Atuagagdliutit - 20.08.1959, Blaðsíða 3

Opfordring til dans
kvindeligt normal, og må derfor be-
tragtes som utilregnelig!
Det er denne dame, man i Grøn-
land er ved at byde op til dans, og
jo før man indstiller sig på dansens
vilkår, desto bedre.
*
Økonomiske muligheder, politiske muligheder
DEN, der senere på året gennem-
læser den alt for tit oversete
bog med referatet af lands-
rådets forhandlinger, vil erkende, at
landsrådssamlingen 1959 var præget af
flere i egentlig forstand politiske de-
batter end vel nogen tidligere lands-
rådssamling. Dette kan allerede siges
nu, før samlingen er forbi.
*
VI vil allerede nu gerne anbefale, at
man til sin tid køber bogen om lands-
rådets forhandlinger. Det har altid
været en pligt for enhver i Grønland,
der ønsker at være orienteret om ud-
viklingen, fremgangen og problemerne
°g at give sin mening til kende om
disse ting, at studere denne billig-
håndbog i landsdelens aktuelle for-
hold. Men det må nu være en pligt
mere end nogensinde, fordi landsråds-
debatterne på en lang række områder
har peget fremad i år og mere eller
mindre stærkt har anslået toner, der
vil kunne komme til at lyde stedse
stærkere i de kommende år og få be-
tydning for hvert eneste menneske i
Grønland.
*
LANDSRÅDET har snakket „poli-
tik", og man har appelleret til regering
°g folketing. Man har talt om politisk
normalisering i Grønland og mellem
Grønland og Danmark, og man har
ytret ønske om større politisk agtpå-
givenhed fra Danmarks side over for
grønlandske politiske udspil og grøn-
landske problemer i almindelighed.
Alt dette er såre naturligt, ret og
rimeligt, og der er grund til at tro, at
samlingens debatter og udtalelser vil
have vakt opmærksomhed på Chri-
stiansborg.
*
DET er imidlertid af største vigtig-
hed, at man i Grønland forstår, at man
med disse oplæg så småt er ved at
kaste sig ind i dansen på den politiske
danseestrade, og at den politiske dans
ikke altid foregår på roser. Den poli-
tiske dans er ikke lutter forelsket
kurren i krogene, søde håndtryk og
kærlige klem og kurmageri. Den poli-
tiske dans kan være svært anstren-
gende, kræve betydeligt kendskab til
de sidste variationer og evne til hur-
tigt at skifte tempo og rytme. Det
hænder, at partnerne træder hinan-
den et godt stykke op ad benene, ja,
skænderier, mens musikken spiller,
hører ikke til undtagelserne!
*
DET er vor faste overbevisning,
at Grønland endnu har et højst be-
rettiget krav på særlig hensynta-
gen politisk og økonomisk fra den
danske politiske verdens side. I en
ledende artikel i dette nr. af A/G
beder vi da også om, at man i fol-
ketinget vil afstå fra at bruge
Grønland til partipolitik.
Men man må på den anden side i
Grønland begynde at indstille sig på,
at går man ind i dansen, som man er
ved, ja, så må man tage dansens vil-
kår — det vil sige vilkårene i det po-
litiske liv i et folkestyret land.
*
DET vil stille krav til de folk, som
Grønland sender til folketinget.
Det vil stille krav til den grønland-
ske offentlighed.
Grønlandske folketingsmænd må i
en periode, hvor Grønland mere og
mere vil blive et politisk-økonomisk
problem for folketinget på linje med
andre vigtige politisk-økonomiske pro-
blemer, være smidige, hurtige, dyg-
tige, effektive. Der kræves overor-
dentligt meget af en folketingsmand
ikke blot i retning af kundskaber og
viden, men også i retning af indlevel-
sesevne, forhandlingsdygtighed, kom-
binationsevne, fremstillingsevne og
grundighed.
*
OG den grønlandske offentlighed
må i stadig højere grad tilegne sig for-
ståelsen af begreber som „det politisk
mulige" og „det økonomisk mulige".
Den må forstå, at politik er det mu-
liges kunst, at en demokratisk folke-
valgt forsamling stadig gennem me-
ningsbrydninger søger frem mod kom-
promis’er, der repræsenterer det gen-
nemførlige i den pågældende politiske
og økonomiske situation.
*
DET nytter ikke i politik at tabe
modet, fordi de idelle og absolutte
krav ikke imødekommes. Det gælder
om at huske, at de ønsker, som der
ikke er politisk eller økonomisk mu-
lighed for at få imødekommet i dag,
må man prøve at fremføre, når bille-
det er skiftet.
Det er nødvendigt altid at holde sig
for øje, at ønskerne og kravene er
legio, at mange bejler f. eks. til stats-
kassens midler, og at ikke alle kan få
ja. Ofte må man belave sig på, at kan
man ikke få den, man elsker, må man
elske den, man får — indtil bedre dage
gør en udskiftning mulig.
Sjældent kan man i folketingssalen
forvente kærlighed ved første øjekast,
og sjældnere kærlighedens bestandig-
hed. Gudinden for politik er en lune-
fuld dame, der snart sætter sig på
skødet af en folketingsmand og nus-
ser ham i nakken og bringer hans sa-
ger held, snart placerer hun sig lok-
kende på pulten hos en anden. Hun
er kort sagt som kvinder er flest, er
rDÅRMER-i
Ride- og
scooterstøvler :
: Amerikansk :
GRØNLAND har — for at sige
det endnu engang — stadig ret til
at anmode om særlig hensyntagen
på grund af landets særlige for-
hold herunder først og fremmest
det korte spand af tid en virkelig
moderne opbygning har været i
gang her efter lukket-land-politik-
kens ophævelse. Dette må påpeges,
fastholdes og siges klart!
Alligevel vil det være en pligt for
enhver fremsynet i Grønland at bi-
drage til, at forståelsen for deltagelse
i politik og for politikkens vilkår ud-
bredes bedst muligt og snarest muligt.
Dansen kan begynde, før man ved
af det, og kendskab til dansetrinene
på forhånd vil skærme for mange
skuffelser, når ballet er i gang! Man
har ønsket embedskontorernes halv-
politikere gjort til rene administrato-
rer. Nuvel — så er det altså politi-
kerne, man skal til at befatte sig med.
red.
Esbjerg Tovip agdlunaussaulai
ailsat tdssa
Grønlandsk arbejdskraft på de
kommende industri-foretagender
Betydningsfulde synspunkter berørt i landsrådet.
Et meget vigtigt og betydningsfuldt spørgsmål blev forleden kort be-
rørt i landsrådet under behandling af et forslag fra Peter Heilmann,
Godthåb.
PILOT
STØVLE
'Forhandles af
Oles Varehus, Godthåb
Kantinen, Grønnedal
Peter Heilmann henviste til, at de
hye industrianlæg i Grønland ville få
brug for en betydelig stab af velud-
dannede folk lige fra arbejdsledere,
teknikere, faglærte til ufaglærte. Han
Understregede, at man måtte sætte
lr>d på, at grønlænderne i så høj grad
som overhovedet gørligt fandt beskæf-
tigelse på disse anlæg og pegede på
nødvendigheden af, at en størst mu-
lig dækning af dette personalebehov
med grønlændere sikredes i tide.
Landsrådsformanden var enig med
Peter Heilmann om vigtigheden af det
fremførte synspunkt og nævnte, at
man ville koncentrere sig om at skole
flest mulige grønlændere til overta-
gelse af de kommende stillinger.
Tid fil uddannelse
L>et er et givet spørgsmål, at man
her er inde på et spørgsmål, som vil
blive fulgt med den største opmærk-
somhed i Grønland. På mange måder
er det uheldigt, at man skal vente
b-6-7-8 år endnu på at få de nye an-
img i drift, men på den anden side gi-
yer ventetiden mulighed for, at grøn-
landerne kan uddannes til overtagelse
m mange af de stillinger, som Peter
Loilmann nævnte.
Der vil for mange af stillingernes
Vedkommende givetvis blive tale om
behov for specialiseret og meget an-
svarsbevidst og veluddannet persona-
le. Når fabrikkerne står der, skal de
kunne køre mest muligt stabilt og sta-
digt. Det vil koste penge for det
grønlandske samfund, hvis mekanis-
men ikke fungerer som den skal. Der
kan derfor ikke slækkes på kravene
til fabrikkernes tekniske personale —
netop derfor må uddannelsen af grøn-
lændere med overtagelse af en del af
disse stillinger for øje, iværksættes
snarest muligt.
Uddybning velkommen
Offentligheden vil være interesseret
i ved lejlighed at få uddybet lands-
rådsformandens bemærkninger om, at
myndighederne følger sagen med op-
mærksomhed. Vil man søge opstillet
en behovsplan for personale til de nye
anlæg, og vil man ud fra den sætte
et særligt uddannelsesprogram i gang?
Hvor mange unge grønlændere vil
være rede til at begynde en videre-
gående uddannelse med det varsel, der
kan gives? Hvor mange lære- og ud-
dannelsespladser kan skaffes i Dan-
mark?
Der er mange spørgsmål, og når de
kan besvares, vil A/G gerne stille
spalteplads til rådighed for besvarel-
sen. red.
Garlsbergip
aningauss-
autenarfia
inui-
aKatigitdlo
Frederiksborgip igdlussårssua HillerødimTtok 1859-ime ikuatdlagdlune aseruatitertoru-
jugssuvoK, Carlsbergivdle fmiorfigssuinik tungavilissup J. C. Jacobsenip igdlorssuarssuak
tåuna Danmarkip cmalugtuarissaunerane iluatingnartut ilåt nåparneKarkigsinangortipå.
______ uvdlumlkut Danmarkip OKalugtuarissaunera-
nut tungassunik katerssugausivigssuvoK,
katerssugautai Carlsbergfondip sulineragut
pårissauvdlutik ilaortugauvdlutigdlo.
Srlsbcrt
3