Atuagagdliutit - 20.04.1961, Page 19

[„GLÆMAN" ikiunerane Kangerdluarssorufsime amornassoK TUNINIAGAK' 50.000 kr.-nut
37 fods mångertuminernit sanåK 40 HK Skandia-mik motorilik elektriskimik autdlartitautilik nå-
lagauvfiup umiarssuarnik misigssuissuinit 1959-me akuerissaK Savalingmiunit Kalåtdlit-nunanut
umiartornigssamut pisatsersutigai ekkolod radiotelefoni ningitagkanut amorut umiatsiaK ånang-
niut ningitagkat 40 stk. iggaviuvdlo atortue tamarmik ajungitsut Kalåtdlit-nunåta imartaine au-
lisarnermut nalencutdluartoK.
„GLÆMAN", vinferlandsaf. Færingehavn, til salg for 50.000 kr.
37 fods egetræsbygget med 40 HK Scandia Motor med elektrisk start, godkendt af Statens Skibs-
tilsyn i 1959 til sejlads fra Færøerne til Grønland, forsynet med ekkolod, radiotelefoni, linespil,
redningsbåd, 40 stk line og kabysudstyr. Alt i god stand. Velegnet til fiskeri i grønlandske far-
vande. — Billet mrk. 720:
Afuagagdliutif/Grønlandsposfens redaktion
15 med kystskippereksamen
Deres eksamen åbner muligvis vejen for en udbygning af sømandstfd-
dannelsen i Grønland
Sidste vinters navigationselever —
eller kystskipperkursister — havde
forrige mandag afslutningsfest på
Gæstehjemmet i Godthåb, hvor ca. 75
indbudte deltog.
Den fungerende landshøvding, Claus
Bornemann, sagde bl. a., at man nu i
to år har haft et forsøg i gang med en
slags fagskole for søfolk. Vi har ingen
skole endnu, men i løbet af de to år
har det vist sig, at man kan opnå re-
sultater — særlig for sidste vinters
vedkommende meget fine resultater —
med et kursus som dette, der lige er
blevet afsluttet. Administrationen og
skoledirektionen ønsker en centralsko-
le for sømænd, fiskere og håndværke-
re. De nybagte 15 kystskipperes fine
indsats bevirker, at vi kan meddele
myndighederne, at det kan nytte noget
med at starte en faglig undervisning
heroppe.
I løbet af to vintre er de få unge
grønlandske sømænd og fiskere med
eksamen i nautiske fag — i dette til-
fælde som kystskippere — forøget med
24. Af første års elever på 20 var der
ni, der bestod eksamen, og i år star-
tede et kursus med 17 elever. En af
eleverne måtte forlade skolen på
grund af sygdom, og 15 klarede
eksamen med aldeles gode resultater.
Den 16. elev klarede duelighedsprøven
i sejlads og får beviset tilsendt, når
der kan foretages synsprøve.
I sin velkomsttale sagde skoledirek-
tør Chr. Berthelsen bl. a.: Når vi igen
i år har kunnet gennemføre dette kur-
tag
En G&J flødekaramel er den herligste opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kukarnåt G&J’ip sanåve tåssåupuf Kimagsautigssat tu-
månguersautigssatdlo pisinaussatit avdlanutdlo tuniu-
sinaussatit pitsaunerpåt!
en opmuntring
Kfmagsaufigssangnik
kaussariingmiulerit!
pineuarsinduput sukulåti-
sungnialårtut imugsung-
nialårtutdlo portat
60-inik imagdlit.
kukarnåt G&J’ip sa-
nåve pingitsårsinau-
ngitdluinarpatit —
kaussarfingmio-
riudindkit!
Fås
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed fløde i
60-stk. kartoner. —
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuld!
— alt goril fra 23
— tåssa uvånga pissul
/s GALLE & JESSEN
> C
c -3
sus, skyldes det den omstændighed, at
vi har fået støtte fra mange forskellige
sider. KGH har igen stillet 12 værelser
på Gæstehjemmet til disposition, og vi
har igen fået lov til at leje udvalgs-
værelset i Godthåb forsamlingshus til
skolestue. — Skoledirektøren rettede
en tak til Gæstehjemmets bestyrer-
inde, frk. Ploug, til lærere og tolken,
der i år har været nye folk, og til han-
delsministeriets beskikkede censorer
under eksamen, orlogskaptajn Steg-
mann og kaptajnløjtnant Als fra
Grønlands Kommando i Grønnedal.
Skolens daglige leder, fiskerikontrol-
lør Sejer Brinck, fik en særlig tak fra
skoledirektøren for god vilje og ener-
gisk indsats.
Fiskerikontrolløren, der selv er
skibsfører, understregede det vanske-
lige i at gennemføre nautiske eksami-
ner i Grønland, fordi det er så godt
som umuligt at få kvalificerede cen-
sorer fra Danmark til en så lille
eksamen og rettede en særlig tak til
sin nærmeste medarbejder, tolken
Jens Jørgen Chemnitz. Hvis han ikke
havde haft tolken ved siden af sig he-
le tiden, havde man ikke opnået så
gode resultater.
Eleverne fik også tak for deres flid
og den gode opførsel, de havde vist
ikke alene under skolegangen, men og-
så uden for skolen. Sejer Brinck ud-
trykte det således: Det er ikke altid
nemt for sømænd at begå sig på land-
jorden, men I har vist, at det også kan
lade sig gøre at opføre sig pænt. Sejer
Brinck uddelte eksamensbeviserne. Af
35 mulige points har de 15 elever op-
nået følgende:
Grøndahl Hansen, Arsuk, 34 points,
Jens Olsvig, Jakobshavn, 33 p., David
Holm, Godthåb, 32 p., Peter HolM’
Godthåb, 31 p., Ole Olsen, Arsuk, 30 P->
Peter Kielsen, Julianehåb, 29 p-, Jo-
hannes Siegstad, Godthåb, 28 p., PaU'
lus Thorsteinsen, Nanortalik, 26 P->
Joel Erngsen, Julianehåb, 26 p., VittuS
Gabrielsen, K’utdligssat, 24 p., Marias
Petersen, Julianehåb, 23 p., Peter Pe'
tersen, Frederikshåb, 23 p., Levi Ther-
kildsen, Frederikshåb, 23 p., Joh71
Petrussen, Godthåb, 22 p., og den ynf?"
ste elev, Nukagpiarau Olsen, Hol'
steinsborg, 21 p. Efraim Semionsei1’
Nanortalik, fik duelighedsprøve
klarede sig.
Orlogskaptajn Stegmann understre'
gede i sin tale bl. a. nødvendigheden
af, hvor vigtigt det er at kunne do-
kumentere en sejltid, inden man bliver
indstillet til en nautisk eksamen. Alle
elever fra forrige vinter og i år havde
fået dispensation, idet de ikke kunne
dokumentere, at de havde sejlet i de
36 måneder, som loven kræver. Søl°"
ven for Danmark er blevet gyldig net-
op nu også for Grønland, og man kan
ikke længere altid regne med, at han-
delsministeriet fortsætter i det uende-
lige med at give dispensation med
hensyn til de manglende søfartsbøger-
På de grønlandske sømænds vegne
ønskede en af de første grønlandske
sætteskippere, Hans Hard, der er fører
for landshøvdingens rejsefartøj, ele-
verne til lykke med deres eksamen-
JOHN H. MARSH:
sineriak saunikulik
nugt.: Hans Hansen
(nangitaK)
umiatsiaK kigåikaluartumik kisiåne
patajaitsumik avalagteruneKarpoK.
avKutå Kiterparåtdlo tåssångåinaK
KålerniariartoK issigingnårtut naju-
magterutinarput. erssingitdlat, erssi-
ngitdlat, malerujugssuaK Kångiutordlo
taimak ajoraluångitdlat, umiatsiardle
imagtoruj ugssusima vok. åipagssånik
Kåtdlartordlo åma kingungajagdlui-
nariput kingumutdle anigordluardlu-
go. taimaitdlutime umiarneK anguvåt,
tåssalo ilaussut umiamermut igssorar-
niameKalersut pingajugssånik male-
rujugssuaK Kéngulårtuinauvdlune ag-
gerame åpavna. sitdlimartårniariar-
tut Kåramigit taimak erssitsoKardlui-
nångilaK. uisorernerinaK ånangniut
mamitarpOK tåssalo igssimassut ama-
neK-mardluvdlutik imånilerdlutik. u-
miatsiaK tarssiatdlåinaK sigssamut Kå-
ssuneKancigpoK.
umiatsiame ånangniume avdlamitut
ilåta arnaK sanencutilersoK nujåinai-
sigut tiguvdlugo KaKipå, amardlo av-
dla méndssartoK ama ilaisa piniaving-
mik ånåupåt. umiarssuarmiut ilåta
nålungiarssuk ilaKarane pugtaKUtimi-
nik pugtavdlune sarfamit autdlarune-
KalersoK takuvdlugulo tingivigå ilu-
ngersuanartorsioruj ugssuarérdlunilo i-
kiorneKardlune ånautdlugo.
KanoK pissoKarnera sigssamitut
Naudip ikingutaisalo tingmissartor-
tartut umiarssuarmiutdlo ilåta tako-
riaramiko nangåjatdlagatik atissatik
tamaisa atordlugit imånut tingiput.
Naudip ikingutåtalo iluanårdlutik ar-
naK atauseK tåssiiguinaK nunamut pi-
ssupåt, Kasuvdluinaréraluardlutigdlo
kaujatdlåinaK avalanugdlutik. kingu-
ssut sivnere nangmingnérdlutik ima-
lunit nalugdlutik ånåussinianit ikior-
neKardlutik sigssamut éngussorput,
Kasungåramik ilaitdlunit toKungasori-
narsivdlutik. nakorsaK Burn Wood i-
kiortilerdlune nukinginaK nukigtor-
sailerpoK, eminardlo — Kasorujugssu-
arnertik sule malugisimagaluardlugo
— nukigtumerraterérput. arnat når-
tortåt aj OKutigssarsisimånginguatsiar-
POK.
arnat mardluk méragdlit umiarner-
mut ikineKardlutik ånaussat tåssåuput
mrs. Palmer åma mrs. El-Saifi.
umiatsiaK ånangniut KåssuneKarner-
mine aseruatitersimavdlune atorsi-
naujungnaermat uvdloK tåuna ånåu-
ssiniameK taimaitinameKaratdlarpoK.
ånåussiniat ånåuneKartutdlo 19-it nal.
akunerine Kuline ilungersuarérsimav-
dlutik Nerine-mut uterput ilagsivdlu-
arneKangårdlutigdlo. ånåussat Kuja-
niangårnerat OKautigineK ajornaKaoK,
uvdlume unuatdlo 19-it ilungersuanar-
torsiungårnerat tåssa Kångiututut ili-
VOK.
tårsingitsiartoK tingmissartup Ven-
turap umiamerit sigssamitut tangmår-
simavfiat KUlangerpå agdlagkanigdlo
nåkartitsivdlune. nalunaerutigineKar-
POk nunékordlutik ånåussiniat milinik
30-nik ungasissuseKåinalersimassu-
ngoK tåssalume énåussiniat perdlasi-
ngikunik unuap ilå ångutugssångora-
luarput.
kisiåne nunåkut ånåussiniat Kanig-
dliartorussåraluardlutik ingerdlaner-
dlioralugtuinarput. siorKat tåssångåi-
nartunik aKigdlungnerssarasårtoru-
jugssuångorput, taimaingmatdlo ånåu-
ssiniat agssaigaluarnermit Kasuneru-
jartuinalerdlutik. unuk tåuna tingmi-
ssartoK nåkartitsingmat ånåussiniat
ingerdlarKigsinau j ungnaeratdlarput —
sule milinik 20-nik umiarnemit unga-
sissuseKardlutik.
aKaguane Kaungmat umiarssuarmik
Nerine-mik ånåussiniat nunåkut å-
nåussinianik sule tåkutoKarsimångit-
sok påsivåt. unuap ingerdlanerane åsit
magdlernerulersimavoK ånåussiniara-
suancingnigssardlo aj ornarsigatdlar-
dlune. taimåitorme piarérsimanigssaK
sujunertaralugo ånangniut umiarner-
mut sujuartineKarpoK. uvalikut pinga-
sut erKåne magdlit inoriarnerulerput,
ånåussiniaraluarKingnigssardlo encar-
sautaulerpoK-åsit.
igpagssaungmat navianartorsiorne-
KangårsimagaluaK taimåitoK iluagtit-
sineKarsimagatdlartitdlugo umiamerit
sigssamitut misiliniarnigssamingnut
noncaitsavigput. uvaleK tamåna umi-
arssuarmiut ancanigdlit umiarnermut
ångutdluarput, tåukualo ånåussat ila-
gait umiarssuarmiut mardluk, sujug-
dleK Nerine-p inuisa ilåt igpagssaung-
mat agdlunaussamik nunamut nalugu-
ssisimassoK åipålo amanik mérKanig-
dlo ilaussoKardlune ånangniut ki-
ngungmat sigssamut KåssuneKarsima-
SSOK.
magdlit kingumut såkortusiartorKi-
lerput sarfardlo akiugssajungnaivig-
dlune. taimaingmat ånåussiniameK
taimaitinarneKarpoK. énåussiniat å-
nagtutdlo Nerinimut ikineKarérsutdlo
åmalo imermik tivsukartitsineKarår-
mat Nerinip kitsane amoriutigalugit
kujavarterdlune autdlarpoK tamatu-
muna kaligtåumik umiamerit ånåu-
niaraluarnigssåt sujunertaralugo, nu-
nåkume ånåussinianit ånåuneKarsima-
nerat tusångivigsimagamiko. aKagua-
ne uvdlup KerKata sujornagut Nerinip
kaligtautip umiarfia anguvå magdler-
patdlåKingmatdle milinik mardlung-
nik ungasissuseKameranit Kanigdler-
Kingnerusinaunago. KingusersårKigså-
raluaramik umiarnernik urniarnermi'
tOKarneranik sigssamitoKarneranig"
diunit malungnartorsingivigput, mag'
dlerpatdlåmeralo pissutigalugo é-
nangniusersornigssaK ulorianaKingmat
Nerine Walvis Bayimut atåtininaler-
poK tåssalo unuk tåuna unuap KerKa-
ta migssåne ånåussane 26-t ilaussora-
lugit aputdlune.
umiamerit sigssamitut tingmissar-
tortartutdlo sisamat tamarmik katit-
dlugit 41-t sule ånåuneKarnigssamik
utanriput.
uvdloK tåuna ånåussiniap Nerinep
åipagsså umiamikut ardlagdlit a-
naungmagit nunåkut ånåussiniat sule
ajornartorsiornerungålersimåput.
ingerdlavfigssaujungnaerdlune put-
suarinavigssuångorsimavoK, aitsåtdlo
aKaguane uvdlåkut arfineK-pingasut
erKåne erssimivdlune. uvdlup icericata
sujornagut puerKOKaoK, naugdlo å-
nåussiniat kavåssersusimagaluardlutik
Kiassorujugssuput. uvdlorortordlo
tingmissartup nåkåtitsiartordlune ku-
laungmatik siorKanut agdlagdlutik Ki-
nuvigåt tingerdlautigssiarssuarnik si-
orKanut siårdlugit avKUtiginiagagssa-
mingnik isumaginiarneKarnigssartik
sulissutigerKUvdlugo. tingmissartoK
påsingnerérame avangnamut inger-
dlarKigpoK umiamerit nutåmik imig"
ssånik nåkartitsivigiartordlugit.
uvdloK tåuna nunåkut ånåussiniat
20