Atuagagdliutit - 04.06.1960, Blaðsíða 14

Nuk ukioro tingmissartunut
mitarfigtårniarpoK
AKigssersiorfingmlsaoK suliarineralo månåkuf autdlarlisaoK
USA’s ambassadør i Danmark, Val Peterson, tidligere guvernør i Nebraska, er
for tiden en slags plejefar for en ung pige fra Nebraska, Diane Green, som
i denne sæson er elev på Hørsholm Højskole. På skolens forældredag forleden
besøgte ambassadøren og hans hustru højskolen og indbød ved den lejlighed
alle skolens elever, ialt 50—60 personer, til eftermiddagsselskab i ambassadørens
bolig „Rydhave". — Fra sammenkomsten ses her (v. til h.) Jens D. Lennert,
Holsteinsborg, sammen med ambassadør Val Peterson
USA-p Danmarkime autdlartitå Val Peterson, sujornatigut Nebraskame guver-
nøriusimassoK, månåkutdlo niviarsiamik Diane Green-imik Nebraskamiumik
ukioK måna Hørsholm Højskolerne atuartumik panigsiaKartoK, angajomåt uv-
dluåne Ambassadøre nulialo Højskolemut pulårput. Højskolemilo atuartut ta-
maisa katitdlutik 60—70-inik amerdlåssusenartut Ambassadørip igdluanut
„Rydhave“imut neriartortitdlugit. — dssilissame takuneuarsinauvOK sisimior-
mio Jens D. Lennert Val Petersonilo oKaluterussårtut
Nuk ukioK måna tingmissartunut
mitarfigtåsaoK tåssalo ukiorpålugssu-
arne suminigsså Kanordlo akeKarnig-
sså OKatdlisausimassut Kångiutdlutik.
vicedirektør Magnus Jensen, KGH,
påsisimassagdlit ilagalugit Kalåtdlit-
nunane tingmissartumik angalaorsi-
massoK Københavnimut tikinermine
„Berlingske Aftenavis“imut OKause-
KarsimavoK pingårtumik tusagagssau-
teKarnerardltme: ukioro Nungme ting-
missartunut mitarfigtåsaugut. Aicig-
ssersiorfingmisaoK; KeKertaK tåuna ca-
nadamiut saviminigssarsiorfiutigdlit
umiarssualiviliorfigigssamårsimassaråt
manigdluinarpoK, Magnus Jensen o-
KarpoK, takissusialo tingmissartunut
mikissunut autdlartarfikitsunut nå-
magdlune.
måna Nungmingånit bulldozerimik
ujarnanik Kagtunerssålungnigdlo ma-
nigsaissugssamik ikåussiniarpugut. ca-
nadamioK sujunersuissorput OKarpoK,
apitsiåinarpat suliarerKingnagulunit
nangmineK sulissumilo tingmissartu-
nik otterinik sisorausigkanik mivfigisi-
naussåsavdlugo.
tamåna uvaguvtinut KujanartuvoK,
tåssame ukioriartortitdlugo imånut
mitarneK tingissarnerdlo ajornarsiga-
lugtuinartarmat naggatåtigutdlo ajor-
narsivigtardlune. kisiåne tåssa Kularu-
Noget for
Grønland
I England har et firma lavet en
mellemting mellem en bil, en flyve-
maskine og et skib, altså et fartøj,
der ved hjælp af jet-turbiner kan
bevæge sig på land og på vand.
Fartøjet er blevet demonstreret i
London, og det udtales, at det vil
være særdeles velegnet for grøn-
landske forhold. Firmaet, der har
opfundet transportmidlet, vil frem-
stille to modeller — på fire—fem
tons og på 20—25 tons, der kan be-
nyttes til passagerer. Hastigheden
ligger på omkring 50 knob.
Forslag til fornyelse
af aftenskolens form
Skoleinspektør Hans Ebbesen, Holsteinsborg, foreslår, at man indfører
en erhvervsbetonef aftenskole. Den nuværende svigfes af de unge
Vi har modtaget:
Igen er en aftenskolesæson slut, og
man sidder og gør sig nogle betragt-
ninger over den svundne vinter. Man-
ge lærere ånder lettet op, fordi sliddet
de mange vinteraftener er forbi. Ek-
straarbejde er det. Og slidsomt er det
også. Og utilfredsstillende! Nu er det
sagt. Men det er ikke desto mindre en
officiel hémmelighed, at arbejdet i den
almindelige aftenskole gennem de sid-
ste år er blevet mere og mere stille-
stående og trægt, hvor det da ikke
ganske stille er gået i sig selv eller
kæmper en fortvivlet kamp for at leve
op til den fine statistiske oversigt, som
hvert år kan læses i beretningen om
aftenskolen i Grønland. Den statistik
er hul i ryggen.
I begyndelsen af halvtredserne var
Sådan ser den mærkelige Jet-Hovercraft ud. Den kan gå både på vand og land.
Jet-Hovercraft taima issikoKarpoK iman nunalo Karssutilånguardlugit ingerdlassardlune.
tigissariaerupoK Nup ukioK kaujat-
dlagdlugo tingmissartukut avdlanut a-
tåssuteKalernigsså.
— tingmissartumume atåssuteicar-
nigssaK?
— AKigssersiorfingme igdluaraliu-
saugut radiokut atåssuteKartarnigsså-
nut pisatsersorsimassumik.
akigssaiautit angnikitsuinångusåput,
tåssame avdlanik akigssaiautausinau-
ssunik pisatsersorneKartugssåunging-
mat.
nunaKarfingne pilerssårutit malig-
dlugit tingmivfigineKartartugssane mi-
tarfigssatut sujunersutigssanik måna
suliniartoKalerpoK. mitarfiusinaussut
manigsussariaKarput ujaråricanigdlo
Kagdlersimagunik ajunginerpåusav-
dlutik, Kåvile ingmikut mångersarne-
Kåsångitdlat ukiuinåkume atorneK^r-
tåsangmata. mingnerpåmik 800 m ta-
kissuseKartariaKarput miniarnigssa-
mutdlo akornutigssaKångitdluinåsav-
dlutik. igdloKarfit tamangajagdluinar-
mik taimågdlåt pingugtaiåinarissanik
taimåitOKarput ujaråraanik — Kalåt-
dlit-nunSta amigautigingeidssainik —
Kagdlersuinarissanik. aussardle måna
suliagssaK taimåitoK — AKigssersior-
fiungitsume nåmagsineKarsinåusagu-
nångikatdlarpoK.
naluneKångerérpoK mitarfigssat aut-
dlarKåumut tingmissartunit otterinit
atorneKåsangmata, kisiånile åma ting-
missartunit angneroKissunit mitarfing-
nut mikissunut misinaussunit atome-
Kartarsinåuséput, sordlo Twin Pioneer
åmalo avdlat Caribounik taineicartar-
tut nunane nunavtinut ericainartunik
pissusilingne tingmissartut mitarfi-
vinik cementiussunik peirångitsune a-
torneKartartut. tingmissartut taineicar-
tut 30—35-nik ilaussoKartarsinåuput.
interessen god, og resultaterne og til-
fredsheden blandt elever og lærere
står som regel i rimeligt forhold her-
til. Men efterhånden er interessen da-
let ganske betydeligt for de mere teo-
retiske fag, så vi f. eks. her de sid-
ste to vintre ikke har kunnet samle
et hold til hverken grønlandsk, dansk
eller regning. Eleverne kommer sim-
pelthen ikke. Og det ville jo også være
slemt, om man virkelig havde et hold,
men ikke kunne overtale en lærer til
at tage dette oftest utaknemlige ar-
bejde. Jo, nye lærere, som ikke er gan-
ske klar over, hvad de går ind til, på-
tager sig arbejdet en vinter, men så
har de til gengæld ofte fået nok, så de
helst beder sig fri næste vinter. Det er
en moralsk pligt for lærerne at påtage
sig dette ekstraarbejde! Det er rigtigt,
ikke mindst i Grønland, og det er da
også med mellemrum blevet fremdra-
get med større eller mindre autoritet.
Denne pligt er også gennem årene ble-
vet opfyldt af grønlandske og danske
lærere i beundringsværdig grad, fore-
kommer det mig.
GALT BADE I BYERNE
OG PÅ UDSTEDER
Men hvad er da årsagen til, at ele-
verne enten ikke melder sig til disse
fag — eller melder sig og bliver borte,
som det passer dem og optræder på
arenaen som tilfældige gæster? Og
denne tingenes tilstand er ikke sær-
egen for byerne alene, selv om det her
er værst. Også på udsteder går det ofte
på samme kedelige måde.
Og hvad er årsagerne til, at lærerne
meget ugerne påtager sig arbejdet i
denne form for aftenskole? — Sidste
vinter stod der megen gny om timebe-
talingen. Som om det var en krone fra
eller til, der afgjorde lærernes lyst til
aftenskolearbejdet. Nej, her var tale
om krav om en anstændig behandling,
hvilket turde være et naturligt krav
som grundlag.
Er det da det spredte elevmateriale,
som vanskeliggør et reelt arbejde med
fremskridt over et relativt lille antal
timer i løbet af en vinter? Ja, her lig-
ger en årsag. Kunne man endda for-
vente at få de samme elever at gå vi-
(Fortsættes side 16).
14