Atuagagdliutit - 04.06.1960, Blaðsíða 12

Læserbreve
OG
X
KLIP
Vi må alle være med
I A/G nr. 6 læste jeg med stor inter-
esse artiklen om indsamlingen til min-
de om Augo Lynge, og ikke bare fordi
jeg også har kendt denne mand, anser
jeg formålet med indsamlingen for
værdifuldt og vil støtte det på enhver
måde.
Målet med denne indsamling er me-
get smukt: en buste af Augo Lynge og
et fond til fordel for ungdommen.
Dette foretagende må man støtte af
hensyn til vore efterkommeres vel.
Vi har eksempler på, hvor mange
penge, der kan komme ind ved ind-
samlinger, selv når det ikke gjaldt
grønlænderne selv. Og i vore dage
kan vi ikke være bekendt at indsamle
noget mindre til det fond, der søges
oprettet.
I vore dage er penge den store hem-
sko for mange af dem, der vil have en
ordentlig uddannelse, og det bliver
næppe bedre i fremtiden. Indsamlin-
gen til fondet burde være begyndt for-
længst, men først i disse år forsøger
man at påbegynde indsamlingen, da
der er blevet brug for pengene, og der-
for må vi støtte den, alt hvad vi kan.
Hvor længe skal man være om at
indsamle til Augo Lynges fond? Det
behøver ikke at vare bare et år. Mon
ikke det kan ordnes på den måde, så-
ledes at den kan strække sig over
flere år, hvis planerne ikke allerede er
sådanne?
Mon ikke man i de kommende år
på en bestemt tid af året kan samle
ind, selv når busten af Augo Lynge er
blevet færdig? Dette må vi gøre, for
at en højtanset mands smukke mål
kan huskes og være et forbillede for
grønlændere i fremtiden.
Hvad mener andre? Hvad siger ko-
miteen for indsamlingen?
Tuma
☆
Lad os tænke lidt nærmere over det
Vi har modtaget:
Vi grønlændere er ved at gå over i
de civiliserede folkeslags rækker, og
dette er meget vigtigt for vor fremtid.
Lad o's tænke lidt over det. Man kan
ikke længere tage den med ro og se
fremtiden i møde som tidligere, da
man gjorde det uden bange anelser.
Men hvis vi vil have, at de kommende
år skal give mere velstand, må vi sige
til os selv: Vi vil arbejde med. Jeg
tænker her i særdeleshed på ungdom-
men, den der er i Grønland og den,
der er hernede i Danmark for øjeblik-
ket. Vi unge må samarbejde for at vort
lands — og særlig vi grønlænderes —
rygte i udlandet kan blive bedre. Vi er
et lille folk i søgelyset. Det, vi fore-
tager os, bliver meddelt gennem radio
og aviser, deriblandt ting som ikke
burde komme frem. Vi unge må for-
stå, at hvis vi vil hævde os som et ci-
viliseret folk i fremtiden, må vi have
et solidere grundlag. Vi lever i over-
gangsårene, og vort folks liv og færden
følges med interesse og kritik af an-
dre. Her i Danmark findes en masse
danskere, som kender forholdene i
Grønland og er interesseret i dem, men
deres modsætning er dog i flertal, og
det er ikke mærkeligt, for de oplys-
ninger, som folk i almindelighed kan
få om Grønland, er kun få og foræl-
dede. En dansk lærer fra Egedesminde
skrev fornylig til en ven „.... det kan
ikke undgå at undre een, når kvinder-
ne, ja, selv dem, man anså for pålide-
lige — ustandselig sværmer omkring
et skib, der anløber havnen .... “
Det støder een. Det er ikke mærke-
ligt, at folk strømmer til, når et skib
kommer ind, for det er jo ikke hver-
dagssyn, men når kvinderne strømmer
til bare for at „lugte noget uden-
landsk", må det beklages.
Under mit ophold hernede, har jeg
adskillige gange oplevet, at Grønland
er blevet taget som eksempel på godt
og ondt. Vi må ikke trøste os med, at
vi, fordi vi er grønlændere, kan tillade
os lidt mere end andre. Desværre er
der nogen, der gør det.
Jeg har talt med en sygeplejerske,
som er interesseret i Grønland, men
som ikke har været deroppe, og hun
var meget vred. I en time om køns-
sygdomme med en læge, spurgte en af
de vordende sygeplejersker, hvorfra
sygdommene kommer. Uden at svare
hende begyndte lægen: „Lad os tage
Grønland f. eks.....“. Hvorfor Grøn-
land? Lægen kunne lige så godt have
taget mange tilfælde fra Danmark,
men dem hører man intet om. „Nej,
lad os tage Grønland, f. eks.“
Vi grønlændere må anstrenge os for
ikke at ødelægge vort elskede lands
rygte, og vi unge må samarbejde for
at styrke tilliden til vort land.
(Forkortet af red.)
Karl P. Andersen,
lærer,
Nykøbing Mors.
☆
Hvordan forvaltes lån og legater
i Grønland!
Vi har modtaget:
I diskussionen fredag den 8. april
om fremtidsmål i Godthåb forsam-
lingshus, drejede diskussionen, sig for
det meste om ungdomsuddannelsen.
Under denne diskussion talte man
mest om, af hvilken art uddannelsen
kan være, og hvor den kan gennem-
føres. Det vil være udmærket, hvis de
forslag, der stilledes, bliver gennem-
ført, men de vil næppe være tilstræk-
kelige, da de unge, der vil og burde
have en uddannelse, er så mange. Selv-
følgelig kan alle de unge uddannelses-
lystne ikke få en læreplads, men jeg
synes, at diskussionen kun drejede sig
om de muligheder, som staten giver.
Kan man ikke skaffe lærepladser hos
private i Danmark? Jeg ved, at det er
meget svært at finde en læreplads i
vore dage, men nogle kan være hel-
dige. Enhver ung, der vil frem, må an-
strenge sig på enhver måde for at op-
nå noget. Man kan gå meget forskel-
ligt til værks for at få en uddannelse,
men særligt bør benyttes lån og legater
af den danske ungdom. Jeg synes, at
lån og legater bevilget efter egen an-
søgning, ville virke opmuntrende på
den grønlandske ungdom, der vil have
--------------------------—-------
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
OKalugfarfuf angatdléfagkat
atornikut — oxalugfarfuvdlo
nufa! 10
85,00 kr. + nagsiånerata akia ilångutdlu-
go tigunerane akiligagssångordlugit
nagsiunenåsaput.
kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
———-------------------------------l
Glæd nem
nver
kiksit axitsut mamartut åmalo
Bisca biscuits mamardluartut su-
milunit pineKarsinåuput.
Overalt kan De få de lækre, sprø-
de kiks og de velsmagende Bisca
biscuits.
AKTIESELSKAB
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK .
danskit ktingikuinik pilersuissoK
Leverandør til det kgl. danske hof
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
en uddannelse. Måske har der været
sådanne tilfælde, som vi bare ikke har
hørt, men hvis der har været sådanne
tilfælde, må man hellere forklare dem
nærmere over for ungdommen.
For ikke så længe siden omtaltes
bl. a. i radioen, at folketinget har be-
vilget en større sum til ungdomsud-
dannelsen end sædvanligt. Nu omfat-
ter de ca. 18 miil. kr., og en del af dem
kan optages som lån. Mon også vi kan
optage lån af disse penge og søge om
tilskud fra legater?
Seminarieelev Hans Kleist
☆
Pladsmangel på tuberkulosestationen
Der bliver slet ikke sørget så godt
for os, som engang imellem må tage
til Godthåb for at blive undersøgt. Vi
tager afsted uden at vide, hvor i Godt-
håb vi kan spise og sove. Mange gan-
ge, når vi slet ikke kan finde et sted
at bo, har vi ventet hjælp fra sund-
hedsmyndighedernes side, men hidtil
har ikke en sjæl rørt sig for at hjælpe
os. Og man må altid til sidst ty til de
få penge, man selv har med.
Det ville være ønskeligt, om Godt-
håb kommune lader opføre et hus,
som kan bruges til indkvartering for
dem, der skal til undersøgelse, og sær-
ligt for forhenværende TB-patienter,
som går til undersøgelse. Måske kan
man søge Landskassen om efterhjælp.
Befolkningen må også hjælpe, og sær-
lig må kommunalbestyrelsen tage op-
gaven op. Det må også være en af dens
opgaver i fremtiden!
Mon ikke en af de mange barakker
oven over Sana kan bruges til dette
formål?
Jeg vil egentlig ikke kritisere gen-
nem dette indlæg, da jeg altid vil
mindes den gode behandling, jeg fik
på Sana under mine sygehusophold,
og særlig vil jeg takke Sana’s læger
og andre funktionærer.
Det ønske, jeg har, er at et hjem,
som det, jeg omtalte i det foregående,
vil blive opført.
En forhenværende patient
☆
Problem for
bestillingsmænd
Vi har modtaget: Det kan ikke un-
dre, at danske tjenestemænd får per-
mission, når de skal hjem til deres
familie, for der er langt til deres
hjemland, men hvad med bestillings-
mændene? Hvis en bestillingsmand er
ansat langt fra sin familie heroppe,
kan han ikke nå at komme på besøg
hos den inden for de tre uger, ferien
Varer. Hvordan kan et familiebesøg
ordnes for os. Kan bestillingsmænde-
ne ikke få en særlig ferieordning med
hensyn til familiebesøg? I de ti år, jeg
har været i Sydgrønland, har jeg kun
een gang besøgt min familie. Dertil
benyttede jeg mig af et midlertidigt
ophold i Holsteinsborg.
Enhver ved, at det ikke er godt at
være væk fra familien i altfor lang
tid. Problemet må kunne ordnes på en
eller anden måde. Det burde tages op
til behandling af ledelsen, for tre
ugers ferie er ikke nok, når man tager
afstandene og samfærdselsmidleme
heroppe i betragtning. Hvad mener
andre?
Hans Hansen, Frederi'kshåb.
KB-p frokostimut Imlårå —
klmikitsoK mamartordlo
12