Atuagagdliutit - 01.09.1960, Blaðsíða 7

Et mægtigt liv ved Godthåb
for ca. tre tusinde år siden
Ekspeditionen ved Itivnera har gjort de hidtil største sfenalderfund i
Vestgrønland, der kan fortælle en masse om SarKaK-manden. Han boede
i store huse og manglede aldrig træ til opvarmning
Mellem år 500 og 1000 før Kristi
fødsel har der i et mildere Grønland,
i Godthåb-distriktet, boet en talrig
befolkning med en rig kultur. De var
renjægere, og netop på. det sted, hvor
man nu har en renavlsstation, ved
Itivnera i Godthåbsfjorden, har forti-
dens grønlandske ren jægere haft en
af deres store bopladser.
Det er blevet bevist i sommer af
den ekspedition, som i to måneder un-
der ledelse af museumsinspektør mag.
art. Jørgen Meldgaard, har foretaget
udgravninger på bopladsen. En del af
ekspeditionens deltagere, foruden
Meldgaard pollenanalytikeren, mu-
seumsinspektør Bent Fredskild fra
Nationalmuseet, Niels Bjerge og den
grønlandske kunstner og arkæolig
Jens Rosing, er i går vendt tilbage
til Danmark, og de medbringer bl. a.
7—8000 dyreknogler, 1200 glas med
pollen og jordbundsprøver og en
mængde ben- og stenredskaber.
Bistået af lærere fra Godthåb semi-
narium, Ulrik Rosing, Isak Heilmann
og Palle Christensen og seminarieelev
frk. Thale Berglund har de i sommer
gjort det største stenalderfund i Vest-
grønlands historie.
Kuldefælden
— Vi har fået fantastisk meget nyt
at vide om SamaK-folket, fortæller
museumsinspektør Jørgen Melgaard.
Allerede fra Jens Bosings gravninger
og Helge Larsens i 1958 vidste vi, at
der i Godthåbsf jorden fandtes en kul-
tur af disse oprindelige eskimoer, og
nu har vi fået en hel del at vide om
deres kulturform. Fra Itivnera, hvor
vi foretog de store udgravninger og
udgravede halvdelen af bopladsen i
sommer, tog vi en afstikker til bun-
den af fjorden, til Kapisigdlit-elven
ved et lille næs, der hedder Nunguait,
og her fandt vi en tilsvarende boplads.
Til forskel fra pladsen ved Itivnera
var boligtomterne her velbevaret, og
det viste sig så, at disse SarnaKfolk
for 3000 år siden har boet i meget store
huse med en forsænket indgangspas-
sage, en kuldefælde, som eskimoerne
har opfundet. I koldere perioder krav-
lede man gennem en lang, forsænket
gang udefra ind i huset. Den kolde
luft, der er tungest, blev hængende
nede i kuldefælden i niveau under
gulvet. Og denne geniale opfindelse er
altså 3000 år gammel. Hidtil har vi
troet, at den blev opfundet for 8—900
år siden.
Masser af træ
Midt inde i huset havde SarKaK-
manden et stort, åbent ildsted. Man
havde ikke lamper, der varmede huset
op, sådan som de senere eskimoer,
men et bål, hvori man brændte pile-
krat og birkekrat, og tilsyneladende
har man haft rigeligt med lokalt
brændsel, næsten skovtræ, i det ellers
så træfattige Grønland.
Det tyder på, at klimaet har været
varmere dengang, og museumsinspek-
tør Fredskild, der tog 1200 jordprøver,
vil sikkert kunne bekræfte det.
Han tog også prøver ved søer, hen-
holdsvis 8, 40 og 60 meter over den
nuværende havoverflade, og gennem
fund af muslingeskaller og saltuands-
skaller fik vi bekræftet, at omkring
år 4000 før Kristi lå havet omkring
Grønland 40 meter højere end det gør
i dag.
Kulstof 14-analysen vil kunne for-
tælle os om baggrunden for SarKaK-
folkets tilværelse, og de undersøgel-
ser, der nu skal foretages af de 7—
8000 dyreknogler på Zoologisk Mu-
seum, vil fortælle os, hvilke dyr, der
levede dengang, og hvad SarKaK-man-
den levede af. Allerede nu ved vi, at
han var renjæger. Det fortalte de
utallige renknogler, vi fandt. Disse jæ-
gere har haft en circumpolarkultur, en
mindre specialiseret kultur end den
senere eskimokultur. De har haft træk
fælles med andre polarfolk hele po-
larcirklen rundt. Ejendommeligt er
det, at disse folk ved Itivnera, hvor
samer i øjeblikket lærer grønlænder-
ne renavl, har haft meget til fælles
med den lappiske kultur, bl. a. hvad
angår husformen og ildstedet. Man
træffer den i Sibirien hos samojeder
og hos lapperne.
Et fornemt instrument
De fleste redskaber, vi har fundet,
er fremstillet i ben og tand, og det
Parkinsonip inatsisai kugle penne tdlo
„Ausiait avisiata" Kalåtdlit-nunåne
inussutigssarsiorneK inunerdlo itine-
russumik erKarsauteKarfigilårsimavai
nunavdlo nålagkersuissuisa isumaisa
avdlangornigssåt ilimaginago, taimåi-
torme pisimassoKartarpoK, avise na-
ngigpoK: kaujatdlaisitaK nutåK xanoK
isumaKarfigaiuk maunga autdlartine-
KarsimassoK „kuglepennet imagssai-
salo piniarneKartarnigssåt“ pivdlugo.
tåssame ilå — måna ukiorpagssuarne
nålagauvfiup agdlagfine tusinterpag-
ssuarne kuglepennet åssigingitsunik i-
lisarnautigdlit atorneKartarsimåput,
taimaisiomerdlo ordenexångisårne-
rungmat unigtineKarsimavox kugle-
pennep atautsip aulajangersimassup
atorneKarneratigut. kau j atdlaisitame
agdlagsimångilaK nålagauvfiup ator-
filigtai tusintiligpagssuit måna sågfi-
gingnigdlutik kuglepennemik nutåmik
tunineKarsinåusassut, kisiånile tai-
maigunarpoK. taimåitordle angussari-
neKarsinaussut kigdlexåsaput kugle-
penne atorKuneKartoK pissutigalugo
isumaKåsaguvit, tamatumuna tjenes-
temandit akigssarsiamik Kagfariartor-
nerata nalominartugdlip, akigssarsiat
nikisiterneKamerénik taineKartartup,
sulissutiginigssånut ilautinexarsinå-
ngortut, kukusautit. någga, kuglepen-
nevit atorKuneKartup imagssånik nu-
tåmik piniaruvit Kåumatine pingasu-
ne imagssåta puata torxorsimanigsså
erKaimåsavat taimame sivisutigissu-
mik imagssaK nutåK atomeKartarmat
— tauvalo aitsåt, imagssap puata ima-
xangitsup tuniunexameratigut, imag-
ssamik nutåmik tunineKarsinauvutit.
soruname årxigssussinex taimåitoK
suliaKutaungåtsiartugssauvoK, tamå-
nale årdlerKutigineKarneK ajorpox,
årxigssussineruvdlo Parkinsonip inat-
sisai maligdlugit atorfigdlip akissug-
ssåussuseKarfia agdlisitarmago tamå-
na pissusigssamisordluinarpoK. kau-
jatdlaisitame imagssat puisa imaemi-
kut Danmarkimut nagsiuneKartarnig-
ssånik agdlagsimassoKångilaK, soru-
nalime nagsiutariaxåséput. kaujat-
dlaisitavdle malingniameKarnigsså
KanoK ilivdlune nåkutigineKåsava?
nåmagsineKarsinåusagunarpoK puiau-
ssat imaernikut nagsiunexarångata u-
miarssup usinik nalunaerusiortarne-
rup åssingajainik nalunaerusiornikut,
tamåname nutårtaKångilaK.
har vi ikke kendt fra Vestgrønland
før Vi fandt også enkelte harpunspid-
ser næsten identiske med harpunspid-
ser, som er fundet fra yngre stenalder
i Nordnorge, og som man også kender
fra Alaska. Ligeledes fandt vi for før-
ste gang i Vestgrønland trykstokke og
flinthamre og et meget fornemt gra-
verinstrument, en lille greb, meget
omhyggeligt udformet og skåret i
smuk tand, hvori der har været ind-
sat en lille stenspids. Det var Sarxax-
mandens pren til ornamentik. Men han
var også stenaldermand, og derfor
fandt vi også en masse stenredskaber.
11—1200 har vi samlet, lansespidser,
pilespidser, knive og knivsblade. Dem
har vi kendt før fra Diskobugten, men
nu får vi dem i et større antal end
nogensinde tidligere fra en enkelt bo-
plads.
Belyser dansk forhistorie
En del af disse våben og redskabs-
former findes næsten uændret gen-
nem Sibirien til Nordskandinavien.
Stiklen f. eks., hvorved de har op-
spaltet rentak og knogler, en slags
sav, er et meget vigtigt redskab hos
SarKaK-folket. Vi fandt hundreder af
dem. Den var også et af de vigtigste
redskaber i Danmark og Nordeuropa
og er vel menneskehedens ældste, spe-
cialiserede redskab, og netop gennem
dette redskab kan vi trække en linje
fra fortid til nutid. I Canada brugtes
stiklen i hvert fald blandt eskimoerne
indtil for seks år siden, mens den gik
af brug i Europa for 4000 år siden. De
fund, vi har gjort, er derfor også med
til at belyse dele af dansk forhistorie,
som vi ikke kunne vide så meget om i
forvejen.
Upernavik næste gang
— Fandt De nogen grave?
— Det er et uløst problem. Hvor be-
gravede SarKaK-manden sine døde?
Vi ved det ikke endnu, men vi håber
at løse gåden engang. Derimod ved vi,
at der mellem år 500 og 1000 før Kristi
fødsel var en meget rig bebyggelse i
Godthåb distrikt. Der er masser af bo-
pladser langs fjorden, og der har væ-
ret en talrig befolkning med en rig
kultur, men i Godthåbsfjorden er
skulpturerne ikke bevarede. Derimod
venter vi at finde dem fra samme folk
i Upernavik-distriktet, og om et år
eller to vil vi sende en ekspedition
derop. Det bliver nok først om to år.
Til næste år tager jeg til Alaska.
☆
Nakuångorusugkuvit
SOL GRYN-tortarniarit
Sol-Grynit ivsingigagssat
mamarnerssaråt
sikatarsungnialåramingme
proteinimik, kalkimik,
saviminermik, fosforimik,
B vitamininigdlo akoKarput
SPIS SOL GRYN OG BLIV STÆRK
7