Atuagagdliutit - 18.05.1961, Blaðsíða 13

Laos højst kunne absorbere 24 millio-
ner dollars om året, pumpede USA det
dobbelte beløb i landet. Det laotiske
folk, der var lige så naivt med hensyn
til forretning som med hensyn til po-
litik, anede ikke, hvad det skulle stille
op med denne rigdom — indtil indi-
ske og kinesiske handelsfolk lærte be-
folkningen, hvordan den skulle gøre.
Løsningen var: Importlicenser. Politi-
kerne og deres gode venner overtog
rettighederne til at importere alt lige
fra støveklude til fjernsynsapparater
— skønt Laos intet fjernsynsprogram
udsender. Importørerne kunne så
købe udenlandsk valuta til den offi-
cielle kurs og sælge den på den sorte
børs. Korruption blev noget daglig-
dags. Der blev brugt 1,6 mili. dollars
til mellem Luangprapang og Vien
Tianne at bygge en vej, der er over-
svømmet det halve af året. Palads-
agtige hjem skød op i byerne, og Mer-
cedes-biler drønede hen ad vejene og
fik støvet til at hvirvle op.
Det meste af hjælpen gik dog til
hæren, der dog led af den skavank,
at de 29.000 soldater overhovedet ikke
var interesseret i at kæmpe — og al-
lermindst mod det laotiske folk.
Manden, der det meste af tiden stod
for ledelsen af hæren, var den ærger-
rige general Phoumi Nasavan.
Premierminister Souvanna Phouma
gjorde sig gode venner med halvbro-
deren, den „røde“ prins Souphanou-
vong, der stadig sørgede for, at op-
rørsstyrkerne lavede uro i landet. Det
endte også med, at oprørerne faldt til
ro, og Souphanouvong blev planlæg-
ningsminister i den laotiske regering
— og blev dermed den første kommu-
nistiske agent, der nogensinde har ad-
ministreret et amerikansk hjælpepro-
gram! Endnu mere latterligt blev det,
da den kommunistiske del af politi-
kerne vandt 13 af 21 pladser ved et
tillægsvalg i 1958.
En ny omvæltning
Det er forståeligt, at USA afbrød sit
hjælpeprogram, og det var nok til at
styrte regeringen. En national for-
svarskomite bakkede op bag general
Phoumi Nosavan, der lod den konge-
lige laotiske hær omringe oprørsstyr-
kerne på Jarres-sletten og arresterede
prins Souphanouvong. Komiteens
kandidater vandt det stort opreklame-
rede valg i april 1960.
Men i Laos varer sådanne forhold
ikke længe. En mørk nat vandrede
oprørsstyrkerne tværs igennem den
kongelige laotiske hærs lejr, og da
den ansvarlige hærleder blev spurgt,
hvordan sådan noget kunne gå til,
svarede han: Det kan blive svært at
forklare!
Lige så let lykkedes det prins
Pouphanouvong at slippe ud af
fængslet sammen med sine medfan-
ger, der kom til at danne kernen i de
nye oprørsstyrker, som han hurtigt
fik rekrutteret.
Den kongelige hær stod nu ansigt til
ansigt med nye kampe, som syntes
uendelige.
Imod alt og alle
Ved et kup lykkedes det den unge
kaptajn Kong Le og hans batallion at
Tfå kontrol over hovedstaden Vien
Tiane i august 1960. Han syntes at
være imod alt og alle og havde ikke
motiver for sin handling.
Han kørte rundt i byen i en jeep
forsynet med et tre-stjernet flag med
ordene „Chef de Coup d’Etat." — Chef
for statskuppet. Han advarede folk
mod de to lejre i den kolde krig og
sagde, at den var som to skorpioner
i en kop. Man skulle passe på ikke
at røre ved nogen af dem, for de kun-
ne begge to bide.
Politikerne spurgte han: Hvad kan
vi nu gøre?
Det første, han gjorde, var at ind-
sætte Souvanna Phouma som pre-
mierminister, og Souphanouvong duk-
kede hurtigt frem fra bjergene for at
drøfte fred.
General Phoumi Nosavan — støttet
af Thailand — erklærede sig som
modstander af det nye regime, og
skønt USA havde anerkendt den nye
regering, gik den største hjælp dog
snart til Phoumi Nosavan. Efter et
angreb ledet fra militærbasen Savan-
nekhet lykkedes det Phoumi Nosavan
at generobre Vien Tianne ved en ar-
tilleriild, der dræbte tre civile ind-
byggere for hver soldat i oprørs-
styrkerne. Souvanna Phouma flygtede
i eksil i Cambodia, hvorfra han dad-
lede USA for nederlaget.
Kaptajn Kong Le trak sig tilbage
til Jarres-sletten, og hvad formålet
med hans kup end har været, så er
han nu faldet for kommunisternes
nedad-pegende tommelfinger. Hans
tropper kommanderes af oberst Sin-
kapo og råber kommunistiske slogans.
Det hele gik i hårdknude
Prins Boun Oum overtog nu ledel-
sen af den laotiske regering — og an-
bragte familiemedlemmer på de fleste
af ministerposterne. Selve frontlinien
stivnede langsomt. Amerikanerne og
russerne pumpede våben i de to par-
ter indtil for ganske nylig, og ingen
vegne kom nogen af dem. Kong Sa-
vang Vatthana foreslog, at Cambodia,
Burma og Malaya skulle danne et in-
spektionshold, der skulle sørge for, at
kampene kom til ophør, men det faldt
ikke i god jord. Prins Souvanna Phou-
ma tog på en verdensomspændende
rejse for at agitere for sine meninger
med hensyn til Laos-krisen, og i mel-
lemtiden har de sideordnede formænd
for Geneve-konferencen i 1954, Stor-
britanien og Sovjetunionen, opfordret
til'våbentilstand, som nu kontrolleres
af den særlige Laos-komite — lige-
ledes fra 1954 — bestående af repræ-
sentanter for Indien, Canada og Po-
len, og i Geneve tales der atter fred
over forhandlingsbordet.
|LAOS saniliminit
sakagtarneKartuartarsimavoK
inuit ilåkuminartut, kinguarsimangåramigdle ineriartornikut
amigartunik tåisavdlugit såkukipatdlårpordlunit
Laosip orpigpagssuarujugssuine
Kagtornit Kulåne sapåtip akunera a-
tauseK matuma sujornagut amerika-
miut tingmissartue pissorpalugtuinåu-
put sorssungnermutdlo atortugssat
KaKortunik augpalugtunigdlo kigait-
dlagsautigdlit nåkartitardlugit: peKu-
tigssat, atissat nerissagssatdlo.
téssénganit kilometerinik ikigtu-
nguanik ungasissusilingme Koncup
Kagtornuvdlunit igdluatungåne Ka-
mussuit sorssutit rusit pigissait orpig-
pagssuaruj ugssuarne a vKUtipalåtigut
ingerdlarussårput Kamutilingnik, aut-
dlaisinik teknikerinigdlo kommunisti-
ussunik nagsataKardlutik. silarssuar-
me nunanit avdlanit tamanit OKatdli-
torssuit tusarssautitdlugit Laosime
kommunistit kommunistitdlo aker-
dlerissait oKausInarmik akiutingit-
dlat. sorssugtoKavigpoK.
mana Laosip sujunigsså pivdlugo i-
sumaKatigingniartoKarpoK, silarssuar-
milo tamarme pisimassoKarfiussoK
tåuna alapernaiserneKartorujugssu-
vok. aumaK ikuatdlangningorsinau-
ssok KamineKarnerdlune? inuit amer-
dlanerssaisa nålagkersuinermut tu-
ngassutigut sulinerit maligtariniarait
Laosip inuisa apericut unåinaK pi-
ngårtipåt: sorssungneK soraerpa ima-
lunit akiutenusaugut? pissutsit silar-
ssuarme nålagkersuinikut ingerdlatsi-
nermut tungåssuteKardluinamerat
naluvåt, ilaisalunlme påserpiarunå-
ngilåt suna akiussutigisimavdlugo. a-
kiunertik issigåt nuname kungit er-
nerisa — Kutdlersatik taima taissara-
mikik — mardluk akiunerånik, tåu-
kulo Kutdlersaussut sanigdliuneKarsi-
n'aunerugunarput ukiune akugdleme
Europame akimanernut.
unale avdlauvoK såkutut akerKa-
mingnik toKUtsinigssartik kajumigi-
ngitdluinarmåssuk tåssame buddhisti-
uvdluartup inuk avdla sianigalugo to-
Kukumassångingmago. kungne nalug-
kumanerussarput pulukinik tigdling-
niardlutik KaKorlericassunitdlo whi-
sky-liamingnik nangmingneK sanå-
mingnik imerdlutik putoricajumane-
ruvdlutik. pikunartorssuarmik akiu-
nerit KaKutiguinaK pissarput. akericat
sassuneKåsagpata atorumanerussar-
pait Kamutigdlit ungasigsorsiutit Kår-
tartutdlo nunamut agssåutagkat.
kungit ernere pingasut
såkutordlo
Laosip inue avgorsimåput akima-
nernut mardluerssuarnut naussorig-
saissunutdlo. inuit nangmingneK pe-
Katauvfigissån'ik nålagkersuissoKaler-
nigssamut ingerdlauseK téssaugina-
ratdlarpoK kommunistit pikigtitser-
Kussivdlutik nivdlianerat. inuit nunap
sujunigssånut pingåruteKardluinartut
tåssåuput kungit ernere pingasut sa-
kutordlo.
kungip ernera Souvanna Phouma
nunamut pissortaviusorivoK, rusitdlo
taimatut issigåt måssa Kåumaterpag-
ssuarne nålagauvfingme sanilimingne
Cambodiame Kimåsimavdlune inuga-
luartoK nålagauvfiup Cambodiap pi-
ssortåta, prins Sihanouk-ip igdlugsså-
nik atugagsslsimangmago. Souvannap
isumamigut anguniagaisa ilagåt „aku-
liukumångineK akuliukumångissuser-
me“, tamånale KanoK isumaKartineri-
ne OKautigiumångitdluinarpå una tu-
ngavigalugo Laosip inuisa erssendg-
sumik pissauseK umigigåt. prins Sou-
vanna silarssuarmut tamarmut anga-
larKåmerpoK nålagkersuissune Kut-
dlersaussut Laosime ajornartorsiutit
pivdlugit OKaloKatigiartorsimavdlugit.
tauvalo prins Boun Oum, Amerikame
nålagauvfit peKatigit akuerissaråt nu-
name Kutdlersaussutut. nålagkersui-
nikut suliaKartut nunanut kitdlernut
tungassut ilagåt erssencigsumik oKau-
tigineKarsimavdlune „Falstaff budd-
histiussoK". Falstaff tåssauvoK Sha-
kespearep issigingnårtitsissutiliaisa i-
lane inugtaussut imerajugtut ilåt.
Boun Oumip maligtaisa ilåta taisima-
vå „kungeKarfingme inuit issikumi-
narnerpårtåt" — tamånale ima påsi-
neKåsaoK tåssaussoK imigagssamik
arnanigdlo nuénarissalerujugssuaK.
unale KularnåipoK nålagauvfit kitdlit
Laosime angutit pissauneKarnerpårtå-
tut issigingmåssuk.
kisalo prins Souphanouvong nukig-
toK umiligdlo, Souphanouvong nalor-
ninartoKångilaK. kigsautigissarå kom-
munistit ikiortigalugit Laosime pissor-
tångorumavdlune.
såkutordlo tåssauvoK general Phou-
mi Nosavan, Kéumatit Kavsigsunguit
matuma sujornagut kommunistit pi-
kigtitsissuinik igdloKarfit pingårner-
såkutut nålagåt Kong Le.
Kaptajn Kong Le.
ssanit Vien Tiane-mit anisitsissoK ku-
ngip såkutuinut sujulerssuissuvdlune.
tåuna aulajangisimavoK kommunistit
Laosime nålagkersuissunut ilautine-
Kångitdluinåsassut.
tamanit iluarineKartOK
tåukuninga KUtdliuvoK klinge Sa-
van Vatthanna nunap Kutdlersaviatut
akuerineKarsimassoK Sovjetunionimit
Amerikamilo USA-mit. nålagkersui-
nermut tungatitdlugo OKautigineKar-
sinauvoii erssmangajagtumik pungag-
simårtOK. ajornartorsiutit autdlarner-
matale erKumivigsumik mardlungnik
iliuseKarsimavoK nålagåussutse isu-
mangnaitdlisarniardlugo. pårendgsår-
på Buddhap åsserssua KivdlertoK pi-
soKarujugssuaK, tåuna OKalugtuari-
neKartarmat kungimit pigineKartit-
dlune nuna isumangnångitsoK. tauva-
lo åma angume toKusimassup timå
aunavérsarsimavå Kumuåtaussamut-
dlo kultitalersugkamut ikeriardlugo
Luangprobangime kungip igdlussår-
ssuata isåriåta kigdlinganut ilitisi-
mavdlugo téssagoK anersåp pissar-
ssup kungip timånik toKungassumik
najuissup takornartat tamaisa Kima-
gusimatiniåsangmagit.
silarssuaK siångassusorigå
kungeKarfik Laos Tuluit-nunåtut
angissuseKarpoK avingarusimaKaluni-
le imalo kinguarsimatigalune ineriar-
tornikut amigautilingmik tåisavdlugo
såkukipatdlårdlunilunit. USA-p suli-
Laosime pikigtitsinerme Kutdlersaussut
ilait pingasut. såmerdlernit: prins Soupha-
nouvong, prins Souvanna Phouma åmalo
general Phoumi Nosavan.
sitsineratigut misigssuinikut påsinar-
sisimavoK nunap inuisa 90 °/o-é isu-
maKartut silarssuaK siångassuvdlune
manigsussoK inuisalo amerdlaner-
ssait Laosimit nagguveKartut.
nunatåta angnerssarujugssua krid-
tiuvoK mångertiniko KåKanit portusu-
nit ungalusimassoK, sumilo tamåne a-
ngalaortarput navguaitsut, tigerit ug-
sigssuitdlo. ukiukut Kagtornit naussu-
nit opiums-valmuenit Kagdlersima-
ssarput, aussåkutdlo anore kiagtoK
siagdlersitserujugssuarérångat kuit
superssuartartorssuput.
ukiut Kavsit matuma sujomatigut
igdloKarfingme Savannakhet-ime Ki-
mugtuitsut unigtarfigssåt sananeKar-
poK, Kimugtuitsutdle avKutait sana-
neKångisåinarput. angatdlatit pingår-
nerssarait umiarssuit kugtigut inger-
dlassartut.
pissutsit pissusigssamigtut ingerdla-
titdlugit nunanut avdlanut tuniniar-
tagkat pingårnerssaråt inatsisaitsuli-
ordlune opium-imik tuniniagaKartar-
neK aKerdlordlo mångertOK angnertu-
ngitsumik tunineKartardlune, kisiåne
1960-ime nunanut avdlanut autdlakå-
titat pingårnerssarait oKautsit — avi-
sinut ilångutagssiuissartut sorssung-
neK pivdlugo nalunaerasuautaisa ko-
runit millionit ardlagdlit nuna ani-
ngaussarsisisimavåt.
sanilit akiuterussartut akornåne
nalautsorneK pissutausimavdlune
sanilit akiuterussårtut akornåne Laos
ipoK. avangnamut KåKat tungujuartut,
nuissanik matusimassut tunuåne nu-
nanut kommunistiussunut Laos avKU-
tigssauvoK Syd Viet Nam-imut pikig-
titsissut ingerdlaortiniaråine. Laos
Cambodiamut akingmigfiuvoK Cam-
bodiap avdlanut akuliutinginigssånik
isumangnaitdlisaissuvdlune, kommu-
nistit Laosime nålagångusagpata Laos
Thailandimut årdlerisårutaulisaoK,
USA-vdlo Laos kommunistinik nåla-
gångortitsinavérsårtugssatut issigå. u-
kiut kingugdlit arfinigdlit ingerdlane-
råne Laosime kommunistinut akiu-
nermut USA-p 2 milliarder kr. siv-
nerdlugit atorsimavai.
inuit nunap inuinik ineriartornig-
ssåkut ikiuiartordlutik autdlartitau-
ssartut Laosip inue ilåkuminartipait,
kisiåne nålagauvfit kitdlit isumåt ma-
ligdlugo agsut eKiasugtunerardlugit.
laosimiut OKausiat atorneKarnerpau-
Nu kommer vi snart
med de nye turister, og vi tillader os at håbe på den samme gode mod-
tagelse, vi fik sidste år, både hos myndighederne, befolkningen og em-
bedsmændene.
Vi glæder os meget til at vise turister fra alvendens lande hvor smukt
og dejligt, der er i Grønland, og derigennem skaffe Grønland nye venner.
På gensyn!
X
tåkuterKaj åler pugut!
takornarniat nutåt ilagalugit, neriugpugutdlo kingugdlermisut ilagsiv-
dluarneKartigiumårdluta, nålagkersuissunit, kalåtdlinit pissortanitdlo.
takornarniat silarssuarmit tamarmit pissut Kalåtdlit-nunånik kussa-
nartumik alianaitsumigdlo takutinigssåt KilanåreKårput tamatumunalo
Kalåtdlit-nunåt nutånik ikingutitårtitdlugo. inuvdluaratdlaritse!
AERO-LLO YD
SCT. PEDERS STRÆDE 38
KØBENHAVN V.
Tre af de ledende personer i borgerkrigen
i Laos. Fra venstre prins Souphanouvong,
prins Souvanna Phouma og general Phou-
mi Nosavan.
l'-sok tåssauvoK „bo pen nyan“, ima i-
sumaKarsinaussut „ajorpatdlårpoK“
agdlåme „iluaKutåungivigpoK“. ame-
rikamiut påsisimangnigdluartortaisa
se bedre ud
i skyion
— den „skræddersyede" strømpe,
der giver benet de elegante linier,
som beundres og misundes.
☆
— alerseK kussanfarik"
nisunik kussagtisitsissarfoK,
nfsut kussagineKalersitdlugit
singagineKalersifdlugitdlo.
☆
13