Atuagagdliutit - 01.09.1960, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årttigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktlom: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Kornellussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Nielsen.
Julianehåb: Kæmner Sehestod, postmedhjælper Martin IlingivåKéK. NarssaK: Lærer
Peter Petersen. Iviglut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederiksluib:
Kæmnerassistent Arne Olsen, overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket
Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen.
Holsteinsborg: Butiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassi-
stent Richard Maule Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radiosondeass. Hove. Jakobs-
havn: Telbet. Mortensen, Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen. Claus-
havn: Udstcdsbestyrer Fritz Fencker. Vmanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket
Edvard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristian-
sen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfcr. Sdr.
Strømfjord: Knud Fischer.
Arsabonncment i Grønland 15 kr.
do. i Danmark 18 kr.
do. i udlandet 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre
pissartagaKarneK uk. Kalfitdllt-nunåne 15 kr.
do. Danmarkime 18 kr.
do. nunane avdlane 25 kr.
plstarineKarnerane: 60 øre
Nhngme slnerlssap kujatdliup naaiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Tilknytningen mellem øst og vest
Timup Kitånut katunigsså
rWI AN har kaldt Østgrønland for
Grønlands baggård, og helt urig-
tigt er det vel ikke, at den østgrøn-
landske befolkning i forhold til den
vestgrønlandske hvad nyordningen
angår har været en slags stedbørn el-
ler baggårdsbørn.
Årsagen hertil er dels landsdelens
utilgængelighed — den kan kun be-
sejles i tre af årets tolv måneder —
og dels politisk. For 70 år siden var
Østgrønland beboet af et uberørt
stenalderfolk med et sådant folks
skikke, som nok kunne forekomme
civilisationens repræsentanter barba-
riske. Der lever endnu i Østgrønland
folk, som kan huske, hvordan man af
nød var tvunget til at ombringe kvin-
der og børn, hvis deres forsørger var
udeblevet fra fangst. Andre i samfun-
det var simpelthen ikke i stand til at
forsørge dem. Der er et umådeligt
langt skridt fra denne survivel of the
fittest-mentalitet til den velfærdsstat,
vi kender. Det kan derfor ikke un-
dre, at man i Østgrønland har været
skeptisk over for nyordningen i Vest-
grønland.
I de senere år er der imidlertid sket
en ændring i østgrønlændernes ind-
stilling. De har fået syn for sagn, de
Grønlandsk retskrivning
Et af de mest yndede emner for
diskussion blandt den grønlandske be-
folkning, foruden fredningsbestem-
melser, er uden tvivl den grønlandske
retskrivning. De fleste er enige om, at
den nuværende retskrivning, der snart
er 100 år gammel, er for svær. I dag
er der højst 10 grønlændere, som kan
skrive deres modersmål fejlfrit, og
mulighederne for at flere unge grøn-
lændere lærer at skrive perfekt efter
den nuværende retskrivning er mini-
male, da skolebørnene i dag er nødt til
at lære mange flere fag, end tilfældet
var før.
Derfor er det glædeligt, at landsrå-
det gik ind for, at der nedsættes et
udvalg af eksperter med dansk og
grønlandsk deltagelse, der skal under-
søge mulighederne for revision af den
nuværende retskrivning. Man kan jo
ikke stampe imod udviklingen, også
hvad angår retskrivning. Alle grøn-
lændere ønsker at skrive deres mo-
dersmål fejlfrit, og man kan ikke
længere forsvare en retskrivning, der
kun er forbeholdt de udvalgte. På
A/G’s redaktion er man i dag nødt til
at omskrive så godt som alle ind-
sendte indlæg til fejlfrit grønlandsk,
før de går til sætning.
Man har i Grønland i mange år ven-
tet på, at der skulle dukke et sprog-
geni op, som ville være i stand til at
lave en ny retskrivning på et godt
grammatikalsk grundlag. Men ham
kan vi ikke længere vente på. Den
eneste løsning bliver, at det påtænkte
ekspertudvalg foretager en gennem-
gribende revision af den bestående
grønlandske retskrivning. Jo før det
sker, des bedre er det.
repræsentanter, der blev sendt til
landsrådet som observatører, og fhv.
minister Kjærbøls besøg i 1956 og den
nuværende grønlandsministers sidste
år, har også nok virket i positiv ret-
ning, og endelig har man jo også, når
alt kommer til alt, gennem konkrete
foranstaltninger i form af boligbyg-
geri og andet fået øjnene op for, at
denne nyordning fører noget godt med
sig.
Fangerrådet i Angmagssalik har
derfor fornylig på et lukket møde
drøftet spørgsmålet om tilknytning til
vest, og selv om der ikke fremkom
nogen udtalelse om tilknytningen, er
det klart, hvor det bærer hen. De væ-
sentligste indvendinger, man har nu,
er frygten for, at kommunalbestyrel-
sens myndighedsområde skal blive
indskrænket gennem en tilknytning,
at man f. eks. ikke som praktiseret
kan bevilge huse til folk uden om bo-
ligstøtte eller opkøbe motorbåde og
joller, før erhvervsstøtteudvalgets be-
villing foreligger. Endelig mener man
i Østgrønland, at det vil blive vanske-
ligt at finde en mand, som kan klare
sig i landsrådsforhandlinger med
vestgrønlænderen. Man er også bange
for, at der ikke bevilges kommunal-
bestyrelsen så mange penge som di-
striktsrådet i øjeblikket råder over.
Bl. a. mener man, at det overskud,
som nu henlægges til alderdomshjem
med videre, vil blive inddraget til an-
dre formål.
Over for disse og velsagtens også
mange andre betænkeligheder står et
stærkt ønske om, at østgrønlænderen
får samme retsstilling som vestgrøn-
lænderen, samme rettigheder og fri-
heder, kort sagt ligestilling således
som grundloven foreskriver. Man er
i dag i Østgrønland klar over, at en
sådan ligestilling kun opnås gennem
en tilslutning til det vestgrønlandske
landsråd. Østgrønlænderen har heller
ikke grund til at tro, at der vil blive
bevilget færre midler, hvis han hører
under landsrådet. Tværtimod vil der
være mulighed for øgede midler un-
der hensyn til landsdelens særbehov.
Med andre ord: det, distriktsrådet ta-
ber i myndighedsområde gennem til-
slutning, vindes gennem medlemsska-
bet i landsrådet og den deraf følgen-
de medbestemmelsesret i landsrådets
afgørelser.
Man har under forhandlingerne i
Angmagssalik søgt at dele spørgsmålet
om tilslutning i tre dele: Den følelses-
mæssige, økonomiske og praktiske si-
de af sagen. Det følelsesmæssige og
praktiske er man — såvidt det er op-
lyst over for os — gået meget let hen
over, hvorimod man i høj grad har
hæftet sig ved det økonomiske, hvil-
ket som bekendt også er tilstrækkeligt
til at sætte folks følelser i sving.
Det var ikke muligt at opnå fuld
enighed om en stillingtagen, og efter
en afstemning blev man enige om, at
spørgsmålet skal udsættes til efter
valget. I dag er ingen i Angmagssalik
direkte modstandere af tanken om
tilslutning, enkelte går helt ind for
Tuno Kalåtdlit-nunåta alångortånik
taineKartarsimavoK uniorpatdlå-
runångilardlume Kitåne piorsainer-
mut nalerKiutdlugo tunumiut tunug-
dliutitaussutut misigisimassarsimang-
mata.
tamatumunga pissutaussoK tåssa
Tunup tikikuminåinera, aussaunerane
Kåumatit pingasuinait umiartorfigine-
Karsinauvdlune åmale tamatumane
politikikut akingmivfiussut åssigingit-
sut. ukiut 70 matuma sujornagut tu-
numiut europamiut kulturiånit agtor-
neKarsiméngitdlat, sujumukartut pa-
singnigtarnerat maligdlugo perKarnit-
sunik ilerKOKardlutik. sulime Tunume
inoKarpOK méncat arnatdlo pilersor-
taerutut pingitsailivdlugit inuartari-
neKartarneranik erKaimangnigtunik.
taimaingmat pigsingnerujugssuvoK i-
noKatigingnut akornutauginalersug-
ssat taimatut pinenartarnerånit, må-
nåkumut kikut tamarmik oKitsunik
atugaKarsinaunigssåt isumagalugo år-
Kigssussinermut ikårsåmeK. taimaing-
mat tupigissagssåungilaK Kitåne nu-
tåmik årKigssussineK Tunume nalor-
nissornartoKartineKarsimangmat. tai-
måikaluartordle ukiune kingugdleme
tunumiut tamatuminga isumaKarfi-
gingningnerat avdlångorsimaicaoK,
landsrådimut sigssuertugssatut aut-
dlartineKartartut takussait pissutigi-
simagunardlugit åmale ministeriusi-
massup Kjærbølip 1956-ime tikerår-
nera månåkutdlo Kalåtdlit-nunånut
ministerip sujorna tikerårnera, ilor-
rånut suniuteKarsimagunardlune. ki-
sale boligstøttemik igdluliaussartuti-
gut årKigssussinertigutdlo avdlatigut
takuneicarsmaulersimavoK Kitåne nu-
tåmik årKigssussineK åssigingitsutigut
ajungitsunik nagsataKarsimassoK.
taimaingmat Angmagssalingme fa-
ngerrådime Kanigtukut matorKassu-
mik atautsimmerme Kitånut atåssute-
KarnerulernigssaK OKaluserineKarsi-
mavoK, måssalo tamåna pivdlugo er-
sserKigsumik OKauserissaKartoKångi-
kaluartoK, nalunarungnaersimavoic
suna sujunertarineKartoK. månåkut
tamatumunga akingmivfiunerussut
tåssa kommunalbestyrelsip fangerråd-
imit angnikinerussumik pisinautitau-
lernigsså, sårdlo boligstøtte sanerKut-
dlugo igdlugssanik sanatitsisinaujung-
naernigsså, erhvervsstøttemitdlo aku-
erssissutaussut saniatigut angatdlati-
tåriniagkanut piniutigssanutdio ang-
nikinerussunut kommunalbestyrelsi-
mit piniameK ajornarsinigsså. åmå-
taordle tunumiut nalornissorutigåt
Kitåne landsrådimut nagdlersusinau-
ssumik autdlartitagssamik navssårsi-
naunigssaK. kisale énilangatigineKar-
POK månåkut distriktsrådip aningau-
ssautaisut amerdlatigissunik kommu-
nalbestyrelsip aningaussauteKånginig-
sså, ilåtigut isumaKartoKardlune siv-
nerutut månåkut sordlo utorKait ig-
dluliomermut atomeKartut, pérneKar-
nigssåt avdlanut atugagssångordlutik.
taimatutdle nalornissortoKaraluar-
tOK angnertumik kigsautigineKarpoK
erKartussissoKarnermut tungassutigut.
tunumiut kitånisut pisanautitaulernig-
ssåt, tåssa inatsisine tungaviussune
agdlagsimassut nåpertordlugit. uvdlu-
mikut Tunume arajutsisimaneKångi-
laK taimatut naligigsitaulernigssaK
aitsåt anguneKarsinaussoK Kitåne
landsrådimut kåtunikut. taimatutaor-
dle tunumiut isumaKartariaKångitdlat
landsrådimut atalerunik aningaussa-
nik ikingnerussunik atugagssångortit-
sivigineKartalernigssamik. ilimagissa-
riaKarpordle aningaussat atugagsså-
ngortineKartartut amerdlaneruleru-
mårtut, pissariaKartitsineK nåpertor-
den, og de fleste hører under kate-
gorien „ved ikke“.
Der er ikke noget at sige til, at folk
står usikre over for noget, de ikke har
tilstrækkeligt kendskab til, og spørgs-
målet er, om det vestgrønlandske
landsråd ikke under en eller anden
form bør iværksætte en oplysnings-
kampagne i Østgrønland. Det haster
med tilknytningen. Allerede i dag er
Østgrønland underudviklet i forhold
til Vestgrønland, og for hvert år, der
går, bliver skellet endnu større og
vanskeligere at overskride.
dlugo. tåssa avdlatut oKautigalugo di-
striktsråde Kitånut kåtunikut angni-
kinerussumik oKausigssaKalersugssau-
galuartoK, tamåna angnenissungor-
dlune utertineKåsaoK landsrådip aula-
jangigaisigut peKatausinaulernikut
Angmagssalingme atautsimmerme
Kitånut atalemigssamik aperKUt pi-
ngasungordlugo ingmikortineKarsima-
vok: misigissutsinut tungassoK, ani-
ngaussanut tungassoK tamatumalo Ka-
noK iluaKutausinaunigsså. tusagkavut
nåpertordlugit misigissutsinut tunga-
ssut angisumik akingmivfigineKarsi-
mångitdlat aningaussanutdle tunga-
ssut angisumik nalornissorutigineKar-
simavdlutik, kisiåniliuna åma ani-
ngaussanut tungassut inuit misigissu-
sinik mikingitsumik aulaterissartut.
månåkut Kitånut kåtunigssaK ilua-
mik isumaKatigissutigineKarsinausi-
mångilaK, taissinikutdlo aulajanger-
neKarsimavdlune tamåna kinguarti-
neKaratdlåsassoK KinersissoKarémig-
ssåta tungånut. uvdlumikut Angmag-
ssalingme Kitånut kåtunigssamut a-
kerdliuvigsoKéngilaK, atausiåkåt aku-
erssorpåt ardlaKartudle åma naluv-
dlugo OKartardlutik.
tupingnångilaK inuit angnertumik
påsisimassaKarfigingisatik nalorni-
ssomartoKartisinaussarmatigik, tai-
maingmatdlo aperKutaulersimavoK
Kitåne landsråde, tunumiunik sukut
ardlåtigut påsisitsiniailersinåunginer-
sok kåtunigssamut tungassunik. kåtu-
nigssaK tuaviutariaKalersimavoK. uv-
dlumikut Tuno Kitånut nalerKiutdlugo
kingusingneroréKaoK, sumigdlo pisso-
Kångigpat ukiut tamaisa katataujar-
tuinartugssauvdlune.
imaKa kisame!
piniagagssat erKigsisimatitaunera-
tutdle- erKartorneKartuartoK, kalåtdli-
sut agdlautsivta artomarpatdlårnera,
kisame OKatdlisauginarane pimorut-
dlugo sulissutiginiarneKalerunarpoK.
landsrådime Kanigtukut akuerineKar-
poK agdlautsip avdlångortineKarsi-
naunigssånik påsiniaissugssanik, på-
sisimangnigtunik kalåtdlinik Kavdlu-
nånigdlo atautsimitoKamigssaK, tai-
matutaoK isumaKatigissutigineKardlu-
ne månåkut oKautsinut tungatitdlugo
udvalgiorérsume ukiamut atautsimi-
nigssaK agdlautsimut tungassut ang-
nertumik OKatdlisigineKarnigssånik
piarérsautaussugssamik.
nuénåjatdlangnångitsungilaK ag-
dlautsip månåkut atortussup igdler-
sorneKåinarsinauj ungnaemeranik på-
singnigdlune OKilisainigssamik avKU-
tigssarsiussinigssamut landsrådip a-
kuerssåmera. månåkut amerdlanernit
agssortorneKéngilaK agdlauserput u-
kiune kingugdleme 100-ne atorsima-
ssarput uvdluvtinut nalerKukungnaer-
simassoK, ineriartornerme kigailaKu-
tauginalisångikune. tamavta kigsauti-
gårput oKautsivta kukuneKångitsumik
agdlagsinaunigssåt, tamånalo pisinau-
lernaviéngilaK agdlauserput sukumi-
ssumik avdlångortineKångigpat, ilua-
Kutaunaviångilardlo agdlauseKåsa-
guvta inuit Kulit kisimik ilikarsinau-
ssanik.
agdlautsip avdlångortineKarnigsså
inusugtunut ilinialåraluardlugo itig-
kakujuartunut pinarane åmale atua-
gagssianik sulissussunut mikingitsu-
mik oKilisautaussugssauvoK, månåku-
me naKitigagssanik ilångutagssissar-
tut agdlagait tamardluinangajangmik
agdlarKingneKartariaKartarmata, Kav-
dlunåt iliorKaissugssat isumagalugit.
inuk KaKutigortumik piginåussusi-
lik encarsautigivdluagkamik agdlaut-
simik avdlångortitsissugssaK månåkut
utarKlnarsinaujungnaersimavarput,
agdlautsimigdlo OKilisainigssaK pissa-
riaKalersimavOK piårtumik, påsisi-
mangnigtut, pingårtumik kalåtdlit,
amerdlanerussut sujunersumik KanoK
itumik pitsaunerusoringningnerat nå-
pertordlugo, agdlauserpume ilikarsi-
nåungisarput igdlersuinåsagaluaruvti-
go avativtine igdlaruautigssåinångor-
tugssaugavta.
13