Atuagagdliutit - 01.09.1960, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 100-at
sisamångorneK septemberip 1-iat 1960
nr. 17
Da høvdingen rejste . landshøvding autdlarmat
I gamle dage, d. v. s. sidste år, rejste de
fleste fra Grønland med skib, og når det
var en meget kendt person, der forlod lan-
det, var der en mægtig festivitas med mu-
sik og kanonsalut. Men Grønland er blevet
moderniseret, og nu foregår de fleste afrej-
ser med fly. Det er mere hensigtsmæssigt,
men ikke så festligt. Derfor var landsliøv-
ding P. II. Lundsteens afrejse fra Godthåb
ret stilfærdig. Han fløj bort med sin fa-
milie ganske stilfærdigt i forrige uge. Inde
i bladet kan De se flere billeder fra afrejsen.
itsaK, tåssa ukioK kingugdlcK, Kaldtdlit-
nunånit autdlartartut amerdlanerit umiar-
ssuartigut autdlartarput, inugdlo tusama-
ssauvdluaroK autdlalerångat perssuarsiutigi-
ncKartarpoK nipilerssortohardlune Kamuti-
ligtartOKardlunilo. Kalåtdlitdle-nundt nutar-
tigausimavoK, amer dianer itdld tingmissartu-
mik autdlartalerput. tamåna iluarnerujug-
ssåvoK nagdliutorsiorpalungnanile. taimai-
tumik landshøvding P. H. Lundsteenip
Nungmit autdlalernera perssuarsiornerta-
KarpatdldngilaK. ilanutanc ilagalugit sapåtip
akunerane Kångiåtume nipaitsumik autdlar-
poK. autdlalerneranit åssilissat amerdlane-
russut avisip Kernatungåne takusinauvatit.
ukiut 2000 matuma sujornagut
Islandime eskimut?
Reyk j avikimit nalunaerutigineKar-
Pok aussaK kingugdleK tysken ilisi-
matoK tusåmassan, professor Konrad
Richter, Islandip avangnamut kangia-
tungåne ilisimassagssarsiorsimassoK
agssaisimavdlune, ilåtigut iliverne nå-
rusungnltune. tamåne professore åssi-
gingitsunik navssårtorsimavoK ukiup
ingerdlanerane Tysklandime misig-
ssuerérnikut ilimanauteKarsinaussoK
ukiut 1600-nit 2000-imut matuma su-
jornatigut Islandime inonarsimagalu-
artoK.
ilisimatoK islandimio, dr. Sigurdur
Thorarensson, professor Richter pena-
tigalugo misigssuinernut tåukununga
ilausimavoK, månåkutdle navssåt tåu-
ko ernumitsut pivdlugit angnerussu-
mik navsuiautenarumångitdlat. ag-
ssainertigut navssårinenartut profe-
ssor Richterip isumåtut pisonåussuse-
narpata nangarssuan eskimut tamåne
na j uganarsimassut, sinerissamutdlo
pisimasinauvdlutik sikorssuartigut u-
kiut 2000-it matuma sujornagut mig-
ssåne.
ESKIMOER på ISLAND
for ca. 2000 år siden
Fra Reykjavik meldes, at sidste
sommer var en kendt tysk videnskabs-
mand, professor Konrad Richter, på
ekspedition i det nordøstlige Island,
hvor han foretog udgravninger, bl. a.
i gravhuler. Her gjorde professoren
forskellige fund, som efter grundige
undersøgelser i Tyskland i løbet af
vinteren kunne tyde på, at der har
boet mennesker på Island for 1600 til
2000 år siden.
En islandsk videnskabsmand, dr.
Sigurdur Thorarensson, tog del i dis-
se undersøgelser sammen med pro-
fessor Richter, men på det nuværende
tidspunkt vil de ikke give yderligere
oplysninger om dette mærkelige
fund. Men hvis de udgravede gen-
stande virkelig er af den alder som
professor Richter mener, anser man
det for sandsynligt, at der før i tiden
har boet eskimoer på stedet, og at de
må være kommet til kysten med driv-
isen fra Polarhavet for henimod 2000
år siden.
------------------------------
Mægtigt liv i Godthåbsf jorden
for 3000 år siden
Se side 7
☆
ukiut 300 migss. sujornatigut
Nup ernåne inoKarsimaKaoK
tak. Kup. 8
Vestkystens fiskerivogter . Kitåta sineriåta pårssissua
Det første fiskerinspektionsskib til den
grønlandske vestkyst, „Mågen" er nu kom-
met til Grønland. Skibet, der er på 225 tons,
er udstyret med en kanon og en række mo-
derne, tekniske hjælpemidler til opsporing
af fiskepirater. På masten ses en fjernsyns-
lignende antenne. Den er til modtagelse af
signaler fra Sara-sendere, de nødsendere de
fleste skibe nu er udstyret med, sd „Mågcnu
kan også deltage i eftersøgninger. Foruden
„Mågen" råder fiskeriinspektionen også over
søsterskibet „Malemukken", og det er me-
ningen, at endnu to tilsvarende skibe skal
indsættes på vestkysten. Fører af „Mågen"
er kaptajnløjtnant Svend Olesen.
Kaldtdlit-nundta kimut sineridne umiar-
ssuuk aulisarnermut nåkutigdlissutigssaK
sujugdleK „Mågen" mana Kalåtdlit-nunånut
pisimavoK. umiarssuaK 225 tonsilik namuti-
leaarpoK atautsimik aulisartutdlo unioricu-
titsissut navssariniarnigssånut Kavstnik nu-
tdlianik atortorissaKardlune. nåparutdne ta-
kugssauvoK fjernsynip antenneanut åssingu-
ssok. angatdlatit ajornartorsiulersut kalerri-
sårutåinik tigusinermut tåuna atorpon, a-
ngatdlatit amerdlanerit måna kallerisaruti-
nik taimåitunik Sara-senderinik taineKar-
tartunik petiarmata, taimaisivdlunilo åma
„Mågen" ujardleKatausinauvdlune. aulisar-
nermut nåkutigdltssoKarfiup „Mågen"-ip sa-
niatigut åma tåussuma åssinga „Malemuk-
ken" pigd, isumaliutauvordle sule umiar-
ssuit mardluk taimatut itut Kitåta sineridne
sulisineKåsassut. ,Mågen"-ip ndlagard kap-
tajnløjtnant Svend Olesen.