Atuagagdliutit - 18.05.1961, Page 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 101-iat
sisamångorneK majip 18-at 1961
nr. 11
Mestersvigime molybdæn
misig ssuivfigineKasassoK
aussap ilågut påsinarsiumårpoK molybdænimik piainigssaK ing-
minut akilersinåusanersoK
■Mestersvigime aKerdlorsiorneK tai-
wiaitineKaralugtualerpoK, taimåikalu-
r ordle Mestersvig inuerutivisagunå-
^guaK. ukiune kingugdlerne tatdlima-
Re ^lybdænimik tamåne ujardlerso-
j^rsimavoK navssårtoKarsimavdluni-
• autdlarKåumut misigssuinerit so-
U ‘^HartlneKarpiångitdlat naggatå-
u ole misigssuinerit kinguneirardlu-
rsimavdlutik) molybdænilo piumane-
ariartuinarrnat mana pimorutdlugo
■ smiarneKalersimavoK piainigssaK
gmmut akilersinaunersoK.
t ^Ussamut Tunume misigssuinigssat
aturnuna aulajangissugssåuput,
nunauteKartineKésagpatalo ilima-
e neKarpoK piaineK 1966—67-me aut-
m0[n^rneK:arslnaujumårtoK. USA-mit
låtdrtæn*mik pasisimassaKartut Ka-
n- lt-nunane misigssuisimåput piai-
Si ssarc*l° isumavdluamartoKamerar-
kamav°*ug0' piainigssaK ama ameri-
gah augtitaSssarsiOKatigit suleKati-
git IngerdlåneKartugssauvoK.
Kg aKaK m°lybdæneKarfik Schubertip
n Ua*;a |suanipoK sermimik Kagdler-
gu, .aroluinangaj agsimavdlun e. misili-
igssanik avalåussat nåmaginarti-
tai asagpa';a Kalåtdlit-nunane aitsåt
juedl * PiaissoKalersugssauvoK. su-
km •errni^ enrarsautigineKarpoK 14
sas lsorartutigissumik KårusuliortoKå-
tutd?K ^ tn~l;ul: siligtigissumik taima-
av- ° Portutigissumik. ukiut sisamåt
mili ,Ug° KartiterineKåsagunarpoK 15
maij. kr~nik akeKåsagunartumik. tai-
■ssoKarérpat Kårusuliamit piai-
ssoKalisaoK ujarak molybdænilik pi-
aivfingme angisungordlugo avgorne-
Kåsavdlune tauvalo Kimugtuitsunik
ingnåtdlagissamik ingerdlassunik Kå-
rusukut ingerdlåneKartåsavdlune su-
liarineKarfigssånut.
ingnåtdlagialiorfingmik nutåmik
sanassoKartariaKåsaoK isumalioncuti-
gineKarpordlo atomip nukinganik i-
ngerdlassumik ingnåtdlagialiorfilior-
nigssaK, oliemik agssartuinigssarujug-
ssuaic oliausiviliornigssardlo tamatu-
munåkut pingitsorneKåsangmat. åmå-
taoK nutåmik umiarssualiviliornigssaK
pissariaKésaoK aKerdlugssamik usiler-
sussissarfik namångingmat.
■molybdæn nangmineK grundstoffiu-
vok sølvitut issikulik, tamatigordlui-
nangajak sisangmut akorutigalugo a-
torneKartardlune. isumaKartOKarpoK
silarssuarme molybdænimik piagkap
75 pct-ia sisaliornermut atorneKartar-
tOK, molybdæn sisangmik Kajangnåi-
nerulersitsissardlune, pingårtumik si-
sak kissarujugssuarneKarångat. tai-
maingmat molybdæn atorneKardluar-
poK jetmotorit kissardluartortåinut
amale såkutinut sisangnut Kajang-
naitdluinartugssanut akugineKartar-
dlune. åmale Kutdlit pærit ungerutig-
ssiartåinut iluinitunut atorneKartar-
Pok kisale perragsautigssamut atorne-
Kariartmnardlune. olie perragsautig-
ssat pisiarineKartartut amerdlaner-
ssait molybdænimik akoKangåtsiar-
tarput.
Rige molybdæn-forekomster
ved Mestersvig undersøges
I løbet af sommeren afgøres det,
På s^^^ktionen. i Mestersvig synger
betyd Sl^ste vers> men det er ikke ens-
]ces ^-ed, at Mestersvig affol-
me o e.s^ste fem år har man i sam-
fundet*^5 sø£,t e^er molybdæn og
s0ni s„ ®et- 1 begyndelsen var det så
unders Tne<^ interessen, men de sidste
ter 09elser har givet gode resulta-
mere 9 nar molybdæn tilmed bliver
°9 mere efterspurgt på verdens-
om udvinding kan betale sig
markedet, er det forståeligt, at man
nu for alvor vil undersøge, om det
kan betale sig at udvinde metallet.
Denne sommers undersøgelser i
Østgrønland vil give udslaget, og bli-
ver det positivt, regner man med, at
brydningen kan begynde i 1966—67.
Erfarne molybdæn-folk fra USA har
været i Grønland for at se på forhol-
dene, og de har nikket godkendende.
Udvindingen vil da også komme til at
foregå i samarbejde med amerikanske
selskaber.
Det fjeld, hvori man har fundet mo-
lybdæn-forekomsterne, ligger for en-
den af Schuchert-dalen, næsten dæk-
ket af isbræer. Bliver analyseprøver-
ne positive, går man i gang med et
arbejde, der er ene i sin art i Grøn-
land. Først tænker man sprængt en
14 km lang tunnel gennem fjeldet, og
den får dimentioner på 3 gange 3 me-
ter. Sprængningen vil formentlig tage
372 år og koste 15 miil kr. Man vil så
fra tunnelen hule bjerget ud. Den
molybdænholdige granit skal slås i
store stykker på selve brydningsste-
det og dernæst med elektrisk tog fø-
res gennem tunnelen til den videre fa-
brikation.
"“"““MØdMt pigssarsiaming-
n/uss°riqsni arumajungnaernerisa nalåne
l.,, — séj-rji®’}t amerdlaKissut imuk igitar-
n*?eKarsinn?,fSSMssame uvane tamåna ta-
r>iLat nunavuuK’ nunautlgdlit taimaisior-
lSsa.rtunilt mingnut niomutigssidinigdlo
In nu^ningitdluinarpoK.
rru,}f,na-rk \produktionsstrejke i
fr.^ken j ufødte man på mange gårde
tior>raan rnan°akf,n' og billedet her kan,
tager hvencel, jer på landbrugets ak-
9er- n Slæde producent eller af-
Et nyt kraftværk er nødvendigt, og
her arbejder man med planer om et
atomkraftværk. Så slipper man for de
store olielagre og undgår problemer
med tilførslerne. Også en ny havn
bliver det nødvendigt at anlægge, da
havnen, hvorover blyet sejles bort,
ikke er nær stor nok.
Selve molybdænet er et sølv-hvidt
metallisk grundstof. Det forekommer
i mineralet molybdænglans, også kal-
det molybdænsulfid. Metallet bruges
næsten udelukkende til at forædle stål
med. Man regner med, at 75 pct. af
verdenslagrene benyttes hertil. Det
bevirker bl. a., at stålet bliver mere
slidstærkt, især ved høje temperatu-
rer. Derfor finder stål, der er hærdet
med molybdæn, i udstrakt grad an-
vendelse i de varmeudsatte ståldele i
jetmotorer, men det bruges også til
særlig hårdt værktøjsstål.
Endvidere bruges det til glødetråde
og elektriske modstande, ligesom det i
stadig større grad anvendes som smø-
remiddel. Der er således molybdæn i
meget af den smøreolie, man køber.
tåssa auvia< clk, ungasingitsukut radioavisime oKautigineicartOK,
arnå ■pissarineKarmat angmardlugo anitdlagtineKarsimassoK. pia-
rau aniniutå kågtorujugssiLsimavoK imungmigdlo milugfigtortine-
Kartarsimavdlune. Sisimiune niuvertugssam.it Mathiesenimit. Sisi-
miunitdlatsiariardlune auviaran tingmissartumik. Københavnime
umassusivigssuarmukåuneKarsimavoK.
Her er den „lille", nyjødte hvalrosunge, som blev forløst ved et
kejsersnit ved Holsteinsborg, efter at dens mor var blevet skudt.
Ungen var kort efter fødslen skrupsulten, men det klarede man
med en almindelig sutteflaske. Efter et kort ophold i Holsteins-
borg, hvor assistent Mathiesen var fosterfader, blev ungen fløjet
til Zoo i København.
Spørgeskema til 300
Grønlandsudvalget af 1960 foretager enquete i Grønland med henblik
på ophjælpning af de private erhverv
Den økonomiske konsulent for
Grønlandsudvalget af 1960, kontor-
chef Mogens Boserup, har til 300 virk-
somheder i Grønland, som driver er-
hverv på næringsbrev udsendt spørge-
skemaer med en række spørgsmål,
som man ønsker besvaret. Meningen
med dette rundspørge er at give Grøn-
landsudvalget så fyldige oplysninger
som muligt om de private næringsdri-
vendes kår i Grønland.
Formanden for den grønlandske
handelsstandsforening, radioforhand-
ler O. Winstedt, har i Aktuelt Kvarter
anbefalet alle næringsdrivende at ud-
fylde spørgeskemaerne, og fra Grøn-
landsudvalgets side understreges det,
at en forudsætning for, at udvalget
kan hjælpe de private erhverv i Grøn-
land, er naturligvis, at man får et
dybtgående kendskab til forholdene,
således som de virkelig er. Kontorchef
Boserup udtaler i den anledning, at
Grønlandsudvalget af 1960 naturligvis
må tage stilling til resultaterne af den
åbning af Grønland for privat er-
hvervsvirksomhed, som skete for 10 år
siden. For at kunne tage stilling til
disse spørgsmål må udvalget have en
oversigt over omfanget og arten af den
erhvervsvirksomhed, der er vokset
frem, og man må have et fyldigt ind-
tryk af, hvilke vanskeligheder f. elcs.
med hensyn til finansieringen virk-
somhederne står over for. Sådanne op-
lysninger kan kun skaffes til veje
Når myg elsker
Grønland vil i sommer blive be-
søgt af et stort antal videnskabe-
lige ekspeditioner. I de fleste til-
fælde er det en enkelt videnskabs-
mand, men ofte følger en assistent
med. Dr. Erik Tetens Nielsen, der
arbejder ved universitetet i Flori-
da, skal således sammen med sin
datter til Grønland for at studere
myg. Tetens Nielsen vil underka-
ste de grønlandske myg den før-
ste videnskabelige undersøgelse, de
nogensinde har været genstand
for, og vil beskæftige sig med tus-
mørkets betydning for myggens
sværmningsaktivitet, og hvad det
er, der gør, at myggene bliver sær-
lig livlige, når tusmørket sænker
sig. Tetens Nielsen har tidligere
studeret myg i Danmark, IraK og
Florida, og disse undersøgelser har
foreløbig givet anledning til 11 af-
handlinger. Hans undersøgelser be-
gynder i NarssarssuaK og går der-
efter mod nord til arktisk station.
-______________________________I
gennem et statistisk rundspørge. Man
vil søge at skaffe oplysninger om virk-
somhedernes antal og art, om stiftel-
sesår, lokaleforhold, beskæftigelses- og
lønforhold og en række andre proble-
mer. Endvidere spørger man om, hvor-
dan virksomhedernes kapital er skaf-
fet til veje, og om virksomhedens
vækst og trivsel hæmmes af mangel
på kredit.
De spørgeskemaer, der er udarbej-
det, bliver sendt til alle, som driver
erhverv på næringsbrev, ialt op mod
300 virksomheder. Det er for Grøn-
landsudvalget meget vigtigt, at så
mange erhvervsdrivende som muligt
besvarer spørgeskemaerne, og at sva-
rene bliver så fuldstændige som mu-
ligt.
Nogle af spørgsmålene forudsætter
et ret fuldstændigt regnskab, og nogle
af virksomhederne, måske især de
mindre, vil muligvis finde det vanske-
ligt at give sådanne præcise svar. I
sådanne tilfælde bør man ikke opgive
at udfylde spørgeskemaet, men besva-
re de spørgsmål, der ikke volder van-
skeligheder, og eventuelt give mere
skønsmæssige eller vage svar på andre
spørgsmål.
På spørgeskemaets sidste side er der
afsat plads til, at de erhvervsdrivende
kan fremsætte yderligere oplysninger,
ideer, forslag eller betragtninger, som
de mener kan være af interesse til be-
lysning af vilkårene for privat er-
hvervsvirksomhed i Grønland. Det er i
høj grad ønskeligt, understreger kon-
torchef Boserup, at de erhvervsdriven-
de gør brug af denne anledning til at
gøre Grønlandsudvalget delagtig i de-
res synspunkter og erfaringer.
Undersøgelsen bliver naturligvis
gennemført på et strengt fortroligt
grundlag. Spørgeskemaerne vil kun
tjene som baggrund for udarbejdelse
af statistiske oplysninger, og de vil
kun være til rådighed for udvalgets
økonomiske konsulent og hans nær-
meste medarbejdere.
Grønlands første
I Radiohuset i Godthåb holdes i
week-end’en den 27. og 28. maj en fo-
toudstilling, arrangeret af Ole Johan-
nesen, Ib Kaalund-Cortsen og Knud
Wissum. Alle fotoamatører kan del-
tage med sort-hvide billeder eller far-
vebilleder. Det bedste billede, hen-
holdsvis sort-hvid og farve, præmie-
res med 50 kr., og vinderbilledet i
sort-hvid vil blive offentliggjort i
A/G. Dommer er fotograf Hans Chr.
Møllmann.
lpernat misig-
ssorneKasassut
ilisimatorpagssuit aussamut nu-
navtinut ilisimassagssarsiortug-
ssåuput ilait ikiorteKartugssauv-
dlutik. taimatut ilisimatup dr. Erik
Tetens Nielsenip maunga misig-
ssuiartornigssamine påne ikiortigi-
ssugssauvå. dr. Tetens Nielsen Flo-
ridame universitetime sulivfeKar-
Pok månilo ipernanik misigssui-
ssugssauvdlune, nunavtine aitsåt
ipernat ilisimatutut misigssomeKå-
savdlutik, pingårtumigdlo påsini-
arneKartugssauvdlune tårsiarsså-
lernerata ipemat mardluniutarne-
rånut pingåruteKarnera, suna piv-
dlugo tårsiarssålerångat ipernat
Kimagtarnersut. Tetens Nielsen
sujornagut Danmarkime, Irakime
Floridamilo ipernanik misigssui-
ssarsimavoK, tamåkuningalo 11-
nik ilisimatutut agdlagaKarsimav-
dlune. Narssarssuarme misigssuiv-
dlune autdlartitugssauvoK avang-
namut K’eKertarssuarme issigtunik
misigssuivfiup tungånut inger-
dlaortugssauvdlune.
.— ________________________I
Kalåtdlit-nunane
sujugdleK
nunavtine pernautaugunartumik a-
likutarinardlugo åssilissut ajugauniu-
tugssauput, åssinik sai-Kumersitsine-
Kartugssauvdlune Nungme radiohusip
inerssuane, arfimngornerme sapamilo
majip 27-éne 28-ånilo. sarKumersitsi-
nigssaK åndgssuneKarsimavoK Ole
Johannesenimit, Ib Kaalund-Cort-
senimit ama Knud Wissumimit, pit-
saunersiuissugssauvdlune åssilissoK
Hans Chr. Møllmann. kikutdlunit ali-
kutarlnardlugo åssilissartut tamarmik
peKatausinauput åssilissat Kalipaute-
Kångitsut Kalipautigdlitdlo nagsiune-
Karsinauvdlutik, KalipauteKångitsunit
Kalipautilingnitdlo pitsaunerpåt ta-
marmik ingmikut 50 kr-nik kajumig-
sautigssineKåsavdlutik. pitsaunerpåtut
torKarneKartut KalipauteKångitsut
A/G-me ilånguneKåsåput, åssilissanut
ilånguneKartunut akigitineKartartut
nåpertordlugit akilerneKåsavdlutik.
sarKumersitsinigssaK mardlungnik
sujunertaKarpoK, sujugdlermik allku-
taralugo åssilissartut kajumigsårniar-
dlugit åipagssånigdlo Lars Møllerip
ArKalup encåissutigssånut katerssui-
neit isumagalugo, isertut akiliutait
sivnerussut ArKalup encåissutigssånut
tuniuneicåsavdlutik.
aitsåtdliuna ama avdlane taimaili-
orfigssaK?