Atuagagdliutit - 16.09.1960, Side 18

Svigter Grundtvigs
fædreland Grønland?
Grønlænderne har stort behov for et større livsindhold, mener overlæge
dr. med. Viggo Clemmesen, der klager over, at man driver partipolitik
i Grønland
L--------------- -------------------------
Overlæge dr. med. Viggo Clemme-
sen, Næstved, har i egenskab af spe-
cialist i øjensygdomme været på rejse
langs Grønlands vestkyst nærmere be-
tegnet fra Holsteinsborg til Frede-
rikshåb. Efter hjemkomsten til Dan-
mark har han ladet sig interviewe til
„Næstved Tidende", og han siger: „Et
af mine hovedindtryk fra opholdet i
Grønland var dette, at man sporer en
dyb skuffelse over den måde, hvorpå
vore politikere tager de grønlandske
problemer. Det gælder både grønlæn-
- let og liflig ...
persingnardlunito puatdlarnartoK.
derne og mange herhjemme fra denne
del af Danmark, der har fået deres
virke deroppe. En grønlandsk folke-
tingsmand udtrykte det på denne må-
de: vi har heroppe et ordsprog, der
siger „man ser ikke det nære", og
det passer godt på politikernes hold-
ning over for Grønland i mange til-
fælde. Vi arbejder f. eks. nogle steder
med saneringsmodne sygehuse, hvad
man godt ved i det øvrige Danmark.
Partipolifik hører ikke hjemme her
Man føler i Grønland, fortsætter
overlæge Clemmesen, tristhed over at
konstatere, at politikere ligefrem dyr-
ker partipolitik på grønlandske
spørgsmål, som dog burde være hævet
over al politik. Man burde huske på,
når man beskæftiger sig med bevillin-
ger til underudviklede lande, at vi
selv i en krog af Danmark har et un-
derudviklet område og handle deref-
ter i højere grad end man gør. Be-
folkningsantallet i Grønland er stærkt
stigende og vil på 20—25 år være for-
doblet. Det kniber allerede stærkt
med skoler og lærere, og behovet på
dette område vil stige utroligt. Det
vil endvidere blive et stort problem
at få tilstrækkelige produktionsmidler
til den grønlandske befolkning i den
kommende tid. Det er også en udbredt
opfattelse, at vor presse ikke i til-
strækkelig grad bringer saglige oplys-
ninger om grønlandske forhold, op-
lysninger om Grønland burde indgå i
Extra size 40 øre pr. stk.
Standard size 32'lt øre pr. stk.
silarssuarme tamarme
pilernguneicartoK åma
måne Kalåtdlit-nunåne
den danske hverdag, så offentligheden
i højere grad blev informeret om livs-
forholdene deroppe.
Livsindhold contra alkoholisme
Der tales meget om alkoholismen i
Grønland, men dens tilstedeværelse er
jo ikke alene grønlændernes skyld, og
den er vitterligt et problem, hvor den
medfører social nød. Den virker i øv-
rigt meget forskelligt.
Jeg besøgte en koloni på 1600
indbyggere, hvor befolkningen var
driftig, velklædt, havde penge i
banken, spiste sund kost. Her var
ingen social nød på grund af al-
koholisme, hvad der derimod var i
et udsted på 4—500 indbyggere
med gode indtjeningsmuligheder.
Her var så godt som alle husene
saneringsmodne, og godt halvdelen
af husene havde kun eet rum,
gennemsnitsbelægningen var 6 per-
soner pr. rum. Her var trods god
gennemsnitsindtægt regulær nød
om vinteren, fordi man simpelthen
drak pengene op. I dette udsted
forekom 4 gange så mange friske
tuberkulosetilfælde som andet-
steds.
Når man bekæmper alkoholismen
og den sociale nød under sådanne om-
stændigheder, må man give befolknin-
gen noget i stedet, man må give den
livsindhold i form af forsamlingshuse,
åndelig føde, film, foredrag, under-
holdning, kort sagt give dem bedre
interesser.
Grundtvigs fædreland
Det er beskæmmende for Grundt-
vigs fædreland, at det kun er få ste-
der sådant findes i Grønland. Når
man bebrejder alkoholismens udbre-
delse, så må man betænke baggrunden
for denne tingenes tilstand og søge at
»SENNO«
B T
Druesennep
Delikat og kraftig
mamardlunilo
kimigtoK
Blauenfeldt & Tvede
bøde derpå. Der måtte dog kunne
skaffes mulighed for bevillinger til
sådanne formål, grønlænderne er jo
glade for de former for foreningsliv,
de hist og her kommer i forbindelse
med især i kolonierne, men folk ude i
udstederne har også et behov herfor,
og i udstederne er tilstandene ofte
stærkt afhængige af, hvordan de le-
dende familier på stedet er. De øver
stor indflydelse i den ene eller den
anden retning.
Store forpligtelser
Vi har store forpligtelser over for
grønlænderne, forpligtelser til at
hjælpe dem til at komme videre, og
det er for mig ufatteligt, at der over-
hovedet kunne rejses tvivl om beti-
meligheden af, at der rejses en høj-
skole i Grønland, da dette spørgsmål
behandledes herhjemme. Der bygges
meget til industrien deroppe og også
en del boliger, men der må mange
flere til. Vi må skaffe udveje for at
give grønlænderne livsindhold, og vor
presse må give befolkningen herhjem-
me mere oplysning om de faktiske
forhold.
Behov for en fast øjenlæge
Om sit arbejde på den grønlandske
vestkyst, fortæller overlæge Clemme-
sen, at han nogle steder havde kon-
sultation på et sygehus, andre steder
i en skole, i en jordemoders daglig-
stue, på en sygeplejerskes kontor eller
hvor det nu kunne falde. Han med-
bragte fra København nogle kasser
med instrumenter, hvoraf en del blev
efterladt i Grønland. Forud for sit
komme gav han telegrafisk meddelel-
se om det, og når han ankom, fast-
sattes tid og sted for konslutationen,
og så kom de, der havde behov eller
tid. Overlægen oplyser, at der forekom
særlig mange tilfælde af bygnings-
fejl og mange måtte have stærke bril-
ler. Disse mennesker havde aldrig
kunnet se klart, fortæller han. Et sted
havde 50 af 82 patienter til brillebe-
stemmelse bygningsfejl, og der ligger
et stort arbejde og venter på øjenlæ-
gerne. Man burde kunne sende flere
derop og hyppigere. Jeg kom til ud-
steder, siger han, hvor der aldrig
havde været en øjenlæge. Der er i øv-
rigt den vanskelighed ved at lave
briller til grønlænderne, at deres næ-
serygge gennemgående er så lave, at
det er svært at tilpasse brillestel til
dem.
Godsrekord på 55.000 t
for at forsyne Grønland
Grønlandske Handel har måttet chartre et betydeligt antal skibe
Den kongelige grønlandske Handel
sætter i år ny godsrekord i forsynin-
gen af Grønland. Der disponeres ud
fra en godsstigning på I0”/o i forhold
til i fjor, så man kommer op på en
transport på rundt regnet 55.000 tons.
Ialt gennemføres i løbet af besejlings-
sæsonen 70 afsejlinger fra København,
dertil kommer nogle afskibninger af
kul fra England og af salt fra Spanien.
For at kunne klare de store gods-
mængder har Handelen indsat alle si-
ne skibe. Derudover har det været
nødvendigt at chartre et betydeligt
antal fremmede skibe, i øjeblikket er
17 skibe tilhørende private rederier
i Grønlands-fart for Handelen, deraf
de lO i atlanttrafik og 4 i kysttrafik.
Blandt de chartrede skibe er 3 mindre
norske sælfangerskuder, mens resten
er danske. Rederiet J. Lauridsen alene
har 4 skibe beskæftiget i denne fart.
Rederiet har desuden skibe beskæfti-
get med udskibning af bly- og zink-
koncentrat fra Mestersvig for Nordisk
Mineselskab.
WWW
TRE *

- KULTIUSSAMIK PUGAK’
PIUMÅNEK’AK’ISSOK’
- GULDFOLIE EN RIGTIG SUCCES
18