Atuagagdliutit - 04.06.1960, Blaðsíða 18

»Kangilinguane iliniarfiu-
sinaussut sapingisamik
erKornerpåmik
oicalugtuariniarnerat«
tigusimavarput:
Kalåtdlit-nunåne tamarme iliniarfi-
usinaussunik ilungersordlune navssår-
niartoKarpoK kalåtdlit mérnat atuarfi-
ånit pigssarsiarisinaussamik saniatigut
inuiaKatigit ingerdlatineKarneråne
teknikimut tungassorpagssuit angne-
russumik ilisimassaKarfigisinaulerniå-
sangmatigik. isumaKarama Kangili-
nguit såkututdlo imarsiortut angatdla-
tait såkutut åndgssussivigineKarnerisa
avdlångortinerisigut kalåtdlinut inu-
sugtunut pitsavingmik iliniarfiulersi-
naussut pingitsorumångilara ..
„Kangilinguit danskit ikigtoralår-
ssuvdlutik moderniussumik inuvfigait
inuiaKatigit atortorissait tamangajaisa
Svend Bisgaard-Frantzen A/S
Dronningensvej 32 — København F
ISENKRAM — GLAS PORCELÆN
en gros
saviminernit sanånit niorKutit —
igalåmerngit —
marramerngit pitsaunerit amerdla-
sungordlugit niorKutit
Forlang tilbud
akigssåinik påsiniaigit
pigalugit .. “ (nugternera Atuagagdliu-
tit nugterissuata nugtigånit ersser-
Kingnerunigsså pivdlugo, isumå avdlå-
ngortinago, nugtendgpara).
„tarKavane naligigkavta!"
cand. mag. Hans Rasmussen, „Ka-
ngilinguane sorssungnerme 1958-mit
1959-mut såkututoKaK" Atuagagdliuti-
ne nr. 7, 29. april 1960 taima agdlagpoK.
Kulåne oKauserineKartut issuagkaka
erKainaKaut „Kavdlunåt kalåtdlit piv-
dlugit erKarsardluarumassut“ atausiå-
kårpagssuit OKauserissartagåinut. tåu-
ko nunavtine sivikitsoralårssuarmik
najuteriardlutik nunavtine pissutsit i-
lumortut påsingivigkaluardlugit påsi-
simassaligtut oKauseKarumassaKaut.
Kujanartumigdle påsineKartarpoK tåu-
ko tåssaussartut Kagdlernik takungm-
narångamik ingmingnut isumaKarfigi-
lersartut suna sukumerdlugo påsisora-
lugo, taimåitumigdlo ajorsorissamik
pitsångortineKarnigssånut OKauseKa-
rusugpatdlårtardlutik, nunavtinik på-
sisimassaKardluartut OKausigssaKaKa-
tigiumavdlugit. taima påsissaKarane
tuaviorpatdlåmik OKausiussartut Kag-
dlernut ilordlernutdlo iluaKUtingoratik
ajoKutingorajungneruput.
Kalåtdlit-nunåt inuilo „nunasialing-
nut“ inuinutdlo naligilersitdlugit ilå-
ngutineKarsimåput. pingitsoKarata,
danskit kalåtdlitdlo tungånit, naligig-
sitaulernerput pivdlugo avåmut usor-
ssitsårutingajagtut nivdliautigissarpar-
put, naligigsitauleKigavta nunasiaugat-
dlaravta igdlersortuagkatut pårinfiKar-
nerput Danmarkimut Kalåtdlit-nunå-
nutdlo iluaKutausinaujungnaertoK ata-
tinarneKarsinaujungnaermat. månalo
tamåna angugavtigo oKalugtuåsaner-
dluta kigsautigalugit kalåtdlit „ingmi-
kut atuartitåusassut ingmikutdlo så-
kutujunerisigut årKigssuivigineKésa-
ssut, taimailiorneK kalåtdlinut inusug-
tunut pitsaunerpåmik iliniarfigssatut
angussivfiusangmat". nunap avisiati-
gut angnikut agdlagdlugo oKauserine-
Kartunik oKalugtuarineKarpoK Kangi-
linguane tamarmik naligigsineKartut,
saniatigutdlo OKaluseriniardlugo såku-
tutigut ingmikut årKigssuinenåsassoK.
taimailiornerup erssersipå kalåleK i-
nusugtOK politiklkut ingminut naligiti-
lerérsimassaK naligissatut issigiuma-
neKångitsoK, imame agdlagpoK (nug-
ternera ersserKingnerussungortipara):
„Amerikame nålagauvfit peKatigit så-
kutuisa imarsiortuine såkutut iliniar-
dluarsimanerussortait assaissutineKar-
neK ajorput pårssissuvfingnutdlo ator-
fikut agdliartorfigssåungitsunut ator-
neKåsanatik, sordlo telefonimik pårssi-
ssunermut naligissåinutdlo. Kangili-
nguane atorfit tåuko kalåtdlinit tigu-
neKardluarsinåuput, såkutoKarfiiime
taimailersitsineK unissutiginavianging-
Tørst kl. 13
Når man kommer et nyt sted, er det
ikke altid nemt at forstå stedets sæder
og skikke og i særdeleshed måske slet
ikke stedets love og forordninger. Som
nu forleden, da et selskab af fremtræ-
dende personer var i Godthåb. De hav-
de haft en anstrengende formiddag,
det var varmt, og de var måske også
lidt trætte. Så der er slet ikke noget
at sige til, at de gerne ville have en op-
strammer. De henvendte sig på gæste-
hjemmet i Godthåb og bad om øl. Man
svarede i overensstemmelse med reg-
lerne, at der ikke måtte udskænkes
øl før kl. 18. Men de fik det alligevel.
Hvis en mand går på smugkro i Kø-
benhavn og bliver opdaget, skriges han
ikke ud i landets aviser for det, men
forholdene er lidt anderledes i Grøn-
land, hvor overtrædelser især af per-
soner i fremtrædende stillinger for-
størres op og bliver til forskelsbehand-
ling. Vi har ikke noget imod, at en
mand er tørstig og ejheller at han
drikker spiritus — det må blive hans
egen sag — men det må påtales, når
han går imod stedets gældende be-
stemmelser. Et gammelt dansk ord si-
ger: „Lov er lov, og lov skal holdes",
og der er et andet ord, der siger: „Skik
følge eller land flye". Det gælder også
for vicedirektører.
Og så bør det tilføjes, at der er fal-
det bøde i sagen.
mago“, sakututOKardlo Kåumarsardlu-
agaK tamatuminga agdlagtoK ima na-
ngigpoK: „taima avdlångortitsinikut
danskit såkutut akissugssåussutsimut
iliniartineKarnerusinaugaluarput akig-
ssauteKarnerulernigssamut atorfingmi-
lo agdlisitaunigssamut ajornaitsorsior-
nerulisagaluardlutik."
taimailiornikut kikut pigdliutigine-
Karumårpat? kalåtdlit inusugtut!
Kularnångitsumik perKUtigssaKar-
dlualeriartorpugut aperisavdluta: Ka-
noK-una iliorniarpisigut? aperiuma-
ssåka ukuinåungitdlat „danskit erKar-
sardluartut" (atausiåkårpagssuångor-
tut), landsråditdlo åma taimatut ape-
riumavåka.
Kanga nunavta alianaitsup silåtale
perKarnitsup periatåtdlarKigsungorti-
simavåtigut akissugssåussutsimigdlo i-
likartisimavdluta. nålagkersuinerup
kalåtdlinik pårssiniartuartup, agdla-
gaussartutdlo kisalo kalåtdlit Kåumar-
sagaunermik amigauteKarnerånik o-
KauseKartuarnerit inuiaKatigingussu-
gut kalåtdlit ingmivtinut nikagilersisi-
magaluarpåtigut agdlåt inuiangnit av-
dlanit ingminut nikanarnerussutut i-
ssigilersisimagaluardluta. kalåtdlit i-
sumatortait danskinik pitsaussunik ila-
Kardlutik kalåtdlinik enérsaisimåput
sujumukarusussuseKalersitsivdlutik.
taimåitumigdlo angussaKarusussutsi-
mik piumassaKalersimavugut, nagdler-
sukumatdlerdluta, Kularinago angu-
ssaKarumårnerput. inuiaKatigitdle ka-
låtdlit pissusiviat OKautiginiarneKarå-
ngame kalåtdlit angussaKarérsimassut
piginångorsimanerat pinago, Kåumar-
sagåunginerussortaisa „agpasissusiat"
ugtutiginiarneKartarpoK, agdlåme sule
måna taimåipoK, nauk tamavta igdlu-
gigdluta, danskit kalåtdlitdlo usorssit-
sårissutut nivdlianiaussårdluta Kalåt-
dlit-nunåta måna Danmark naligiler-
simagå.
sordluna landsråde åma sujumut i-
ngerdlavdluarsinaunigssamik KUlaler-
dlune pissutsinik nikagingnilersima-
ssok, nålagkersuinikutdlo anguniagag-
ssaliulerdlune, sorssutigerigkat ikio-
Katigigkuvta Kularingivigdlugit angu-
ssagssaugaluit taimaititutut iliordlugit,
landsrådimut ima kigsauteKarneruga-
luarpunga: nålagkersuinikut angunia-
gagssat pinagit OKåinarKUvdlugo, nag-
dlersutisavdluta sapingilagut, taimåi-
tumigdlo ingmikut årKigssussivigissa-
riaKarata. ingmikut årKigssussinerit i-
nuiangnik avigsårtitsiartuinartarput.
P. Egede
uvalikut nalunaeKutaK
atausmguinartoK
imerulersoråine —
sujornagut tikisimångisamut pigåi-
ne tikitame ilerKussut pissusiussutdlo
tamatigut påsineK ajornartarput, suli-
lo påsiuminåinerussardlutik tikitap i-
natsisai tassanilo maligtarissagssat.
taimåtaoK pissoKarpoK Kangatsiéngor-
poK inuit atorfigigsårtut Nungrmnerå-
ne. tåuko uvdloKerKata sujornagut ilu-
ngersuanartorsiorsimåput, kiagsiora-
migdlo Kasusimagunardlutik. tai-
maingmat tupingnångilaK Kasuersau-
tigssånguamingnik piniarssaringmata.
Nungme gæstehj emmime nerileramik
imiårKanik piumåput, maligtarissag-
ssatdle nåpertordlugit akineKarput u-
nukut arfiningortinago imiåragdlerto-
KåsångitsoK. nerissugssatdle imiårar-
torput.
angut Københavnime imerniartar-
fingmut issertordlune ingerdlåneKar-
tumut isersimassoK påsineKarpat avi-
sitigut agdlautigineKarneK ajorpoK;
Kalåtdlit-nunånile pissutsit avdlaulår-
put — pingårtumik inuit angisunik a-
torfigdlit maligtarissagssanik uniuigå-
ngata uniuinerat åssigingitsumik pine-
uarnertut issigineKalertardlune. aker-
dleringilarput angut imerusagpat imi-
gagssartorneralo sussagssarinago, tai-
mailiornigssane nangmineK akissug-
ssauvfigisangmago. uparuartariaKar-
pordle najugkamine maligtarissag-
ssaussunik uniuipat. danskit Kangale
ima OKartarput „inatsisit inatsisåuput
malingneKåsavdlutigdlo", åmalo ima
OKartardlutik „nuname ilerKussut ma-
ligsinåungikåine nuna Kimagtaria-
KarpoK". tamånåtaoK vicedirektørinut
atorpoK. taimåitariaKarmåme pisima-
ssume tamatumane akilisitsineKar-
POK.
De kan fotografere i sort I hvid og farve med
rcalipauteKångitsunik Kalipautiling-
nigdlunit åssilériånguarit atordlugo
åssilissut
AGFA CLICK I
éssilissat angissusiat: 6X6 cm. seKi-
nersiutå atavigsoic. Kåumåtdlagtartu-
lerneKarsinaussoK.
Billedformat:6X6 cm.
Indbygget gulfilter.
Blitz-synkroniseret.
Kåumåfdlagtaui
AGFA
CLIBO-
BLITZER
Sammenklappelig. Let
håndterlig blitzer til
batteri, 22,5 v.
Kaumassortå eKiterneKarsinaussoK.
påssukuminartuvoK batterilerneKar-
sinauvdlune 22,5 v.
Se WEST BEND ’59 Amtnikai limste
iilkOhk,
&o<k kwt på, hmdm
Omfattende reservedelslager
Service ved specialister
Et helt års fuld garanti,
der includerer
reservedele og arbejdsløn!
2 hk .
6 - .
8 - .
12 - ..
16 - .
35 - .
40 - .
. ira -
kr. 985,-
- 1985,-
2260,-
2695,-
2965,-
3855,-
4265,-
excl. evt. fjernkontrol
BESTIL DET NYE DANSKE 1959 WEST BEN
PÅHÆNGSMOTOR
West Bend er Amerikas mest moderne
påhængsmotor i form og teknik, skabt af en
virksomhed med mange års tradition for kvalitet.
West Bend fremstilles i størrelser fra 2-40 hk
og til priser som ligger under, hvad man sæd-
vanligvis regner med for tilsvarende kvalitets-
motorer. Derfor er West Bend selvskrevet i
alle 1959-planer om køb af påhængsmotorer.
Har De lyst til en demonstration, vil en af de
autoriserede West Bend forhandlere med glæde
arrangere en sådan uden forpligtelser af nogen art.
I dm Mt ptuAtehaM
TIL AXEL KETNER - VORDINGBORGGADE 6-8
KØBENHAVN 0
Send mig venligst West Bend 1959 katalog
NAVN.
ADR.
TIL JAGT OG SPORT, FISKERI OG FORNØJELSE l___________________________________i
18