Atuagagdliutit - 01.09.1960, Blaðsíða 6

Når hundene bliver
Docent dr. vetr. L. Wamberg beskriver i denne artikel symptomerne på
rabies og de foranstaltninger, man bør tage til undgåelse af sygdom-
men
Ved rabies eller hundegalskab for-
stås fortsat en smitsom sygdom, der
kan angribe både mennesker og en
lang række forskellige dyr deriblandt
hunde og ræve.
Selve smitstoffet er et virus. Dette
virus angriber først og fremmest ner-
vevæv, specielt hjerne- og rygmarv,
men smitstoffet (virus) findes også i
visse kirtler, specielt spytkirtlerne.
Rabies eller hundegalskab er en af
de alvorligste sygdomme, man kender,
da såvel mennesker som dyr der smit-
tes af den dør med praktisk taget
100°/os sikkerhed, da der ikke kendes
nogen medicin, der kan helbrede den-
ne sygdom.
Medens som nævnt rabies kan an-
gribe en lang række forskellige dyr,
så er det i arktiske egne — herunder
Grønland — kun hunde, ræve — må-
ske også isbjørne — samt mennesker,
der kan blive smittet.
I andre egne af verden, hvor der
forekommer flere vildtlevende dyre-
arter end i Grønland, dyrearter hvoraf
mange kan få rabies, er det vanske-
ligt, for ikke at sige umuligt, at ud-
rydde sygdommen, i sådanne egne af
verden dør der da også hvert år men-
nesker af rabies.
Smitstoffet, der udskilles med spyt-
tet, overføres praktisk taget udeluk-
kende ved bid, dels fra dyr til dyr,
dels fra dyr til mennesker.
Nu er det naturligvis ikke sådan,
at når et dyr med rabies bider et rask
dyr, så bliver det raske dyr nødven-
digvis smittet med rabies.
Smittespreder uden at være syg
Om det dyr eller det menneske, der
bliver bidt af et rabiessygt dyr får
rabies afhænger af, hvor dybt bid-
såret er, hvor på kroppen bidsåret
sidder (jo nærmere bidstedet er ved
større nervestammer, des mere sand-
synligt er det, at infektionen slår an),
og navnlig er det et spørgsmål, om
der føres inficeret spyt med ind i det
sår, der frembringes ved biddet.
Af mennesker der bides af rabies-
syge dyr, regner man således med, at
kun ca. 10% får sygdommen, men
hvor der er tale om bid fra f. eks.
hund til hund, er smitteprocenten væ-
sentlig højere.
Den tid (incubationstiden) der for-
løber, fra et dyr eller menneske er
blevet bidt, til sygdommen udbryder,
varierer betydeligt — fra få dage op
til flere måneder.
Før symptomerne begynder at vise
sig hos inficerede individer, kan smit-
stof imidlertid blive udskilt med så-
danne dyrs spyt i flere dage.
Smittede dyr eller mennesker kan
altså begynde at sprede smitten, flere
dage før de selv viser tegn på syg-
dommen. Dette forhold er naturligvis
af den største betydning, når man skal
udrydde sygdommen.
Dyr og mennesker, der er angrebne
af rabies, viser stærkt varierende
symptomer,
De første symptomer
Hos hunde er de første symptomer
ofte så vage, at man næsten kun har
på fornemmelsen, at hunden er syg.
Den er ikke, som den plejer at være,
den sidder måske ganske naturligt,
blot lidt uroligt og forråder sig kun
ved nogle trækninger ved ørene, ved
nogle rynker over øjenlågene og ved
et uroligt flakkende eller åndsfravæ-
rende blik, eller den bevæger sig hen-
ad jorden med hængende hoved og
hale og en ganske lidt svingende og
stiv gang, som om den var blevet for-
styrret i sin søvn og endnu halvt so-
vende søgte sig et andet hvilested, men
ser man nøjere efter den, vil man må-
ske bemærke, at dens blik er usæd-
vanligt mørkt og stift, at den under-
tiden strækker hovedet frem, som var
der noget, der generede den i svæl-
get, at den holder sit hoved lidt
skævt, eller den har lidt savl i mund-
vigene.
Sygdomstegnene
Sygdommen bemærkes oftest slet
ikke på så tidligt trin, men først når
tegnene er blevet tydeligere.
Man kan da iagttage, at hunden
kryber sammen, søger at gemme sig på
et mørkt sted, at den viser frygt, hy-
ler, snapper efter dem, der vil røre
den, ryster nervøst på hovedet og
— derfor er der
bedre træk i Cecil...!
— talmåitumik Cecil'it
mitdluaruminartteedr-
fiUt .. tl
— og så han
man smage den
gode tobak i Cecil..!
■ asulo tåssa Cecil’it tu
pasungnerrdrig-
dlutik
Cecil er altid
ensartet rullet...!
Cecil’it åssigtårdluartu
mik imussaussarputl
En Cecil er altid perfekt rullet, fordi tobaks-
mængden i hver eneste Cecil-cigarct kontrol-
leres elektronisk med brøkdele af milligrams
nøjagtighed. Det giver bedre træk i Cecil, og
man får den rette glæde af de fyldige og
mættende blended-'tobakker. Den lange Cecil
bliver mere og mere populær — det er den,
man glæder sig til, når dagens pauser nær-
mer sig ...
Cecil tamatigut imorivdluinartarpoK tåssame
Cecil-cigaritit tupartaisa åssigiårdluartQnig-
ssait nåkutigineKarKigsårtarmata. taimåitu-
mik Cecil mitdluaruminartCissarpoK sor-
ssangnångitsumik malungnardluartardlune.
Cecil’it takisht pisiarineKartaleriartuinarput
— tåssa sulinerup unikfitdlangnerane iki-
tagssatut KilanårineKartaramik ... aitsåme
Cecil tåssa ikitagssas.
-såerderfid filen Cecil. /
A/s Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri
Nørrebrogade 157 — København N — Telefon Central 9 78 (5 Ledninger)
pludselig skælver over hele kroppen.
Man kan se, at rabiessyge hunde sø-
ger bort fra de øvrige hunde, at de får
et stift, stirrende, mørkt blik i øjnene,
der kan være glansløse, ligge tilbage
i øjenhulerne, ligesom der kan være
flod, eventuelt pusblandet, fra øjne og
næse.
I mundvigene hænger ofte flager af
fråde (spyt). Kalder man på en sådan
hund, udstøder den måske langtrukne
hyl.
Syge hunde kan også ses løbende
rastløst og planløst rundt med hæn-
gende hoved og hals, der kan bemær-
kes synkebesvær og iagttages, at så-
danne dyr prøver at æde sten, træ
o. s. v.
I andre tilfælde bemærkes hoste og
hængende underkæbe (lammelse) som
de første symptomer.
Det er som det fremgår oftest ud-
præget, at syge hundes opførsel æn-
dres fra det normale, hvad enten æn-
dringen består i, at de virker sørgmo-
dige, lunefulde, nervøse, gnavne eller
ængstelige, eller de er påfaldende liv-
lige og muntre.
Der kan bemærkes tendens til
brækninger, strækning af halsen og
hoste, som indledning til og udtryk
for begyndende lammelse af svælget.
Angrebslysf
Under forløbet er det iagttaget, at
en syg hund kan finde på sanseløst
at styrte afsted måske til et andet be-
boet sted.
Ofte vil der efter et eller to døgns
sygdom udvikle sig tydelige tegn på
raseri og angrebslyst hos de syge dyr.
De bider efter alt, andre dyr, sten,
træ og prøver at angribe mennesker
o. s. v.
Der kan udvikle sig tydelig syns-
forstyrrelse, nedsat høreevne, bevæ-
gelsesforstyrrelser, kramper og lam-
melser, før dyrene dør efter et forløb
af sygdommen på fra 2—6 dage.
Selv om raserianfald, angrebslyst
og kramper er karakteristiske træk
ved rabies og ofte udløses i tilslutning
til specielle lyde: skud, tilråb, lyden
af rindende vand etc., så kan disse
symptomer også mangle, og døden
indtræde uden at — for rabies specielt
karakteristiske symptomer — har vist
sig hos de angrebne dyr.
Forholdsregler
Da det tiltagende antal udbrud af
rabies gennem de senere år må sættes
i forbindelse med det inden for sam-
men tidsrum tiltagende antal ræve in-
den for forsvarsområderne, søges ræ-
vene på forskellig måde fjernet fra
baserne.
Hvor slagsmål mellem syge ræve og
hunde bliver iagttaget, bør både ræve
(Fortsættes side 23)
STJERNEN*
- m izifød/aA uatMute
6