Atuagagdliutit - 01.10.1960, Qupperneq 9

I
Luksus-skønhedssæben
med den fornemme
franske duft
til almindelig pris!
: NY LECITON tupingnainar-
tumik sunisinaussuinik lecit
hinimik inusugtut aminitar-
^ tumik akulik.
Kaxorsaut pinersinartoK pitsagssu-
aK franskit tipigigsuliatut tipilik
avdlanit akisuncrungivigpoK!
Hl dl S B ttE 2
• •’ •.
- giv Deres
gode
lysbilleder
en god
gengivelse?
SÆSONENS ENESTÅENDE SÆBE-NYHED
ukioK måna KaKorsautit pitsaunerssåt
Arbejdspresset i Grønland er
mange gange urimelig stort
Folk har jo en forbavsende opfaffelse af, at tingene bliver gjort af sig
selv. Man overser ganske, at hvis de pågældende mennesker ikke var
der, så skete tingene ikke, siger P. H. Lundsteen
Grønlands hjemvendte tidligere
landshøvding P. H. Lundsteen er af
„Dagens Nyheder" blevet interviewet
om Grønland og hans personlige op-
fattelse af tingene. Bladet spørger bl.
a.:
— Hvilket problem er det største i
Grønland i dag?
— Måske undervurderer man lidt
betydningen af det, man kalder „in-
vestering i mennesker". På det om-
råde håber jeg, man kan se en ud-
vikling i fremtiden!
— Er Danmark en dygtig koloni-
stat?
— Nu skal De holde op! I forhold
til hvad man ser af koloni-admini-
stration andre steder, har jeg ondt
ved at tro, at nogen har gjort det
bedre end den måde, hvorpå den dan-
ske stat har administreret sine anlig-
gender i Grønland. Og de principielle
retningslinier, man har arbejdet efter,
har været af en sådan art, at man har
afgørende grund til at tro på et virke-
lig følt fællesskab mellem befolknin-
gen i Grønland og den øvrige danske
befolkning.
Men man må også gøre sig klart, at
de opgaver, der findes i Grønland, er
meget krævende, og at man stadig må
holde sig de specielle grønlandske for-
hold for øje. Desværre er der nogle,
der frygter det arbejde — og ikke
mindst de udgifter, som i hvert fald
en overgang må afholdes for at bringe
Grønland å jour. Jeg er nu tilbøjelig
til at mene, at man skal passe på ikke
at være for kortsynet. For helt bortset
fra, at Danmark har en naturlig for-
pligtelse til at udbygge Grønland cg
sikre den grønlandske befolknings le-
vevilkår, helt bortset herfra tror jeg,
der er hold i den talemåde, som går
ud på, at Grønland jo ikke alene areal-
mæssigt, men også politisk og øko-
nomisk gør Danmark til et større Dan-
mark. Jeg tror, at man engang frem i
tiden vil kunne få et Grønland, der
økonomisk nogenlunde kan hvile i sig
selv.
Men herudover kommer alle disse
umålelige forhold, som må være til
gavn for hele landet. Grønlands place-
ring i verdens-altet har jo i de sene-
ste år vist sig at være overordentlig
betydningsfuldt, og man må også reg-
ne med, at fiskerigdommene i Grøn-
lands-havet har økonomiske mulighe-
der, som vil komme hele det danske
samfund til gode.
Men her taler jeg jo ikke om eet,
to, tre eller fem år. Udbygger man et
land som Grønland, så vil resultaterne
først kunne vise sig i løbet af menne-
skealdre. Hermed er ikke sagt, at der
ikke allerede nu er opnået resultater
— det er der. Men vi er ved et van-
skeligt punkt.
Arbejdspressef urimeligt stort
— Hvilke kvalifikationer bør em-
bedsmænd i Grønland være udstyret
med?
— Hvis embedsmænd og funktionæ-
rer er gode, dygtige og ansvarsbevid-
ste mennesker, der interesserer sig for
det arbejde, de har med at gøre, og
interesserer sig for de mennesker, de
får med at gøre, som kunder og som
medarbejdere, så vil de pågældende
normalt kunne klare sig i Grønland.
Grønlænderne lægger vægt på, at folk
gør et godt stykke arbejde, og at de
optræder ordentligt. Mennesker, som
forstår det, og som hernede er kendt
for de egenskaber, vil blive vel mod-
taget i Grønland.
— Er det egenskaber, man så virke-
lig møder deroppe?
— Jeg synes, der er forbavsende
mange, der har dem. Dermed være
ikke sagt, at alle har dem. Men det
må erkendes, at der stilles meget sto-
re krav. De skal ikke alene være op-
mærksomme på de mange misforståel-
ses-muligheder af sproglig art, de skal
også være opmærksomme på de mis-
forståelses-muligheder, der ligger i, at
de oplysningsmæssige forudsætninger
i vidt omfang er forskellige. Man taler
ikke alene forskelligt sprog, man taler
også — uden at man er helt klar over
det — om forskellige ting, fordi de
begrebsmæssige forudsætninger kan
være forskellige.
— Er der for mange embedsmænd i
Grønland?
— Hvis et arbejde skal udføres, så
må man ha’ de folk, som er nødven-
dige til at udføre dette arbejde! Og i
forhold til de opgaver, der er, og så
forskelligartede, som de falder ud, så
er der nærmest for få mennesker til
at udføre arbejdet i Grønland i dag.
Arbejdspresset er i mange tilfælde al-
deles urimeligt stort. Det hænger sam-
men med, at mange funktioner nød-
vendigvis må varetages af personer,
som har med forskelligartede spørgs-
mål at gøre og beskæftiger sig med
mange og uopdyrkede områder. Her-
nede går man jo blot om hjørnet for
at få fat i en specialist. Hvis vi i
Grønland skulle ha’ specialister på al-
le områder, så tør jeg nok sige, at vi
skulle have mange mennesker derop
— lad det så blive offentlige embeds-
mænd eller private!
I øvrigt har folk jo en forbavsende
opfattelse af, at tingene bliver gjort
af sig selv. Man overser ganske, at
hvis de pågældende mennesker ikke
var der, så skete tingene ikke!
Grønland vil ud af tremmerne
— Har „Hans Hedtoft“-katastrofen
(Fortsættes side 19).
A. & H. MEYER
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade I. København SV.
Skibsegetræ, Fyrretræ, Lærk,
Bøg m. m.
orpit mångertut umlarssualiomer-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, lri&sugssiagaaat,
avdlatdlo
renser*
farveri
Kalipausissarfik
salissarfigdlo
Indlevering 1 Grønland
„OLES VAREHUS", GODTHÅB
Esbjergip stiputaussanik niorKutcKarfia
nangminfirdluta nunamit avdlanit pisi-
ssarpugut — kataloge akeuångilas
Kal&tdlit-nunfine nunaKarfingnit
tamanit plnlarfigineaartarpugut
NY LECITON indeholder
tilmed lecithin, vidunderstof-
fet, der kendetegner al ung,
smuk hud.
9