Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 26.02.1959, Blaðsíða 23

Atuagagdliutit - 26.02.1959, Blaðsíða 23
— ila elevatorimut ilauvdlune nuåne, — uha, tasagaluarmigame. tåmara- — uaumassumut perKigdlune ila pit- KåKavdlo Kanut pinigssavta pisangané- lugtuåsaKinerpugut. Klump, oKaloriarit saujatdlagkame. akunerit Kavsialuit ssusia. nisiarartarput mikisagaluarmi- kuk-kuk-6rtuinardlutitdlunit, avdlatut- ingerdlasimånguatsiarpugut! game — nasarssuaitarporme-åsit. dl unit Kuianai*tumik! — elevatorerput unigtariaKalerner- dlune? — Hvor er det dejligt at køre i ele- vator, og livor bliver det spændende at se, hvor vi kommer op. Nu er Nisse- far bare en lille prik — med nisse- hue på 1 — Ulia, sikke mørkt her er, nu kører vi vel ikke den forkerte vej. Sig noget, Klump, bare kuk-kuk, eller noget andet morsomt! — Det var godt, at komme op i lyset igen. Jeg synes, at vi har kørt i flere timer! — Nu kan elevatoren vel standse? — tåssa, angatdlativsinit niusinå- ngorpuse. tamåssa unigtarfik. — ila tupingn’. Kånavdlunit ingia su- le takusinåungilarputl — Værsågod, så kan I godt stige ud af spanden. Her er et meget fast stop- pested ! — Det er mærkeligt, men toppen kan vi ikke se endnu! — Klump, suaortåinamak oKåinarit: Kuja- —avnutigingårame, angatdlatinigdlo avdlanik akor- — aitsåkasik, aput arssaussiaK åma sumit-una pissoK? huk angalanivtinut. nisiarnat ituata takusinau- nutigssanarane, ingmivtinut någdlerautingeriaruvta mållinie ujaråinavigssfivoK. Skæg sujulerssortigissariaeru- nagdlunit tusåsinåungilåtit. måname tamaviå- unungitsoK Kånap ingia angusinåusagaluarparput, parput, asule taikane sinigtoKutigilerparput. nguat „Mount Everest“ip ingianut ingerdlaor- ingenarsimagpat. nialisaugut! — Du kan godt spare din stemme, Klump, — Vejen er fin, og modgående trafik er her jo ikke — Halløjsa, — hvor i alverden kom den snebold fra? med at stå og råbe: Tak for turen. Nissefar noget af, så hvis vi ikke går og træder hinanden i Her er jo iikke andet end sten. Skæg må kasseres som fløj- kan hverken se eller høre dig. Nu skal kræf- hælene, skulle vi kunne nå toppen inden aften, hvis mand, vi kan ikke have en der går og sover I terne bruges til „Mount Everest“s top! der altså er nogen top! — utorKatserpunga, aput arssaussiautinguara katag- para. nåkarfigaluse ånersinginerpåse. tåssauna aputip pavångånit sisorfigeriarmanga apumik arssaussiorama! — Kå, angerdlanatiginiarsinga, kågilioi'Kåmer- punga. KujanaralugtuaK aputip nåkårKåmerne- rane tikcrårtenåsavdlune, lagkagerssuau auna nerriviup Kane! — isåniaritse, igdluvsinmivsitutdlo piniåsause. aputip inua avKutivsine nåpikaluångilisiuk? — nåme, amerdlahautdle avdlat aputip inuanik inuvdluarKiititserKUSSUt! — Om forladelse, jeg tabte min snebold. I har vel ikke stødt jer? Jeg skal sige jer, der er lige faldet sne oppe hos mig, og så må jeg altså lave mig en snebold! — Kom med hjem, jeg har lige bagt en kage. — Træd indenfor og lad som om I er hjemme. Har Hvor dejligt, at få gæster når der netop er fal- I forresten mødt snemanden på turen, herop? det sne, og der står en stor lagkage på bordet! — Næh, men der er mange, der har bedt os hilse ham! TEGNINGER :TORKILD MØLLER profete Jona — Profeten Jonas TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM (il,naP OKalugtupai Jalivep suliarerKUssdn.it Kiindniarsimav- fio•n<^ tattidna/e dnilårutigissariaKångikdt. „KanoK tauva ilior- yltliåsavavtigit? anorerssuaK ajorsiartuinarpoKl<l qj. fortalte dem så, at han var på flugt bort fra JaJives don*' °9 det Gjorde dem ikke mindre rædde. „Hvad skal vi 9 stille op med dig? Stormen bliver jo værre og værre 1“ umiartortut tamåna nuånaringildt, pissussutigssamingme ilerasutigssamik iliorusångikaluaramik inuarnermik. taimåi- tumik Jona nunaliåuniaraluarpåt, iluagtitsinatigdlc. ilame silapilugpatdldKingmat. Det blev sømændene ikke glade for. Drog man en blodskyld over sit hoved, kunne straffen næppe blive borte. De for- søgte så at ro Jonas i land; men det lykkedes ikke. Storm- vejret var for voldsomt. Jonap ilisimalerpA aniguiniåsagune avKutigssatuaKardlune atausinarmik, atoruminångitsumigdle. „imdnut iginartaria- Karpavsinga, uvangame pissuvunga silapilungnerssuarmut atugkavtinut, ilivse umiarssuavsilo ingerdlanivsine,‘. Jonas forstod, at kun een udvej var mulig; men den var ikke behagelig. „/ bliver nok nødt til at kaste mig over bord. Det er jo min skyld, at dette voldsomme uvejr tumler om med jer og jert skib“. 23

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.