Atuagagdliutit - 16.09.1960, Qupperneq 7

Verdensfelttog
mod sulten
400 millioner mennesker får mad nok hver dag og har en forholdsvis høj
levestandard, men resten af jordens 2,8 milliarder sulter
De forenede Nationers levnedsmid-
del- og landsbrugsorganisation FAO
har fra 1. juli startet et verdensom-
spændende felttog mod sulten. Man
kalder det for „Frihed for sult“-kam-
pagnen, og den iværksættes som et
forsøg på at slå bro over svælget mel-
lem to af den moderne tids fænome-
ner: menneskets stadige sult og men-
neskets forunderlige udviklingsevne.
Kampagnen ledes af FAO’s generaldi-
rektør dr. N. R. Sen, og under hans
ledelse vil man prøve at komme mil-
lioner af mennesker til hjælp. I dag
er der en relativ høj levestandard i ca.
20 lande med en samlet befolkning på
højst 400 millioner af jordens 2,8
milliarder mennesker. I disse 20 lande
er levealderen i det sidste århundrede
forøget fra 25 til mellem 60 og 70 år.
Den menneskelige tilværelse er såle-
des forlænget med en hel generation,
fortæller dr. Sen. Denne forøgelse af
levealderen medfører også en forøgel-
se af de menneskelige kræfter, der kan
sættes ind på alle felter for menne-
skelig, kulturel, social og økonomisk
stræben. Det er en generel tilstand til-
vejebragt af en række kræfter og fak-
torer, som arbejder i mange kombi-
nationer på forskellige måder, men
med en faktor, der er fælles for alle:
en befolkning, der får god og næren-
de kost.
I modsætning til de ovennævnte
forholdsvis små grupper af lande
mangler en stor del af jordens befolk-
ning deriblandt det meste af Asien
og store dele af Det mellemste Østen,
Afrika og Sydamerika denne funda-
mentale forudsætning for menneskelig
indsats. Disse millioner mangler mad,
de mangler det primære materiale for
menneskelig udvikling, de lever under
et alvorligt og bestandigt handicap.
Der er mad nok
I de sidste par år har fødevarepro-
duktionen kun lige netop holdt sig
foran befolkningstilvæksten, 2% imod
1,6 i gennemsnit for hele verden, men
denne lille del af produktionen, der
ligger over befolkningstallet, er ikke
pitsaunermit pitsauneK
Forhandles af:
Oles Varehus Godthåb
jævnt fordelt over hele verden. De
iøjnefaldende overskud i produktio-
nen er navnligt opstået i lande, der
allerede har rigelig mængde af føde-
varer og derfor meget ofte opbygger
overskud, der ikke kommer ud til
forbrugerne, fordi de områder og be-
folkningsgrupper, der har brug for fø-
devarer, mangler penge til at købe
dem og til at producere dem. Der er
slet ingen tvivl om, at den videnska-
belige teknik og de behandlingsmeto-
der, der har skabt denne store over-
flod af fødevarer i de mere fremskred-
ne lande, kunne anvendes i de min-
dre fremskredne til en hurtig og om-
fattende forøgelse af fødevareproduk-
tionen, men forvisningen om sult og
underernæring er slet ikke et simpelt
spørgsmål om tekniske forbedringer
med henblik på større produktion. For
at resultaterne af den landsbrugs-
mæssigt anvendte videnskab og teknik
kan blive effektivt udbredt i alle de
dele af et mindre udviklet område,
hvor der hersker mangel, og for at
disse resultater kan absorberes varigt
og kumulativt i hele dette områdes
menneskelige og sociale struktur, må
der skabes visse økonomiske og insti-
tutionsmæssige betingelser. Blandt de
mest afgørende af disse er gode jord-
besiddelsesvilkår, tilvejebringelse af
tilstrækkelige afsætningsmuligheder
indbefattet andelsforetagender og en
generel stigende økonomi med den
rigtige balance i hvert land mellem
de forskellige økonomiske sektorer.
Der er også nogle beslægtede sociale
forudsætninger for en heldig udnyt-
telse i mindre udviklede lande af de
nye tekniske hjælpemidler og meto-
der. Disse indbefatter fremgang i ud-
dannelse og sundhedstilstand, således
at folk både kan forstå den nye tek-
nik og de nye metoder og have kræf-
ter og energi til at anvende dem.
Kampen mod sult og underernærings-
problemer må derfor være mangesi-
dig, og den må koordineres.
Angreb på 3 fronter
FAO foreslår at føre „Frihed for
sult“-kampagnen over tre brede fron-
ter: oplysnings- og uddannelsesfron-
ten, forskningsfronten og aktionsfron-
ten.
Kampagnen blev påbegyndt den 1.
juli i år og vil strække sig igennem
1965 med en verdenslevnedsmiddel-
kongres, der skal afholdes i 1963. Der
er planlagt et oplysnings- og uddan-
nelsesarbejde i de mere fremskredne
lande for at skabe en indsigtsfuld
forståelse og forstandsmæssig sym-
pati for de mindre fremskredne lan-
des problemer og behov. Inden for
disse sidstnævnte lande skal oplys-
nings- og uddannelsesarbejdet bl. a.
tage sigte på at skabe en bred almin-
delig forståelse for de veje til tek-
niske fremskridt, der venter på dri-
stig og tillidsfuld handling og særlig
forståelse for den mangfoldighed af
forskellige tekniske hjælpemidler og
metoder man skal vælge imellem.
Forskningsfronten skal virke for en
intensivering af problemernes løsning
med hensyn til den landbrugsmæssige
udvikling i de enkelte lande og områ-
der, og den skal på opfordring sørge
for etablering og støtte til nationale
planer med henblik på en landbrugs-
mæssig og økonomisk udvikling. Den
skal tillige søge at udarbejde særlige
projekter til suplering og intensivering
af de eksisterende planer.
Aktionsfronten skal så at sige være
kampagnens klimaks. Den skal søge at
bringe konkrete planer til udførelse i
Den lille fyr her har krav på mad hver dag — nukappiarånguan tåuna uvdlut tamaisa
nerissauartariaKarpoK
de enkelte lande, planer der skal
strække sig over hele levnedsmiddel-
produktionens område, fordeling og
forbrug og indeholde forslag til op-
muntring af købekraften i de sam-
fundsgrupper, der har størst behov for
mere og bedre mad.
Kampagnen iværksættes på to pla-
ner, det internationale og det natio-
nale.
Rejsning af mindesten for ArKaluk
Vi har modtaget:
Der står på hvert ældre nummer af „Atuagagdliutit“, at bladet
„er grundlagt 1. januar 1861“; nu har vi kun ca. fire måneder til-
bage, før dette blad fejrer et hundrede års-jubilæum.
For at gøre opmærksom herpå var der i fjor ved samme tid op-
taget et lille indlæg, en appel i A/G, hvori fire underskrivere ud-
trykte ønsket om læsernes medvirken til rejsning af en statue eller
buste af redaktør Lars Møller, Arkaluk, som i over 60 år, siden
grundlæggelsen af bladet, har været medarbejder og redaktør. Så
vidt jeg ved, har der siden offentliggørelsen været et par reaktio-
ner. Således har befolkningen i Jakobshavn indsamlet og indsendt
168 kr., det første beløb til indsamlingen, som vi, underskriverne,
er meget glade for. Vi tvivler slet ikke om, at enhver, der kender
den store og enestående indsats, Arisaluk har gjort i løbet af så
mange år for hele Grønland i oplysningens tjeneste, vil støtte tan-
ken, men på grund af manglende arrangementer, herunder mangel
på dannelse af lokale indsamlingskomiteer, har man alle andre
steder ikke vist den samme reaktion som jakobshavnerne.
Hvis man kan nå at rejse en statue, buste eller mindesten, hvad
det nu kan være, til næste år — det må vi jo så ganske afgjort
gøre — bør der snarest muligt være dannet en hovedkomite f. eks.
her i Godthåb, der skal tage sig af realiseringen af tanken. Der
kan være tale om, at denne komite bliver f. eks. udpeget af lands-
rådet eller af Godthåb kommunalbestyrelse eller måske af de inter-
esserede selv, og at man gør det samme i andre kommuner ved
kommunalbestyrelsens eller kulturudvalgets foranstaltning eller
måske af de interesserede selv. Jo tidligere det sker, des bedre.
Hvis afsløringen af den omtalte buste eller mindesten, hvad det
nu kan være, kan finde sted i løbet af sommeren 1961, må udfær-
digelsen af det påtænke være påbegyndt dette efterår, hvorfor det
er påkrævet, at der dannes en hovedkomite og lokale indsamlings-
komiteer snarest, og at hver familie, der får numre af „Atuagag-
dliutit/Grønlandsposten“ yder bidrag til pengeindsamlingen.
Nik. Rosing.
7