Atuagagdliutit - 01.09.1960, Blaðsíða 18

Ikke heldigt!
Vi har modtaget:
Under landsrådsforhandlingerne for-
leden blev det foreslået, at afdrags-
tiden og betingelserne i øvrigt for lån
fra erhvervslånefonden burde lem-
pes. Mange landsrådsmedlemmer til-
sluttede sig synspunktet, og nogle
stykker modsatte sig forslaget. Man
var ligeledes inde på lempelser med
hensyn til afdrag af boligstøttelån.
Vi bragte i vort sidste nummer en
artikel fra kæmnerkontoret om er-
hvervsstøttelån, hvori det bemærke-
des, at udestående fordringer vedrø-
rende erhvervsstøttelån den 31/12
1959 beløb sig til mere end ’-'U mili.
kroner for kommunen her, hvilket er
et endda meget stort tal. Et af de stør-
ste i Grønland, idet det i landsrådet
blev oplyst, at Holsteinsborg sammen
med Godthåb og Egedesminde lå i
bunden med hensyn til afbetalingen
af disse lån, mens Østgrønland og
Thule lå i spidsen, hvorefter fulgte
Upernavik og Umanak. Det er jo
egentlig nedslående, at de distrikter,
der i den almindelige opfattelse har
de dårligste erhvervsmuligheder, er de
bedste betalere.
Forslaget er sikkert rejst i lands-
rådet på baggrund af den noget bar-
skere kurs, som erhvervsstøtte endelig
er slået ind på. Det burde man have
gjort fra starten, så havde man sik-
kert sparet dette forslag og meget
kævl siden i den sag. Telegrammet,
der angiver kursen, lyder iflg. oven-
nævnte artikel: „Erhvervsstøtteudval-
get (Godthåb) konstaterer, at restan-
cerne ved erhversstøttelån er stadig
stigende, hvorfor man er interesseret
i inden 1. marts 1960 at modtage ind-
Den fine danske |
chokolade med verdensry tø
sin
vægt
værd
danskit chokola-
vat silaxssuaK
tamåkerdlugo
tusåmassaK
De lækreste
posebolcher
i fuldvægtige
lOO gr. poser
sukuaricat pugssiånca-
nnt portugkat 100 g
pitsagssuit
En virkelig
lækkerbid-
fås
med
og
uden ( PS|
nødder ^ JL
stilling om fratagelse af motorbåde i
anledning af forfaldne ydelser, som
ikke er betalt. Restancer fra 1958, der
ikke er fuldt indbetalt 1959, bør af fo-
rebyggende grunde betyde, at skridt
til fratagelse straks foretages, med-
mindre ganske særlige grunde som
sygdom eller lign. er skyld i den
manglende betaling."
En motorbåd under 10 tons, hvortil
der af erhvervsstøttefonden er lånt
85°/o, skal være tilbagebetalt på 10 år.
Hvordan ser mange af disse små både
ud, inden de 10 år er gået?
Et hus, hvortil der er ydet bolig-
støttelån, skal være tilbagebetalt i lø-
bet af 33 år. Hvor meget er de fleste
huse værd efter 33 års forløb? Og le-
ver den låntagende selv så længe? ■—
eller er hans børn eller arvtagere vil-
lige til og interesserede i at betale vi-
dere på et gammelt hus, hvis afdrags-
tiden yderligere skal forlænges?
Findes der noget konkret eksempel
på, at en motorbåd eller et hus er fra-
taget en mand, hvis sygdom, mis-
fangst eller anden acceptabel grund
har været årsag til, at afdrag og ren-
ter ikke er faldet i rette tid? Og der
ER jo åbnet mulighed for at betale
mindre afdrag i den dårlige sæson
mod så selvfølgelig tilsvarende større
afdrag i den gode fangstsæson.
Kan noget medlem af det grønland-
ske landsråd eller samfund i øvrigt
være interesseret i yderligere at lem-
pe de allerede meget favorable låne-
betingelser, når det bevisligt er mu-
ligt for driftige folk både at betale af-
dragene og lægge penge op?
Det må i alle tilfælde være psyko-
logisk endog særdeles uheldigt, at det-
te bringes frem og drøftes for åbent
tæppe med så stor tilslutning i lands-
rådet, når erhvervsstøtte gennem
kommunerne i de grønlandske låneres
og hele det grønlandske samfunds in-
teresse gør en kraftanstrengelse for at
få disse lån til at indgå mere præcist.
H. Ebbesen, Holsteinsborg
N0RDAFAR A/S
FUkeristationen er åben 1/5—1/10
og leverer alt 1 proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild. Stationen på-
tager sig alle arter reparationer og-
så for ekko- og radaranlæg.
Telegramadresse:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
aullsartut umiarssualiviat 1/0-imit
1/10-mut angmassarpoK pencumautig-
ssatdlo aulisamermutdlo atortugssat
tamaisa nioncutigissardlugit. taratsut
angmagssagssuitdlo neuitagssat. iluar-
sagagssat tamarmik IluarsameKarsi-
nåuput. Imap itlssusianut Ogtortautlt
radaritdlo llångutdlugit.
telegramemiarélne:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
Går befolkningen ind for en
højskole? — og hvorfor ikke?
(Fortsat fra side 12)
sikkert søges i usikkerhed og mang-
lende kendskab til, hvilke mål og mere
konkrete planer højskolen har.
Jeg ønsker at støtte den tanke, at
man de første år indtil særlige fag-
skoler opstår, i overvejende grad an-
vender den ny højskole til dette for-
mål fremfor en folkehøjskole i mere
dansk forstand med hovedvægten på
de kulturelle fag. Lad der om somme-
ren blive kortere kurser, formands-
kurser, kursus i ledelse og organisa-
tion, specielle fagkurser — og brug
vintertiden med de forringede kom-
munikationsmuligheder til længere
kurser for sømænd, skippere og fiske-
re, ligesom kvinderne kan få en tredie
og hårdt savnet husmoderskole (— jeg
tænker på de næsten 150 ansøgninger
til kun 30 ledige pladser i dag). Ikke
at de almene og kulturelle fag skal
udelukkes, blot ikke være hovedsagen.
Denne mulighed er da heller ikke
udelukket i højskolens nuværende sta-
tutter, hvor formålsparagraffen bl. a.
siger: „Det er institutionens formål at
drive højskolevirksomhed med det
sigte at meddele unge grønlændere al-
men oplysning og undervisning, såle-
des at der i særlig grad lægges vægt
på at bevare og udvikle det grønland-
ske folks kulturelle traditioner og
egenart samtidig med, at de unge sø-
ges dygtiggjort til en gerning inden
for det grønlandske samfund."
Mere enig kan man være med Mi-
nisteriet for Grønland, der i sin an-
søgning til finansministeriet bl. a.
skriver: „Det er såvel det grønlandske
landsråds som højskolebestyrelsens
og udvalgets overbevisning, at en fol-
kehøjskole i Grønland ved at bidrage
til at bevare og udvikle de kulturelle
traditioner, hvori det grønlandske
folk har erkendt sig selv og sin egen-
art — samt ved undervisning i prak-
tiske, erhvervsbetonede fag, vil kunne
blive en værdifuld hjælp for den
grønlandske ungdom."
En senere udtalelse fra højskolebe-
styrelsens formand bestyrker ligeledes
den opfattelse, at man svinger mod
den faglige, erhvervsmæssige side af
skolens arbejde. Der siges: „Som det
fremgår af den foreløbige undervis-
ningsplan, er det tanken at give de
praktiske fag, i første række fiskeri
og evt. fårehold for mænd og husger-
ning for piger, en fremtrædende plads
på skolens timeplan."
Oplys befolkningen om, hvordan
den grønlandske højskole skal anven-
des, så et klarere billede dannes for
menigmand. Og lad herefter befolk-
ningen gennem støtteforeningers ar-
bejde vise, at de også er med på ideen.
Så ville ansøgningen til staten om de
sidste 50.000 kroner måske kunne spa-
res.
Hans Ebbesen, Holsteinsborg
18