Atuagagdliutit - 20.04.1961, Blaðsíða 18

1960-ime sanaortugkat sujunigssamilo
pilerssårutit
patumtøa direktør Hans C. Chris-
ansenip agdlagåta nr. 8-mit nånera
nangiiparpUt
v-^fktør Hans C. Christiansenip tai-
a K asigiånguane Ilulissanilo sanaor-
ugkat sulivfigssualiagssat sisamat su-
'JligssuaKarneK pivdlugo inatsisit
ii sananeKartugssat su-
dl t ^ ,mardluk ilagigait. avdlat mar-
uk) tåssa Nungme Påmiunilo suliv-
lg®fUakagssat sule pilerssårutåinau-
ga ^arPut Nungmilo sananexartug-
Saii^62-ime autdlartisangatinardlu-
Påmiunilo sananeKartugssaK 1963-
Nuk
^ungme sananeKartugssaK pivdlugo
a unaerume OKautigineKarpoK sujug-
lijfrsarisaSå nerpiaivik Kerititsivigta-
uvdlup linuavdlo ingerdlanerine
..y^^arsfaåusavdlune inerdlugit Ke-
an'k 40.000 lbs-nik. pilerssårutine
lunertarineKarpoK Nungme sanåg-
“saK Kalåtdlit -nunåne sulivfigssuit
gnerssagssåtut ineriartortineKarsi-
ausassoK. taimåitumik sananeKar-
§ssauvoK inigssaKartitsivdluarfiu-
k^Hi6 PissariaKartitsineK maligdlugo
ga^e^^ngiussartumik angnertusisi-
Karsinauvdlune aulisariutinutdlo
aultarfeKåSavdlune kilisautit angisut
i> 1Sagkanik nunigussivigisinaussa-
^ • sule aulajangerneKångilaK aut-
o arKautane perdlukunik Kajussaussi-
igtaKåsanersoK. oKautigineKarérsu-
s„ arna Atuagagdliutine — Kaju-
n ,Uss*at tuniniarnerat månåkut ajor-
uakusOrtorujugssuvoK.
Påmiut
jjg^ipune sanågssaK autdlai'Kautåne
dlu - Vfidsa0K Kerititsivigtalik uv-
pi P Uuuavdlo ingerdlanerine ner-
g inerigkanik 20.000 lbs-nik ini-
ag ,.arsinaussoK. sanågssap inigissåne
uua 1^sineKarsinåusaoK uvdlup u-
s{ ,vd^° ingerdlanerine suliarineKar-
ssisTaVdlU.tik 100-000 lbs_t’ tassa å-
di galugit sårugdlit niaKue atassut er-
p^agkatdle 120 tonsit.
sa arniAUne Nungmilo sanaortugagssat
pu. eriSsitdlugit pilerssårusiorneKar-
isknikivdlo tungåtigut ilusilerne-
Karnermingne åssiginga j åsavdlutik.
K’asigiånguane Ilulissanilo sanaortug-
kat åssiginagit init Kuleriussugssåuså-
ngitdlat. sulivfigssualiortauseK tai-
måitOK Danmarkime atomeKariartui-
narsimavoK sumutdlunit sangmissuti-
gut agdlisitsinigssaK ajornångine-
rungmat. KaumaneK KulånérsoK pi-
ssutigalugo sanaortugkatdlo ikuat-
dlagtomigssamut isumangnaitdlisa-
gaungmata nuna angnertorujugssuaK
atassuinarnik igdluliorfigineKarsinau-
vok. Nungme Påmiunilo sanaortugkat
inerpata nunaKarfingne tåukunane
tarajugkanik niorKutigssiorneK tai-
maitineKartugssauvoK.
ManitsoK
tauva direktør Hans C. Christian-
senip Manitsume sulivfigssuaKarnen
erKartorpå månåkut tåssane nioncu-
tigssiarineKarsinauvdlutik uvdlup u-
nuavdlo ingerdlanerine nerpit 25.000—
30.000 Ibs. portugkat angissusiligaune-
rat najornutaralugo OKardlunilo ini-
gaKarsinauneK tamåna 1961-ime ag-
dlisineKarumårtoK uvdlup unuavdlo
ingerdlanerine 45.000—50.000 lbs-nut.
taima agdlisitsinea pisinauvoK suliv-
figssuaK agdlisinago nutåmigdle ner-
piaivigtalinikut nutåmigdlo Kerititsi-
veKalernikut. nerpiaivigtåK akunerit
16-it ingerdlanerine 50 tonsinik auli-
sagkanik suliaKarsinåusaoK Kerititsi-
vingmilo uvdlup unuavdlo ingerdla-
nerine 20.000 Ibs migss. suliarineKar-
sinåusangatineKarput 1961-ime 1. ju-
nip erKåne. taimåtaoK Manitsup xa-
jussaussiorfiane pitsångorsautit ar-
dlagdlit suliarineKarumårput suli-
ssugssat sipårniardlugit KissoKartitsi-
nermilo aningaussartutit sipårniardlu-
git. tamatumunga aningaussartutig-
ssat pissariaKartut 240.000 kr-nut
nautsorssuneKarput.
direktøre OKarpoK Manitsume sa-
naortugkat angnertusarneKarnigsså-
nut tugdliutut tåssaussut aulisartunut
talitarfiup agdlineKarnigsså 1962-ime
autdlartisangatinartoK Kerititanutdlo
ilitsiviup agdlisineKarnigsså nutåmik
igdlorssualiordlune umiarssuit imar-
pikortautit talitarfigssånut atatine-
Kardlune sananeKartugssaK.
Narssan
Narssame 1961-ime aulisartut tali-
tarfigssåta sananeKarnera autdlarti-
saoK tåssungalo atatitdlugo Keritita-
nut tornorsivigssaK Narssarssuarmit
nungneKartugssaK. talitarfigssaK 1962-
ime inisangatineKarpoK, taimåtaoK
nerpiliorfik agdlisineKåsaoK Kerititsi-
vingmik nutåmik ivertitsinikut tai-
maisivdlune KerititsisinauneK mardlo-
riåumik agdlisineKåsavdlune.
Narssame sulivfigssuaKarneK piv-
dlugo månåkut avdlanik pilerssårute-
KångikatdlarpoK, taimågdlåt nautsor-
ssåtigineKarpoK nutånik niorKUtigssi-
ornigssaK, sordlo Kaleragdlit avgugkat
silåinartaKartinagit portugkat. nior-
Kutigssiat tåuko sulivfigssup igdlutai
månåkut pigineKartut atuinardlugit
pilersineKarsinåusaoK.
Sisimiut
direktør Hans C. Christiansen Sisi-
miut encartortitdlugit nalunaerpoK
nunaKarfingme tåssanisaoK taraju-
gagssiorneK taimaitigssamårneKartoK
månalo tarajugagssiorfiussume nerpi-
aivfik Kerititsivigtalik ivertigssamår-
neKartOK.
Sisimiune sulivfigssuaK 1957-ime
sananeKartOK inime atdlerme tarajor-
teriveKarpoK inimilo Kutdlerme Kuer-
ssuaKardlune. neriutigineKarpoK ner-
plaissarfik piårtumik iluarsåuneKåsa-
ssok 1962-ime aussåkut atomeKarsi-
nangordlugo; pilerssårutivdle ukiu-
mik ilivitsumik kinguartikatdlarnig-
sså pissariaKalersinauvoK. nautsorssu-
tigineKarpoK nerpiaivingmut Keritit-
sivingmutdlo uvdlup unuavdlo inger-
dlanerine 30.000 lbs-nik inigaKarsi-
naussumut inigssaKartitsinigssaK. ner-
pingnik nioncutigssiomermut atatit-
dlugo nautsorssåtigineKarportaoK Si-
simiut erKåne rejeKarfit aulisarfigine-
Kåsassut rejenik nioncutigssiat Keriti-
tat suliarineKarsinåusavdlutik.
K’aKortoK
sanaortugagssanik erKartuinine nag-
gaserdlugo direktørip K’aKortoK er-
Kartorpå tarKavane rejeKarfit nutåt
nanineKarnerat pivdlugo rejenik Ke-
rititanik niorKUtigssiulernigssaK pi-
lerssårutigineKartoK. tamatumunga
nerpiaivik måna pigineKartoK Keritit-
sivigtålo atomeKåsåput. nautsorssuti-
gineKarpoK sanaortugkat tåuko 1961-
ip nålernerane atomeKarsinaulisassut.
pencautåne sanaortugkat rejenik Ka-
lipaiagkanik silåinartaKångitsunik
plastikinik portugkanik niomutigssi-
ornermut atomeKåsåput; suliarine-
Karsinaussutdlo tåssåusåput portugår-
Kat 100 gramikutårtut 3.000—4.000-it
uvdlormut.
sic.
Den er gal i Sdr. Strømfjord
Personalet og SAS-besætninger optager det meste af pladsen
Kontorchef Jens Fynbo fra Grøn-
landske Handel er forleden fløjet til
Søndre Strømfjordbasen for at forsøge
at hindre en fortvivlet situation, når
sommerens store passagertrafik til og
fra Grønland starter i næste måned.
På det store, nye danske hotel på ba-
sen — der indviedes i fjor — har man
nu kun 10—15 sengepladser tilbage til
transitpassagerer.
De øvrige — over hundrede — sen-
gepladser beslaglægges af personale
fra SAS, Statens Luftfartsdirektorat
og hotellet.
Situationen er blevet helt håbløs,
efter at SAS er begyndt at skifte po-
larfly-besætningerne i Søndre Strøm-
fjord. Da besætningsmedlemmerne
efter aftale med SAS-ledelsen skal
have enkeltværelser, vil det sige, at
alene besætnings-skiftet i Grønland
kræver 24 værelser, hvor der ellers
var 56 sengepladser!
I april måned begynder den store
passagertrafik fra Danmark til Søn-
dre Strømfjord med folk til arbejds-
pladserne i Grønland. Disse passage-
rer skal videre fra basen ud til kyst-
byerne, men „brænder" ofte inde på
basen i flere døgn, fordi kysttågen
lammer lokaltrafikken med fly. Ho-
tellet vil stå uden mulighed for at
huse disse passagerer, hvis der ikke
sker noget.
Foreløbig vil man, ifølge „Ekstra-
bladet", søge at leje en bygning af det
amerikanske flyvevåben på basen og
hurtigt indrette et anneks til det dan-
ske hotel. Der har været forhandlet
med amerikanerne om sagen, og de er
positivt indstillet. Den bedste løsning
vil dog være at bygge en ny fløj til
hotellet, men det vil tage et par år.
USA-kapital til
molybdæn-j agten
Nordisk Mineselskab vil få hjælp
til at fortsætte eftersøgningerne i
Østgrønland efter det kostbare metal
molybdæn.
Indtil nu har der været anvendt
4,5 mili. kr. på at søge efter molyb-
dænet i mineselskabets koncessions-
område, og heraf har staten givet 2,8
mili. kr., og en række danske og uden-
landske industrivirksomheder 700.000
kr., så mineselskabets udgift har væ-
ret 1 miil kr.
Undersøgelserne har været meget
omfattende, og der er, som det er med-
delt i mineselskabets årsberetning,
fundet molybdæn, men der er ikke nok
tQ at kunne bære en rentabel udvin-
ding. Molybdæn-lagene synes at have
samme karakter som uranet i Vest-
grønland: Der er meget, men for lidt
pr. ton bjergart. Man har dog håb om
at finde rigere aflejringer ved Me-
stersvig, så der alligevel kan være håb
om ny minedrift, når det næste år er
slut med bly og zink.
Det vanskelige problem har været
at få penge til videre undersøgelser,
som vil kræve en endog meget stor
indsats, hvis der skal skaffes fuld
klarhed over, hvad den pågældende
bjergknude rummer.
Mineselskabet magter ikke selv op-
gaven, og staten har været betænkelig
ved nye pengetilskud. Nordisk Mine-
selskab har derfor fået tilladelse til at
alliere sig med to store amerikanske
mineselskaber, og disse har været in-
teresserede på grundlag af de forelø-
bige resultater og nærer formodning
om, at videre eftersøgning vil bringe
gode resultater. I hvert fald er de vil-
lige til at gøre en indsats på chancen,
meddeler „Jyllands-Posten".
De to selskaber behersker næsten
hele verdensmarkedet for molybdæn,
men de går ind i den grønlandske mo-
lybdæn-jagt uden at få kontrol med
den mulige udnyttelse. De, der har in-
vesteret hidtil, vil få flertallet, og
amerikanerne er så tillidsfulde med
hensyn til resultatet, at de er gået med
som minoritet og uden at kunne kom-
me til at beherske en molybdæn-mine
i Grønland.
uvdlut nutåt - umiarssuit nutåt
- Kalipautit nutåt...
Nye tider — Nye skibe
— Nye farver

Hovedparten af de danske træ- og stålkutiere er malet med
HEMPEL's skibsfarver, der er baseret på mere end 45 års er-
faring i maling af ståltrawlere og kuttere. Vi sender Dem
med fornøjelse vor malespecifikation, samt et forslag fil far-
vesammensætning.
danskit pujortulérarssue Kissungmit sisangmitdlo sanåt amerdlanerpåt HEMPELip u-
miarssuarnuf tcalipauiigssiainik xalipatåuput, ukiune 45-ne frawlerinut pujortulérarssu-
arnutdlo sisangnut xalipaufigssanik niorxuteKarsimavuguf. xanox ilivdlune xalipai-
nigssamik angafdlatitdlo xanox xalipaufexarnigssånik nalunaerssutinik nagsiussivigi-
sfnauvavfigif.