Atuagagdliutit - 20.08.1959, Blaðsíða 19

— Strut, sunauna ajorsungniutigaiuk? tamå-
ssa kage, nigdlorérdlunilo, entaimaniarugdlo
mamarnerssua!
— Hør, Strut, livad er der i vejen med dig?
Kagen, der sad fast, er jo røget ned, og du må
da stadig kunne huske, hvor dejligt den smagte 1
— tåssame, avdlauvdluinartumigdle måna a-
jortissauteKarpunga. hå, suluarånguanik sulo-
Karpunga, -raluarpunga, tingmiarnatutdle av-
dlatut tingmisinaunanga 1
— Ja, men nu er je£ ked af noget helt andet.
Se, jeg har vinger, små vinger, ganske vist, men
jeg kan ikke flyve ligesom alle andre pipfugle!
— sugssaK, sapersinåungilarput ...
— Strut, takornigpagit, aperlniardlutit puiortungauna
kågisoraj tiners utit møjsengøjsiuvdlutitdlunitl
— ilisimattiK, nåmivik!
— Ork, ikke andet, der kan vi sagtens ...
— Davs igen, Strut, jeg glemte at spørge dig, om du
foruden en kagesnupper også er en møjsengøjser 1
— Bestemt nej, Fcssor!
— tåssame sultinguatit pinersautåinåuput. Strut,
angistikultinik ardlaringnigdlo sanautisavavtigit,
tauvalo tingmisinaulisautit!
— Se, de små vinger du har, de er jo altså kun
til pynt. Næh, Strut, nu vil vi lave dig nogle store
nogle, du kan flyve gennem luften med!
— tupingnaralugtuaK, ajornånginaine?
— ilånginame, umiarssualiortarpugut, igdlulior-
dluta tamalånik Kamusiordluta, sululiornigssardlo
mcrsernartilångivigparput!
— Tamk, kan det også lade sig gøre
— Ork ja, vi har bygget skibe, huse og køretøjer,
så det er en smal sag for os at lave et par vinger!
— Pingo, Kinuvigåvkit erKigsInarniarit, nipa-
ngerdlutit anersårtornagdlunit sulisitdlunga! Pellep
Strut isumavdluartilerikatagpå!
— Jeg må bede dig ligge roligt og tie stille og
ikke trække vejret, Pingo, mens jeg saver rundt.
Pelle er alerede ved at give Strut nogle fiduser!
— Klump, Strutip nunarsstip tungånut aorsaor-
talernigsså ila KilanåreKåra! neriugpungalo pitti-
tagssai Kajangnaitdluarttissut.
— Jeg glæder mig til at se Strut svære hen ad
jorden, Klump!
— Ja, nu håber jeg, at disse remme er stærke
nok.
*•— sungiusalåriaruma ilivse tugdlingukumårpuse!
— Kårne, Pingo tuave, pittitai aulajangerssorniå-
kit, Strut pisanganermit meriångorussåginalerpoK!
— Når jeg får øvet mig lidt, skal I nok få en
tur allesammen!
— Skynd dig, Pingo, og få dem spændt på,
Strut står ellers og far mavepine af bare spæn-
ding!
— tåssa autdlarnigssangnut piarerpit, tauvalo
isarnilalerniarit, uvavtut!
— tåssame tamaviånguat pisinaussara tamåt ting-
miniaraluarpunga, aularialarsinåungitdlatdle.
— Så er du klar til start. Begynd at baske med
vingerne, ligesom jeg gør!
— Jamen, jeg basker skam alt, hvad jeg kan,
men de rører sig ikke af stedet.
TEGNINGER: TORKILD MØLLER TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
(Mos. agdl. suj kap. 13 vers 2-13) (itclttlllllBl Politik OlCtilll ||tllcit Pilt 116 S historie o. Mosebog k. 13 vers 2-13)
Aberdt nerssutaiiterpagssuarnik pigissanalcrpoK, sølvil luil-
J®rPagssuitdlo åma pigilerdlugit, ndlagångordlunilo tangmdr-
Slt,iavfingnut tamanut tamaunga angalassarpoK, ktsalo Beteli-
2lnit perKigdlune, tiinissiviliorKårfingminut.
Abraham var nu meget rig på kvæghjorde, sølv og guld, en
y9tig høvding, og lian drog om fra lejrplads til lejrplads, og
'r« sydlandet kom lian omsider atter til Betel, hvor lian liav-
<ie rejst sit første alter.
Betelime tunissernigpoK pigdltvdlune, Gtitilo Ndlagaa tor-
dlorfigalugo. Lotc angalaKataujiiartoK nerssutautcrpagssuaKar-
portaoK tupcKardluniio navstnik. tamarmigdle savautepagssui-
sa amerdlanermit nuna neriniarfigisavdlugo angnikigilerjidt.
I Betel ofrede han igen og påkaldte Gud Herrens navn. Lot,
der stadig fulgte med ham, var også rig på småkvæg, horn-
kvæg og telte; men deres hjorde var så store, at landel ikke
kunne rumme og ernære dem begge.
ivigaerutileriarmat Lotip Aberdvdlo kivfai pilerngussåuta-
lerput ornatardlutigdlo måssa peKatigtgdlnarniåsagaluardlu-
tik, tåssame nuna åma avdlanik inoKarmt kdnåktissunik av-
dlanigdlo. Aberdp erninaK påsivd taima isumaKatiglngitåsagu-
nik tamåna navianartussoK ajordlunilo.
Da der blev mangel på græs, opstod der strid mellem Lot s
og Abrahams folk, skønt de burde have holdt sammen, fordi
kanaaniterne og perissiterne boede i landet. Abraham fandt,
at denne strid både var farlig og uværdig.
19