Atuagagdliutit - 04.06.1960, Blaðsíða 13

mmmåmmm
GRØNLANDSPOSTEN •
akissugss. årnigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Jnlianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge, tandlæge Frida Nielsen. Narssatc: Ka-
teket John Petrussen. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastian-
sen, overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj. Sukker-
toppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Bu-
tiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godlxavn: Overassistent Richard Maule
Frederiksen, mester Emil Lindenhann. ICutdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen.
Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Bent Risager. Jakobshavn. Telbet. Dalsgaard,
Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen. Claushavn: Udstedsbestyrcr Fritz
Fencker. Umanan: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Edv. Kruse. Upernavik: Er-
hvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristiansen. Angmagssalik: Maskin-
mester Underbjerg. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Sdr. Strømfjord: Knud Fischer.
Årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarncrane: 60 øre
NCmgnie sinerissap kujatdliup naniteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
. , ^ _______________________________________________.____________
Konvention om
forskelsbehandling
FORLEDEN meddeltes det i radioavisen, at Folketinget har tilsluttet sig en
international konvention, efter hvilken ingen må gøres til genstand for
forskelsbehandling på grund af „race, hudfarve, køn, religion, politisk syns-
punkt, national afstamning eller social oprindelse". Forskelsbehandling defi-
neres i konventionen bl. a. også på følgende måde: „Enhver anden forskel, ude-
lukkelse eller fortrinsbehandling, som medfører en ophævelse eller forringelse
af ligestillingen med hensyn til mulighederne eller behandling i beskæftigelse
eller erhverv, som nærmere angivet af den pågældende medlemsstat efter for-
handling med repræsentative arbejder- og arbejdsgiverorganisationer, hvor
sådanne findes, og med andre egnede organer." Det er måske en lidt snørklet
udredning, men sagt på jævnt dansk betyder det, at al forskelsbehandling er
forbudt, og at fortrinsbehandling kun må finde sted på grundlag af kvalifika-
tioner.
I konsekvens heraf ville det være ønskværdigt, om vi samtidig kunne med-
dele, at den forskelsbehandling, den grønlandskfødte del af befolkningen er
udsat for, hermed er bortfaldet, men det kan vi desværre ikke. For det er så
viseligt indrettet, at nok har Danmark tilsluttet sig denne medmenneskelige
og for os at se særdeles rimelige konvention, men man har garderet sig, så
underskriften ikke får for vidtgående følger. I en ledsagende bemærkning til
Det internationale Arbejdsbureau i Geneve, der har udfærdiget konventionen,
hedder det, at det efter forhandlinger med vedkommende myndigheder i Grøn-
land og på Færøerne vil blive meddelt, hvorvidt konventionen finder anven-
delse på Færøerne og i Grønland.
Det er forsåvidt forståeligt, at man har taget denne gardering, for ligeløns-
problemet i Grønland er — som grønlandsministeren udtrykte det under de-
batten med Nikolaj Rosing i Folketinget — meget kompliceret. Man fik af de-
batten det indtryk, at det ikke skortede på god vilje fra danske myndigheders
side, men at det snarere var evnen, der manglede, således at forstå, at man
ikke fra sagkyndig side havde fået de oplysninger, der kunne klarlægge pro-
blemkomplekset helt. Man kunne f. eks. ikke få fastslået, om leveomkostnin-
gerne i Grønland var steget så meget, at de var på højde med de hjemlige.
Hvorfor man ikke kunne det, sagde ministeren ikke noget om, men helt umu-
ligt skulle det vel ikke være at lave en forbrugerundersøgelse i Grønland. Der
er faktisk allerede lavet en sådan undersøgelse, omend i en anden hensigt.
Vi skal ikke komme nærmere ind på denne undersøgelses resultat, før under-
søgelsesmaterialet offentliggøres, men blot fastslå, at konsekvensen af under-
søgelsen må blive et ret uomstødeligt krav fra grønlandsk side om, at den
grønlandske gennemsnitsindtægt forhøjes. Undersøgelsen viser nemlig, at en
gennemsnitsfamilie i Grønland ikke — selv om den udelukkende brugte pen-
gene fornuftigt — kan leve forsvarligt af den indtægt, den har. Den kan ikke,
hvis familieforsørgeren har en normal 48 timers arbejdsuge, få sit vitamin-
behov og øvrige ernæringsbehov dækket gennem forsørgerens indtægt.
Det bliver et argument, der tæller, og det vil nok virke meget bedre end den
så ofte udslyngede påstand om diskriminering. Det kan blive et artigt mate-
riale at forelægge Det internationale Arbejdsbureau i Geneve, især hvis man
samtidig meddeler, at 25 pct.s reglen i Grønland fortsat finder anvendelse.
Vi ved, at et af de problemer, man skal drøfte i Grønlandsudvalget af 1960 —
det udvalg, der snart kommer til Grønland ■— netop er den i Grønland så om-
diskuterede, og vi kan godt også sige forhadte regel, efter hvilken man skal
have været ti år i Danmark for at få fuld løn som de udsendte får. Man må
inderligt håbe, at der ikke med hensyn til Grønland og Færøerne med for den
sags skyld afgives svar til Det internationale Arbejdsbureau, før Grønlands-
udvalget af 1960 har set på sagen. Hvilket resultat udvalget når til, skal vi
lade være usagt, men det eneste rimelige må være ligestilling. Ellers er den
konvention, man har underskrevet, ikke det papir værd, den er skrevet på.
Den lønmæssige forskelsbehandling i Grønland har langt dybere perspektiver
end de økonomiske. Enhver grønlænder føler den som en dyb uretfærdighed,
og indtil dato er det os bekendt ikke lykkedes at overbevise nogen i denne
landsdel født og båren om det rimelige i 25 pct.s reglen. Forholdet er jo det,
at de tjenestemænd, der rammes af reglen, virkelig har en uddannelse bag
sig, og argumentet for forskelsbehandlingen — deriblandt fritagelsen for skat
i Grønland — holder ikke, alene af den grund at kun meget få eller ingen
tjenestemandsindtægter her i landsdelen ligger så højt på den progressive
skatteskala, at de i Danmark ville blive beskattet med 25 pct. Prisniveauet i
Grønland berettiger heller ikke mere til lønmæssig forskelsbehandling, og
hvilke argumenter er der egentlig så tilbage? Vi skal her undlade at bære ved
til det ulmende bål!
Der kan ikke være tvivl om, at man i Grønlandsudvalget af 1960 meget ind-
gående kommer til at beskæftige sig med lønforholdene — man er allerede
begyndt under udvalgets møder i København — og man finder forhåbentlig
frem til en fornuftig og antagelig løsning. Ingen forlanger jo, at grønlandske
tjenestemænd skal bedrestilles end danskfødte. Det eneste, man ønsker og
kræver, er ligestilling, og får man den ikke inden for en overskuelig fremtid,
er den højtbesungne grundlovsbestemte ligestilling med Danmark ret og slet
et ridderkors af blik.
naligigsitaunermik
isumaKatigissut
ungasingitsukut radio-avisime nalunaerutigineKarpoK folketingip akuer-
ssissutigigå inuiaKatigit tamalåt isumaKatigissutigissåt atortineKalisassoK.
isumaKatigissut maligdlugo inuk kinalunit ilaminit avdlaussumik pineKåså-
ngilaK racimut sumut atanine, åmime Kalipautå, angutaunine amauninilunit
ugperissarsiomine, nålagkersuinermut tungassutigut KanoK isumaKarnine,
inuiangnut ki'kunut atassunine pisunit pitsunitdlunit angajorKåKarnine pi-
ssutigalugit. åssigingitsumik pineKarneK isumaKatigissume åma ilåtigut ima
navsuiameKarpoK: åssigingisitsineK, sulivfingmut inussutigssarsiumutdlunit
pingitsailissauvdlune ilautinavérsameKameK pitsaunerussumigdlunit pine-
KarneK åssigingmik pineKamigssaraluamik atorungnaersitsissoK sungineru-
lersitsissordlunit inertencutauvoK — téssa taimatut pineKarsinaunigssame pi-
neKarnigssamilunit nålagauvfiup ilaussortap sulissartut sulisitsissutdlo peita-
tigigfeKarune avdlanigdlo peKatigigfeKarune tåuko isumaKatiginiarnerisigut
isumaKatigissutausimassunik uniorKutitsisanane. taimatut navsuiaineK er-
sserKigpatdlårunångilaK påsiuminarnerussungordlugule kalåtdlisut ima o-
KautigineKarsmauvoK: åssigingitsumik pineKarnigssaK tamarme inerterKu-
tauvoK pitsaunerussumigdlo pineKarnigssaK aitsåt pisinauvdlune piginåussu-
seKardluameK aitsåt tungavigalugo.
tamåna pissutigalugo kigsautiginåsagaluarpoK tamatumunga peKatigititdlu,.
go nalunaerutigisinaugaluaruvtigo Kalåtdlit-nunåne inungorsimassut åssigi-
ngitsumik pineKarnerat tamatumunåkut atorungnaersineKartoK. ajoraluartu-
migdle taimatut oKarneK saperpugut imame årKigssussineKarsimangmat Dan-
marke taimatut inoKatinut tugdluartigissumik uvavtinitdlo issigalugo taima-
tut ingassagissagssåungitsigissumik isumaKatigissumut akuerssisimagaluar-
dlune atsiugaKarnerme an'gnertuvatdlåmik kinguneKarnigsså sitdlimavfigisi-
mavå. isumaKatigissutip atsiomeKarneranut ilagititdlugo okauserissame inui-
aKatigit tamalåt Geneverne inuiaKatigit tamalåt sulissartuinik isumagingnig-
fingnut nagsiuneKartume taineKarsimavoK Kalåtdlit-nunåne Savalingmiunilo
OKartugssaussut isumaKatiginiamerisa kingorna nalunaerutigineKarumårtoK
isumaKatigissut Savalingmiune Kalåtdlit-nunånilo atortineKésanersoK atorti-
neKåsånginersordlunit.
taima sujumut sitdlimarértoKarmat tupingnångikaluarpoK Kalåtdlit-nunå-
nime åssigingmik akigssarsiaKamigssaK — Kalåtdlit-nunåta ministeriata fol-
ketingime oKatdlmerme OKautigingmago årKingniåsavdlugo ajornartorsior-
nartorpagssuaKartoK. oKatdlinermik tusarnårdlune påsinarpoK danskit nålag-
kersuissue årKiniamigssamut piumåssuseKardluartorujugssuit taimailiorsi-
naunerdle amigautauginartoK, tamåna ima påsissariaKardlune ånciniamig-
ssarne ajornartorsiutaussunik nåmagtumik påsisitsissugssat påsisimassaKar-
nerussunit sule pineKarsimanatik. sordlo påsineKarsimångilaK Kalåtdlit-nu-
nåne inuniarnerme aningaussartutit ima Kutsigtigilersimanersut Danmarki-
misut amerdlatigilersimavdlutik. sok taima påsissaKartoKarsimånginersoK
ministerip oKautigingilå; ilaKutaritdle éssigingitsut inuniarnermingne ani-
ngaussanik KanoK amerdlatigissunik atugaKartarsimanerat Kalåtdlit-nunåne
misigssusavdlugo ajornavigsunaviångilaK. taimatut misigssuigsoKarérsimaga-
luarpoK, nauk tamåna avdlamut tungatitdlugo pisimagaluartoK. misigssuine-
rup inernera angnerussumik erKartusångilarput, aitsåt taimailiusavdluta mi-
sigssuinerme påsissat sarKumiuneKarpata — taiginåsavdlugule misigssuine-
rup kingunerissariaKarå någgåmeKarsinåungiussartumik kalåtdlit piumassa-
Kamigssåt akungnagtumik akigssarsiagdlit akigssarsiait KagfagtineKåsassut.
misigssuineruvme påsitipå ilaKutarit Kalåtdlit-nunåne najugagdlit avguaKa-
tigigsitsineK maligdlugo amerdléssusigdlit akigssarsiamingnit iluamik napa-
tisinéungitsut — nauk aningaussat silatumik kisiat atorneKaraluarpatalunit.
ilaKutaringnik pilersuissoK sapåtip akuneranut nalunaeKutap akunere 48 su-
linermine akigssarsiaKartitdlugo ilaKutarit vitaminit pissariaKagkatik pig-
ssarsiortimik akigssarsiainit akilerdlugit pigssarsiarisinåungilait.
pissut taiméitoK sanorKutinarneK ajornaKaoK éssigingitsumigdlo pineKar-
nermik oKauserineKarajoKissumit pitsaunerussumik sunissugssåusavdlune.
Genevime inuiaKatigit tamalåt sulissartuinik isumagingnigfingmut tamåna
tusartikuminåsaKaoK, pingårtumik nalunaerutigineranut ilångutdlugo tåisa-
gåine Kalåtdlit-nunåne akigssarsiat 25 petimik ilångarneKartamerat atorne-
KartuartOK.
nalungilarput Grønlandsudvalgip 1960-imérsup Kalåtdlit-nunånut ungasi-
ngitsukut pissugssap tamåna Kalåtdlit -nunåne oKatdlisigineKaKissoK — o-
Karsinauvugutdlo umigssugaoKissoK — oKatdlisigissagssaisa ilagigåt. ilisima-
neKartutut ukiut Kulit anguvdlugit Danmarkimérérsimagåine aitsåt danskisut
autdlartitatut — 25 petimik ilångaivfigineKarane — akigssauteKartariaKar-
poK. neriutigivdluartariaKarpoK Kalåtdlit-nunånut tungassumik —• ilame åma
Savalingmiunut tungassumik — Genevime inuiaKatigit tamalåt sulissartui-
nik isumagingnigfingmut nalunaertoKåsångitsoK Grønlandsudvalgip tamåna
OKatdlisigerérsimatinago. udvalge KanoK angussaKåsanersoK OKautigisångi-
larput nåmaginartumigdle angussausinaussutuaK tåssaussariaKardlune udval-
gip åssigingmik pineKarneK atulersisagå. taima pissoKåsångigpat isumaKati-
gissut atsiorneKarsimassoK påpiaramit agdlagsimavlingminit naleKångineru-
saordlunit. Kalåtdlit-nunåne akigssarsiatigut åssigingitsumik pineKarneK a-
ningaussanut tungassunit itinerujugssuarmik suniuteKarpoK. kalåtdlit ming-
nerussumik akigssarsiaKartineKartut tamarmik taima pineKamertik erKungit.
sorujugssuarmik pineKamermigsut issigåt; uvdlordlo måna tikitdlugo nunap
ilåne måne inusimassoK agdliartorsimassordlo 25 petimik mingnerussumik
akigssarsiaKamigssap atortiniagaunerata ingassagtajårineningineranik ugpi-
lersineK ajornaKaoK. atorfigdlime akigssautimingne ilångaivfigineKartut ili-
niarsimassuput åssigingitsumigdle pineKarnermut pissutautineKartartut —
sordlo Kalåtdlit-nunåne akilerårtångineK —atorsinåungitdlat unéinaK pissu.
tigalugo ikigtuaråinånguit imalunit atorfilik atausinåungitsordlunit Kalåt-
dlit-nunåne ima aningaussaKartigingmat aningaussakinerpåt mikissumik
akilerårtineKartarneråne akigssarsiaKamerussutdlo angnerussumik akilerår-
tineKartameråne Danmarkimikaluarunik 25 pct. anguvdlugo akilerårtineKar-
tarnaviaratik. Kalåtdlit-nunåne akiussut erKarsautigigåine akigssarsiatigut
åssigingitsumik pineKartariaKångilaK, tauvalo pissutiginiagagssat sut kiser-
ngorutisåpat? uvagut oKatdlisigissamut taima siaruauterKajåtigissumut si-
aruarterissunut ilauniéngilagut!
KUlarutigssåungilaK Grønlandsudvalgip 1960-imérsup angnertoKissumik a-
kigssautit oKatdlisigisagai — ilame udvalgip Københavnime atautsimltame-
rine oKatdlisigineKalerérput — kigsautiginåsaordlo akuerineKarsinaussumik
årKingneKarsinaunigssåt. inungmit atautsimitdlunit piumassarineKångilaK
kalåtdlit atorfigdlit Danmarkime inusimassunit pitsaunerussumik pineKar-
nigssåt. kigsautigissaK atausinaviussoK tåssa åssigingmik pineKarnigssaK, tai-
malo pineKarneK ungasigsorssungitsukut anguneKångigpat Danmarkimut na-
ligitaulerneK nersualåmeKartaKissoK asule oKalungnerusimåsaoK.
13