Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 04.06.1960, Síða 15

Atuagagdliutit - 04.06.1960, Síða 15
Godthåb får en lufthavn lag ral, men de skal ikke overflade- behandles, da de kun skal bruges om vinteren. Minimumskravet til pladsen er ca. 800 meters længde og rigelige indflyvningsmuligheder. Det findes vicedirektør Magnus Jenssen aussaK mdna nunavtine tingmissartortarnig- ssarpagssuarnik årmgssussissoK — o- KåtåreKåtårujugssuarnerit kingornati- gut. Det er vicedirektør Magnus Jensen, der har tilrettelagt sommerens flyv- ninger i Grønland efter talrige prøve- ture. Her ses han i „flyverudrustning“ nytte pladsen med ski-monterede otter-fly, så snart der er faldet sne. Det passer os udmærket, for sam- tidig med, at vinteren nærmer sig, bli- ver det vanskeligere og til sidst umu- ligt at lande og starte på havet. Men det er altså klart, at Godthåb skal have flyforbindelse hele året. — Hvad med flyveledelsen? — Vi lader bygge et lille skur ude på Rypeøen, og der installerer vi radio- materiellet. Det er kun en lille udgift, og det er alt, hvad der skal gøres. KAN TAGE FLY MED 30—35 PASSAGERER Med hensyn til de andre byer, som efter planen skal beflyves, vil man nu udarbejde konkrete forslag til anlæg af små flyvepladser. Pladserne skal være ret flade og helst dækket af et ved næsten alle byer. Der skal jævnes noget ud, nogle knolde skal fjernes og ral — som der er nok af i Grønland — skal køres på. Det vil dog næppe være muligt at gennemføre et sådant pro- gram i sommer — bortset fra Rypeøen. Som det allerede er kendt, skal fly- vepladserne i første omgang bruges af otter-fly, men de kan også bruges af langt større fly af specielle typer med kort start og landing, bl. a. typer som Twin Pioneer og Caribou-maskiner, der benyttes under lignende forhold i øde egne, hvor store cementlandings- baner mangler. De pågældende fly kan tage 30—35 passagerer ad gangen. ☆ Manitsume tingmissartut igdloKarfingmut nanigtumut minen saperput ungasiartumile kangerdliumanermut mitariauar- tardlutik. ilaussugssat pufortulemamik tingmissartumut ingerdlånenartarput pujortulérKamigdlo mingnerussumik ting- missartumut ikauterKingnøKartaiidlutik. I Sukkertoppen kan flyvemaskinerne ikke lande ved selve byen, men må ligge i en bugt et stykke borte. Passagererne sejles ud i en kutter og — i dette tilfælde — overføres de til den stedlige lægebåd, der kan sejle helt hen til flyveren canadamiut catalinåt Nungme dssilissan. tingmissartumukdsagdine pujortuléricamit umiatsiårKamik ikdinetcartariaKar- poK, pujortuléraK avaldussisson angivatdlårdlune tingmissartumut talinen sapermat Den canadiske catalina fotograferet i Godthåb. Man skal roes ud til flyvemaskinen, fordi det skib, man har til transport af passagerer fra selve havnen til landingsstedet, er for stort til at kunne gå helt hen til catalinaen til vinter Den skal ligge på Rypeøen, og anlægsarbejdet skal begynde nu Godthåb får allerede i år en luft- havn, og mange års debat og tvivl om hvor og hvormeget, det ville koste, er dermed overstået. Vicedirektør Magnus Jensen, Den kgl. grønlandske Handel, der har væ- ret på rundflyvning i Grønland sam- men med et større selskab af sagkyn- dige, udtaler ved hjemkomsten til Kø- benhavn til „Berlingske Aftenavis", at han har en stor og glædelig nyhed: Vi [ OP PÅ TOPPEN ... Da Dansk Bjergklub i sin tid blev startet, måtte medlemmerne nøjes med at klatre lidt rundt på Møns Klint, der som bekendt på det højeste sted kun er 143 meter. Nu er klubbens medlemmer blevet mere trænede, og som meddelt i radio- avisen skal seks af dem i år til Grøn- land for at klatre i fjelde, altså rig- tige fjelde. De sek9 ledes af klubbens formand, landsretssagfører Erik Hoff, og de har fra to fonds fået 20.000 kr. til formålet. De kommer til Sdr. Strøm- fjord omkring 1. juli og fortsætter til Sukkertoppen. Det første fjeld, de vil bestige, ligger på øen Hamborgland, og senere skal de ind i SermilinguaK- fjorden, der ender ved Mount Atter i Sukkertop-masivet. Det fjeld har al- drig før været besteget, siger Hoff. Man må håbe, han får ret, og at det ikke går ham og hans bjergbestigere, som det gik en læge i Julianehåb for nogle år siden. Han havde udset sig et fjeld og asede og masede for at komme op på toppen. Da han var lige ved at nå den, sagde han til sig selv: Du er det første menneske, der har betrådt dette sted. Da han nåede helt op, fandt han en sten, hvorpå stod „Dansk geodætisk Institut". får flyveplads ved Godthåb til vinter. Den ligger på Rypeøen, den ø, som det canadiske mineselskab har haft i kik- kerten. Den er fuldstændig flad, siger Magnus Jensen, og den har den læng- de, den skal have for at mindre ma- skiner med kort start og landing kan bruge den. ET LILLE SKUR Nu skal vi have en bulldozer fra Godthåb sejlet derover, så vi kan fræ- se enkelte sten og en del lyngknolde bort. Vor canadiske rådgiver sagde, at han og hans folk uden videre kan be- 15

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.