Atuagagdliutit - 16.09.1960, Síða 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, HøJagerveJ 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagsslortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Kornellussen. Sydprøven: Landsr&dsmedlem Jakob Nielsen.
Julianehåb: Kæmner Sehcsted, postmedhjælper Martin Ilingiv&KéK. Narssaa: Lærer
Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederiksliåb:
Kæmnerassistent Arne Olsen, overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket
Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen.
Holsteinsborg: Butiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godliavn: Overassi-
stent Richard Maule Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radiosondeass. Hove. Jakobs-
liavn: Telbet. Mortensen, Marius Sivertsen. Chrislianshåb: Jørgen Petersen. Claus-
havn: Udstedsbestyrer Fritz Fenclcer. Umanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket
Edvard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristian-
sen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Sdr.
Strømfjord: Knud Fischer.
Årsabonnement 1 Grønland 15 kr. pissartagaKarnea uk. Kalfttdlit-nunånc 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmnrkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunanc avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre
NCmgme sinerissap kujatdllup naniteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Lærermangel i Grønland
Kalåtdlit-nunane
ilmiartitsissugssaileKineK
^ LLE i Grønland kan vel være enige
om, at den mest fundamentale
forudsætning for en modernisering og
udvikling af det grønlandske samfund
er et godt skolevæsen med gode læ-
rere. I den henseende er man i Grøn-
land nået overordentlig langt på få år
— så langt at børnene i dag får bety-
deligt bedre startvilkår end blot deres
storebrødre og storesøstre måske fik.
En yderligere udbygning af skolevæ-
senet er på skoledirektionens program,
og den er også i høj grad nødvendig.
Ifølge skoledirektør Chr. Berthelsens
beretning for landsrådet viser en
prognose, man har lavet, at antallet
af børn i de grønlandske skoler alle-
rede i 1966 enkelte steder vil være
så stort som man tidligere regnede
med det ville være i 1984. Det drejer
sig for enkelte byers vedkommende
om en fordobling af antallet af skole-
børn inden for en seks års periode,
og statistikerne regner med, at der
fremover årlig vil være en gennem-
snitlig stigning i antallet af skolebørn
på 7,27 pct.
Det er ensbetydende med, at man i
det fremtidige skolebyggeri må tage
hensyn til dette behov, men det be-
tyder også, at man allerede nu må se
lidt nærmere på den lærerpolitik, det
grønlandske skolevæsen eller rettere
Ministeriet for Grønland driver. I sko-
ledirektørens beretning blev det nem-
lig oplyst, at man for første gang i
Grønland oplevede mangel på ud-
sendte lærere. Som årsag angav skole-
direktøren diplomatisk lærermangel i
Danmark, men vi mener nu ikke, at
det er den fulde sandhed. Skoledirek-
tionen i Grønland udgiver lejligheds-
vis et lille blad „Atuarfit Ilagitdlo" —
„Skole og kirke i Grønland", og dette
blad indeholder i et af sine sidste
numre en lederartikel, hvori det bl. a.
hedder:
„I et stykke af Soya er et lærerhjem
beskrevet kort: Lille, men fast ind-
tægt. Dette er lærerens normale be-
tingelser, men i Grønland er der efter-
hånden kun den lille indtægt tilbage.
Det faste er borte, og efterhånden fø-
ler mange sig utrygge. Det er uhel-
digt og specielt i en tid, hvor man el-
lers fra alle sider forsøger at skabe
større tryghed for lønmodtagerne.
Ud over at mange altså endnu ikke
kender deres egentlige ansættelsesfor-
hold, er det også beklageligt, at der
sker så mange fejl ved lønansættelser
og udbetalinger af honorarer. Det er
klart, at det må være næsten umuligt
at administrere, når loven ikke fore-
ligger, men også på områder, hvor der
findes regler og love, sker der gang
på gang fejl, så folk må kæmpe for
deres simple ret. Enhver må hele ti-
den følge vågent med i sine lønsager,
for man kan ikke her som andre ste-
der, under den offentlige administra-
tion, regne med, at man automatisk
får, hvad man skal have. Ikke fordi
nogen ønsker at snyde, naturligvis ik-
ke, men fordi administrationen på en
eller anden måde svigter. Det kan
nemlig ikke være meningen, at alle
skal være inde i alle love, bestemmel-
ser og satser, det må være administra-
tionens opgave. Før den nye lov kom-
mer, og det efterhånden bliver en be-
klagelig undtagelse, at man ikke får,
hvad man skal have, før bliver der
ikke ro. I dag er det desværre hver-
ken en undtagelse, eller noget man
beklager, hvis der sker fejl. Og uro og
uklarhed på disse områder kan direkte
og indirekte blive dyrt“, slutter bladet.
Det er blandt lærere i Grønland
almindelig kendt, at ovenstående kri-
tik så nogenlunde dækker situationen.
Der kunne nævnes eksempler på læ-
rere, som har været ansat i Grønland
i op til to år uden at vide, hvilken
løn de havde og uden at få den løn,
der retteligen burde tilkomme dem.
Det er klart, at en sådan løn- og
lærerpolitik i Grønland også rygtes
hjemover, og mon det ikke er en af
forklaringerne på, at det grønlandske
skolevæsen i år for første gang mang-
ler udsendte lærere. Når ministeriet
lader så meget gå i svang som tilfæl-
det er med hensyn til de udsendte læ-
reres ansættelsesforhold, virker det
just ikke animerende på tilgangen, og
da slet ikke i en periode, hvor den
ene kommune i Danmark efter den
anden driver overbuds- og sortbørs-
politik for at få lærere nok. Lærere i
Danmark er så stor en mangelvare, at
mange kommuner i deres overbudspo-
litik opfører små pragtvillaer med su-
permoderne, tekniske installationer for
at få andel i det antal ledige lærere,
der er på markedet. Ministeriet for
Grønlands lærerpolitik står i skrigen-
de modsætning hertil, og selv om man
ikke kan forlange eller forvente, at
ministeriet skal tage del i denne util-
talende overbudspolitik, kan man i
hvert fald forlange at de lærere,
der sendes til Grønland, får en ri-
melig og fair behandling. Det er
muligt, at der fra ministeriets side
ikke er tale om nogen bevidst politik
— vi håber ikke det er tilfældet —
men at der snarere er tale om efter-
ladenhed, men det forhindrer ikke de
alvorlige konsekvenser, det har fået
og vil få for det grønlandske skolevæ-
sen. Det må indtrængende henstilles,
at ministeriet i forholdet til de ud-
sendte lærere i Grønland lægger kur-
sen om. Ellers bliver lærermangelen i
Grønland endnu mere følelig end den
er i øjeblikket, og det er som bekendt
ikke blot noget, der berører lærerne
— det rammer hele samfundet.
inuit tamarmik isumaKatigissutigi-
sinaugunarpåt inuiait kalåtdlit nutå-
ngorsagaunigssånut ineriartornigsså-
nutdlo tungaviussut pingårnerssarigåt
atuartut pitsaussumik atuartitaunig-
ssåt iliniartitsissorigsårnigssåtdlo. ta-
matumunåkut ukiut ardlaKångitsut 1-
ngerdlaneråne angussaicartoKarsima-
KaoK, agdlåt angussarineicartoK ima
angitigisimavdlune mérKat uvdlumi-
kut Katångumingnit ingmingnit anga-
jugdliussunit pitsauneroKissumik atu-
alernermingnitdle atuartineKartardl u-
tik. atuartitsinermut tungassut sule
angnerunerussumik pitsångorsaivigi -
neKarnigssåt skoledirektionimit suli-
ssutigineKagssamårpoK, pissariaKaKa-
lunilume. skoledirektør Chr. Berthei-
senip landsrådimut nalunaerutåne o-
KautigineKarpoK nautsorssuinerit ma-
ligdlugit påsineKarsimassoK mérKat
kalåtdlit atuarfine 1966-ime atuartut
nunaKarfit ilåine atausiåkåne ima a-
merdlatigilersimåsassut 1984-ime tai-
matut amerdlatigilernigssåtut naut-
sorssutigineKarnerat anguneKarérsi-
måsavdlune. nunaKarfit ilåine atau-
siåkåne mérKat atuartut ukiut arfi-
nigdlit ingerdlaneréne uvdlumikornit
mardloriåumik amerdlåssuseKalersi-
måsåput. nautsorssuissut ilimagåt
mérKat atualertartut ukiune tugdliu-
ssune avguaKatigigsikåine 7,29 pet-
imik amerdleriartåsassut.
tamatuma kingunerisavå ukiune
tugdliussune atuarfiliortiternerne
mérKat taima amerdliartortiginerat
nautsorssutigissariaKarnigssåt åmalo
månamit Kalåtdlit-nunåne atuartitsi-
nerme pissortaKarfiup imalunit Ka-
låtdlit-nunåta ministereKarfiata ilini-
artitsissunut KanoK iliuseKarnera
angnertunerussumik misigssuivfigine-
KalertariaKardlune. skoledirektionip
nalunaerutåne taineKarpoK sujugdler-
mérdlune iliniartitsissunik Kalåtdlit-
nunånut autdlartitanik amigauteKar-
toKarsimassoK. skoledirektørip tama-
tumunga pissutaussutut Danmarkime
ilmiartitsissugssaileKineK taivå, uva-
gutdle isumaKångilagut tamåna kisi-
me pissussoK. Kalåtdlit-nunåne atuar-
fit pissortaKarfiata atuagagssiånguaK
„Atuarfit ilagitdlo" naKitertitarpå, a-
tuagagssiavdlo tåussuma sarKumer-
sut kingugdlit ilåne agdlautigissåne
pingårnerme ilåtigut ima agdlagaKar-
Pok:
atuagkiortup Soyap atuagkiaisa ila-
ne iliniartitsissup najugå naitsumik i-
ma agdlautigineKarpoK: mikissumik
aulaj angersimassumigdle akigssarsia-
Karput. tamåna iliniartitsissunut a-
merdlanerussunut atortineKarsinau-
vok, Kalåtdlit-nunånile akigssarsiaK
angnertungeKissoK kisime amiåkussu-
tut oKautigineKarsinaulerpoK. aulaja-
ngersimassoK pérsineKarpoK, atorung-
naersineKarpoK, amerdlaKissutdlo ta-
måna erKigsivérussutigiartuinarpåt.
tamåna iluardluéngilaic pingårtumik
erKarsautigigåine akigssarsiagssat sa-
pingisamik pitsaussumik tamanif år-
KigssussiviginiarneKarnerat ingerdlå-
niarneKartOK.
amerdlaKissut KanoK akigssauteKar-
titauvdlutik atorfinigtineKarsimaner-
tik ilisimångilåt, tamatumalo saniati-
gut åma ajussårutigissariaKarpoK a-
torfinigtineKarnerme akigssauserne-
Karnerne akigssarsiavdlo saniatigut
sulianut avdlanut tungassut pivdlugit
aningaussarsisineKartarnerne taima
amerdlatigissunik kukuneKartarnera.
inatsisinik malitagssaKartinago ing'er-
dlatsiniarneK ajornangajagtugssaung-
mat taima pissoKartarnera tupingnar-
patdlångikaluarpoK, maligtarissag-
ssatdle inatsisitdlo malitagssaugalua-
rångatalunit kukuneKartuarpoK, ag-
dlåt inuit pisinautitaunermingnut su-
nginerpånut tungassunut sorssugtaria-
Kalertardlutik. atausiåkåt akigssauti-
minut tungassut arajutsinavérsår-
KigsårtariaKarpait nålagauvfingmime
ingerdlåneKartutut avdlatut nautsor-
ssutigiuåinarneK ajornartarmat pi-
ssagssat erKaisitsissutigingikaluardlu-
git piuarnigssfit. imåingilaK sianinåri-
nigssaK kigsautigineKartOK, soruname
taimåitoKångilaK, KutdlersaKarfigdle-
una sukut ardlåtigut KanoK iliuseKå-
ngitsortartoK. isumagineKarsinåungi-
laK inuit tamarmik inatsisinik, aula-
jangersagkanik aningaussatdlo KanoK
amerdlatigissukutårtut akigssarsiari-
ssarnigssait ilisimasinåungilåt, tamå-
nale KutdlersaKarfiup suliagssarissa-
riaKardlugo. inatsisit nutåt atulersi-
nagit erKigsissoKarnaviångilaK. pi-
ssagssat erKordlugit måna KaKutigor-
ssuåinaK pineKartarput, taimalo pi-
ssoKartarnera utorKatsissutigineKåsa-
nane. erKigsivitdliorneK paitsivérung-
nerdlo — akigssautit tungaisigut —
piviussutigut piviussungitsutigutdlo a-
kisorujugssuarmik — angnertorujug-
ssuarmik — kinguneKarsinauvoK.
uvdlumikut angnågkanik mingnåg-
katutdle akigssarsiaKartitausinauneK
nåmagtumik tugpatdlersautigineK a-
jornaKaoK.
iliniartitsissut Kalåtdlit-nunåne na-
jugagdlit tamåkiussavigdlutik ilisima-
våt issornartorsiut matuma sujuliane
erKartorneKartoK iliniartitsissut Ka-
låtdlit-nunåne pineKarneråtut inga-
j agtussoK. erKartorneKarsinaugaluar-
poK iliniartitsissut ukiut mardluk a-
nguvdlugit Kalåtdlit-nunåne atorfe-
Karsimassut KanoK aningaussaKarti-
neKarnertik ilisimanago åmalo ani-
ngaussarsiagssamingnik pisimångitsu-
nik.
ersserKigdluinarpoK Kalåtdlit-nu-
nåne iliniartitsissut akigssauteKarti-
neKarnermikut taima pineKarnerat
DanmarkimisaOK åma tusarneKåsa-
ssok, tamånalo pissutausimånginerpoK
Kalåtdlit-nunåne atuartitsinermik su-
liaKartut ukioK måna sujugdlermér-
dlutik autdlartitanik nåmagtunik pig-
ssarsineK sapernerånut. iliniartitsi-
ssut autdlartitaussut atorfinigtineKar-
nerånut tungassut ministereKarfing-
mit taima susupagineKartigigpata ili-
niartitsissut Kalåtdlit-nunåliaruma-
nerånut ilapigtutaunaviångilaK, pi-
ngårtumik Danmarkime kommunit å-
ssiglngitsut iliniartitsissunik nåmag-
tunik pigssarsiniarnermingne ing-
mingnut Kångerniutitdlutik akig-
ssautinik isertortukut Kagfaissartit-
dlugit. Danmarkime iliniartitsissut i-
ma amigautigineKartigigput kommu-
nit åssigingitsut iliniartitsissut igdlug-
ssait pitsauvdluinartut atortulersor-
dluagaoKissut ugsagsårutigissarpait.
Kalåtdlit-nunåta ministeriaKarfiata i-
liniartitsissunik pigssarsiniarneranut
tamåna akerdliuvdluinarpoK, naugdlo
ministeriame taimatut iliniartitsissu-
nik pigssarsiniarnerme iluardluånge-
Kissume KångerniusseKatåunginigsså
piumassarissariaKaranilo ilimagissa-
riaKångikaluartoK piumassarissaria-
KarpoK ilimagissariaKardlunilunit ili-
niartitsissut Kalåtdlit-nunånut aut-
dlartineKartugssat iluamérsumik pi-
neKarnigssåt. imåisinauvoK ministe-
riap tungånit pissutsit taimåitut ilisi—
mavdlugit taimailiortoKångitsoK —
taimåitoKarnigssåme neriutigingilar-
put — imåineruvdlunile suliagssara-
luanik kinguartiterineK. taimåikalu-
artOK tamåna Kalåtdlit-nunåne atu-
artitsinermut angnertorujugssuarmik
suniuteKarérpoK suniuteKarumårdlu-
nilo. ilungersordlune Kinutigissaria-
KarpoK iliniartitsissut autdlartitat
pivdlugit ingerdlatsinine ministeriap
avdlångortisagå. taima pissoKångigpat
Kalåtdlit-nunane iliniartitsissut ma-
narnit amigautigineKarnerulisåput,
tamanitdlo naluneKångilaK tamåna i-
liniartitsissuinarnut tungassungitsoic
— inuiaKatigingnutdle tamanut suni-
uteKartugssauvdlune.
13