Atuagagdliutit - 20.04.1961, Blaðsíða 10

zzLYTT E R rapporten m
Mandag 3. april: 2. påskedag. To timers
salmer i ønskekoncerten, to timers danse-
musik bagefter. Og ind imellem læste Kjæ-
rulff-Schmidt „Konfirmationen44 af Flem-
ming Bergsøe, et meget morsomt stykke.
Anden påskedag kan således siges at have
været præget af to modstridende tenden-
ser: stadig påske på den ene side — løs-
sluppenhed efter helligdagene på den an-
den.
Tirsdag 4. april: Ole Johannesens andet
foredrag om Indonesien var lige så spæn-
dende som det første. Vi hørte om Soekar-
no og hele løsrivelseskampen fra hollæn-
derne efter anden verdenskrig — og om
de kæmpemæssige vanskeligheder, der kan
tårne sig op for et nyt, stort, frit land, der
pludselig skal til at administrere alt det,
som under frihedskampen blot har været
slagord.
Knud Wissum talte med fire næsten
uhyggeligt fornuftige unge mennesker, an-
sat hos den store amerikanske radio-kor-
poration RCA. De var taget til Thule i et
år eller to for at tjene en ustyrlig masse
penge, som skulle bruges til lutter kloge
ting senere. En af dem ville endog bruge
pengene til et toårigt ophold i Italien, hvor
han skulle gå på operaskole. Sikke chan-
cer! Ikke enhver ungdom har så store
chancer for så hurtige og lette penge. Gud-
skelov for det. — I øvrigt var samtalen
interessant, netop fordi den gav os et bil-
lede af en side hos ungdommen i dag.
Svend Asmussen og Ulrik Neumann var
også unge engang — da tiderne var mere
stormomsuste. Nu er de snart et par halv-
gamle gutter, men lige oplagte og morsom-
me er de. Tingene fra Kispus og Buldre-
borg er måske ikke alle lige strålende —
men de to er det.
Der er en dansk humorist, som hidtil har
været ganske upåagtet — ingen i Lytterfor-
eningen mindes at have hørt om hende før.
Tove Kjærboe var ualmindelig morsom i
sit causeri om Venezia, „I audiens hos
Adriaterhavets dronning44. Hun gav rollen
som „sur dame44 i tekst og stemmeføring
så overbevisende, at man inden længe var
klar over hendes store kærlighed til Vene-
zia. — Det var et ganske utraditionelt ita-
lienscauseri og burde indbringe en officiel
klage fra den italienske ambassade — men
skidt med det, man morede sig dejligt. —
Causeriet var fulgt op med en halv times
italiensk let musik. Man burde have købt
en flaske chianti, havde man studeret pro-
grammet i forvejen.
Onsdag 5. april: Nu synger Den afrikan-
ske Farm snart på sidste vers — dette var
det fjortende. Det er en lang radioserie,
men stoffets kvalitet kan bære længden,
og så gør det ikke noget.
Siden var der frikvarter med Spike Jones
og til sidst jazzklubben.
Torsdag 6. april: Forstår vi hinanden? —
Næ, men Knud Binzer gør i hvert fald,
hvad han kan, for at vi skal komme til det.
Disse rolige, fornuftige, kloge foredrag kan
man have ikke så lidt ud af, hvis man gi-
ver sig tid og ro til at lytte ordentligt efter.
Wandy Tworek spillede kønt og dejligt
bagefter.
Uvdl. Kristiansen, der lider den kranke
skæbne aldrig at få sit fornavn skrevet helt
ud (ligesom dem der hedder Chr. eller Th.),
havde en samtale med udstedsbestyrer
Emil Motzfeldt i AugpilagtOK ved Kap Far-
vel og politimester Hesselbjerg. Ingen har
grund til at være særlig begejstrede over
det, nordmændene laver i Lindenowsfjord-
den og i det hele taget ved Sydøstgrønlands
lange, øde kyster. Må vi give radiofonien
det gode råd at sende båndet til den nor-
ske radio — det kunne jo være, de havde
noget, de ville bytte med.
Lisa Berthelsen sang, og bagefter havde
Knud Wissum en afskedssamtale med
landslæge Preben Smith. Det var først og
fremmest en meget morsom samtale, men
også skarp og bidsk. Preben Smiths rede-
gørelse for sine synspunkter vedrørende
ministerielle beslutninger som han inddelte
i tre kategorier) var ikke helt almindelig.
Jo, det var en samtale med vid og bid, den
kunne radioen godt værf bekendt.
Fredag 7. april: Grammofonstjernen var
lørdagspigerne, de yndige harper, som klin-
ger treenigt. Ja, ja, der er publikum til alt
og formentlig også til den måde at synge
på.
Landsforeningen Grønland har jo allerede
opnået næsten herostratisk berømmelse
ved sin store indsats for at forsyne det
formentlig så hårdt underudviklede land
med gamle Billedblade og andet bras. Det
var svært Ikke at have det i tankerne un-
der Kristoffer Lynges samtale med over-
læge Clemmesen og folketingsmand Rosing.
Men dømmer ikke, dømmer ikke — man
bør formentlig give foreningen lidt respit
til at vise, hvad der ellers konkret kom-
mer ud af alle de smukke, frit i luften
svævende tanker.
Knud Wissum introducerede og udlagde
på udmærket vis Gershwin’s ikke meget
interessante „En amerikaner i Paris".
hørdag 8. april: Underholdning. Man no-
terede sig, at oplæsningen af „Snehvide"
var lagt så tidligt, at også børnene kunne
have fornøjelse af eventyret.
Mandag 10. april: Der var en meget stor
mægtig masse danske sange og viser, og så
var der „Livet på landet — mens vi venter
på foråret". Udsendelsen så spændende ud
på programmet og var heller ikke ueffen,
men gad vidst, hvor mange mennesker,
den kunne interessere heroppe? Man skulle
jo nok kende noget til gårde og bønder i
forvejen for at få noget ud af den.
Onsdag 12. april: Femtende afsnit af Den
afrikanske Farm var ikke fra Den afrikan-
ske Farm, men fra Karen Blixens nye bog
„Skygger på Græsset". Dog faldt det i stil
og emne udmærket sammen med de fore-
gående udsendelser. — En oplysning ud
over det almindelige fik man: Mænd er
mest rare og ridderlige i alderen mellem
tretten og seksten — og så bliver de lige-
sådan igen mellem 70 og 90!
Senere var der et lille kort foredrag om
den færøske skole i dag.
Torsdag 13. april: I Kirkeligt Magasin
talte provst Balle om samlivet mellem
quinder og mænd og kirkens syn på sam-
liv før ægteskabet. Det er selvfølgelig ret
begrænset, hvor meget spræl der i netop
en kirkelig udsendelse kan være om netop
det spørgsmål. Om den moderne tanke med
at det er nødvendigt før ægteskabet at
„prøve" om man passer sammen seksuelt,
sagdes der meget ligetil og — kan man sy-
nes — fornuftigt, at hvis to mennesker var
tilstrækkeligt „glade i hinanden", så skulle
det erotiske såmænd også nok komme til
at gå.
Palæontologen Valdemar Poulsen, der ar-
bejder i Thule, og Knud Wissum havde en
samtale, bl. a. om de mange udenlandske
videnskabsmænd og forskere, der arbejder
deroppe — meteorologer, glaciologer etc.
aprilip arfernåne ukiut 200-t matu-
ma sujornatigut ujaragsioic Karl Lud-
wig Giesecke Ivigtut orssugiaKarnerå-
nik navssårtoK inungorpoK.
Giesecke Augsburgime inungorpoK
igdloKarfingme tåssane angutå mer-
ssortartussoK, 1781-imilo inungorfing-
minit iliniarnertungorpoK tamatuma-
lo kingorna ukiune mardlugsungne
Gøtteingenime iliniamertut iliniarfig-
ssuåne iliniardlune. inatsisinik ilisi-
matusautit iliniamigssåt sujunertari-
simagunaraluarpå, taorsiutdlugule u-
jaragsiomermut tungassut ukatari-
ssorujugssuångorpai, tamanalo ki-
ngorna suliniarneranut aulajangissu-
lerpoK.
amale erKumitsuliortutut piginåu-
ssuseKardlunilo soKUtigingnigtoruj ug-
ssuvok, 30-nigdlo ukioKardlune Wie-
nime pikorivigdlune issigingnårtitsi-
vok operat ardlagdlit taimåitoK ilisi-
maneKångitsut eriniorsimavdlugit
Mozartivdlo operaliåta „Tryllefløj-
ten“-ip OKausertai agdlagsimavdlugit.
åssigmgitsunik soKutigissarpagssua-
Karame erKumitsuliorirututdlo pigi-
néussuseKardluardlune Kangauneru-
ssok angutit tusåmassarssuit atåssu-
teKarfigilerpai, sordlo Goethe Shiller-
ilo, enoimitsuliortunerdle inuneranik
namagingnilersitsisimagunångilaK tå-
ssame 1794-ime ujaragsiorusungneK
pivdlugo Europap Kericane katerssui-
niardlune angalangmat, ukiutdlo ni-
kinerata migssåne issigingnårtitsi-
ssartunine taimaitivigpå. taimane u-
jancanik ilisimangnigtutut tusåma-
massauvdlualersimavoK, angalaner-
pagssuarminilo angnertungåtsiaKissu-
nik katerssugaKartarsimavoK pingår-
tumik Wienime takutitsivingmut.
1803-me Tysklandip avangnå angat-
dlavigå angalaninilo nangitdlugo Kø-
benhavn Gøteborgilo avKusårdlugit
Stockholmimut. ukiume tugdlerme
Uppsalame iliniamertut iliniarfigssu-
ata ujarKanik katerssugautai iluar-
såupai tauvalo Københavnimukardlu-
ne. tassanititdlune 1805-ime danskit
nålagkersuissuinit akuerineKardlune
Savalingmiut angatdlavigissugsså-
ngorpai KeKertatdlo tamåkingajagdlu-
git augustime septemberimilo misig-
ssordlugit.
ukiut 7 Kalåtdlit-nunane
ukiume tugdlerme Københavniml-
Pok, ukiumilo tugdlerme inunerme
suliagssaisa pingårnerssåt autdlarner-
på, Kalåtdlit-nunane angalaneK tai-
mane Kalåtdlit-nunåt ujaragsiorne-
rup tungåtigut ilisimaneKångitdlui-
naratdlarmat.
1800-kut autdlartinerat sujoncut-
dlugo Kalåtdlit-nunåta pingoriartor-
simaneranut ilisimangningneK tåssau-
ginarpoK ikigtunguanik nalunaeruti-
mineKartarneK pingårtumik ujancat
avdlanartunik issikugdlit pivdlugit.
Gieseckevdle ukiune 1806-imit 1813-
imut nunap ilaine taimane nunasiv-
figineKarsimassune misigssuivdluar-
nerisigut ujaragsiornerup tungåtigut
pissutsit nalunaerssordluarneKarsimå-
put åmalo angalanera naussulerine-
rup tungåtigut iluaKUtauvdluardlune.
Kavdlunåt nålagkersuissuinit aut-
dlartlneKarsimavoK Den kongelige
grønlandske Handelip akiligånik mi-
sigssuinigssaminut ingmikut maligta-
rissagssaliuneKarane. pilerssårutigå
Kitåta sineriå tamåt angatdlavigiu-
mavdlugo ukiut pingajugssåt Kiter-
Kutdlugo sivisussuseKartugssamik,
1807-mitdle 1814-imut tuluit danskit-
dlo sorssunerata danskit umiarssuau-
taisa pissarnermigsut Kalåtdlit-nunå-
nut umiartortarnigssaraluat akornu-
serpå taimalo piumåssuseringisånik
Kalåtdlit-nunånmera ukiunut 7-nut
sivitsordlugo taimanikorpiaK niuver-
tOKarfit nioncutigssanik pilersome-
Kamerat umiarssuit tåkuneK ajuler-
nerisigut ajorsivdluinarugtormat. ta-
måna atoruminaitsutipå ilåtigutdlo
Desværre, som man sagde, var det meget
få danske videnskabsmænd, der kom der-
til. Ja, de danske skulle jo ellers v ære de
nærmeste til det. Det er med andre ord
med dem som med fiskerne ude på ban-
kerne her — udlændinge er der nok af,
danskere få.
Palle Brandt og Kristoffer Lynge var på
besøg på en tørmælksfabrik i Esbjerg, så
vi kunne høre lidt om, hvordan vores dag-
lige uundværlige pulver bliver til.
Fredag 14. april: Der var en udstedsre-
portage, og senere var der i radiotteatret
et af de stykker, man har gravet op af
den danske oldtidslitteratur og støvet af:
Henrik Hertz: „Sparekassen". For ikke at
demonstrere vor mangel på virkelig kultur
smag og dannelse skal vi ikke sige et ord
derom.
Lørdag 15. april: Vi plejede ikke at an-
melde udsendelserne for piger og drenge,
men skal lige for det gode nævne Bent
Gynthers „Hjem til Danmark". En kende
lang, men børnene har jo heldigvis endnu
ikke så travlt som vi andre, og i øvrigt ud-
mærket.
Unge søde Birgit David med den unge
søde stemme reciterede og sang i den fem-
hundredeogsekstende minikabaret „Pigen
og —". Denne gang var det huset. Vi hørte
ikke noget om ejendoms- og amtsstueskat-
ter, men ellers en hel del om det lille dej-
lige hus langt ude på landet....
Lytterforeningen.
agsut ajornartorsiomartitdlugo tåssa-
me sivisorssuarmik kalåtdlit nerissag-
ssautåinåinik nerissaKartariaKarame.
ilisimatussutsimutdle pingårutileru-
jugssuvoK taimaisivdlune nunat ang-
nertunerujugssuit misigssuivfigisinå-
ngormagit, tåssa Kitåta ilå nunaKar-
figineKalersimassoK Kap Farvelimit
Upernavingmut, taimaisivdlunilo ka-
terssugkat amerdlanerujugssuit a-
ngerdlåusinångorsimavdlugit.
katerssugkat sujugdlersait 1807-me
tulungmit ujajainiamit autdlarune-
Karsimåput Edinburgimilo Kimerdlor-
titsivingmut ilineicarsimavdlutik, ka-
terssugkatdle kingugdliunerussut
Danmarkimut aputdluarsimåput tai-
måtaoK kingorna åma tulungnit uja-
j arneKaraluartut.
Upernaviup avangnåne
Giesecke Kalåtdlit-nunånlnerme sivi-
sunerssåne Nungme najugaKarsima-
ssok 1806-ime ukiakut Påmiunut pi-
vok umiarssuarmigdlo K’aKortumu-
kardlune tåssångånitdlo sineriak ku-
jåmut angatdlavigalugo inoitarfik Na-
nortalik tikitdlugo, tåssångånitdlo mi-
lit 26-t sule kujavarterKigpoK umiar-
ssup sikut pivdlugit ingerdlaridgsi-
naujungnaernera pivdlugo avdlatut
ajornartumik K’aKortumut utertaria-
Kardlune. 1807-me niuvertoKarfit a-
vangnardlersåt Upernavik tikipå u-
miatsiarssuarmigdlo 30 milinik avang-
namut Kångerdlugo sikunit ajorssi-
nigssame tungånut. angalanerme tå-
ssane Umånap erKånut niutiniaralu-
arpoK umiatsiarssåvdle nålagåta nu-
na Kanigdliumångilå. Danmarkimut
atåssuteKameK kipitineKartinago Kø-
benhavnimut nalunaersimavoK Disko-
me aumarssuarnik piaivit misigssor-
nialerine nålagardlo atorfine nåper-
tordlugo angalalerpat ilagilerssårine
tamatuma kingornatigut 1808-me
Danmarkimut utigssamårdlune misig-
ssuinine inerunigit. Nungmitdlo nalu-
naerutigå Kalåtdlit-nunåta kujatå
pivdlugo nalunaerumik nagsiussaicar-
dlune, isumaKartoKarpordle nalunae-
rut tåuna tåmarsimasoralugo umiar-
ssuarnut ukiume sujuliane tulungnit
tigussarineKartunut peKatauvdlune.
1807-me Bjørnenæsset ama tikisi-
mavå nungmilo amitsume takisume
kalåtdlit igdlukorpagssue navssårisi-
mavdlugit. nunaKarfik inuerusima-
vok 1785—86-ime kingornale aussau-
nerane tupeKarfiussarsimavdlune ki-
ngornalo åma ukivfigineKartalersi-
mavdlune. 1808-me 1810-milo kanger-
dluk Ameralik misigssorsimavå, 1811-
milo martsimit julimut Umånap eritå-
nlsimavoK.
aumarssuit sunik påsissaKarfiu-
ssut
1812-me Nuk-p kujatåne Kårusuk
navssårå KeKertane K’eKertarmiune
(Ausiait kangiåne?) ukissarsimassut
ilerKOKartarsimangmata tOKUSsortatik
tåssunga ilissardlugit, iliveicarfit sisa-
mat saunikorpagssuagdlit kalåtdlitdlo
sékutåinik ilagdlit, ukiumilo tåssane
Aglssat KeKertardlo ManitsoK taima-
ne inoKångitsut misigssorpai åmalo
KeKertaK ujarKanik augtitagssanik
penardluartoK Akugdlit misigssorKig-
sårdlugo.
ukiut ingerdlanerine tikitarsimassai
avdlat taigomeKarsinéuput Agdlug-
tOK, tåssane saviminiminermik nav-
ssårpoK, Igdlutsiait taimane kuisimå-
ngitsunik sule inugdlit, Agpat taisi-
mavdlugit ivnarssuarmik agpatdlo ki-
sigssåungitsut najugånik, Tomårssuk,
Kangårssuk Arsugdlo, arsungmiut o-
Kautigisimavdlugit nunap inuisut a-
jornerpåtut soKutigigtåinerpåtutdlo,
åmalo UtarnoK.
soruname åma Agpat encåine au-
marssuaKarfingnut pisimavoK, sujug-
dlerpaugunardlunilo agdlagkatigut u-
paruarsimavå aumarssuarnut ilauv-
dlutik navssågssaussut orpit timitait
ujarångomikut pilutatdlo naKineKa'’-
simassut. ilisimatussutsikutdle tama-
tuma pingåruteKarnerujugssua P®®1-
simångilå, tamatumalume nalåne Pa”
sineK ajornarsimagunarpoK.
orssugiak sunorsitut
angalanermine angussai angnerto-
rujugssuput augtitagssat nutåt ar"
dlagdlit navssårinarnagit sujugdler-
pauvdlune orssugissap suminera na-
lunaermago ujaragdlo tåuna taimane
ilisimaneKarKardluinartoK agdlautigi"
simavdlugo, ujarak tåuna kalåtdlit
itsardle nalusimångilåt sunorsitut a-
tortaramiko. Kalåtdlit-nunåne anga-
lanera katerssuiniardlune angalassar-
nerinit tamanit sivisunerpauvdlunil°
pingårnerssauvoK. taineKarérsutut u-
kiut pingajuat KiterKutdlugo sivisu-
ssuseKartugssausimagaluarpoK, Dan-
markivdle Englandivdlo sorssunerat
pissutigalugo ukiut 7V2 Kångiungmata
aitsåt angerdlarsinångorpoK. ukiut
téuko ingerdlanerine Kalåtdlit-nuna-
ta sineriå taimane ilisimaneKartoK
2000 km-inik isorartussusilik sisama-
riardlugo angatdlavigisimavå perKig"
sårussanik pingårutilingnigdlo kater-
ssuisimavdlune.
Kalåtdlit-nunånit uternerme ki-
ngorna Giesecke Skotlandimukarp°K
Dublinimilo ujaragsiornermut tunga-
ssutigut professorip atorfia inugtag-
ssaerutoK atorfigiumavdlugo Kinute-
Kardlune 1814-imilo tåssane atorfinig-
titauvdlune.
Kalåtdlit-nunåne sivisumik uninga-
nerujugssuata angalarKingnigssamut
kajumissusérutisimagunarpå. kater-
ssugkame angnertoKissut suliarinerat
iluarsåuneratdlo pissariungårmat a-
ngalanine pivdlugo nalunaerutigssane
naKitertigssamåraluane naKitertingit-
sorpå. kisiåne Kalåtdlit-nunåta uja-
rainik, naussuinik, umassuinik inuit-
dlo pigissåinut tungassunik katerssu-
gauterpagssue Kimerdlortitsivigpag"
ssuarnut siaruarsimåput sorssungne-
rup inerneratigut Tuluit-nunånit nag-
siussinen ajornarungnaermat. amer-
dlanerssait Weinimut pisimåput, nor-
mut 1600 sivnigdlit Københavnimut
piput tåssanilo 1814-ime tikerårner-
mine nangminérdlune iluarsartupai
åmalo kingorna ukiukut 1817—18-ime,
måna ujarKanik katerssugausivingmi-
put.
Giesecket
Danmarkime ujaragsiornermut tu-
ngassutigut Gieseckep pingårutå tå-
ssauperuvoK Savalingmiunit pingår-
tumigdlo Kalåtdlit-nunånit ujarKat
katerssugai pendgsårussat, angnerto-
Kissut ilisimavdluagailo. angalanera
sujorKUtdlugo nunap téussuma uja-
raisa ilait taimågdlåt Kulit sivnilågi-
nardlugit ilisimaneKaraluarput, arner-
dlisipaile 50-it tikingajagdlugit. ujar-
Kat nutåt ilarpagssue ilisimatunit tai-
mane inussunit kingornalo inussunit
ilisimaneKardluartunit misigssorne-
Kartarsimåput, K’aKortup erKåne u-
jarKat navssåvisa ilåt atsiutdlugo tai-
neKartalersimavoK Giesecket, Ivigtu-
ne orssugiaKarnera Gieseckekut ilisi-
maneKalerpoK KaKutigortumigdlo a-
kisorssugaluarsinardlune nalinginau-
nerulersimavoK. sulineralo Kalåtdlit-
nunåta ujarainik ilisimangnilerner-
mut tungavilissuvoK pingårutilerujug-
ssuaK.
nalimine suliamigut ilisimatorujug-
ssuartut nautsorssuneKartarpoK, nu-
nap nangmineK iluane nunanilo av-
dlane ilisimatussutsikut peKatigig-
fingne ardlalingne inugtaussutut atar-
Kissagssatut agdlautigissaKartartug-
ssatutdlo ilaussorténgortineKartarsi-
mavoK, danskitdlo nålagauvfiånit
Danmarkimut tikinerme kinguningua
sarKarmiumik ridderkorsimik atarKi-
nauserneKarsimavoK ukiutdlo sisamat
Kångiungmata sarKarmiulerneKardlu-
ne kommandørkorset af Dannebrogs-
ordenimik.
Giesecke toKuvoK nuliaKarane Dub-
linime den 5. marts 1833.
I. O.
TOMS FABRIKKER A/S
Leverandør til det Kgl. Danske Hof
idmT
GULD BARRE
Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte
chokolade
mamardlulnåssusia usseriåsagit aitsåt tåssa!
Danmarkime såkulåtit pisiariumaneKarnerssåt
Lige hvad De trænger til
atago åKåtåriåsagit
RNKIE Bwi
Glæd hinanden med ev
Toms Guld Karamel
ingmivsinut nuånarutigssi
gitse kilkarnåt
Toms Guld Karamel
GULDKARAMEL
tijaragsioK K. L. Giesecke
Kalåtdlit-nunata pingoriartorneranut pissusianutdlo ilisimang-
nilernermik tungavilissoK Ivigtunilo orssugissamik navssåring-
nigtoK
10