Atuagagdliutit - 01.09.1960, Blaðsíða 3

Foran et folketingsvalg
Vi har modtaget :
Midt i en landsråds- og målsæt-
ningstid når rygtet om snarligt folke-
tingsvalg Grønland.. Både i den dan-
ske og grønlandske presse har der i
den senere tid været meningstilken-
degivelser for og imod konkrete kan-
didater. Stående over for et muligt
folketingsvalg er det ikke særligt op-
løftende at læse denne meningsud-
veksling. Man soler sig i nogle følel-
sesmæssige betragtninger imod en god
mand og diskuterer det betimelige i,
at en dansk kandidat repræsenterer
Grønland. Er det rigtigt at stille sagen
sådan op?
Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg
bør citere presseudtalelserne. Men i
dette tilfælde forudsættes de bekendt
i de kredse, som med vågen interesse
følger den „upolitiske" politiske ud-
vikling heroppe. I stedet for vil jeg
som en forhåbentlig ikke forudindta-
get observatør forsøge at nedfælde
nogle betragtninger, som efter min
mening ville være naturlige at gø-
re sig klart i en situation, de grøn-
landske vælgere ret uventet er kom-
met i. „Ret uventet" skriver jeg, fordi
intet i Gam’s afskedsartikler tydede
på en „god dag igen" under de nu-
værende omstændigheder. Nu ruller
lavinen, og jeg stiller mig selv det
spørgsmål igen angående den diskus-
sion, vi i øjeblikket er blandet ind i:
Er det rigtigt at stille sagen sådan op?
Jeg skal dog indledningsvis bemærke,
at jeg personlig intet har imod Mikael
Garn, hvilket understreges af en arti-
kel, jeg skrev i „Kalåtdlit" ved hans
afrejse fra Grønland.
Er det ikke rigtigere, om man i vo-
res nuværende situation i stedet for
at sole sig i følelsesmæssige betragt-
ninger gør sig klart, hvad man vil og
bør kræve af en grønlandsk folke-
tingsmand! Jeg finder det i hvert til-
fælde højst uheldigt og direkte upoli-
tisk, at man i Grønland i en situation
som denne åbenbart er tilbøjelig til at
stille det spørgsmål: Hvad har du la-
vet i de sidste 30 år? — Det naturlige
og nødvendige spørgsmål bør være:
Hvad vil du lave i folketinget? Det, vi
har brug for er nemlig en mand, der
følger en klar politisk linie, en mand,
som kan stå op og sige: „Jeg agter og
vil kæmpe for ....“.
Vi bør stille en mand, der agter at
lade sig opstille til folketingsvalg f.
eks. følgende spørgsmål: Hvordan ser
du på Grønlandsudvalgets kommis-
sorium, de amerikanske baser, dansk-
færøsk-grønlandsk samarbejde om
fælles erhvervsanlæg, grønlandsk ar-
bejdskraft i „Nordafar", lærlingeord-
ningen, 10-års reglen samt 25% fra-
draget, grønlandsministeriet kontra
fagministerier, det grønlandske sprogs
fremtid, forholdet mellem den mate-
rielle og kulturelle udvikling — for
blot at nævne nogle af de problemer,
der trænger sig på, og som i modsæt-
ning til vandforsyningsforhold et eller
andet tåbeligt lille sted i Sydgrønland
er af livsvigtig betydning for hele
Grønland. Ganske givet er det, at vi
ikke har brug for en mand, der ikke
er ganske klar over rækkevidden af
de nævnte problemer. Kampvalg, som
er afgørende for et valgs retfærdige
udgang, får vi ved at stille ovennævn-
te spørgsmål til kandidaterne og nøde
dem til at udtale sig!
For mig at se er det mindre afgø-
rende, om vi får en dansk eller grøn-
landsk folketingsmand. Det er heller
ikke afgørende, om vedkommende er
i stand til at fremsætte sine syns-
punkter i lige så elegant sprog som de
øvrige folketingsmedlemmer. Det af-
gørende må være en vid åndelig hori-
sont, sikkert overblik og sikkerhed un-
der debatterne om de forskellige
spørgsmål; er sikkerhed og trygheds-
følelse, desværre til dels umuliggjort
af den mindre heldige valgordning, vi
har i øjeblikket. Netop under sidste
landsrådsvalg oplevede vi aldeles ty-
delige eksempler på valgordningens
utidssvarende karakter; i en bestemt
valgkreds gik den ene af kandidaterne
af med sejren i kraft af ganske få søl-
le stemmers majoritet. Kan sådan en
mand føle, at han har vælgerne bag
sig?
Hvad nu, hvis vi havde en ordning,
hvor personlige stemmer er afgøren-
de? Så kan f. eks. en fagforenings-
mand, en fisker, en bestillingsmand
med støtte af en stærk og vel sam-
mentømret organisation af medlem-
mer i hele Grønland gå af med sejren
og kan føre en sikker og slagkraftig
politik med sikker overbevisning om,
at han har hele den store flok af or-
ganisationsmedlemmer bag sig.
Om de forskellige folketingskandi-
dater skal jeg afholde mig fra at ud-
tale mig. Jeg vil dog sætte et spørgs-
målstegn ved Gam’s kandidatur. I
kraft af sin uddannelse og hele sin
udvikling har han intet til fælles med
et bredt udsnit af sine eventuelle væl-
gere. Han er statsansat, og det vil ær-
lig talt være synd, hvis han skal ud-
sættes for chikane og andet vrøvl ef-
ter at have taget afsked med Grøn-
land på en måde, der hvad hjertelig-
hed angår søger sin lige i Grønlands
historie. Jeg bliver dybt skuffet, hvis
Gam vil udnytte den publicity, han
fik gennem afskeden til personlig, po-
litisk vinding. Gam har aldrig været
politiker, og — det er for mig uhyre
væsentligt — han er til års! Så kan vi
jo nok heller ikke komme uden om, at
når alt kommer til alt, så er det mere
naturligt, om vi har en grønlandsk
folketingsmand — vel at mærke, hvis
vi kan finde en mand, der vil følge en
forudlagt politisk linie med iver og
standhaftighed! En plads i folketinget
må aldrig anvendes som en belønning
for en lang og tro tjeneste, og det er
det, man åbenbart har i sinde at gøre
--- -------------
kungikunut niomuteKartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
KVALITETSVARER
overalt i Grønland
niorKutigssat pitsauv-
dluartut Kalåtdlit-
nunåne tamarme

i visse dele af landet. Politik er en
hård virkelighed. Her er der ingen
plads til politiske kandestøbere, hver-
ken af dansk eller grønlandsk oprin-
delse!
Jens Poulsen.

Danmarkime måkarma
niorKUtigineKarnerpaussoK
OMA
MARGARINE
3