Atuagagdliutit - 20.08.1959, Blaðsíða 5

Ikke selvstyre, men normalisering
af forholdene i lands-
delen Grønland
Erling Høeghs forelæggelseslale til landsrådsdagsordenens punkt 80:
„Drøftelse af den politiske målsætning i Grønland"
Baggrunden for fremsættelse af det
forslag, der nu er sat til behandling,
er udtalelser og tilkendegivelser, der
inden for det sidste halve år gang på
gang er kommet frem i den grønland-
ske offentlighed, i samtaler mand og
mand imellem, i radio og presse, i for-
samlingshuse, i hjemmene og her i
landsrådssalen.
De tanker, der således er kommet
frem, og som jeg har ment det rigtigt
at føre videre til landsrådet til gen-
nemgribende drøftelse, er udtryk for
noget glædeligt, nemlig den øgede
medleven i landsdelens problemer,
som vi alle her tit har været med til
at efterlyse. Det sidste valg gav ikke
strålende stemmeprocenter, men alli-
gevel var det i kraft af mange faktorer
bevis på hastigt voksende politisk in-
teresse i Grønland.
Klaring nødvendig
Fra mange sider er det inden for det
sidste halvår og nu sidst under valg-
kampen blevet nævnt, at Grønland nu
på mange måder står ved begyndelsen
af et tidsafsnit, hvor klaring af man-
ge problemer føles som en nødvendig-
hed. Det må fastslås allerede nu i star-
ten, at vi med dette krav om klaring
ikke ønsker hverken at forkaste eller
tale nedsættende om det arbejde, der
er gjort i Grønland siden nyordnin-
gens begyndelse. Grønlændere og dan-
ske, statsmyndighederne og de grøn-
landske folkevalgte råd har tilsammen
æren af de store resultater, vi alt taget
i betragtning kan glæde os over i dag.
Det vil ikke mindst være på sin plads
at takke de bevilgende myndigheder
og dermed folketinget og også grøn-
landsministeriet for de uundværlige
bidrag til Grønlands opbygning, der
er ydet indtil i dag.
Imidlertid — af mange grunde —
tårner problemer sig op i dagens
Grønland. Først og sidst må vi pege
på — sådan som Peter Heilmann
gjorde det i sin rigtige tale under er-
hvervsudbygningsdebatten — at skal
man holde trit med befolkningstilvæk-
sten, må der handles fremsynet og
klart nu.
Fremtidsplanlægning
Man kommer herved uvilkårligt ind
på spørgsmål om behovet for det, jeg
har kaldt en politisk målsætning for
Grønland — det vil sige en klarlæg-
gelse af, hvor langt vi ønsker at nå,
og hvor langt vi kan nå, når landets
egne muligheder og placering og evner
sammenholdt med statens og de lokale
kassers økonomiske muligheder tages
i betragtning. Det er nødvendigt med
fremtidsplanlægning.
Ikke ny stor kommission
I første række rejser de økonomiske
problemer sig her. Vi har i Grønland
været taknemlige for de mange og
betydelige ydelser, der er bevilget,
men vi må og skal slå fast, at vi endnu
har store behov tilbage, ja, at 57 mill.-
Planen end ikke har betydet en ajour-
føring af bevillingerne i forhold til be-
hov, og at hver dag, der går, øger mis-
forholdet og forstørrer problemerne.
Der er noget ligesom tilfældigt over
den måde, hvorpå bevillingerne har
været givet. Naturligvis ved jeg nok,
at der har været planlægning, men
den har ligesom savnet det nødvendige
Perspektiv, og derfor har de lagte pla-
ner været næsten forældede og de
givne rammer for små allerede på det
tidspunkt, hvor planerne skulle reali-
seres. Vi savner den tryghed, der ville
flyde af, at en langsigtet behovsopstil-
ling blev foretaget og bedømt af folke-
tinget. Jeg tænker ikke her og heller
ikke senere under mine bemærkninger
På nedsættelsen af en ny stor grøn-
landskommission. Jeg har overvejet
denne tanke, men det er min faste
overbevisning, at igangsættelsen af
det kæmpemaskineri, som en sådan
kommission er, vil koste uforholds-
mæssigt mange penge og betyde en
uhensigtsmæssig forhaling af netop
de problemers løsning, der kræver re-
lativ hurtig afgørelse og handling. Jeg
føler mig overbevist om, at folketin-
get bistået af landsrådet og grønlands-
ministeriet vil kunne foretage den
nødvendige analyse, og at folketinget
derefter ud fra det således tilveje-
bragte materiale må kunne sige, hvad
staten evner overfor landsdelens øn-
sker og behov.
pHvat initiativ
Jeg tror personligt — og jeg ved, at
mange i den grønlandske befolkning
har den samme opfattelse — at privat-
initiativs indsats og en afvikling eller
videreafvikling af G. T. O.s og
K- G. H.s virksomhed i disse instituti-
oners nuværende form må indgå i dis-
se overvejelser, alt på de linjer, som
landsrådet i denne og tidligere sam-
linger har nævnt det. Vi må forstå, at
Grønland aldrig bliver en normal
dansk landsdel, så længe praktisk talt
al væsentlig virksomhed er på statens
hånd. Overgang fra statsdrift til pri-
vatdrift vil på mange måder blive følt
som en hård skole for befolkningen,
men jeg tror ikke, at man kommer
uden om at linde lidt på drivhus-
vinduet. Konkurrence og virkelige
muligheder for den dygtige og drif-
tige er jo almindelig erkendt som in-
spirationskilderne under den sam-
fundsform, som de vesteuropæiske
lande lever under. Jeg ved, lige så
vel som alle gør det, at vi ikke på
disse områder kan få skabt ændringer,
hverken i dag eller i morgen, men jeg
tror, at en udvikling i den her nævnte
retning kan fremmes og lettes mere,
end det er sket. Vi må udtale ønsket
om, at man søger en sådan udvikling
fremmet.
Særlige grønlandske forhold
I forbindelse med de økonomiske
forhold og muligheder i Grønland vil
det være rigtigt at pege på to ting.
Det må gøres, dels for at vi stadig kan
føle, at vi har benene på jorden, dels
fordi vi ved ikke at gøre det, vil kunne
fremkalde det indtryk i folketinget, at
vi gør os skyldige i ønsketænkning
og ikke i realitetsbedømmelse.
Den ene ting er, at der givetvis må
være specielle forhold afhængige af
Grønlands natur og placering i for-
hold til Vesteuropa, der ikke kan
overses eller lades ude af betragtning.
Der vil være ting, vi heroppe ikke
kan få på samme vilkår som i de tæt-
bebyggede, centralt placerede vest-
europæiske lande, og hvor vi følgelig
må resignere eller gå tilskuddenes vej.
Og for det sidstes vedkommende bør
man efter min mening vige tilbage,
for hvem af os ønsker vort land mere
eller mindre gjort til genstand for
socialforsorg i videre betydning.
Indstillet på at yde selv
Den anden ting er, at vi her som
på alle andre felter må være indstil-
let på at yde selv. Jeg mener ikke, at
nødvendige bevillinger fra den dan-
ske statskasse er noget, vi i Grønland
skal være skamfulde eller utilpas ved
at modtage. Grønland er, som Peter
Heilmann sagde det, erhvervsmæssigt
den mest tilbagestående danske lands-
del, og det at tilhøre et samfund be-
tyder, at man får del i dette samfunds
formåen også på det økonomiske om-
råde; men vi må ikke kræve uden at
være villige til at ofre, ikke appellere
til statskassen uden at gå ind for
fremgangsmåder, der giver investerin-
gerne mulighed for at virke efter hen-
sigten. Den danske offentlighed må
ikke få indtryk af, at Grønland er et
håbløst danaidernes kar. Vi må med-
virke til de foranstaltninger, der lader
investeringernes virkninger slå igen-
nem, så det mærkes, og ikke kræve
en spredning, der gør selv den mest
rundhåndede indsats omsonst. Vi må
i den moderne tid for vort vedkom-
mende vise evne og vilje til at handle
nøgternt til folkets virkelige fremtids-
vel og ikke i misforstået hensyntagen
og traditionsbundethed låse udviklin-
gen inde. Gør vi det, gør vi vort land
og vort folk en bjørnetjeneste, som
nye generationer med rette vil kunne
bebrejde os, og vi risikerer at sætte
tilliden til Grønland og Grønlands
folk over styr i den øvrige verden.
Der stilles altså krav til os, og det er
vor pligt som folkevalgte repræsen-
tanter at handle efter vor samvittig-
hed ud fra hensynet til Grønlands
fremtid.
Personaleforholdene — efterhånden
et kaos
Vi må altså — med fremhævelse af
vor vilje til at yde selv — forlange
klarhed i de økonomiske fremtids-
linjer. Vi må også have orden på per-
sonaleforholdene. Vi kan ikke se, den
seneste tids udvikling er tilfredsstil-
lende. Velkvalificeret grønlandsk ar-
bejdskraft synes at skulle holdes ude
fra arbejde i Grønland, og velkvalifi-
ceret dansk arbejdskraft synes ikke
tilstrækkeligt opmuntret til at komme
til Grønland eller til at forblive her.
Resultatet er blevet et sådant kaos, at
personalemanglen alle vegne — som
fremhævet i åbningstalen — er ved at
blive en alvorlig hæmsko for udvik-
lingens videreførelse.
Det er i dag ikke billigere at leve i
Grønland end i Danmark. Vi har
tværtimod i dag på trods af den så-
kaldte velfærdspolitik en stærk for-
nemmelse af, at vi betaler adskillige
ting dyrere heroppe end i Danmark.
Lad os derfor på dette grundlag og
gennem indførelse af enten skatter og
andre forpligtelser på linje med for-
holdene i Danmark eller ved bereg-
ning af, hvad skattefriheden reelt er
værd med påfølgende fradrag af den
beregnede sum nå frem til de sundere
lønningsforhold, der i dag mere end
nogen sinde synes en nødvendighed.
Som det nu er, daler glæden og til-
fredsheden ved at være i Grønland år
for år.
De politiske forhold
Når man som her nu drøfter spørgs-
mål om målsætning for Grønlands ud-
vikling, må man begynde og slutte ved
det rent politiske. Måske er det ikke
mindst på grund af en vis politisk
uklarhed, på grund af et vist tågeslør
over Grønlands politiske stilling, at
der er kommet usikkerhed og uklar-
hed over så mange ting heroppe. I
hvert tilfælde vil det være afgørende
nødvendigt og rigtigt i forbindelse med
klaring af de tidligere berørte proble-
mers fremtidsforhold, at man også
søger klarhed tilvejebragt i den rent
politiske målsætning.
Hvor er vi i dag henne på dette om-
råde? Vi har et landsråd, der givetvis
har langt større indflydelse på lands-
delens daglige liv, end mange forestil-
ler sig. I virkeligheden vil man i stør-
steparten af de foranstaltninger, der
foretages i Grønland, kunne nå tilbage
til en inspiration eller retningslinje
givet af landsrådet. Alligevel fore-
(Fortsættes side 12)

han vil me-get, me-get hel-re ha’ en „Star!*
det er god tone
at 'fbr/ange
Pilsneren med den fine smag
BRYGGERIET STJERNEN
pilsnere eksportitut mamåssusilik
ALT I JULETRÆSPYNT
OG DEKORATIONSARTIKLER
orpiup pinersautigssai sut-
dlunit pinersautigssatdlo avdlat
amerdlasungordlugit aitsåt pine-
Karsmåuput. saniatigut piniartu-
nut niorKuteKarneK ajorpugut,
taimågdlåt tamåkuninga nior-
KuteKartartunut.
G. Ahrenkiel
Hvidovrevej 74,
Valby.
Tuxhamimik motoreKaråine erngu-
makasigpoK nåme
atautsimik, mardlungnik pingasu-
nigdlo cylinderilik. 12—390 HK-lik
motoritsialagssuaK silarssuarme tamarme tusåmanilik
Kvalitetsmotoren med verdensry
illflllll!lllltl>l||||[llllit)||j(|illii!||lll||||||||!l||||||||l||||||||l||||||||ll||||||||'
iillliiiiiilhiiiiiillliiiiinlliiiiiiilliiuuiiliiiiiiiifliiiiiiiiiiiiiHiilliii
TUXHAM A/s . KØBENHAVN VALBY • C. 88 16
lllllilllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllltlllllHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
5