Atuagagdliutit - 20.08.1959, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen.
Julianehåb: Kredsdomnier Klaus Lynge. NarssaK: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen, lærer Ebbe-
sen. Godhavn: overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abelscn, radiosondeassistent Jørgen
Fischer. Jacobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Pe-
tersen. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard
Kruse. Upcrnavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Ang-
magssalik: Radioassistent Erik Willumsen. Kap Tobin: Sondeassistent Ib Tøpfer.
årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartaganarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarncrane: 60 øre.
Nftngme sinerissap kujatdliup naaiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
En historisk udtalelse
Det grønlandske landsråd har med sin udtalelse om den politiske målsæt-
ning for Grønland afgivet et historisk dokument.
En nyvalgt forsamling, der altså netop har fået sit mandat af den grøn-
landske befolkning, har udtalt sig om de politiske og opbygningsmæssige pro-
blemer i Grønland, og udtalelsen munder ud i en erklæring, der ikke alene
understreger ønskerne om en politisk normalisering af forholdene i Grønland
og om en fortsat erhvervsudbygning, men som samtidig er et håndslag til det
danske folk og en bekræftelse på tilhørsforholdet til det danske rige
I,andsrådsudtalelsens afsnit om, at „Grønland ønsker a!. være en ligeberet-
tiget landsdel — hverken mere eller mindre" betyder, at landsrådet på befolk-
ningens vegne har taget afstand fra en yderliggående selvstyre-tanke og til-
lidsfuldt har understreget det grønlandske folks placering som del af den
danske rigsfamilie.
Det er givet at mange i Danmark, både i befolkningen og i folketinget i de
sidste år har spurgt sig selv, om Grønland, når alt kommer til alt, ville drive
længere og længere væk fra Danmark, efterhånden som den grønlandske
nytids økonomiske, kulturelle, sociale og politiske udvikling tog fart.
Landsrådets udtalelse er klar og utvetydig og stærk — og den er egnet til
at vække glæde i den danske befolkning og på Christiansborg.
Men den bør også vække eftertanke! Med udtalelsen har den grønlandske
befolkning nemlig sagt, at man ikke ønsker at være en tavs lyttende iagttager
i de politiske begivenheders periferi eller en dådløs eftersnakker. Man vil af
gavn som af navn være ligeberettiget partner i landsdelenes søskendeflok.
Man erklærer sig indforstået med, at der er specielle vilkår i Grønland, der
altid vil sætte visse grænser for landsdelens udviklingsmuligheder på nogle
områder, men samtidig gør man opmærksom på, at ^tore behov endnu må
dækkes, før de eksisterende udviklingsmuligheder er udnyttet. Måtte de be-
vilgende myndigheder mærke sig disse ytringer og strække sig så langt, som
der overhovedet er basis for det i betragtning af rigetsi almindelige økono-
miske formåen.
Der er grund til at ønske landsrådet, det grønlandske og det danske folk
til lykke med den historiske landsrådsudtalelse. I en tid, hvor man ude i
verden ser mange traditionelle venskabs- og samarbejdsbånd sprængt, og
historiske enheder søndret, har Grønland styrket og fastslået venskabet og
samarbejdet med Danmark og tilhørsforholdet til dette land.
Det er ofte sagt, at Grønland gør Danmark større. Måtte Danmark nu efter
landsrådsudtalelsen føle sig end mere forpligtet til at gøre Grønland rigere
og bedre at leve i for den befolkning, der har ønsket at dele skæbne med
det danske folk.
OKauserissax historiamut
ilångutugssax
Kalåtdlit-nunåne nålagkersuinikut anguniagaussunik OKauserissaKarnermi-
gut landsråde tuniussaKarsimavoK agdlagkatigut navsuiåumik ima pingårti-
gissumik, agdlåt Kalåtdlit-nunåta historiånut ilångutugssamik.
katerssusimassut KinerneKardlåt, aitsåt Kalåtdlit-nunåmiunit piginautitau-
lersimassut Kalåtdlit-nunåne piorsainikut nålagkersuinikutdlo ajomakuso-
rutit pivdlugit OKauseKarput, naggatåtigut Kalåtdlit-nunåne nålagkersuinikut
Pissutsit pissusigssamisuleriartornigssånik inutigssarsiutitdlo piorsaivfigine-
Kartuarnigssånik kigsautigissaussumik erssendgsaiginångitsumik, tamånale
PeKatigalugo åma danskinik inuiangnik agssangminermik danskitdlo nåla-
gauvfiånut atanerup ugpernarsarneKautigissånik. _ .
Kalåtdlit-nunåta Danmarkip ilåtut nal'igititaussutut — angnerungitsumik
mingnerungitsumigdlunit — kigsautigissaKarneranik, landsrådime oKause-
rissaussup takutipå, ingassåussiniartumik ingminut nålagkersornigssamik er-
Karséumut, landsråde inuit sivnerdlugit isumaKatåungitsoK tamatumunalo
j-atigingnigpalugtumik erssencigsarneKartoK kalåtdlit, danskit nålagauvfiata
iluane, inugtaoKataussutut inigssineKarnerat.
naluneKångilaK ukiune kingugdlerne Danmarkime inuit folketingimilo ilau-
ssortat ingmingnut aperissarsimassut, Kalåtdlit-nunåne ukiune nutåne ani-
ugaussarsiomikut, Kåumarsainikut, inoKatigingnikut nålagkersuinikutdlo su-
JUmukameK sukagtikiartuinartitdlugo, Kalåtdlit-nunåt Danmarkimit nigori-
artuinarumårnersoK.
landsrådip OKauserisså ersserKipoK paitsortariaKarane kimigtuvdlunilo, —
tairnåitumigdlo danskine kikunilunit taimatutdlo nålagkersuissune nuånåru-
Kgssamik pilersitsissugssauvoK.
åmåtaordle ernarsautigssissariaKarpoK! oKauserissåkut kalåtdlit takusima-
våt nålagkersuinikut pissartut avatå’tungåinåne nålaortuinaunigssaK imalunit
kikut OKartut tamaisa issuåinardlugit OKausinik erKortunera'inigssaK, kigsau-
tigineKångitsoK. taigutåinåungitsumik åmale iluaKutaussutut malungniutug-
ssamik nålagauvfiup ilaine åssigingitsune KatångutaussututdlusoK naligititau-
ssutut peKataunigssaK piumaneKarpoK. oKautigineKarpoK arajutsisimaneKå-
(Kup. king. nangisaoK)
Grønlandsministeren
Noget tyder på, at den danske presse og den danske politiske verden har
fået et ikke ganske rigtigt indtryk af visse passager i Erling Høeghs forelæg-
gelsestale i landsrådet vedrørende den politiske målsætning for Grønland. Vi
tænker på spørgsmålet om grønlandsministeren.
Erling Høegh erindrede om, at grønlandsministeren havde tjent Grønland
dygtigt og godt, og ministerens store grønlandsinteresse og store arbejde for
Grønland blev nævnt. Samtidig understregede forslagsstilleren det tidligere
i landsrådet fremsatte ønske om hyppigere at få grønlandsministeren at se
i Grønland.
Det ser ud til, at der er danske blade og danske politikere, der med ud-
gangspunkt i den sidste tids politiske debat i Grønland har ment at kunne
få eller har ønsket at få anledning til kritik af eller krav om en udskiftning
af grønlandsministeren.
Vi vil gerne udtrykke som vor opfattelse, at grønlandsminister Lindberg
har været Grønland en god mand. Ingen kan med nogen som helst grund
sætte fingeren på hans stillingtagen til de problemer, der via landsråd og
ministerium er forelagt ham til vurdering og forebringelse for regeringen, de
bevilgende myndigheder og folketinget. Vi tror, at det er en almindelig op-
fattelse i Grønland, at Kai Lindberg er Grønland så god en minister, som
Grønland kan ønske sig — blot har man ytret håb om, at han ville søge ud-
veje for at tage sig tid til hyppigere møder med grønlandske folkevalgte re-
præsentanter i Grønland og med de grønlandske problemer anskuet på selve
den grønlandske skueplads. Vi tror, at Kai Lindbergs energi og dygtighed
værdsættes højt i Grønland, og at man erkender, at grønlandsministerens
personlighed i sig selv giver megen garanti for mange grønlandsproblemers
rigtige løsning. Netop denne respekt for grønlandsministeren og tillid til hans
vurderingsevne og dømmekraft er baggrunden for ønskerne om at se ham
hyppigere i Grønland.
Der er efter vor mening ikke i landsrådet faldet udtalelser, der berettiger
noget angreb på grønlandsministerens person eller krav om, at han erstattes
med en anden. Og vi benytter lejligheden til at advare imod, at de aktuelle
grønlandsproblemer bruges til partipolitisk manøvrering i København, så
sandt som udtalelserne fra det grønlandske landsråd har adresse til hele
folketinget, og så sandt som man håber, at disse udtalelser, der er hele den
grønlandske befolknings udtalelser, må blive behandlet og bedømt af folke-
tinget, repræsenterende hele den danske befolkning, med velvilje og i en-
drægtighed. Efter vor mening vil partitaktiske jongleringer med grønlands-
problemerne fremkalde alvorlig skuffelse i den samlede grønlandske befolk-
ning, der nu mere end nogensinde føler behovet for kontakt med hele det
danske folk.
Kalåtdlit-nunånut ministere
sordluna Danmarkime avisit Danmarkimilo nålagkersuinikut tungåssuteKar-
tut påsivdluarsimångikait Kalåtdlit-nunåne nålagkersuinikut anguniagaussu-
nik sujunersumik sarKumiussinermine Erling Høeghip landsrådime oKauseri-
ssaisa ilait. tamatumane Kalåtdlit-nunånut ministeriussoK pivdlugo OKauseri-
neKartut encarsautigåvut.
Erling Høeghip erKaivå Kalåtdlit-nunånut ministerip Kalåtdlit-nunåt piko-
rigdlune sulissusimagå taimatutaoK ministerip Kalåtdlit-nunånut soKutiging-
ningnera nunamigdlo sulissussinera angisoK tainenarput. peicatigalugo suju-
nersumik sarKumiussissup ersserKigsarpå sujornatigut landsrådiussup, minis-
terip Kalåtdlit-nunånut tikeråkulårnerunigssånik kigsautigisimasså.
isumaKarnarpoK danskit avisé danskitdlo politikerit, Kanigtukut Kalåtdlit-
nunåne OKatdlisigissaussut tungavigalugit isumaKalersimassut Kalåtdlit-nu-
nånut ministeriussoK issornartorsiorneKartoK imalunit avdlamik taorseme-
KartariaKalersimassoK.
isumavtitut erssersiniarparput Kalåtdlit-nunånut ministere Lindberg Kalåt-
dlit-nunånik sulissussivdluarsimassoK. ajornartorsiutinik landsråde ministe-
reKarfigdlo avKutigalugit nålagkersuissunut, nålagauvfiup aningaussainik a-
kuerssissartunut folketingimutdlo ingerdlaternitagssanik ingminut sarKiimiu-
neKarsimassunik, isumanik erssersitsissamera kiavdlunit issorisinåungilå. ku-
laringilarput Kalåtdlit-nunåmiut amerdlanerit isumaKartut Kalåtdlit-nunåne
kigsautigineKartumut nåpertuvdluartumik Kai Lindberg Kalåtdlit-nunånut
ministeriussoK, — taimågdlåt kigsautigineKarsimassoK misigssortariaKarå ka-
låtdlit sivnissuinik inuit Kinigåinik akulikinerussumik Kalåtdlit-nunåne oKa-
loKateKartarnigssaK ajornartorsiutitdlo nangmineK timitarsivdlugit tamåku-
ninga KimerdluissarsinaunigssaK. isumaKarpugut Lindbergip sulinigssamut
piumåssusia pikorissusialo Kalåtdlit-nunåne angisumik pingårtineKartut, på-
sineKarsimassordlo Kalåtdlit-nunånut ministerip malungnauteKarnera nang-
mineK isumangnaitdlisaissussOK Kalåtdlit-nunåne ajornartorsiutit erKortumik
isumangnaemeKarnigssånut. tåssaluna Kalåtdlit-nunånut ministerimik atar-
KingningneK erKortumigdlo påsingnigsinauneranik taimatutdlo pissariaKar-
titsineK ajunginerussugssardlo isumagalugit aulajangisinauneranik Kularuti-
gingningineK tungaviussoK Kalåtdlit-nunånut tikeråkulanerunigssånik kigsau-
tigissamut.
isumarput maligdlugo landsrådime OKauserissaKartoKarsimångilaK Kalåt-
dlit-nunanut ministerip inugtånut såssussinertut avdlamigdlunit taorsertaria-
Karneranik piumassarissatut påsineKarsinaussumik. mianerssorKussutiginiar-
parputdlo månåkut Kalåtdlit-nunåne ajornartorsiutaussut miserKiutdlugit
partinut åssigingitsunut KaKiniutaulerKunagit, måna ilumormat, kalåtdlit
landsrådianit OKauserissaussut folketingimut tamarmut tungatineKartartut,
ilumormatdlo OKauserissaussut tamåko kalåtdlit tamarmik OKauserissait, dan-
skit tamaisa sivnerdlugit akuerssårtumik isumaKatigigtumigdlo folketingime
suliarineKartariaKartut. isumaKarpugut Kalåtdlit-nunåne ajornartorsiutit,
partit åssigingitsut KaKiniutigssåitut atorneKåsagpata tamåna kalåtdline ta-
mane angnertumik pakatsissutaussugssaussoK, månåkume kalåtdlit Kangarnit
angnerussumik danskinut atåssuteKartariaKardlutik misigisimangmata.
9