Atuagagdliutit - 18.05.1961, Side 10

FÆRINGE HAVN
vågner af vinterdvalen
Det internationale grønlandske handels- og forretningscentrum, der om
efteråret bliver „pakket og gemt" til næste forår
Så snart solen begynder at få magt
over vinterens greb i den vestgrøn-
landske kyst, vågner Færingehavn
langsomt af sin dvaletilstand. Hele
vinteren har husene stået som mørke,
utilnærmelige og uhyggelige silhuetter
mod den tunge blygrå vinterhimmcl.
Rævene nød at strejfe rundt mellem
husene uden at frygte at møde et men-
neske komme frem bag hushjørnet.
Giv Dem selv en
pose drops i dag —
og husk! —
den skal være fra
Galle & Jessen
☆
sukuarKanik ilumiulingnik
uvdlume pisigit pugssiår-
Kamik — ericaimajugdlo!
pugssiåraK uvånga pissu-
sangmat Galle & Jessen
Færingehavn var død — i hvert fald
så godt som — det eneste tegn på liv
var telegrafnøglens monotone tikken
og radioens vejrmeldinger: storm og
sne.
Men lige så snart solen får sneen til
at trække sig tilbage, vågner Færinge-
havn til nyt liv. Den sene vintersols
stråler vækker den slumrende by, for-
årssolen får den sidste sne til at for-
svinde, og når sommeren holder sit
indtog, udfolder der sig et hektisk
handels- og forretningsliv så interna-
tionalt som ingen andre steder i Grøn-
land.
Det er „Nordafar" og „Polaroil“, der
trækker skibene til, mens det egentlige
Færingehavn, der også kaldes Ydre
Færingehavn, gennem radiotelegraf-
stationen sørger for kontakten med
den store verden. En livlig skibstrafik
forbinder om sommeren de tre afde-
linger, der ligger med få kilometers
afstand fra hinanden.
Bliver ene filbage
— Det er lidt vemodigt omkring de-
cember at stå på kajen og vinke farvel
til de sidste beboere fra Færingehavn,
der tager hjem for at tilbringe vinte-
ren i Danmark, fortæller telegrafbe-
styrer Arne Hammer og hustru, der
sammen med en grønlandsk medhjæl-
per, er de eneste, der bliver tilbage,
men når de første par dage er gået, er
vemodigheden forbi.
Det er kun seks år siden, der blev
oprettet vintervagt på radiotelegraf-
stationen, og til august er det fire år
siden, familien Hammer overtog ledel-
sen af telegrafstationen — og dermed
vintervagten. Den eneste chance, de
har for at få besøg er, når vintervag-
terne på henholdsvis „Nordafar" og
„Polaroil", hvor der begge steder sid-
der to mænd, dukker op. Selv er Arne
Hammer „lænket" til Færingehavn af
hensyn til opretholdelsen af radiofor-
bindelsen.
Men selv om hr. og fru Hammer nok
har det ensomt om vinteren og må
kæmpe mod det grønlandske vejrlig,
så ville de dog ikke bytte med stedets
øvrige beboere.
— Tænk sig at skulle h3em hver
vinter og så herop netop som for-
året er ved at komme til Dan-
mark. Så fik vi aldrig et grønt træ
at se, næh, må vi så bede om vore
permissioner, erklærer de.
Der er ved at komme liv
Denne vinter er nu overstået, og
Færingehavn vågner i denne tid af
vinterdvalen.
Der er atter kommet liv i Ydre Fæ-
ringehavn, kontrolløren, havnebetjen-
tene og telegrafisterne er ankommet,
og også på sygehuset er man nu klar
til at tage imod patienterne.
Befolkningstallet udgør i sommerti-
den godt en snes, og er sygehuset fuldt
belagt, er man oppe på næsten det
dobbelte.
1 døgndrift på „Polaroil"
Seks kilometer fra Ydre Færinge-
havn knejser ni olie- og benzinbehol-
dere, det grønlandske olieaktieselskab
„Polaroil".
Midt i marts kom driftsbestyrer Kai
Rasmussen og hans familie til Færin-
gehavn sammen med det øvrige mand-
skab, der passer tankanlægget, seks
ialt. Efter at have gravet sig ned i
sneen til olieledningerne, kunne man
allerede efter en uges forløb åbne rør-
ledninger og tanke og tage imod de
første skibe. Det er som regel Han-
delens skibe, der åbner sæsonen, og
derefter går det slag i slag.
Fra den sidste uge i april til midt i
oktober er den store sæson, og der
kommer færinger, nordmænd, tyskere,
portugisere, spanioler, islændinge, eng-
lændere og franskmænd. Det er et in-
ternationalt leben, som man ikke ken-
der det andre steder i Grønland med
undtagelse af Sdr. Strømfjord, og det
er ikke langt fra, at man i højsæso-
nen arbejder i døgndrift på „Polaroil".
— Vor åbningstid er fra kl. 6—22,
oplyser Kai Rasmussen, men vi ekspe-
derer alle de skibe, der er kommet ind
kl. 22, og venter der nogle få skibe,
bliver det hen på de små timer, inden
vi er færdige.
Ikke små portioner
— Hvor stor er tankenes kapacitet?
— Vi kan have 1 million liter petro-
leum, 750.000 liter benzin, 8 millioner
liter gasolie og 8 millioner fuelolie.
Sidste sæson solgte vi ialt 45 millio-
ner liter af de forskellige slags brænd-
stof repræsenterende en værdi af 9
mili. kr. De ca. 45 millioner liter var
fordelt på l3/4 million liter petroleum,
2 millioner liter benzin, 31 millioner li-
ter gasolie og 10 millioner liter fuel-
olie.
Selve tallet 45 millioner liter si-
ger ikke meget, men forudsætter vi,
at der er tale om olie til opvarm-
ning af huse, og at et hus gennem-
snitligt bruger 4500 liter om året,
solgte vi alene sidste år olie nok til
at opvarme et hus i 10.000 år!
En voldsom udvikling
— Hvordan klarer man den store
efterspørgsel? Er tankene store nok?
— Anlægget blev taget i brug midt
på sæsonen i 1951, og afsætningen i de
forløbne godt 10 år har været væ-
sentlig større, end man havde regnet
med, bl. a. på grund af den kolossale
udvikling inden for skibsbygningen.
Blev salget fordelt over hele året,
kunne vi nemt klare det, men når
langt den største del falder på få må-
uliausiviup sujulerssortå Kai Rasmussen
sigssiugkame pumpit kigdlingdne.
neder, afhænger det af, om vi får købt
ind på det rigtige tidspunkt. Indtil nu
har vi klaret skærene, og det går nok
også et stykke tid fremover. Derimod
er der stærkt behov for et større bro-
anlæg, og der er allerede planer om en
udvidelse, slutter Kai Rasmussen.
Det er allerede nu en daglig be-
givenhed at få besøg af trawlere fra
så godt som alle vesteuropæiske lande
på „Polaroil". Der er ved at være liv
på kajen, selv om det store ryk endnu
ikke er kommet. Sømærket på en af de
store tanke skal nok hjælpe mange
kaptajner til også i år at finde vej ind
til Færingehavn.
Ny filefmaskine og fryser
Det sted, der sidst kommer liv, er
på „Nordafar". Ikke sådan at forstå, at
der intet foregår endnu, men selve fi-
skeriet tager først rigtig fat sidst i
maj. Her i det tidlige forår bliver ma-
skinerne efterset, og om nødvendigt
foretages reparationer, bådene efterses
og sættes i vandet, og der kommer
store mængder forsyninger, idet „Nor-
dafar" ikke blot er en fabrik, men også
virker som forsyningscenter for traw-
lerne. Der sælges proviant, fiskeriud-
styr, salt og agn, ligesom skibene kan
få foretaget reparationer.
— Der er ikke planlagt større udvi-
delser i år, fortæller stationsleder
Niels Mortensen. Vi har dog fået en ny
filetmaskine, som vi er ved at stille
op. Vi har nu to filetmaskiner, en til
store fisk og en til små. Også en ny
fryser er ved at blive installeret, og
med den skulle vi kunne tilvirke 150
tons fisk i døgnet. Der er ialt knyttet
42 både til „Nordafar", og med fisker-
ne er der i sommermånederne beskæf-
tiget 300 mand på stationen.
Driftsleder Kai Rasmussen, „Polaroil“
tjener en af pumperne på kajen.
Sæsonen varer til en gang i septem-
ber, og vi håber i år at komme op på
en noget større produktion end sidste
år, da der blev landet 3000 tons råfisk.
Ialt produceredes i fjor 55 tons salt-
fisk, 600 tons filetter og 450 tons fiske-
mel.
Alt klart til sommerens ryk
Forberedelserne til sommerens store
ryk er således ved at være overstået i
Færingehavn, og i de kommende må-
neder vil fremmede tungemål svirre i
luften. De udenlandske skibe kommer
og sejler, og det foregår uden gnidnin-
ger. Færingehavn er blevet et inter-
nationalt centrum, hvor alt kan hen-
tes i forsyninger, der kan blive foreta-
get reparationer, læger og sygeplejer-
sker står klar til at tage imod syge
besætningsmedlemmer, og over ra-
dioen er der forbindelse med hele ver-
den.
De specielle forhold
I september er sæsonen så småt for-
bi for „Nordafar“s vedkommende, og
et par måneder senere lukker „Polar-
oil" og Ydre Færingehavn. Skodderne
sættes for vinduerne, blinddørene
skrues fast på husene, kun telegraf-
nøglens ensformige tikken lyder fra
telegrafstationen, og radioen melder
om vinterens storme og snefald.
Naturligvis medfører denne årlige
omvæltning en række problemer,
som kun findes i Færingehavn, og
det er ikke så mærkeligt, at be-
boerne i Færingehavn — når sam-
talen drejer ind på forholdene på
stedet — indleder deres sætning
med: „På grund af de specielle for-
hold i Færingehavn-----!
—ma.

Endnu ligger bådene på land ved „Polaroil" og venter på klar-
gøring, men sidst på måneden sættes de i vandet.
„PolaroiV'ime umiatstait sule nunamiput, autdiartalernigssa rtig-
dlo utarKinalerdlugo, Kdumotip nålernerane singineKartugssåuput.
10