Atuagagdliutit - 01.10.1960, Qupperneq 12

Læserbreve
“ KLIP
X
»De fine huses tragedier«
Vi har modtaget:
Under denne overskrift bragte
„Grønlandsposten“ den 25. august en
leder, hvor man omtalte det forstem-
mende i, at mange boligstøttelåntage-
re ikke var i stand til at afdrage de
lån, som de havde stiftet for at få nye,
store, dyre huse.
Lad mig først for at undgå enhver
misforståelse præcisere, at spørgsmå-
let om boligstøttehusenes størrelse,
standard og udstyr ikke afgøres af
GTO, men af boligstøtteudvalget, og
jeg kan derfor ikke indlade mig på
nogen diskussion om dette problem.
Det er endvidere i bekendtgørelsen
om støtte til boligbyggeri fastsat, at
boligstøttehusene i Grønland skal be-
stå af mindst 2 rum.
Jeg forstår godt, at man kunne øn-
ske sig husene væsentligt billigere, end
de er i dag, og ingen er vel mere in-
HVORFOR?
Det ville være interessant at få op-
lyst, med hvilken motivering KGH be-
regner sig et gebyr på 5% for omveks-
ling af fremmed mønt til danske kro-
ner.
Endnu mere interessant bliver for-
holdet, når man er bekendt med, at
KGH på hotellet i Sdr. Strømfjord —
hvor det drejer sig om virkelig be-
tydelige omvekslinger — ikke bereg-
ner sig de 5°/o.
F. eks. omveksles en dollar i Sdr.
Strømfjord til kr. 6,90 (sælgerkursen),
men alle andre steder i Grønland til
kurs 6,55 pr. dollar.
Den officielle kurs i Danmark
(landsdelen Grønland undtaget) er for
De unge og kajakken
Vi har modtaget:
Jørgen Olsens udtalelser om forhol-
dene i fangerdistrikterne i Upernivik
og UmånaK distrikter er ganske vist
blevet kommenteret fra UmånaK, men
da der ikke er fremkommet nogen
kommentar fra udstederne ,ønsker jeg
at fremsætte følgende:
De er ked af, at de unge efterhån-
den har tabt interessen for kajakken.
Det er kedeligt, at De har misforstået
de faktiske forhold. Her i K’aersut er
halvdelen af fangerne med kajak unge
mænd. Det er kedeligt, at De havde
holdt kun Deres ene øje åbent og kun
set de ældre fangere med det. Havde
De holdt begge Deres øjne åbne, havde
De også set de unge fangere.
Under Deres ophold i UmånaK var
der ingen sæler. De kunne måske og-
så engang imellem sige, at De ikke
har telegrammer at ekspedere på De-
res arbejdsplads. Vi har nu masser af
sæler. Her i K’aersut blev der fanget
493 sæler fra juli til og med 14. au-
gust, og det var en ung mand, der fan-
gede de fleste sæler.
Pavia Nielsen,
K’aersut, UmånaK.
tiden 689V2 øre, men det gør jo kun
sagen endnu mere pikant. Vi ser altså,
at man det ene sted (Sdr. Strømfjord)
øjensynligt taber på omvekslingen,
medens man andre steder beregner sig
en urimelig betaling, nemlig kr. 0,35
pr. dollar.
Nu kan det jo tænkes, at KGH til
en afveksling er så snedige, at man
sælger de indkomne dollaser til en
privat vekselerer, hvorved vindes
nogle få ører. Eller hvis man er end-
nu mere snedig og benytter de ind-
komne dollaser til en privat konverte-
ring og betaler importerede varer i
dollar til videresalg i KGHs butikker.
Herved opnås en yderligere gevinst på
nogle få ører.
Når man i forvejen driver en Eb-
berød bankvirksomhed, der koster
samfundet hundrede tusinder kroner
alene i rentetab, hvortil kommer ad-
ministration, hvorfor kan man så ik-
ke være så large også uden for Sdr.
Strømfjord at beregne et beløb, der
svarer til de faktiske omkostninger
ved omvekslingen og den formodede
mikroskopiske risiko forbundet med
et eventuelt kurstab?
Man har indtrykket af, at vi i mod-
sætning til Sdr. Strømfjord ligger
uden for lands lov og ret, eller at man
mener os i så ringe kontakt med om-
verdenen, at vi er nemmere at tage i
skægget.
For nogen tid siden hørte vi i Ak-
tuelt Kvarter en repræsentant fra
KGH, der var i besiddelse af ikke så
lidt humoristisk sans. Vedkommende
sagde bl. a.: (til oplysning for dem,
der ikke vidste det i forvejen) citat:
Den kongelige grønlandske Handel er
til for vores allesammens skyld citat-
til for vores allesammens skyld, citat-
vide dette, kunne man passende be-
nytte lejligheden til at omsætte et af
de tid efter anden fremsatte reklame-
brøl i praksis.
PS. Kan det tænkes, man admini-
strerer efter et cirkulære fra kong
Arons tid og har overset et cirkulære
af nyere dato?
Navnet tilbageholdes af red.
For tidligt med
prisdifferentiering
Vi har modtaget:
Jeg vil herved på fisker- og fanger-
befolkningens vegne i Iginiarfik kom-
mune fremkomme med erhververnes
mening om prisdifferentieringen. Vi er
slet ikke tilfreds med den ordning.
Fiskeriet drives på samme måde alle
vegne, behandlingen af fisken er også
ens. Bådetyperne er også de samme.
Det samme er tilfældet med landings-
stederne og anlæggene i land.
Men det er utilfredsstillende, at fi-
skeriet går i stå i højsæsonen, fordi
anlæggene i land ikke kan aftage fle-
re fisk. Fiskerne mister gode fiske-
dage på den måde og går glip af de
penge, som de skulle bruge til at af-
drage hus og båd med.
Til efteråret, når priserne på grøn-
landske produkter fastsættes, må man
forlange, at man ikke tilsidesætter fi-
skernes ønsker. Man må passe på, at
fiskerne ikke igen bliver taget ved
næsen.
Prisdifferentieringen gælder i Ege-
desminde kommune, men derimod ik-
ke i Kangatsiak kommune. Kangat-
siak kommune har den største ind-
handling i Egedesminde distrikt. Ord-
ningen må også gælde for Kangat-
siak kommune.
Prisdifferentieringen kan mere gøre
skade end gavn, sådan som den prak-
tiseres i øjeblikket. Fiskerne får be-
tænkeligheder ved at søge fisken, hvor
den findes, når de ved, at ordningen
ikke gælder på de fiskerige steder.
Derfor synes vi, at det er for tidligt
med ordningen.
Vi vil også foreslå, at prisen for
sælskind stiger.
På fangernes og fiskernes vegne
Jørgen Frederiksen.
Billede fra Peter F. Heering’s plantagevirksomhed. Hvert fad rummer ca. 12.000 liter. — assiliaK una Peter F.
Heeringip nautitsiviutånit tigussauvoK. ndpartaussarssuit tamarmik ingmikut 12.000 liter migss. imaKarsinåuput
teresseret end vi selv i at bringe pri-
serne ned. Man skal imidlertid være
opmærksom på, at når man skal have
et hus af en vis størrelse og bygnings-
mæssig kvalitet, må man betale her-
for. For at sætte sagen på spidsen,
kan det eksempelvis anføres, at man
som bekendt ikke kan købe en motor-
båd til samme pris som en jolle.
Tanken om at skaffe befolkningen
specielt billigere boliger har været
fremme flere gange, og der er også
gjort visse forsøg i denne retning.
Man må vist desværre konstatere, at
disse stort set alle er faldet negativt
ud. Eksempelvis kan jeg nævne, at
man for nogle år siden i Kuvdlor-
ssuaK opførte en række billige små 1 -
rumshuse, hvor den håndværksmæs-
sige udførelse var primitiv, og hvor
befolkningen selv skulle yde et væ-
sentligt bidrag til husenes opførelse,
bl. a. ved at bygge græstørvsmur op
omkring den af håndværkerne opførte
„trækasse". Det skal med det samme
erkendes, at den håndværksmæssige
kvalitet nok var drevet lovligt langt
ned, men befolkningens egen indsats
lod meget tilbage at ønske. Såvidt jeg
erindrer, er kun et par huse fuldført
af ejeren. Byggeriet har givet anled-
ning til idelige besværinger fra be-
folkningens side, og det må vist siges,
at man har tabt lysten til igen at for-
søge sig med denne form for byggeri.
Det er så meget desto kedeligere at
måtte konstatere dette, som netop be-
folkningen i de fattige distrikter kun-
ne gøre meget til billiggørelse af byg-
geriet, hvis de selv virkelig gik ind for
at medvirke væsentligt ved opførel-
sen af deres egne huse.
I den samme ledende artikel opfor-
dres GTO til at tegne endnu billigere
typehuse end dem, man har i øjeblik-
ket. Jeg kan i denne forbindelse op-
lyse, at vi arbejder med dette spørgs-
mål, men jeg tror ikke, at man skal
vente sig alt for meget af projekterin-
gen af de nye typer, med mindre man
vil gå ind for mindre typer af en mere
primitiv standard. Hvis man ser på
konstruktionerne i de gængse bolig-
støttetyper, må man vist indrømme,
at de næppe kan gøres meget simple-
re. Dersom man skal opføre et hus,
som er så solidt, at det ikke går til
grunde i løbet af ganske få år, kan der
nok ikke slækkes meget på den hånd-
værksmæssige kvalitet, som vi anven-
der i dag.
Endelig foreslår lederen en stan-
dardisering af bygningsmaterialerne.
Jeg går ud fra, at redaktøren hermed
tænker på elementbyggeri, hvor man
opfører husene af ensartede færdig-
fremstillede bygningsdele. Jeg må des-
værre oplyse, at det i byggekredse er
den almindelige overbevisning, at man
ikke opnår nogen billiggørelse ved
elementbyggeri, men at denne form
for byggeri kun kan medvirke til en
hurtig opførelse med en forholdsmæs-
sig større anvendelse af ufaglært ar-
bejdskraft.
Den vej vi følger for at bringe pri-
serne ned på boligstøttebyggeriet er,
som det vil være alle bekendt, i videst
mulig udstrækning at lade de private
mestre opføre husene. Vi har haft den
glæde at konstatere, at de private me-
stre i stigende udstrækning overtager
dette byggeri. Jeg kan nævne, at me-
strene i 1958 opførte 89 boligstøttehu-
se, mens de i 1960 opfører 179 bolig-
støttehuse. De private mestre vil jo
være i stand til at udføre arbejdet
billigere, når de arbejder med lokal
arbejdskraft, mens GTO selv må be-
nytte den dyre udsendte arbejdskraft,
hvor man foruden arbejdslønnen har
udgifterne til rejser, forplejning, ind-
kvartering o. s. v.
Gunnar P. Rosendahl
12