Atuagagdliutit - 20.08.1959, Blaðsíða 7

SPORTEN i GRØNLAND
Kalåtdlit-nunåne sporte
Uofficielle Grønlands-mesterskaber i atletik
En idé, der bygger på tillid
I sin månedlige radioudsendelse bekendtgjorde G. I. F. i sidste uge, at man
i ugen fra 13. til 20. september ville lade afholde en slags uofficielle Grønlands-
mesterskaber i atletik og lovede, at man i sportssiden ville bringe de nærmere
regler.
Ideen stammer fra sidste års repræ-
sentantskabsmøde, hvor der blev stil-
let forslag om på samme dag at af-
holde atletikkonkurrencer over hele
Grønland, hvorefter resultaterne skul-
le telegraferes til G. I. F., der skulle
finde frem til de endelige vindere af
de enkelte øvelser. Af hensyn til vejr-
forholdene har G. I. F. imidlertid givet
en hel uge til at holde konkurrencerne
i, herunder to søndage, så man håber
på, at alle klubber får chance for at
konkurrere under nogenlunde gode og
nogenlunde lige vejrforhold.
Konkurrencerne udskrives i øvel-
serne:
100 meter løb, 400 meter løb, 1500
meter løb, kuglestød, spydkast, diskos-
kast, højdespring og længdespring.
Konkurrencerne skal altså holdes i
ugen 13. til 20. september begge dage
incl., og vinderens resultat og navn
må telegraferes til G. I. F. mandag den
21. september. G. I. F. er naturligvis
ude af stand til at foretage nogen '
nærmere kontrol af oplysningerne, så
man må stole på, at de forskellige
klubledere opgiver korrekte og nøjag-
tige resultater, for ellers er ideen intet
værd!
Følgende betingelser må nøje over-
holdes:
DE TRE KASTEØVELSER skal ud-
føres med seniorredskaber, d. v. s. kug-
len skal veje 7,257 kg, diskossen 2 kg
og spyddet 800 gram, og desuden skal
kuglestød og diskoskast foregå fra en
cirkelrund ring med henholdsvis 2,135
meter og 2,5 meter i diameter.
I konkurrencerne har hver deltager
ret til 3 forsøg, og de 3 bedste har der-
efter ret til yderligere 3 forsøg. Det
bedste resultat af alle 6 forsøg angiver
vinderen. Det siger sig selv, at kast,
hvor deltageren overtræder kasterin-
gen, er ugyldige, og der må ikke gives
ekstra forsøg i den anledning.
I HØJDESPRING måles højden med
en målestok lodret fra jorden til over-
liggerens underkant, hvor den er la-
vest, som regel på midten. Overligge-
ren skal være af træ, og en deltager
går ud af konkurrencen, når han har
forfejlet 3 spring i træk.
DELTAGERNE I LÆNGDESPRING
har 3 forsøg, og de 3 bedste får yder-
ligere 3, altså ligesom i kasteøvelserne.
Længdespringet måles fra det nær-
meste nedslag, der skyldes kroppen
eller lemmerne, og til den kant af af-
sætningsplanken, der er nærmest
springgraven. Hvis en deltager altså
sætter en hånd til jorden bag ved fød-
derne, så skal springet kun måles fra
denne hånd.
LØBEDISTANCERNE skal selvføl-
gelig måles nøjagtigt op, og tiderne
tages med stopur. Det er forståeligt,
at man ikke lægger banerne, så løber-
ne skal løbe op ad bakke, men på den
anden side må det heller ikke være
ned ad bakke, hvis det skal have no-
gen værdi at sammenligne de opnåede
tider.
Hvis nogle klubber i øvrigt skulle
være i tvivl om et eller andet, bedes
henvendelse snarest rettet til G. I. F.
timerssutinik unangminigssaK
septemberip 13-ånit 20-ånut unangmineKartugssaussoK pimorutdlu-
go ajugauniuvfiungitsumik
akunerme kingugdlerme GIF-p o-
Kauseriumassainik Kéumatikutårtumik
radiukut autdlakåtitsinerme nalunae-
•'utigineKarpoK septemberip 13-ånit
20-ånut pimorutdlugo ajugauniuvfiu-
ngitsumik timerssornermik mester-
skabeKartitsissoKarniartoK, taimani-
kutdlo neriorssutigineKarpoK A/G-me
sportimut tungassunut ilångutdlugit
maligtarissagssat agdlauserineKar-
niartut.
sujoma repræsentantskabsmødeKar-
nerme sujunersutigineKarpoK uvdlor-
mik aulajangigkamik Kalåtdlit-nunå-
ne tamarme timerssutinik unangmi-
sitsinigssaK, tamatumane anguneKar-
tut GIF-mut telegramiutigineKåsav-
hlutik, tåssanilo aulajangemeKåsav-
dlune kina timerssutinik atautsiåkånik
unangminerme ajugausimassoK. silav-
hle unerisimassånginera pissutigalugo
GIF-p aulajangersimavå sapåtip aku-
nera nåmagtitdlugo unangmivfineKå-
sassoK sapåtit mardluk åma ilångut-
dlugit, taimaingmat neriutigineKarpoK
silagingnera erKordlugo unangmisso-
KartarsinaujumårtoK.
hnangmissutaussugssat måkuput:
100 m arpangneK, 400 m arpangneK,
1500 m arpangneK, kuglestød, någkiar-
heK, diskoskast, Kumut pigsingneK,
sujumut pigsingneK
tåssa septemberip 13-ånit 20-ånut
unangmineKartugssauvoK uvdlut tåu-
ko taineKartut ilångutdlugit, ajugau-
ssuvdlo arKa angussålo telegramikut
GIF-mut nalunaerutigineKartugssauv-
dlune atausingomerme septemberip
21-åne. soruname GIF-p nåkutigisi-
nåungilå nalunaerutaussut erKoncig-
sårnersut, taimaingmat klubit åssigi-
ngitsut sujulerssortait anguneKartu-
nik erKorKigsårtunik nalunaeruteKar-
tariaKarput.
piumassarineKartut måko maleru-
arKigsårtariaKarput:
kugle unangminerme atomeKartug-
ssaK 7,257 kg-mik OKimåissuseKartug-
ssauvoK, diskos 2 kg-mik någkiardlo
800 gramimik, åmåtaordlo kuglimik
naloriussinigssame nigalingmik nalu-
naeKutsigkap 2,135 m-mik diamete-
rigdlip ilua periarfigssauvoK, diskosi-
migdlo periarfigssaK 2,5 m-mik dia-
metereKésavdlune. unangminerne tåu-
kunane peKataussut tamarmik pinga-
soriardlutik periarsinautitåuput, pit-
sauneritdlo pingasut sule ama pinga-
soriardlutik periartugssauvdlutik. ar-
finileriardlune periarneme pitsauner-
påK ajugåusaoK. periarfigssaK nalu-
naeKutsigaK avarKuneKarsimagpat pe-
riarneK atortineKåsångilaK, tamånale
pivdlugo ingmikut periarKigtoKåsana-
ne.
Kumut pigsigfigssaK sånerutåta pu-
kinerssåtigut tåssa KerKatigut atåta
sinå nautsorssåtigalugo ugtorneKå-
saoK. sånerutå KissusaoK, pingasoriar-
dlunilo tugdleriginarnik pinerdliortoK
tunuartåsavdlune.
sujumut pigsingnerme peKataussut
pingasoriartartugssåuput, tåukunånga
pitsaunerit pingasut åma pingasoriar-
Kigtåsavdlutik. sujumut pigsingnerme
tugfik pigsigfingmut tugdleK nautsor-
ssutigineKåsaoK. pigsigtup agssai issi-
gainit torKårsimagpata, tauva ugtor-
neKamerane agssaisa tugfé nautsor-
ssutigineKåsåput.
arpagfigssat isorartussusiat ugtor-
neKardluarsimåsaoK, arpangneruvdlo
sivisussusia stopurimik aulajangeme-
Kåsavdlune. soruname Kumukajåkut
arpagfigssaliortariaKéngilaK, åmale å-
muka j åkortari aKarane.
klubit ilait unangminigssaK pivdlugo
nalornissuteKåsagunik KinuvigineKar-
put piårnerpåmik GIF-mut påsiniaer-
Kuvdlugit.
Nungme aussaK timerssorfigmgilaK
arfinmgormatdle sapatiungmatdlo ulapårneKaKaoK
aussaK måna Nungme timerssorfi-
glngilaK. sapåtip akunerane kingug-
dlerme silancigsinera iluagtitdlugo
„Nuk“ åssigingitsunik ajugauniutitsi-
simavoK. sordlo nalunaerutigineKarér-
sok Kåumåme tugdlerme GIF pimoru-
tingikaluardlugo timerssutinik Kalåt-
dlit-nunåne mesterskabeKartitsissug-
ssauvoK, tamånalume ukiormåna pi-
sagpat sungiusardluarsimanigssaK pi-
ssariaKalerdlune. ataguåsit erininarsi-
ngitsoK sisorKåtoKartalisaoK!
sapåti ungmat 100 meterimut ar-
pangnermik unangmineKarpOK, taima-
tutdlo kuglestødimik, någkiarnermik
diskosimigdlo. tamatumunékunåsit
John Peter Petersen sujuartuvoK, må-
ssa 1500 meteremerme sujugdlersau-
galuarKåriardlune naggatåtigut Tho-
mas Poulsenimit katataugaluardlune.
någkiamerme nr. 3-rKåriardlune nag-
gatåtigut avdlat tamaisa 2 meterinik
Kångerpai taimalo ajugauvdlune.
unangminerme anguneKartut måku-
put:
100 meteremerme:
1. John Peter Petersen 12,5 sek.
2. Noah Steenholdt 12,6 —
3. Frederik Petersen 12,9 —
1500 meteremerme:
1. Thomas Poulsen 4 min. 44,3 sek.
2. John Peter Petersen 4 — 46,2 —
3. Frederik Thomassen 5 — 44,5 —
kuglemik:
1. P. Linde 10,53 meter
2. John Peter Petersen 9,18 —
3. Frederik Petersen 8,68 —
någkiarnermik:
1. John Peter Petersen 43,45 meter
2. P. Linde 41,43 <—
3. Frederik Petersen 41,28 —
diskosimik:
1. P. Linde 29,75 meter
2. John Peter Petersen 27,28 —
3. Frederik Petersen 23,24 —
En ugunstig atletik-
sommer for Godthåb —
Sommeren i år har ikke været gun-
stig for atletiksporten i Godthåb. Den
bedring, der den sidste uge er indtruf-
fet i vejrforholdene, har „Nuk“ derfor
benyttet til at holde forskellige kon-
kurrencer. Som meddelt arrangerer
G. I. F. i næste måned en slags uoffi-
cielle Grønlandsmesterskaber i atle-
tik, så derfor er det også snart på tide
at finde formen, hvis det skal nås i
år. Inden vi ser os om, er det ski-
sporten, det gælder!
I søndags konkurrerede man i 100
meter og 1500 meter løb, kuglestød,
spydkast og diskoskast. Som så ofte
før, var det John Peter Petersen, der
var den største pointssluger, selv om
han i 1500 meter løbet efter at have
ført det meste af løbet i en hård op-
løbskamp blev slået af Thomas Poul-
sen. Til gengæld lå han kun nr. 3 i
spydkast, indtil han i allersidste kast
forbedrede med godt 2 meter og løb
med førstepladsen.
Danmarkime
makarina
niorKutigi-
neKarnerpau-
SSOK...
ima ateKarpoK:
7