Atuagagdliutit - 01.09.1960, Blaðsíða 16

BEDRE ERNÆRING:
Konservative
spisevaner
Kan De lide fugleredesuppe eller ristede honningbier!
Kunne De til middagen i dag tænke
Dem at få serveret en lille ret stegte
frølår ,en kinesisk fugleredesuppe og
som dessert ristede honningbier?
Nogle vil måske glædestrålende sige
ja til at prøve noget nyt, andre vil
bede om at få noget, de kender. For
spisevaner er en af de ting, folk nø-
dig vil lave om på. Det vil sikkert og-
så falde en Inder svært at nyde et
stykke mattaK eller en ret suaussat.
Men det er dog kun udseende og
smag, der er forskellig. En nøjere un-
dersøgelse af fødevarerne vil afsløre,
at det er de samme næringsstoffer,
der går igen i fødevarer fra alle dele
af verden.
De fleste mennesker, hvor de end
bor på jorden, spiser en blandet kost,
der indeholder både dyre- og plante-
produkter.
For at legemet overhovedet kan dra-
ge nytte af det spiste, så man får
energi, varme, og hvad der ellers er
nødvendigt, for at man kan opretholde
livet, må føden passere fordøjelses-
kanalen. De processer, der foregår her,
går i korthed ud på at nedbryde ma-
den i dens mindste bestanddele, så
næringsstofferne, både de energigi-
vende stoffer, mineralsaltene og vita-
minerne kan opsuges gennem tarm-
væggen.
I munden kommer maden ud for en
mekanisk findeling ved hjælp af tæn-
derne og tungen, og samtidig bliver
maden blandet op med spyt, så den
nærmest bliver flydende og nemt kan
glide gennem spiserøret ned i maven.
Mængden af spyt, der produceres, er
afhængig af madens konsistens og
smag. Der skal mere spyt til at få et
tørt stykke brød til at glide ned end
et æble.
I mavesækken og den øverste del af
tarmkanalen udskilles fordøjelsesvæ-
sker, der ved mavesækkens arbejde
bliver blandet grundigt sammen med
den spiste føde. Fordøjelsesvæskerne
indeholder nogle kemiske stoffer, der
nedbryder føden til dens enkelte ke-
miske stoffer, altså aminosyrer, fedt-
stoffer og kulhydrater, mineralsalte
og vitaminer. I den øvrige del af tar-
men opsuges næringsstofferne gen-
nem tarmvæggen og føres med blodet
rundt i hele legemet.
Tungf fordøjeligf
Alle fødevarer er ikke lige let for-
døjelige. Fedt-rige måltider er tungere
fordøjelige end retter, der hovedsage-
lig består af kulhydrat eller æggehvi-
destof. For raske mennesker har det
kun lille betydning, men ved sygdom-
me i fordøjelseskanalen er det nød-
vendigt at undgå de tungt fordøjelige
retter — man må holde diæt.
Når man har spist, bliver man døsig
og uoplagt til større legemlig anstren-
gelse. Det skyldes, at en mængde blod
strømmer til blodkarrene omkring tar-
men for at føre næringsstotfferne bort,
hvorved der bliver forholdsvis min-
En G&] flødekaramel er den herligste opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kukarnåt G&J’ip sanåve tåssåuput Kimagsautigssat tu-
månguersautigssatdlo pisinaussatit avdlanutdlo tuniu-
sfnaussatit pitsaunerpåt!
Kimagsautigssangnik
kaussarfingmiuleril!
pineuarsinduput sukulåti-
sungnialårtut Imugsung-
nialårtutdlo portat
60-inik imagdlit.
kukarnåt G&J’ip sa-
nåve plngitsorsindu-
ngitdluinarpatit —
kaussarfingmio-
riuåindkit!
WC
- o
O >
X 3
O*.
Fås
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed fløde i
60-stk. kartoner. —
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuld!
Jfe -
— alt goc/t fra R
— tåssa uvånga pis sut
s GALLE & JESSEN
dre blod til rådighed for den øvrige
del af organismen.
Nu kunne det være interessant at
se lidt på, hvad fordøjelsesvæskerne
indeholder, som gør dem i stand til at
nedbryde føden. Udskillelsen foregår
fra en lang række kirtler, der findes
i maven og langs tarmkanalen. Kirt-
lerne begynder først deres funktion,
når man mærker duften af mad, eller
man ser den tilberedt, og forudsat at
man er sulten. Så begynder tænderne
„at løbe i vand“ og lidt senere begyn-
der kirtlerne i maven og tarmen at
fungere. Ca. 98°/o af væsken er vand,
og kun de 2%> består af nogle stoffer,
man kalder enzymer. Enzymer er en
slags æggehvidestoffer, hvortil der
som oftest er knyttet et eller flere vi-
taminer, og de arbejder bedst, når der
er mineralsalte til stede.
Enzymerne
Et enzym sætter en kemisk proces
i gang og får den til at foregå med en
sådan hastighed, at organismen kan
holdes i live. Men enzymet bliver ikke
selv brugt under processen. Når den
er løbet til ende, vil man finde enzy-
met i samme stand, som da man be-
gyndte. Det er altså på samme måde
som en arbejdsmand: når han er fær-
dig med et arbejde, er han den sam-
me mand, som da han begyndte, selv
om han nok er lidt træt, enzymerne
bliver også trætte og må derfor er-
stattes af nye enzymer.
Det levende væsen er udstyret med
en lang række forskellige enzymer,
der hver for sig har et meget lille
virkefelt. En del af dem bruges under
fordøjelsen til at nedbryde føden i så
små bestanddele, at den kan trænge
gennem tarmvæggen, som jo ellers
tilsyneladende er helt tæt og uigen-
nemtrængelig.
Når næringsstofferne er opsuget,
føres de med blodet rundt i legemet
oKalugtartup nutai
kalåtdlisut nutåt
VORT ÆLDGAMLE LAND og
GRAVSTED UNDER BØLGERNE
nunarput utorKarssuångoravit
maligssuit atåne iliveKarfiga
7 PK 11 — ’45’
PEKATIGlNGNIAT
uvdlåK måna
Guterput
uvdloriartåK pinersoK
7 EGK 1099 — ’EP’
SEMINARIEKORET, GODTHÅB
apumit matugåuput
naussunguit
nunavtinut KåumarKut
X 8394 — ’45’
Skandinavisk Grammophon
Aktieselskab
KØBENHAVN — VALBY
til de enkelte celler, hvor der er brug
for dem til forbrændingen. Naturlig-
vi ser det ikke sådan, at den enkelte
celle fungerer som en lille kakkelovn,
hvor ilden brænder i lys lue. Her gøres
der igen brug af enzymerne, men det
er en anden slags end dem, der blev
brugt under fordøjelsen i tarmkana-
len. Forbrændingen foregår på den
måde, at enzymet spalter det pågæl-
dende næringsstof, som det nu er i
stand til at bearbejde, til en simplere
forbindelse, hvorefter det overgives til
den næste enzym-gruppe, som også
spalter stoffet til en endnu simplere
forbindelse. På den måde fortsættes
der, indtil man som slutprodukt får
kulsyre, vand og nogle kvælstofhol-
dige forbindelser, som organismen
ikke kan udnytte. Kulsyren udskilles
gennem lungerne, vandet og kvælstof-
forbindelserne udskilles med urinen.
For hvert trin, næringsstoffet bliver
spaltet, frigøres der en lille smule
energi, som nu kan bruges til arbejde
og varme.
Enzymer er også de redskaber, or-
ganismen har til at danne nye celler
med. Det er en tredie gruppe af en-
zymer, der her kommer ind i billedet,
idet de faktisk arbejder i modsat ret-
ning af de foregående, de er nemlig i
stand til at binde aminosyrerne sam-
men i nøjagtig den rækkefølge, der er
nødvendig for, at mennesket kan ud-
vikles normalt.
Fabriksarbejdere
Hvis man sammenligner mennesket
med en stor fabrik, så kan man sam-
menligne enzymerne med den stab af
arbejdere, der er ansat ved fabrikken.
For at nå den største produktion af
kvalitetsvarer, må hver gruppe arbej-
dere være specielt trænede, og der må
være et intimt samarbejde mellem de
enkelte grupper, så arbejdet kan fore-
gå hurtigt og gnidningsløst. Organis-
mens enzymer er netop indrettet på
denne måde. De er alle specialbyggede
til at udføre en lille del af arbejdet i
organismen. Men selv den bedste ar-
bejder bliver træt og må have en hvi-
lepause. Enzymerne bliver også træt-
te og må erstattes af nye. Derfor må
vi have de stoffer tilført, som bruges
til at danne enzymerne af. Man må
have tilført æggehvidestoffer, mine-
ralsalte og vitaminer, ellers kommer
der uorden i enzymernes arbejdsryt-
me med det resultat, at man bliver
syg. Gerda Dybdal.
Karmaissut entreprenørifdlo
suliait
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
Jespson-København
elektroteknlklmut tungaasut sånatltdlo nluveraermut sanaortomer-
mutdlo tung assut
16