulig; men den var
ikke behagelig. „/ bliver nok nødt til at kaste mig over bord.
Det er jo min skyld, at dette voldsomme uvejr tumler om med
jer og jert skib“.
23