Atuagagdliutit - 18.05.1961, Side 19

Grønlandske menighedsråd
Danskere har også adgang, så der er ikke fale om nogen „racediskrimi- Hvis de grønlandske kommunalbe-
nation" styrelser ved en nyordning får væ-
Denne artikel skal give danske læ-
sere af A/G en redegørelse for den
sidste nye udformning af forslag til
anordning om menighedsrepræsenta-
tion —• og opfordre læserne til at kom-
me med kommentarer og evt. æn-
dringsforslag (grønlandske læsere har
fået orientering gennem tidligere ar-
tikler i A/G, gennem radioen og gen-
nem det grønlandske menighedsblad
„ilagingnut atuagagssiaK").
For danske læsere vil det være na-
turligt at begynde med at understrege,
at der ikke er nogen „racediskrimina-
af
PROVST
HOLGER BALLE
tion“ i forslaget, m. a. o. der er ikke i
anordningen nogen hindring for, at
dansksprogede kan vælge og vælges,
selv om valg af dansksprogede vel
sjældent vil forekomme i praksis.
Hvordan skal menighedsrepræsen-
fanferne vælges!
Menighedsrepræsentanter skal efter
forslaget (som til sommer forelægges
landsrådet til udtalelse) vælges på alle
steder, hvor der er skolekapel eller
kirke, og antallet af repræsentanter
kommer til at rette sig efter indbyg-
gertallet (mindst to, højst fem med-
lemmer). Valgreglerne kommer til at
ligge meget nær op ad valgreglerne for
kommunalbestyrelsesvalg, dog med
særlige bestemmelser, der præciserer,
at man mister sin valgret og valgbar-
hed til menighedsrepræsentationen
ved at sætte sig i modsætning til fol-
kekirken.
Foruden af de valgte medlemmer
kommer menighedsrepræsentationen
til at bestå af stedets kateket (kate-
keter) og den eller de præster, der bor
ved vedkommende plads, men de valg-
te medlemmers tal skal altid overgå de
fødte medlemmers tal.
stere rammer om menighedernes med-
arbejde både i menighedsarbejdet og
i de mere administrative spørgsmål.
Men som jeg allerede har gjort op-
mærksom på, findes selve dette med-
arbejde i forvejen i ret vid udstræk-
ning flere steder.
Man må også se i øjnene, at menig-
hedsrepræsentationens indflydelse på
de fleste punkter mere er af rådgiven-
de end af bestemmende art, og at me-
nighedsrepræsentanternes indflydelse
på nogle punkter vil være mindre end
de danske menighedsråds, da de dan-
ske menighedsråd for det første har
betydelig større økonomiske midler at
råde over, og for det andet har en
væsentlig indflydelse på besættelse af
præsteembeder.
sentlig større og mere selvstændige
økonomiske beføjelser, vil det efter
min mening være naturligt, at også de
grønlandske menighedsrepræsentan-
ter får større økonomiske midler og
ansvar.
Hvorfor ikke indflydelse på embeds-
besæftelser!
På grund af de noksom bekendte
„særlige grønlandske forhold", først
og fremmest landets udstrækning og
transportforhold. Jeg tror nok, at
provsten — i alt fald den nuværende
— og sikkert også de kommende — vil
drage et lettelsens suk, den dag man
med god samvittighed kunne overlade
„præsteplaceringen", som er en af de
værste „hovedpiner", til menigheds-
repræsentationerne. Men forudsætnin-
gen for en ordning som den danske er,
at den embedssøgende og menigheds-
rådet let og hurtigt kan komme i for-
bindelse med hinanden, og at vakante
embeder (der i nogle tilfælde i Dan-
mark har været vakante gennem man-
ge år) kan betjenes effektivt af en na-
bopræst. Også under den nuværende
ordning kender vi til vakancer, men
det er muligt i højere grad at „fordele
smerten", så det ikke bliver det sam-
me præstegæld, der i en hel årrække
bliver vakant, og under den nuværen-
de ordning (hvor præsteplaceringen
for hele Grønland ordnes ud fra et
helhedssynspunkt) kan man i højere
grad sikre sig, at de mest isolerede ste-
der (f. eks. Østkysten og Thule) ikke
kommer til at være uden præst.
Til slut skal understreges, at den
ordning, der er beskrevet ovenfor,
endnu ikke foreligger i form af en
kongelig anordning, men kun er et
udkast.
H. Balle.
erfalassup nanortagdlip
saniane inungoridngneK
Menighedsrepræsentationens
opgaver
Mens de danske menighedsråd som
regel udelukkende eller næsten ude-
lukkende beskæftiger sig med rent
administrative spørgsmål, håber man,
at de grønlandske menighedsrepræ-
sentanter også vil deltage i selve me-
nighedsarbejdet (f. eks. tilrettelæggel-
se af møder), sådan som uofficielle me-
nighedsråd allerede gør det flere ste-
der i Grønland. Spørgsmålet om guds-
tjenestetiden på de store helligdage
(hvor mange grønlændere sætter pris
på de meget tidlige gudstjenester) fo-
reslås afgjort af menighedsrepræsen-
tationen. Menighedsrepræsentationen
’kal også udtale sig om tidspunktet
>r konfirmationens afholdelse på de
Jrskellige pladser i præstegældet
(men på dette punkt må den endelige
afgørelse af praktiske grunde ligge
hos præsten, da det i praksis let vil
kunne forekomme, at to pladser — og
dermed menighedsrepræsentationer —
begge ønsker det samme tidspunkt.
Menighedsrepræsentationen skal
kunne træffe bestemmelse om afhol-
delse af indsamling ved gudstjenester
til fordel for lokale kirkelige formål
og skal have lejlighed til at udtale sig
om, hvilke andre indsamlinger, der
skal afholdes i vedkommende kirke.
Desuden skal menighedsrepræsenta-
tionen fremsætte forslag vedrørende
arker og skolekapeller og kirkegårde
(angående opførelse, indretning, ved-
ligeholdelse og udsmykning og vedrø-
rende anvendelse af den gamle kirke
på steder, hvor ny kirke opføres). Det
har været overvejet simpelthen at lade
menighedsrepræsentationen udgøre
byggekommitteen, men dette er ikke
bibeholdt i det sidste forslag, da
det ikke er foreneligt med selve kirke-
lovens bestemmelser.
Ligesom i den danske menighedslov
slås det fast, at præster, overkateketer
og kateketer i deres embedsvirksom-
hed er uafhængige af menighedsre-
præsentationen. (Dermed fastslås, at
præster og kateketers forkyndelse ikke
skal være bundet af, hvad „folk vil
have", men af den forkyndelse, som
findes i bibelen og er bevidnet i kir-
kens bekendelsesskrifter).
Til forskel fra den danske ordning
(fastslås, at menighedsrepræsentationen
ikke har indflydelse på besættelse af
embeder i den grønlandske kirke.
Er ordningen revolutionerende!
Nej, efter min mening er det ikke
realistisk at sige sådan. Ordningen vil
til en vis grad organisere og skabe fa-
Lumumbaussårumanermik Jørgen
Olsenip oKauserissai A/G-me agdlau-
tigineicartut, pingårtumigdlo A/G-me
aperKUtiginenartOK Danmarkimit kå-
ngarniarnermik Jørgen Olsenip nor-
KåissuteKarneranik, avisimit „Infor-
mation“imit Jørgen Olsenimut sarKu-
miuneKarsimåput, Jørgen Olsenilo
„Informationerne akivoK:
— apencut tamåna narrujumissuti-
gåra, kigsautigingitdluinarpara Kalåt-
dlit-nunåta Danmarkimit avigsårnig-
sså. Danmark Kalåtdlit-nunanik ang-
nertorujugssuarmik sulissussisimavoK,
aitsåtdle sorssungnerup kingorna. må-
nimiunit — åma danskinit Kalåtdlit-
nunånitunit — påsisimavara, danskit
inuinaunerussut kigsautigåt, uvagut
kalåtdlit danskinut avdlanut naligiti-
taulernigssarput. kigsautigissara, ilu-
arsinagulo isumaKatigissutigigatdla-
gagssatut akuerisinåungisara téssa,
kalåtdlit uvagut naligititaulernigssar-
put. landsrådimut ilaussortatut taima-
lo kalåtdlit sivnissuåtut pissugssauv-
figåra Kinigaunerma tungavigisså au-
lajangiutisavdlugo. Kalåtdlit-nunånut
ukiamut naoralaortitsivilerissut lo-
ranstatione nutåK Tuno-p sineriåne
iceKertame K’utdlermltOK atulersug-
ssauvåt. KeKertame inuit 19-it atorne-
Kartugssåuput, inuitdlo 300 sivnigdlit
maungamut tåssane sulivfeKaleru-
mavdlutik nalunaeratdlarsiméput. lo-
ranstatianip suliagssarå radiokut ka-
lerrisårutit tingmissartunut umiarssu-
arnutdlo autdlakåtitésavdlugit sumiv-
figtik ernuvigdlugo nalunaersinauniå-
sangmata. tåussuma ingerdlatmeKar-
nigssånut naoralaortitsivilerissut a-
ngutit 19-it åssigingitsunik pisinåu-
ssusigdlit piumassarisimavait. akig-
ssauteKartugssåuput 20.000 kr. mig-
ssånit 30.000 kr. sivnerdlugit ukiumut,
inuit piginåussuseKarnere nåpertor-
dlugit akigssarsiat angissuseicartme-
Késavdlutik, nerissat ineitarnerdlo i-
långutdlugit.
perKigdluinartunigssap såniatigut i-
nugtaussugssat tarnimut tungassuti-
gut KanoK pissuseicarnerat pingårute-
KardluinartugssauvoK. taimåitumik
soKutigingnigtut tamarmik anersåkut
timikutdlo tungassutigut misiligtarne-
Kartugssauput sulivfigssarsiortoic tu-
inuinutdlo ajonusingårtugssauvoK,
Danmarkimit avigsåsaguvta, måsså-
kutdle pissutsit nåmagmarneK ajor-
naicaut. kigsautigåra nalerKutingitsut
pivfigssaugatdlartitdlugo pémeicar-
nigssåt, kamagsimaneK narragsima-
nerdlo tåmarsinåusavdlutik. utarKiu-
arsimavugut ukiune 20-ngulersune,
månalo kigsautigårput iluamérsunik
angussaKamigssaK, asule neriorssor-
neKåinarata. naligingisitsineic inger-
dlåinåsagpat tamåna silarssuarme a-
vativtine Danmarkip issigineKarnera-
nut kalåtdlitdlo iluanårnigssånut a-
kornutaussugssauvoK. isumaicarpunga
åssigmgisitsineic tåmarumårtoK. tai-
maingmåtaoK isumaKångilanga Kalåt-
dlit-nunåt Danmarkimit avigsårumår-
toK ukiut 500 imalunit 1000 Kångiuti-
nagit. ugpernarsaisinåungilangale tai-
manikugssamut peKataujumårnerdlu-
nga Kalåtdlit-nunåta nangminerssor-
tungortup Nungme rådhuspladsime
pingasoriardlune hurrårutigineicar-
nigssåne, imalunit erfalassoK KaKor-
toK KorsorpaluårtoK nanortalik, amu-
neicartoK takusinaujumårnerdlugo.
nuartinenåsavdlune misiligutit tamå-
kivigdlugit iluagtisinåungikunigit su-
liagssanut tungassutigut pikorigdlui-
naraluarunilunit. inuk Keirertamut i-
nigssikune påsinarsisagaluarunilo pi-
ssutsinut ingmxkut itunut nalerKuti-
ngitdluinartoK taorserneKarsinåungi-
laK, K’utdleic åma taineKartartoK Dia-
vulup KeKertå avåmut atåssuteicångi-
vigpoK; a j ornartorsiulerf ingmilunit
tingmissartutigut ikiorserneKarsfnau-
nigssan naoralaortitsivilerissut nerior-
ssutigisinausimångilåt. helikoptere ki-
serdlulnarme KeKertamut misinauvoK,
tingmissartutdlo mitarfiånut Kaning-
nermut ungasingårmat tingmissartOK
avdla atortugssanik nåkartitserérsi-
massariaKarpoK helikoptere avKumine
orssersorsinångordlugo, Keicertardlo
tikikaluaréine ima silardlugtigisinau-
vok miniarneic ajornardlune. taimåi-
toK téssa 300-t tåssane sulissorusug-
dlutik nalunaeratdlarsiméput. Ekstra-
bladet-imilo OKautigineKartut ugperi-
sagéine amerdlanerssaisa aningau-
ssarsinigssaK kajungerutigisimavåt a-
malo ukiune KeKertaminermingne a-
ningaussat atortariaKåsånginamikik.
angutit 300 K?utdlerme
sulivfigssarsiortut
OST er SUNDT oa BILLIGT
Osten hører til de mest værdifulde
næringsmidler, idet den indeholder
protein, vitaminer, kalk og fosfor og
derved opfylder husmoderens krav om
et sundt, mættende og dog billigt næ-
ringsmiddel til hele familien.
Lad derfor osten være med ved alle
dagens måltider.
Samsø . kr. 5,50 pr. kg.
Danbo . kr. 5,50 pr. kg.
Fynbo . kr. 5,50 pr. kg.
Tybo . kr. 5,50 pr. kg.
Molbo . kr. 5,50 pr. kg.
Maribo . kr. 5,50 pr. kg.
Havarti . kr. 5,50 pr. kg.
Danablu . kr. 7,00 pr. kg.
Dansk Camembert . . kr. 2,70 pr. kg.
i :i :ri \ combt 989
En elegant
radiomodtager —
med stort
teknisk udstyr
i særprisklasse
495-
Leveres 1 teak og nød
med toneextender
En lille kvalitetsmodtager med 7 rør og tryk-
knapper. Har alle bølgeområder og grammofon-
tilslutning. FM-delen er særdeles følsom med 3-
trins MF-forstærker og Foster-Seeley kvalitetsde-
tektor. AM-delen er bygget for distancemodtag-
ning med høj antennetilslutning på alle 4 bølge-
områder. Modtageren er udstyret med 2 kastean-
tenner, een for FM og een for AM. Lydforstær-
keren er bygget nøjagtig som en af high-fidelity
kanalerne i ELTRA’s stereomodtager. Den har en
helt ny form for tonekontrol — Toneextenderen
— der kontinuert (trinløst) uden nogen form for
stop kan drejes helt rundt. Den regulerer sam-
tidig både bas og diskant og giver ved gennem-
drejning alle ønskelige kombinationer af bas og
diskant.
Den har tilslutning for grammofon og ekstrahøjt-
taler.
Hør ELTRA COMET 989 før De bestemmer Dem!
Cigarer . sikåt — Tobakker . tapat
Der er altid et af C. W. Obels gode mærker, der vil
passe Dem.
C. W. Obelip tamaisa pigai
19