Atuagagdliutit - 20.08.1959, Blaðsíða 8

Læserbreve
__ 00 KLIP
Eskimologisk kursus i København
I efterårsferien 1958 samlede de
unge studerende grønlændere i uni-
versitetet, seminarier og gymnasier til
eskimologisk kursus i København. Vi
var ca. 25 studerende grønlændere,
som mødte med forventningsfuld glæ-
de til dette kursus, som skulle vare
tre dage.
Den første dag holdt museumsin-
spektør, dr. scient. Helge E. Larsen et
indledningsforedrag om eskimoernes
kulturer og vandringer. Om eftermid-
dagen fortsattes det ved professor, dr.
phil. Erik Holtveds og lærer Robert
Petersens foredrag om de eskimoiske
sprog. Derefter sluttede vi dagens
program med en rigtig eskimoisk film
„Paulus brudefærd".
Næste dag om formiddagen og ef-
ATBiien
ElÆKim
KOMPAGNISTRÆDE 22
KØBENHAVN - MINERVA 4222*
ZINKTRYK
LYSTRYK
PH OTOSTAT
maskinskrivning
igdlugssat taimaeKataisalo titarta-
gartait zinkimit naKitat.
igdlugssat taimaeKataisalo titarta-
gartait igalåminermit naKitat.
atuagkat sutdlo naKitigkat åssiliv-
dlugit naKitat.
maskinamik agdlagagssat.
termiddagen hørte vi et foredrag ved
mag. art. Jørgen Meldgaard om de
eskimoiske kulturer og vandringer.
Det var en fortsættelse af de emner,
som dr. scient. Helge E. Larsen havde
begyndt i sit indledende foredrag. Ef-
ter mag. art Jørgen Meldgaards fore-
drag stillede vi et par spørgsmål om,
hvad vi ønskede at vide mere om vore
forfædre; men tiden gik så hurtigt, at
det var umuligt for foredragsholderen
at besvare de stillede spørgsmål så
uddybende, som han kunne ønske.
Sidste dag fortsatte vi, hvad vi hav-
de begyndt at gennemgå dagen før
Nationalmuseets samlinger fra arkti-
ske lande. Det sidste foredrag begynd-
te kl. 14 ved ekspeditionssekretær, dr.
jur. V. Goldschmidt. Emnet var „Kul-
turbrydninger i Grønland". Det var et
yderst interessant foredrag for os alle,
ikke kun for grønlændere, men også
for danskere, som vil arbejde i vort
fædreland. Da dr. jur. V. Goldschmidt
var færdig med sit foredrag, stillede
han spørgsmål til sine unge tilhørere
om, hvad de mente om hans syn på
kulturbrydningerne, som de foregår i
Grønland i dag. Foredragsholderen og
de unge grønlændere havde en vis til-
lid til hinanden, hvilket var meget
nødvendigt i en sådan diskussion. Em-
net behandledes sagligt og roligt. De
blev enige om, at det ikke var og er
så nemt at arbejde uden vanskelig-
heder, hvor to helt forskellige kultu-
rer mødes. Her kan jeg kun nævne et
par af de vanskeligheder, som hem-
mer kontakten mellem danskere og
grønlændere: 1) Ved sproget mødte
og møder man den vanskelighed, som
forhindrer samarbejdet og fremmer
misforståelser. De sproglige misfor-
ståelser fremmer tit mistilliden, som
ødelægger kontakten mellem danske-
re og grønlændere. 2) Også klæde-
dragten, opførselen og den bydel,
hvori man bor (socialforskel), hemmer
kontakten mellem dansker og grøn-
lænder. — Hvad vi har nævnt i dette
punkt, gælder så vel danskere som
grønlændere.
Da det eskimologiske kursus, som
var meget udbytterigt, var forbi, blev
vi enige om, at man må fortsætte med
disse foredrag i de kommende år. Her-
med bringer vi vores tak til „Det
grønlandske Selskab, Arktisk Institut,
Nationalmuseet og Ministeriet for
Grønland, som havde arrangeret det-
te dejlige kursus.
Magnus Larsen.
Grønlands overgangsalder
og ungdommens pubertet
Overgangstiden er for alvor sat ind
i Grønland.
Det er år, hvor der sker noget, og
hvor byerne bliver udbygget. Der er
tale om overgang fra en gammel til en
ny kultur. Tiden vil vise, om vi har
forstået at udnytte overgangsårene, og
endnu på længere sigt vil tiden atter
være afgørende for vor fremtid.
Landets gode ry eller dårlige rygte
er afhængig af menneskenes optræden
og væremåde. Det er i dag meget van-
skeligt at udtale sig om vort land,
netop fordi det endnu er i støbeskeen.
Vi kan berette, om det vi kan iagt-
tage, men med korrekthed at udtale
sig om folket og deres forhold er umu-
ligt.
Befolkningen er pludselig på meget
kort tid blevet oplyst om en mængde
ting, som de før i tiden aldrig har
drømt om, og det er vel i forbindelse
med al det, at der opstår så mange
problemer.
Skønt man egentlig ikke kan tale
om balance, kan man ikke lade være
med at beundre folk for deres med-
leven og deres kendskab til de ting,
der netop sker i pagt med udviklin-
gen.
Grunden til de udsendtes overilede
udtalelser om forholdene på Grøn-
land ligger sikkert i, at danskerne har
glemt, at der er noget, der hedder
pupertetsalderen. Den såkaldte puper-
tetsalder er en forvirrende tid for de
gange unge. Når man kommer til at
spekulere over tiden, vi nu lever i, kan
man næsten ikke lade være at drage
sammenligningen mellem pupertetsal-
der og de overgangsår, vi nu er i.
Hvis man skal vente sig noget af
fremtiden, må man med besindighed
gå til værks. Det er meget vigtigt, at
forældrene netop tager sig af deres
barn på en fornuftig måde i over-
gangsårene til 17 års alderen, da om-
sorg på en fornuftig måde vil præge
de unge senere hen i livet.
Det er jo ikke uden betydning, at
man netop har begrebet „overgangs-
årene". Overgangsårene er af stor be-
tydning for vores tilværelse frem-
over både fysiks og psykisk.
Derfor er det forældrenes og de
myndiges pligt og ansvar at opdrage
den opvoksende ungdom således, at
den er i stand til at løse opgaverne,
der kommer. Vi venter os noget af
den. Magnus Larsen.
niorKusiorfigtagssane
kalåtdlit sulissugssat
isumat pingårutenartut landsrådime erKartorneKartut.
Peter Heilmannip ivsaK landsrådime ilmiarnigssamut pivfigssaK
Hold på sommerens
sundhed!^,,
jj-psjE-?*
Hold sommeren vedlige med RI- ksj
BENA hver dag. Drik det rent i .« V
koldt vand eller mælk — det er en_^
skøn drik, og det giver Dem og bør-
nene et stort dagligt tilskud af C-
vitaminer.
-m VITAMIN C
éRtbena
den rene koncentrerede solbærsaft med den store C-vita-
minmængde kontrolleret af Statens Vitaminlaboratorium.
sujunersutåta OKaluserineKamerane
aperKutit pingåruteKardluinartut ag-
tomeKarput.
Peter Heilmannip OKautigå Kalåt-
dlit-nunåne sulivfigssualiagssat atu-
lerpata pissariaKarumårtoK iliniardlu-
arsimassut pikorigsardluarsimassut-
dlo tamåkunane sulissorineKarnigssåt,
tåssa sulivfingme sujulerssortaussut,
teknikerit, sulissartut ingmikut sungi-
usarsimassut sungiusarsimångitsutdlo
ersserKigsarpå sapingisaK nåpertor-
dlugo sulivfiliagssane tamåkunane ka~
låtdlit sulissorineKartariaKartut, tiku-
arpålo kalåtdlit sapingisamik amer-
dlasut tamåkunane sulissugssatut m§-
ngangåK iliniartineKalemigssåt pissa-
riaKartoK.
landsrådip sujuligtaissuata tamatu-
mane Peter Heilmann isumaKatigå
taivålo kalåtdlit sapingisamik amer-
dlasut atorfigtågssanut taineKartunut
ikutugssatut ilmiartineKarnigssåt nor-
KåissutigineKartugssaussoK.
„pujortaut silarssuaK tamåkerdlugo nersualdrneKartartoK,‘ — „pujortaut siornanik tigssalugtitsivigalugo mortgan“
KularissariaKångilaK apernut 'Kalåt-
dlit-nunåne alapernaiserneKardluar-
dlune maligtarineKartugssaK tamatu-
munékut agtorneKartoK. ajoraluarpoK
ukiut tatdlimat ilame amerdlanerussut
agdlåt Kångiugpata aitsåt sulivfiliag-
ssat atulersugssaungmata, taimåika-
luartordle sulivfiliagssat inerneKar-
nigssaisa tungånut kalåtdlit iliniarti-
neKarsinåuput atorfigpagssuarnik Pe-
ter Heilmannip taissainik atorfining-
nigssamut.
atorfit tamåko ilarpagssue inugta-
lerneKartugssåusåput ingmikut piko-
rigsardluarsimassunik akissugssåu-
ssutsimigdlo påsingnigdluarsimassu-
nik. fabrikit atulerpata tutsuviginar-
tumik kipititsinertaKångitsumigdlo su-
lineKartugssauvoK. kalåtdlinut inoKa-
tigingnut aningaussanik naleKartug-
ssauvoK sulineK taimatut ingerdlåne-
Kångigpat. taimåitumik fabrikine tek-
nikip tungåtigut sulissugssanut piu-
massarissat migdlisineKarsinéungit-
dlat, taimåitumigdlo kalåtdlit tamå-
kuninga atorfinigtugssatut ilmiartine-
Karnigssåt piårnerpåmik autdlarner-
tariaKarpoK.
ersserKaringnerussumik
KularnångilaK ersserKingnerussu-
mik påsiumaneKåsassoK pissortat ta-
matuminga maligtaringnigdluarnerå-
nik landsrådimut sujuligtaissup oKau-
serisså: sulivfigtågssane sulissugssat
KanoK amerdlatigisanersut migssi-
ngersersorneKåsanerdlune, tamånalo
najorKutaralugo iliniartitsinigssaK
autdlarnerneKåsanerdlune? kalåtdlit
inusugtut KanoK amerdlatigissut ang-
nertumik ilinialernigssamut piarérsi-
majumårnerput? Danmarkime iliniar-
titsissut iliniarfigssatdlo Kavsit pig-
ssarsiarineKarsinåupat.
aperKuterpagssuput, tamåkulo aki-
neKarsinaugpata A/G-kut akineKar-
KunaKaut.
årfcigss.
8