Atuagagdliutit - 01.09.1960, Blaðsíða 9

Seks danskere oppe på den
høj este top i Hamborgerland
Allerede første gang vi fik øje på
Hamborgerlands højeste tinde, beslut-
tede vi, at vi ville forsøge at nå op
på toppen. Efter planerne skulle det
først ske en af de sidste dage, vi var
på øen — når vi var kommet i god
form. Men som så ofte i Grønland
gik det helt anderledes end planlagt
— vi ville gerne have gode vejrfor-
hold under turen, og da vejret hurtigt
blev fint og syntes stabilt, startede
vi fra basislejren allerede den femte
dag efter ankomsten til Hamborger-
land.
Forinden var der gået omhyggelige
forberedelser. Efter indgående gransk-
ning af kort og luftfotografier blev
tre forskellige ruter drøftet. En af
dem gik ud på i vore to medbragte
småbåde at sejle om på nordkysten
af øen, lægge en lejr ved en gletscher-
sø, som vi allerede ved ankomsten
havde besøgt, og derfra gå over en
gletscher til selve toppen. For at ori-
entere os bedst muligt tilbragte vi en
hel dag med at studere bjerget fra en
mindre pashøjde nogle timers march
fra lejren og omkring 400 meter oppe.
Denne tur var samtidig et led i vor
konditionstræning og resulterede i be-
slutningen om at forsøge bestigningen
ad tindens syd-østgrat.
Skønt vi endnu ikke var i helt til-
fredsstillende form, kunne vi, af frygt
for at det gode vejr ikke ville holde,
ikke udsætte forsøget længere, og
søndag den 10. juli startede vi kl. 8
om morgenen i strålende vejr. Vi hav-
de været oppe allerede kl. 6, men som
det næsten altid går, tog forberedel-
serne med pakning og spisning (havre-
grød, stegt bacon og te) længere tid
end beregnet.
Det kræver stor omtanke at tage
det nødvendige og kun det med. I ryg-
sækkene havde vi foruden vort per-
sonlige udstyr proviant for et døgn,
to letvægtstelte, soveposer, fotografi-
apparater og det tekniske udstyr be-
stående af reb, isøkser, jernbolte, ka-
rabiner og en hammer. Endelig havde
en af os et 6 kg tungt filmapparat —
ham var der ingen, der misundte.
En hård lur
Vejen gik først og gennem en lille
dal med smuk og saftig vegetation af
polarpil, småblomster og mosser —
forbi et mindre vandfald til en glet-
schersø af en efter danske forhold
ukendt klarhed og med absintgrønne
og matblå farver. Herfra går terrænet
stejlt op gennem en forsænkning op-
fyldt af mægtige stenblokke, som
man forestiller sig om foråret er fyldt
med brusende smeltevand.
Vi var endnu i kendt terræn, men
valgte denne gang at gå højere oppe
på bjergsiden hen ad nogle brede
græsbånd. Fra pashøjden, hvorfra vi
tidligere havde studeret den valgte
rute, så vi ned på den smalle sø, der
på en lang strækning løber gennem
Hamborgerlands vestlige del. Herfra
ser man også en række småøer ud for
BRYDESEN
Jernst.Trk sort og brun
box herresko m. skind-
foer og Army Ȍler.
Fra 35-45 OCS5
Alle nr. ...3D
90 dag«»
garanti
Provinsordrer pr. efterkrav med returret
8MALLEGADE 12-14 - KBH. F.
Seks danskere har i sommer moret sig med at bestige bjerge i Ham-
bogerland, 50 km fra Sukkertoppen. De seks er de danske alpinisters
pioner, landsretssagfører Erik Hoff, kredslæge Jens Jensen, konstruktør
C. Berg-Sørensen, skrivemaskineforhandler Ib Rolf Pedersen, malerme-
ster E. R. Rasmussen og glarmester Krog Kløverfeldt. Her er Erik Hoffs
beretning om bestigningen.
øens sydspids og bag dem Davidsstræ-
det.
Efter et kort hvil og en lille for-
friskning bestående af fisk gletscher-
vand med koncentreret citronsaft, ro-
siner og chokolade måtte vi nedad
igen. Det er altid ærgerligt at tabe
højde på en bjergtur, men her var
det en nødvendighed for at komme
over til det lille klippeplateau, som vi
havde udset til vor lejrplads.
Vejen gik først gennem en lang og
øverst oppe ret stejl sne-rende og der-
næst på et langt stræk over en stor
ur. Det er muligt, at denne ur ikke
er så meget værre end mange andre,
men os forekom den ualmindelig ond-
skabsfuld og trættende — fuld af løs
jord, skarpe småsten, store stenblok-
ke og mosgroede glatte stenflader i
en uendelighed. Solen brændte
ubarmhjertig, og myggene plagede
værre end nogen sinde trods mygge-
balsam og myggenet. Sådan følte vi
det — men måske skyldtes det blot, at
dette var vor første vandring med de
tunge rygsække.
For varmt
Da vi efter 5 timers anstrengende
march endelig kunne kaste de tunge
rygsække på jorden ved lejrpladsen,
følte vi, at dette egentlig kunne være
nok for i dag. Næ, vor kondition var
sandelig endnu ikke helt i orden. Men
bevidsttheden om at have nået en eta-
pe på turen gav — i forbindelse med
et kraftigt måltid — glemsomhed
over for nyligt overståede strabad-
ser og lyst og mod til at fortsætte.
Stedet var velegnet for en højdelejr
med lidt smeltevand i en forsænk-
ning lige ved og med en pragtfuld
udsigt til en række smukke tinder,
gletschere, den lange indsø og, langt
pisiankit
mod sydvest, havet. Det vil sige, at
det så vi nu ikke meget af, dækket
som det var af et lavthængende, men
tæt skydække, sådan som man kan se
det fra en flyvemaskine i stor højde.
Vi stillede vore letvægtstelte op og
krøb ind i dem for at få et par timers
hvil inden selve klatringen begyndte.
Solen varmede så kraftigt, og teltene
var så tætte, at flere af os lå iført
kun et par lette underbukser. For-
ventningen og varmen i fællesskab gav
os kun lidt søvn.
Og så til tops
Klokken ca. 18 drog vi af sted, den-
den gang med små, lette klatreryg-
sække, hvoraf de to var konstrueret
og forfærdiget af ekspeditionens fin-
gernemme læge Jens Jensen.
De viste sig fuldt på højde med til-
svarende fabrikata fra kendte tyske
og østrigske firmaer.
Vi søgte straks over til en smal og
lang sne-rende, der førte op til en for-
sænkning i bjergsiden, hvorpå der
stod en større klippeformation af den
slags, der i alpinistisk sprogbrug kal-
des en gendarm. Umiddelbart til høj-
re for denne gendarm rejste det nøg-
ne fjeld sig op mod himlen.
Vi mente, at syd-østgraten måtte
kunne overses i hele sin længde, når
vi var kommet et stykke op i klippe-
væggen. Alle isøkser med undtagelse
af én blev efterladt ved gendarmen,
vi bandt os i rebet i to hold, og klat-
ringen begyndte. De første 6—7 m var
vanskelige, men førstemanden, vor
mest erfarne fjeldklatrer, løste ele-
gant dette vort eneste klatre-tekniske
problem på hele turen — mens film-
kameraet snurrede — og snart stod vi
alle — ikke på graten, men på en ny
gendarm. Stor skuffelse og søgen efter
ny vej.
Det var ikke let. Der var faktisk
ikke nogen regulær grat eller kam at
se — kun et virvar af rygge, forsænk-
ninger, glat af slebne fjeldsider og et
par snerender. Vi valgte en af disse,
fordi det oftest er den sikreste og
nemmeste vej op til en grat eller
bjergryg.
Da vi havde denne bag os, kom vi
på ny i tvivl om ruten, og det vedblev
vi med at være i lang tid. Her var
kort og luftfotografi til ingen nytte
— kortet er i alt for lille målestok, og
et bjerg ser helt anderledes ud på
nært hold end fra en flyvemaskine i
(Fortsættes side 20)
Fantastisksomden
I ÆGTE JAVA I
smager igennem
REN
KAFFE
K
EKSTRA
KRAFTIG
Hollandimiut kavfiliat
aserorterdluarsimassoK
kavfe akCisemeKangitsoK
ptkunardluinartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigissoK
nerissagssat mamartut
Journalistelev søges
Til Atuagagdliutit/Grønlandspostens redaktion i Godthåb søges
en mandlig eller kvindelig journalistelev til snarlig tiltrædelse. For
at komme i betragtning må ansøgeren have realeksamen eller an-
den dertil svarende eksamen og skal kunne både dansk og grøn-
landsk. En god radiostemme er ligeledes en forudsætning. Fra an-
sættelsesdatoen er der tre måneders prøvetid. Efter grunduddan-
nelse i Godthåb kan eleven forvente at blive sendt til Danmark til
videre uddannelse.
Skriftlig ansøgning på dansk og grønlandsk bedes sendt til
A/G's redaktør — Godthåb
avisiliornermut iliniartugssarsiorpugut
Atuagagdliutit/Grønlandspostip åmgssuissoKarfianut Nungmut,
avisiliornermut iliniartugssarsiorpugut angumik arnamigdlunit piår-
tumik ikufugssamik. ilmiartungorumavdlutik nalunaertugssat real-
skolime soraerumérsimassariaKarput, avdlatufdlunTt faimatungajak
soraerumérsimésavdlutik kisale kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo pisinåu-
savdlutik. taimatutaoK aperKutautineKésaoK radiokut nipigigsunig-
ssaK. uvdlormit ikuvfingmtt Kåumatit pingasut misiligtivfigssauput.
Nungme autdlarKautaussumik sungiusarérune iliniartugssaK Dan-
markimut nangikiartornigssaminik ilimasugsinåusaoK.
kajumigtut kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo agdlagdlutik nalunaerute-
Kåsåput A/G-p årKigssuissuanut, Nungmut.
9