Atuagagdliutit - 20.04.1961, Side 16

Undgå sygdommen beri-beri ved at
leve af den naturlige kost
Hidtil har sygdommen været ukendt i Grønland, men den kan dukke op,
hvis man holder sig til fødevarer, der har været udsat for hård industriel
behandling
e , ayne omkring århundredeskiftet
va 6n . man f°r første gang, at der
bru V*SSe s*-°ffer> mennesket havde
at g/or i ganske små mængder for
U Slkre en normal legemlig udvik-
ood °g g0dt helbred. Man havde
te age*" vhaminerne. Oprindelig men-
hø'1^911 kun’ cler var tale om ét eller
def 6t Par forskellige vitaminer. Men
dav stadig dukket nye op, så man i
s kender ca. 30 forskellige vitami-
ner.
b„fn af disse vitaminer er nært
„ ægtecle, og under ét kaldes de B-
fanrit et Efterhånden som man
ma , frem til disse vitaminer kaldte
mel dem E-vitamin og forsynede dem
bi numre i den rækkefølge, de er
dGrVet fondet, altså B 1, B 2 og så vi-
at f * de senere år er det lykkedes
vei rernsthle vitaminerne ad kunstig
mer °g derfor Sår man nu mere og
over til at kalde dem ved deres
rug- og hvedemel tilsat
en hård industriel behandling. Men
efterhånden består en stor del af fø-
den for mange menneskers vedkom-
mende af sukker, smør eller margari-
ne, fedt og hvedemel, disse fødevarer
indeholder intet eller næsten intet
thiamin. Derfor er det nødvendigt, at
den øvrige del af kosten indeholder
så meget større mængder thiamin. Det
kan være et vanskeligt krav at opfyl-
de, og netop det er en af grundene
til, at man nu i Danmark såvel som i
mange andre lande tilsætter thiamin
til alle hvede- og rugmelsprodukter.
Af fødemidler, der naturligt inde-
holder betydelige mængder thiamin,
kan nævnes kød, fisk og fugle — spe-
cielt er indmaden rig på vitaminet.
Desuden findes betydelige mængder i
grønsager, især bælgfrugter.
Pas på ikke al ødelægge vitaminerne
Når man tilbereder fødevarerne, må
man behandle dem med omhu, da
man ellers risikerer at ødelægge store
mængder thiamin.
Man må her skelne mellem to for-
mer for tab. Den ene skyldes, at vita-
minet ødelægges ved kogning og steg-
ning eller for lang tids opbevaring,
efter at fødevarerne er tilberedt, så
luften har fri adgang til at nedbryde
vitaminet. Derfor er det klogt kun at
koge eller stege maden til den lige
netop er mør, og man må søge at und-
gå levninger.
Den anden årsag til tab af vitaminet
skyldes, at thiamin er meget let op-
løseligt i vand, hvorfor det under
eventuel kogning trænger ud i koge-
vandet, dog uden at ødelægges, men
dersom man undlader at bruge koge-
vandet, kaster man store mængder vi-
tamin bort.
Kog derfor fødevarerne i så lidt
vand som muligt, det vil sige i så lidt
vand, at fødevarerne kun lige akkurat
er dækket af vand, så der er mulighed
for at bruge kogevandet til suppe eller
lignende. Men det skal helst bruges
samme dag, det er kogt, ellers ødelæg-
ges vitaminet af luftens ilt.
nåpaut beri-beri pmgitsorniaruk ilua-
mérsunik nerissaKarnikut!
^egn'ei^0 navn * stedet for bogstavbe-
hiin ^ vhaminet kaldes således thia-
b„„.' E('t kan forhindre sygdommen
p .ri’s opståen.
s* eri~keri har sikkert været kendt i
gr»re dele af verden helt tilbage i den
at d °S man ved med sikkerhed,
g en optrådte under korstogene i
de bi^9' ^en først i forrige århundre-
i de ]6V d°n en almindelig folkesygdom
tnid] ?nde> hvor ris er hovednærings-
det vil sige i Asiens sydlige og
sthge egne.
Vaf tidligere en alvorlig sygdom
vortT^1911® var beri-beri en al-
Unri S sygdom i den japanske marine.
ni _er en verdensomsejling med træ-
37figssa;ibet Einjio var der blandt den
fa1. rnands store besætning 25 døds- tåuko
læ og 169 syge af beri-beri. Skibs- dlugit
sam11 ^avde under studier i England
ske 1?en^gnet den engelske og japan-
skib ostforplejning. Han foreslog ved
ko ,ets hjemkomst visse ændringer i
Sen ^eglernentet. Skibet blev igen
ga ud på samme rejse, men denne
Va ® m®d det nye kostreglement. Nu
heri *ngen dødsfald eller sygdom af
stået U' ^en man havde næppe for-
forh'’ !?Vordan man bar sig ad med at
beri h ^re beri-beri. Man mente, at
hvid U skyldtes mangel på ægge-
kostt °f’ ^ed at give en æggehviderig
give i°m man imidlertid også til at
tam; 6kstra tilskud af thiamin, B 1 vi-
Sa s°m ofte findes i fødevarerne
m®h med æggehvidestof.
Skibslægens gode resultat havde
sværre ingen virkning uden for
japanske marine. Årligt døde
Kinder i Østen og endnu flere var
Be^6’ Ude stand til “t arbejde.
årga s’:ræbelserne for at finde ud af
°pdfn til beri-beri førte netop til
hemr 1S6n de første vitaminer,
60 ^ vitaminerne. Det er nu ca.
hiod S1lden- * begyndelsen var man ret
kelig at indrømme, at det vir-
vai, . skulle være fejlernæring, der
d6(; a-rsag til beri-beri, man mente,
ar Sn hifektionssygdom.
d‘g går det kun småt fremad.
1947 6fP9 Ehillippinerne døde 34.000 i
gå Ud denne sygdom, og man må vel
Syge ^ra’ at endnu flere har været
De°fS*e symP,0rner
aPPetif]rSte symptomer på beri-beri er
domm øsked> derved forværres syg-
hiindi'611 yderligere, fordi der spises
hu nv’ derved får patienten end-
Shierteln°re thiamin. Der optræder
havnlir °g tølelsesløshed i musklerne,
°g mj.f 1 benene. Patienten afmagres
styre 6r kræfter. Han kan vanskeligt
svækk Sme» bevægelser, og hjertet
hjerte6^ Pa grund af det svækkede
ahsami' an der fremkomme vand-
°hi våd"hSer * kroppen. Man taler da
tørre h Øer^~beri i modsætning til den
af Van .Vor afmagringen ikke dækkes
ges direkt'Sam^n^er’ men kan *ag^a~
føres rfb.te a^ disse symptomer kan
af n.1 °ade til mangelfuld funktion
hjerne UesHsfemet. Undertiden bliver
ikke inf°aså angrebet, og tilføres der
dødelint lfe thiamin, er beri-beri en
0t forløbende sygdom.
Sss- -
ukendt ^<iri 6r og har altid været en
ket UdeSygdom her i Grønland, hvil-
at en U tvivl hænger sammen med,
der inri°u dcl føden er kød og fisk,
hiin. eh°lder store mængder thia-
Eor at
sel t..sikre en tilstrækkelig tilfør-
af en lamin må man vælge at leve
devarera a kost, dermed menes fø-
’ dor ikke har været udsat for
nåpaut måna tikitdlugo Kalåtdlit-nunåne sule nåpautigineKå-
ngilau, inussutigssatdle niorKutigssiorfingne suliauvatdlåt kisi-
sa nerissarigåine nåpautigincKalersinauvdlune
Philippinerine 1947-me nåpåumik ta-
matuminga inuit 34000-it toKuput, i-
limagissariaKarpordlo tåukunånga a-
merdlanerit nåparsimasimassut.
B vitamin.
ukiup 1900-p migssåne aitsåt sujug-
dlerpåmik påsivdluarneKarpoK inup
timå pissusigssamisut ineriartusagune
perKigsusagunilo stofit åssigingitsut i-
lait ikigtunguåkutårdlugit pissariaKa-
rai. vitaminit navssårineKarput. per-
Kautåne isumaxaraluarput vitamine
atausinaussOK imalunit amerdlaner-
nerpåmik mardlugsungussut. nutåtdle
tåkussortuarput, uvdlumikutdlo vita-
minit åssigingitsut 30-t migss. ilisima-
nenarput.
vitaminit tamåkua ilait ingmingnut
Kanigtuararssuput, atautsimut B-mik
nalunaeKutserneKarsimåput. vitaminit
ilisimaneKaleriartornere ilår-
B vitamininik taineKalerput
navssårineKartarnitigdlo maligdlugit
normulersorneKalerdlutik, tåssa Bi,
B" il. il., ukiune kingugdlerne vita-
minit sanavdlugit suliarineKartalersi-
måput, taimåitumigdlo agdlangnerit
atordlugit taigomeKartarnerånut
taorsiutdlugo katitigaunere nåpertor-
dlugit taigomeKartalersimåput.
taimalo Bi vitamin taineKartalerpoK
thiamin, tåussuma kiagtune nåpau-
taussartup beri-beri-p nåpautigine-
Karnigssaralua akornusertarpå.
Beri-beri Kularnångitsumik silar-
ssup ilarujugssuine Kangarssuarujug-
ssuardle ilisimaneKarsimavoK, Kular-
naitsumik ilisimaneKarpoK Europame
ilerfiamerit nalåne atugausimassoic.
aitsåtdle 1800-kune nunane KaKorter-
Kassunik nerissaKarfiunerussune —
tåssa Asiap kujatåtungåne kangiatu-
ngånilo — inungnit nåpautigineKar-
tuåinalerpoK.
Kanga nåpaut toKussutaussarpou
ukiup 1875-ip ernåne japanimiut
såkutuine imarsiortune beri-beri nå-
pautigineKartorujugssuvoK. silarssuaK
kaujatdlagdlugo umiartornerme umi-
arssuaK sungiusaut Rinjio atordlugo
inuisa 376-it ilait 25-t toKuput 169-it-
dlo nåparsimavdlutik beri-beri pissu-
tauvdlune. umiarssup nakorsåta Tu-
luit-nunåne misigssuititdlune tuluit
japanimiutdlo nerissaKarnerat sanig-
dliusimavai. umiarssup tikinerata ki-
ngornatigut nerissaKartitaunerme av-
dlångfltigssat Kavsit sujunersutigisi-
mavai. umiarssuaK kingumut silar-
ssuarmik kaujatdlaisitdlugo autdlarti-
neKarpoK, månåkutdle nutånik neri-
ssaKarneK pivdlugo maligtarissagssa-
KartineKardlune. toKussoKaranilo nå-
parsimassoKångilaK beri-beri-mik. ki-
siåne påsivdluarneKarsimångilaK Ka-
noK ilivdlune beri-beri nåpautigina-
vérsårneKarsinaussoK. isumaKarto-
KarpoK æggehvidestofimik amigaute-
KarneK pissuvdlune beri-beri nåpau-
tigineKalersartOK. nerissat æggehvide-
stofimik akoKarnerussut nerissariti-
neKarneratigut åma thiamin, Bi vita-
min, angnerussoK åma pineicartaler-
poK, thiaminime nerissagssane ægge-
hvidestofilingne akugajungmat.
umiarssup nakorsåta iluagtitsinera
ajoraluartumik japanimiut såkutuisa
imarsiortut avatåne malungmutenå-
ngilaK. ukiumut tusintiligpagssuit Ka-
ngiane tonussarput, sulilo amerdlane-
russut sulisinaunatik nåparsimassar-
dlutik.
beri-berimut pissutaussoK navssåri-
niardlugo ilungersuanerit kinguneråt
vitaminit sujugdlit, tåssa B vitaminit,
navssårineKarnerat. taimanernit mana
ukiut 60-it migss. Kångiusimåput. aut-
dlarKautåne nangånartoicartineKara-
luarpoK kukussumik nerissaKarneK
ilumut beri-berimut pissutaussarner-
sok, isumaKartoKarpoK nåpaut tamé-
na tunitdlangnartussoK. arritsumik i-
luarsiartorussårneKarpoK. KeKertane
malungniuterKårtarnere
beri-berip malungniutaisa sujug-
dlersarissarpåt nerissagssanik igdligi-
ssaKångineK nåpåumik sule ajorneru-
lersitsissartoK, tåssa nerissat migdli-
ssarmata taimåitumigdlo nåparsima-
ssok thiaminimik sule mingnerussu-
mik pissardlune. ujatdlune, pingårtu-
mik r.isune, ånemartut malugssar-
dlerneritdlo pilersarput. nåparsima-
ssok sanigoriartortarpoK nukigdlåri-
artordlunilo. aulausine nålagkersor-
neK sapingajalersarpai, umatålo nu-
kigdlåriartortarpoK. umatip nukigdli-
ornera pissutauvdlune timime imeKa-
lersarpoK. tauvalo beri-beri imerta-
lingmik taineKartarpoK akerdliuvdlu-
ne beri-berimut panertumut, nåpaut
tåuna atorneKardlune sanigoriartor-
neK timip imertanarneranit avssersi-
maneKarneK ajormat issiginardlugule
malungnartardlune.
malungnautit tamåko amerdlaner-
ssait pissuteKartarput sianiutit suli-
nerdliulernerånit. ilanime ama icara-
saK ajoKUtexalersarpoK, pivfigssau-
gatdlartitdlugulo thiamin pineKdngig-
pat beri-beri toicumik kingunexara-
jugtarpoK.
igfiagssat Kajussatdlo
thiaminimik akunenartarput
Beri-beri måne Kalåtdlit-nunåne
nåpautigineKångisåinarsimavoK, ta-
matumungalo pissutaugunarpoK neri-
ssat amerdlanerssait neiciuvdlutigdlo
aulisagaungmata thiaminimik nåmag-
torssuarmik imagdlit.
thiaminimik nåmagtumik peKar-
nigssaK isumangnaitdliniaréine neri-
ssagssanik piviussunik nerissaKartari-
anarpoK, tamatumuna pineKarput ne-
rissagssat sulivfigssuarne angnertu-
mik suliarineKardlutik avdlångortiti-
gausimångitsut. inugpagssuitdle neri-
ssaisa angnerssait tåssauleriartorput
sukut, puneK margarinelunit, orssut
Kajussatdlo, inussutigssat tåuko thia-
minimik imaKångitdlat imalunit ing-
månguåinaK imaKarput. taimåitumik
pissariaKarput tåukua saniatigut ne-
rissat thiaminimik sapingisamik ang-
nertumik imaKåsassut. taména na-
magsiniåsa vdlugo aj omakusorsinau-
vok, tamånarpiardlo pissutaussut ila-
gigunarpåt måna Danmarkime nuna-
ne avdlarpagssuarnisut niorKutigssiat
Kajussanit igfiagssanitdlo sananeKar-
tartut tamarmik thiaminimik akune-
Kartarmata.
nerissagssanit nangmingnérdlutik
thiaminimik akoKardluarérsunit tai-
neKarsinåuput neKit, aulisagkat ting-
missatdlo, — pingårtumik erdlavit
vitaminimik taimåitumik imaKardlu-
artarput, taimåtaoK vitaminit taimåi-
tut amerdlasorpålugssuit navssåg-
ssåuput grønsagine értåkunilo.
vitaminit maungåinarteKinagit
nerissagssiorniaråine assagtutdlugit
suliarissariaKarput taimåingigpat thi-
aminerujugssuit aserorneKarsinaung-
mata.
tamåko aserortamere éssigingitsut
mardluk måne ingmikortitariaKarput.
éipånut pissutaussarput vitamine ut-
sinerme sujatsinermilo, imalunit ne-
rissagssat sanarigkat sivisuvatdlåmik
uningatinerine silåinaup akuliunermi-
gut vitaminit aseroriartortilersarma-
git, vitaminit aserorneKartarmata.
taimåitumik silatusårneruvoK neri-
ssagssat aKilisinardlugit uneKartarpa-
ta sujåneKartarpatalunit, åmalo sipo-
rutoKamavérsårtariaKarpoK.
vitaminit aserornerånut pissutau-
ssartoK avdla tåssa thiamin imerme
arrujassorujugssungmat taimalo Kala-
titsinerme Kaj umut aniasinaussardlu-
ne taimåitordle aserorane, Kajordle a-
torneKångigpat vitaminerparujugssuit
iglneKartarput. taimaingmat nerissag-
ssat imilerpatdlårnagit utarniåkit, tå-
ssa imeK nerissagssanut nåmagdluåi-
nartoK atordlugo taimaisivdlune Ka-
joK suppemut taimaeKatåinutdlunit
atorneKarsinåusangmat. utsigåinile
uvdlOK tåuna atorniartariaKarput tai-
måingigpat vitaminit silåinaup iltia-
nit aserorneKartarmata.
Model 796
nålungiarssup atissai
(kavåjaussaK, Kardlit, nasaK
ariiatitdlo)
atautsimik ukiulingmut
atortugssai:
200 gr. tulfljuliagssaK KaKOrtOK
50 gr. tulOjuliagssaK tungujortOK
KaKuårtOK
nuerssautlt nr. 2-t
åtatit 10-t
KaleK •/1 cm-mik silissusilik 2X25 cm
KaleK l*/i cm-mik silissusilik 2X90 cm
nuerssarnigssåta sukangdssusigsså: Kila-
riarnerit 22-t nuerssautitdlo 26-t kiparigsoK
5 cm-mik angissusilik angeKatigisavåt.
kavåjaussaK:
nuerssagagssamik KaKortumik 208-nik
autdlartitseriardlutit 1 cm-mik portussusi-
lingmik Kbruårtumik: silåm. 1, ilungm. 1
nuerssaiglt. tauva étaserfigsså sujugdleK
såmiata . tungåne sanåsaoK: 4-t nuerssariar-
dlugit 3-t inakit tugdlianilo autdlarterKig-
dlugit. Koruårtumik 2 cm-ngorneranut na-
ngiguk. tauva såvisa ilungmut peKinigsså-
nik nutånik 10-nik igdlugtut autdlartitsi-
git, tåuko Koruårtumik nuerssåsåput.
nuerssagagssaK tungujortumut taorseriar-
dlugo nuerssautlt 2-t nuerssarKårdlugit ag-
dlalersornigssånut åssilissaK maligdlugo ag-
dlalersoruk. tåuna inerpat åtaserfigssaK av-
dla tapertallarlngordlugo sanåsaoK: 2-t
nuerssåkit, 3-t inåkit, 7-t nuerssåkit 3-tdIo
inårdlugit. inågkat tugdliane autdlarterKi-
såput åtaserfigssat 4‘/i cm-mik akugtdssuse-
Kåséput.
11 cm-mik portiissuseKalerpat unigssånut
inåsaoK: 62-t nuerssåkit, 6-t inåkit, 92-t
nuerssåkit, 6-t inåkit sivnerilo 62-t nuer-
ssardlugit. sågssai tunugssålo ingmikdrtit-
dlugit nuerssåsåput uniane 3-nik 2-nik 1-
migdlo ilångarKigdiugit. sågsså 17‘/t cm-mik
takissusexalerpat agdlagsså kugssartitdlugo
nuerssåsaoK. Kilariarnerit 31-t nuerssarKår-
dlugit åssilissagssartåta nalunaerKutserne-
ranit agdlalersordlugo autdlartiguk. agdla-
lersornera inerpat tungujortumik nangi-
saoK. 19 cm-ngorpatdlo nuilånut 28-nik 3-
nik 1-migdlo inårdlugo. agdlalersornera i-
nerpat tuvigsså 3X8-nik inåsaoK.
tunugsså: sågssåtut nuerssåsaoK agdla-
lersornerile Kulåne autdlartilerpat tåssane
Kilariarnerit KUlinait nuerssarKårdlugit ag-
dlalersulisaoK. tuvigssai 3X8-nik inåriardlu-
git sivnere atautsikut.
taligssai: KaKortumik 52-inik autdlartit-
seriardlutit 2 cm-mik timitåtut sinilioruk.
nuerssagagssaK taorseruk manigsuinarmig-
dlo nuerssalerdlugo nuerssåume sujugdler-
me Kilariarnerit 66-ingorteriardlugit. åssili-
ssagssatut agdlalersoruk nuerssautitdlo ku-
ligssåne igdlugtut 1-mik ilassardlugit. ag-
dlalersornera inerpat KaKortumik nangi-
saoK 16 cm-ngorneranut tauva igdlugtut 3-
nik, 7Xl-nik 2 X 2-nik, 3-nik 5-nigdlo inår-
sivfigeriardlugo sivnere atautsikut.
katiternigsså: naKeriardlugo katiteruk.
såvisa ilungmut peKfnigssait merssåkit åta-
serfilo sinllioriardlugit åtasersordlugo. Ka-
Kortumik nuilåne 78-inik nuioraeriardlutit
nuerssautlt 5-it Kflruårtumik nuerssarérpata
åtaserfilisaoK. tauva nuerssautlt 7-it k6-
ruårtumik, åtaserlilerKigdlugulo, nuerssau-
titdlo 5-it nuerssarKeriardlugit Kasungassu-
mik inårdlugo. ilungmut peKitdlugo mer-
ssQteriardlugo åtaserlia sinilioriardlugo å-
taseruk.
Kardlit: (Kulåningånit autdlartisåput).
KaKortumik 98-inik autdlartitseriardlutit
OPAS
a. m. b. a.
OST EN GROS
Set. Pedersstræde 30, København K
STJERNEN*
m føtkecfoik ucmMmw
Stort udvalg
FOTO - KINO
Skriv efter brochurer om
kamera og tilbehør
issilissutinut atortugssåinutdlo
agdlagtitsivigssaK piniaruk
HILDING FOTO
Vesterbrogade 6 E København V
Tlgr.- adrs.: Hilding Foto
nuerssautlt 3-t Kåruårtumik (silåm. 1,
ilungm. 1) nuerssariardlugit putulioruk:
(silåm. 1, ilungm. 1 nuerssagagssaK Kipe-
riåinardlugo, silåm. 2-t atautsikut) ungalO-
sigaK uteKåtårdlugit nuerssaut nåriardlugo
kingulé 7-it Kåruårtumik nuerssåkit. tungu-
jortumutdlo taorseriardlugo tuviatut agdla-
liordlugo nuerssåume sujugdierme Kilariar-
nerit 124-ngorteriardlugit. KaKortumut taor-
serKiguk manigsuinarmigdlo nuerssardlugo
16 cm-Ingorneranut. måna sanerånit llå-
ngartilisaoK ipagssånutdlo llaortulerdlugo.
Kåvanit autdlartiguk: 2-t inåkit, 59-it nuer-
ssåkit, Kilariarnerit Kiterdlit 2-t ilåkit, 61-
itdio nuerssardlugit. maminga: 2-t inakit
sivnerilo ilungmuinardlugit. Kåva: 2-t inå-
kit, 57-it nuerssåkit, tugdliane inåkit 2-t
nuerssåkit, tugdlianilo ilarKigdlugit tauva
sivnere.
maminga: 2-t inåkit sivnerilo ilungmut.
Kåva: 2-t inåkit ilanigssånut nuerssaruk
ilariardlugulo 4-t nuerssariardlugit ilarKlg-
dlugo — sivnerilo.
maminga: 2-t inåkit sivnerilo ilungmut
taimatut nangiguk, kisiåne autdlartinere
tamaisa 5-it inårtalerdlugit arfinlleriardlu-
go tauva 3-t arfineK pingasoriardlugo (Ki-
lariarnerit 38-ngorput).
tåukuninga nuerssautlt 10-t Kåruårtumik
nuerssariardlugit inåruk.
igdlua åssinganik nuerssåsaoK kisiåne a-
tåta sinåne Kfiruårtume pingasunik åtaser-
ulerdlugo nuerssautip arfiniligssåne: 4-t
nuerssåkit, 4-t inåkit, 9-t nuerssåkit, 4-t ina-
kit, 4-t nuerssåkit. inågkat nalåne tugdlia-
ne nutånik autdlartitsivdlutit.
katiternigsså: sanerai merssoriardlugit
niutånit Kfiruagkamigdlo nuerssagkap sa-
nerånit Kåvanit 132-nik katerssueriardlutit
Kaleringmik tapertaliaringmik) nuerssaruk:
nuerssaut 1: silåm. 1, ilungm. 1 tiguinar-
dlugo nuerssagagssaK ilingnut tungerdli-
ngordlugo.
nuerssaut 2: sivnerilo kisitsisit naligit:
(2-4-6 il. il.) si lå mil p nalåne silåmut ilung-
mugardlo tiguinardlugo nuerssagagssaK tu-
ngerdlingordlugo. 1 cm nuerssarérpat åta-
serfiliugkap nalåne åtaserfilerKisaoK.: 3-t
nuerssåkit. 3-t inakit tapertaliartgsitdlugit
tugdlianilo autdlarterKigdlugit. 1 cm-mik
nuerssaerKei'iardlutit Kåruårtumik inånuk.
åruatit: KaKortumik 50-inik autdlartitse-
riardlutit 3 cm Kåruårtumik timitåtut sini-
lioruk, tauva åma timitåtut putsiorfilior-
dlugo tåuna inerpat Kåruårtumik uteriar-
dlugo nuerssagagssaK tungujortumut taor-
seriardlugo manigsuinarmik nangiguk åssi-
lissagsså maligdlugo agdlalersordlugo, nuer-
ssåume sujugdierme Kilariarnerit 60-
ingorteriardlugit.
KaKortumik nangiguk 11 cm-Ingorneranut
imalo inårdlugo: 2-t atautsikut, 26-t nuer-
ssåkit, 2-t atautsikut, 2-t atautsikut Kipe-
riardlugit. 26-t nuerssåkit, 2-tdlo atautsikut.
tugdlia ilångarternago ilungmuinaK. ilå-
ngarternere 7-riardlugit nangisåput, tauva-
lo kinguline Kåvane maminganilo Kilariar-
nerit nungunerånut ilångartlsavdlune.
katiternigsså: naKeriardlugit merssukit
Kalermigdlo Kileruserdluglt.
niviarsiarKap naså:
KaKortumik 110-nik autdlartitseriardlutit
nuerssautit 12-t silåmuinaK nuerssåkit tu-
ngujortumut taorseriardlugo manigsuinar-
mik nangiguk tulQjugtåtut agdlalersordlu-
go. KaKortumik nangiguk 11 cm-ngornera-
nut. tauva igdlugtut Kilariarnerit 38-t inå-
kit, sivnerinigdlo 34-nlk 10 cm-mik silåmu-
kåginagkamik nuerssaeriardlutit, atåne ma-
nigsuinarmik nuerssagkap sinånit igdlugtut
34-nik tigårKåriardlutit nuerssautit 6-t si-
låmuinaK nuerssariardlugit nuioraivfigssa-
mik årKatéi-Katut putuliordlugo. nuerssautit
5-t åma silåmuinaK nuerssarKeriardlugit i-
nåruk.
katiternigsså: naKeriardlugo pukusua
merssorKårdlugo Kalermik Kileruseruk.
17