Atuagagdliutit - 13.07.1961, Blaðsíða 8

uvdlune 40-ne imarpikorsimåput
ingerdlaorsimanertik pisanganarto-
KångivigkunångikaluartoK nålagåta
oKalugtuagssartaKånginerarpå, oKåi-
nardlunilo uvdlut 40 Tuluit-nunånit
Kalåtdlit-nunånut amerdlangåramik
kéngunåinaraluitdlunit. amame a-
ngatdlatåt sukasuliausimångilaK Ka-
nganisarssuvdlunilo. 1906-ime sanåju-
simavoK 30 tonseKardlune 45 fodsi-
nigdlo takissuseicardlune.
— avKutåne anorisioraluångilase?
nålagåta tuvine Kagfåtdlåinarpai.
avKUtivta ilåne Katsungassorsiuina-
vingilagume. anordlileramile nalaut-
soKalune agssortariaKalersipåtigut si-
leragtariaKalersitdluta, uvdlutdlume
tåuko 40-t tamangajagdluinaisa sile-
ragtarpugut. avKUtåme åma sivikivi-
ngilaK 5300 km-eriugame.
uvdlup åipå avinardlugo Nungmi-
put 'Oménamutdlo autdlarKigdlutik.
nautsorssutigåt måna orKumukårtug-
ssaugamik uvdlut Kulit migssåne or-
nitamingnut aputerérsimåsavdlutik.
augustiulerpat kujåmukardlutik
Nuk avKUsårniarpåt tauvalo Bristoli-
mut uterKingniardlutik.
— ilå uvanga torratdlangnialerpa-
ra? Tilman aperivoK. inunivne nuå-
narinerpaussåka tåssa KåKasiorneK u-
miartornerdlo. månalo tåssa iluagti-
vigdlugo KåKat majuagagssavut nang-
mineK ornigpavut.
— ma.
tuluit angalasut dssinge såmerdlernit: J. F.
Wayman, LondonimioK, T. Ward Norfolk-
imioK, umiarssuårKap nålagå Tilman Bri-
stolimioK, D. S. Hodge Birminghamimiotc,
Taylor-Jones WastmorlandimioK åma ma-
jor E. H. Marriot CornwallimioK.
De seks englændere er her fotograferet
ombord på „MischiefFra venstre ses: J.
F. Wayman, Kensington, London, T. Ward,
Norwich, Norfolk, kaptajn H. W. Tilman,
Bristol, D. S. Hodge, Birmingham, M. K.
Taylor-Jones, Westmorland og major E. H.
Marriot, C or nw all.
KåKanut kajungertarneK
nåpautauvoK
umiarssuårKap nålagå KéKasiortu-
toKauvoK silarssuarme KåKarssuit
portunerssånut agdlåt inortuarnagit
majuaraluartarérsimassoK. sorssung-
nerssup sujornagut Mont Everesti-
mut majuaKataugaluarnikuvoK KaKi-
ngitsorsimavdlugule, taimanikume å-
ma månåkutut atortorigtiginginamik.
taimåikaluartorme pavungarujug-
ssuaK pisimassukulagssugaluarput.
tamatuma kingoma H. W. Tilman
(taima ateKarame) umiartortungorsi-
mavoK KåKatdle puiorsimanagit, må-
nalume nunavtinukaramik sujunerta-
råt KåKasiorniardlutik Omånap entå-
nukardlutik.
— KåKasiorusugtarneK nåpautau-
voK, Tilman Kungujugdlune OKarpoK,
taimåitumik nåpauteKalersimagåine
KåKat puiugagssaujungnaertarput.
— Umånap erKåne KåKat sut majua-
lerssårpisigik?
— portunerssait.
mik ateKarpoK nålagkamigtut utor-
KautigissoK. ilagissaitdle inusugtua-
råinangajåuput takussaKalårusuinar-
dlutik ilausimassut. issertungilait Ka-
låtdlit-nunånit åssilissane kussagi-
ssartagkatik iluliarujugssuit takusi-
naujumårdlugit neriutigigamiko. av-
dlatigutdle kigsauteKångitdlat pissug-
ssatdle nagdliutarnigssait utarKinar-
tåsassumik unerdlugo. måna umagsi-
magaluaKalutigdlo takuvdlugit piai-
ssunut erKainarnerugaluardlutik nu-
namingne imåinåingitsukasingnik su-
liaKarput. ilait iliniarfissårssuarme
iliniartuput, atauseK ingeniøriuvoK a-
tauserdlo såkutune imarsiortune nå-
lagårauvoK.
atauserdle éssigissutigåt, tåssalo u-
miartuaKåtårnermut sungiussisimaKi-
gamik nuånareKalugulo.
uvdlut 40-t imarpikorneK
tigisinåungilåt sunarpiaK misigeru-
sugdlugo ilausimanerdlutik. tamarmik
Kalåtdlit-nunånik åssilissat takussar-
tagkamik saniatigut ilisimassaKångit-
dluinarput. nålagåtale sujorna italia-
miut KåKasiorsimassut OKalugtuait a-
tuarsimavai, tåssa tåukua pissortari-
simassåt ukioK Italiame bilinut apor-
titdlune ajunårpatdlagpoK. Tilmaniv-
dle italiamiut misigissalerssårutai a-
tuångikatdlaramigitdle Kalåtdlit-nu-
nånukarusugdlune pilerssårutigisima-
vå.
angalassugssat ilåt E. H. Marrioti-
Tuluit KaKasiortue inusugtunik misigissaKarusuinardlutik anga-
laortunik ilaussoKardlutik tJmånap ernanut KåKasioriartortut
angalassut angatdlatåt ateKarpoK
„Mischief“-imik isumaKardlunilo „ku-
ianartoK" imalt. „pencusersoK", a-
ngatdlativdlume nålagå inugtailo ta-
kuvdlugit umiatsiap arKa agsut naler-
KUtinguatsiarpoK. angatdlatip nålagå
63-inik ukiulik silarssup ilånik tikl-
ngitsugaKarsimånginguatsiartoK silar-
ssuvdlo tupingnartoKarsinauneranik
ilimagissaerusimånguatsiartoK umiar-
ssuårKap initåne ama nålagaviiinguat-
siarpoK, asulume umiatsiamik arKa
tulujuancame sågut åma agdlapalår-
titdlugo agdlagtisimagamiuk ersser-
KareKalune.
iningua iseruminaKaOK inuilo uv-
dlune 40-ne umiartupilorsimagaluar-
dlutik malugisimångitsutut ipåt. a-
ngatdlatåt 45 fodsinik takissuseKar-
poK anoråinangajangmigdlo ingerdlå-
neKarsimavdlune.
— ilase tamarmik KåKasiortupat?
— någga, uvagut mardluinauvugut.
ilavut sisamat umiatsiamiginartug-
ssåuput pårssivdlutik.
misigissaKalårusuinardlutik
Kalatdlit-nunanukarsimassut
Kalåtdlit-nunåliartartorpagssuit å-
ssigalugit inusugtut ilaussuisa OKau-
GRENAAMOTOREN
2-takts Semi-Diesel med vendbare Skrue-
blade og elektrisk Start
2-takts Semi-Diesel sarpé ulortineKarsinau-
ssut elektricitetimigdlo autdlartautilik.
25—330 HK-lik pineKar-
sinauvoK 1-, 2- åma 3-
nik cylinderilik titartar-
nera piniarniaruk.
Leveres fra 25 til 330
HK i 1-, 2- og 3-cyl. ud-
førelse
Forlang prospekt
Grenaa Motorfabrik
Grenaa
MODEL 178G
angutip tulujua fngigig-
sumik såva angmanilik
pingasunik dssigingitsunik angissusilik.
KUlåta nerutussusia 116—112 åma 108 cm.
atortugssai:
400—350—350 Edelweiss kajortOK Kauma-
SSOK
100—100—100 Edelweiss kajortOK
tårtoK
50—50—50 Edelweiss KaKortOK
nuerssautit nr. 2V*.
nuerssautérKat nr. 3-t
nuerssautit kåvlnartut nr. 3-t 40 åma
60 cm-mik taklssusigdlit
nuerssarnigssåta sukangåssusigsså: Kila-
riarnerit 14-it nuerssautitdlo 18-it klparig-
sok 5 cm-mik angissusilik angeKatiglsavå.
nuerssarnigsså:
nuerssaut 1: silåm. 1, ilungm. 1, tugdlia ti-
gulnardlugo nuerssagagssaK ingminut tug-
dliutitdlugo.
nuerssaut 2: kingulilo tamaisa. Kåvanit si-
låmuinaK tamarmik nuerssåsåput mami-
nganilo nuerssautitut sujugdlertut.
sinigssai: nuerssautit nr. 2V«-t atordlugit
kajortumik tårtumik 170—160—150-inik (a-
nglssusigsså nåpertordlugo) autdlartitsigit
nuerssarnigssåtutdlo 6 cmit nuerssarnåriar-
dlugit åma taimatut KaKortumik 1 cm-mik
nuerssaivdlutit. avdlamik autdlartitsivdlu-
tit åssinganik nuerssaigit.
kajortOK Kaumassumut nuerssagagssaK
taorseriardlugo nuerssautinut kåvlnartunut
Kilariarnerit tamaisa sujumuinagkamik
nuerssallkit katlnere sanerarititdlugit (Ki-
lariarnerit 340—320—300). KumuinaK nangi-
guk 38—38—37 cm-mik takissuseKalernera-
nut. saneraisigut igdlugtut Kilariarnerit
16-it nuerssagagssamut avdlamut nuioråkit
(unigsså).
taligssailo autdlartitdlugit: kajortumik tår-
tumik nuerssautit 2‘/a-it atordlugit 120—110—
110-nik autdlartitseriardlutit timitåtut sini-
lioruk nuerssautencanutdlo nr. 3-nut taor-
serdlugo kajortumik Kaumassumik nuer-
ssagagssaK taorseriardlugo, kaujatdlag-
kiartornerane sujugdlerme Kilariarnerit i-
långartlkit 90—80—80-lngordlugit silåmul-
nardlo nangitdlugo. taliata saneragsså
nuerssagagssamik avdlamik nalunaerKutse-
riardlugo 6-inik kaujatdlariarnere tamaisa
tåussuma nalåne autdlarKautåne naggatå-
nilo 1-imik ilassardlugo Kilariarnerit 128—
118—118-ingornerånut.
Kilariarnerit nuerssautårnanut amerdlavat-
dlalerpata kåvinartumut 40 cm-mik takl-
ssusilingmut nuneKåsåput. taligssaK 50—48—
46 cm-mik taklssuseKalerpat ilaortornerata
nalåne (ilaortornera KerKarititdlugo) Kila-
riarnernik 16-inik nuerssagagssamut avdla-
mut nuioråsåput.
taligssai timitånut Ikutlkit såvatalo KerKa
nalunaerKutseriardlugo tåssångånit aut-
dlartitdlugo uteKåtårdlugo nuerssardlugo
såvata angmanigssånut Kåvanit autdlartl-
nerit tamaisa 1-imik ilångartardlugo aut-
dlarKautåne naggatånilo. uniata nalåne Ki-
lariarnerit nutåt kigdlingisigut ima Kumut
ilångartlsaoK: såvanit autdlartitdlugo: Ki-
lariarnerit 75—70—65-it nuerssåkit, 2-t Kipe-
riardlugit atautsikut, 2-t atautsikut, taliane
108—98—98-it nuerssåkit, 2-t Kiperiardlugit,
2-tdlo atautsikut, tunua nuerssaruk (150—
144—134), 2-t atautsikut Kiperiardlugit, 2-t
atautsikut, taliata igdlua (108—98—98), 2-t
atautsikut Kiperiardlugit, 2-tdlo åma ataut-
sikut, tauva såvata igdlua (75—70—65). Kå-
vata nuerssarnere tamaisa taimatut ilå-
ngartisaoK såvata talisalo Kilariarnerisa
nungunerat tikitdlugo.
nuilagsså: Kilariarnerit pukusuanitut
nuerssautitnut 2V*-nut noriardlugit timitå-
tut nuerssagagssamik 1 cm-mik nuerssae-
riardlutit kajortOK tårtumut taorseriardlu-
go lVs-mik sinilioruk Kasungassumik ko-
ruårtumik inåruk. såvata angmanerane
nuerssautinik 2V«-nik Kilariarnernik 100-
nik igdlugtut (katitdlugit 200) nuiorariar-
dlutit (kajortOK Kaumassumik) KaKortumut
taorserdlugo pukusuatut sinilioruk, såvata
KerKatigut nuersaut atauseK avdlortar-
dlugo 3-t atautsikut nuerssartardlugit ima:
1 tiguinardlugo 2-t atautsikut tiguinagkat
Kulåutsiguk. pukusuatut portussuseKalerpat
Kasungassumik Koruårtumik inåruk.
katiternigsså: ånoråminermik isugutassu-
mik naKeriardlugo sinai merssukit, unig-
ssailo nuerssautérKanut mardlungnut imiu-
teriardlugit naligigsitdlugit ingmingnut
nuerssautdlugit inårdlugit.
40 dage over Atlanten i sejlbåd
Bjergbestigere og unge eventyriystne englændere på usædvanlig færd
for at bestige fjeldene ved Umanak og se grønlandske isbjerge
Skibet hedder „Mischief“ — sagt om
en person kan det oversættes ved
skælm eller gavtyv — og i den betyd-
ning kan man vist godt sige, at nav-
net passer på både skipper og besæt-
ning. Kaptajnen — en typisk englæn-
der, der med sine 63 år på bagen og
flakken om i store dele af verden i
hvert fald ikke åbenlyst lader sig im-
ponere over noget eller rokke i nogle
af sine beslutninger — præsiderer i
kahytten med navnet „Mischief“ bro-
deret tværs over brystet på sweate-
ren, mens de fem kompagnoner pusler
rundt omkring i skibet.
Der er en hyggelig atmosfære, og
ingen synes at lade sig mærke med si-
tuationen: Netop ankommet til Godt-
håb efter 40 dage over Atlanten i en
45 fods båd — helt afhængig af vejr
og vind.
En bacille i blodet
Kaptajn H. W. Tilman er „gammel"
bjergbestiger og har mest dyrket den-
ne sport i Himalaya. Før krigen deltog
han i flere ekspeditioner på Mount
Everest, men nåede jo — som bekendt
— ikke toppen. Det var, mens man
endnu kun havde de primitive red-
skaber til at hjælpe sig, og disse for-
hold taget i betragtning nåede man
meget højt op i de ekspeditioner, hvori
Tilman deltog.
Senere blev han sømand men
glemte aldrig bjergbestigningen, og
målet med grønlandsfarten er na-
turligvis — bjergbestigning. Ved
Umanak.
— Det er en „feber" — erklærer
kaptajn Tilman med et lunt glimt i
øjet. Når man først har fået den bacil-
le i blodet, så slipper man ikke af med
den igen.
— Hvilke bjerge skal bestiges ved
Umanak?
— De højeste!
Fiskenetfabriken
»DANMARK«
J. C. Tvede A/s
Helsingør
Fiskenet og garn
Kalut Kagssutitdlo
— Er hele besætningen bjergbesti-
gere?
— Nej, vi er kun to. De fire andre
bliver ombord og passer på skibet.
Eventyrlyst og gå-på-mod
Som så mange andre, der kommer
til Grønland, kan ingen ombord sige,
hvad der har trukket. Ingen af dem
kendte noget til landet i forvejen, de
havde kun set billeder herfra, og Til-
man havde læst om den italienske
bjergbestigergruppe, der var heroppe
sidste sommer, og hvor lederen af
ekspeditionen i vinter omkom ved en
bilulykke i Italien. Beslutningen om
at tage til Grønland havde Tilman dog
taget, før han læste om italienerne,
men der er vist ingen tvivl om, at det
var referaterne om italienernes tur,
der gav stødet til, at denne ekspedi-
tion kom af sted i år.
Af de fem andre er den ene, major
E. H. Marriot, i samme alderklasse
som kaptajnen, mens de fire sidste er
unge mennesker med eventyrlyst og
gå-på-mod. De lægger ikke skjul på,
at en af de ting, de er mest opsat på
at se, er de kæmpemæssige isbjerge,
som man over hele verden finder gen-
givet, hvor der er lekture om Grøn-
land. Ellers er de klar til at tage be-
givenhederne i den rækkefølge, de
indløber. Mens de her optræder som
vildmænd, udrigget med fuldskæg og
hvad dertil ellers hører, så er de i det
civile liv noget så fredeligt som stude-
rende ved universiteter i England, der
er en elektroingeniør og en officer i
handelsflåden.
Een ting har de dog alle tilfælles —
sejlsporten.
40 dage over Atlanten
Optakten til turen er lidt af en be-
givenhed, selv om kaptajn Tilman
slår den hen som en dagligdags begi-
venhed og brokker sig over, at 40 dage
er alt for meget for at komme over
Atlanten fra England til Grønland.
Båden er bygget i 1906, vejer 30
tons og er 45 fod lang. Den blev i sin
tid brugt som fører-båd for skibe, der
sejlede ad Bristol-kanalen.
Turen her startede også fra Bristol.
— Har det været stormvejr på vejen
herop?
Kaptajn Tilman trækker på skulde-
ren, som om det ikke er noget at snak-
ke om og siger så:
— Der var en overgang en ret stærk
vind. Den kom desværre fra vest, så
vi måtte krydse en del for i det hele
taget at komme frem. Derimod havde
vi en del tåge. 40 dage. Det er alt for
lang tid, men det kunne ikke gøres
hurtigere med den vind. Strækningen
er på 3300 miles eller knap 5300 km.
Opholdet i Godthåb varede kun IV2
døgn, så gik turen videre mod nord.
Man regnede med en halv snes dage
til Umanak med den vind, der var den
dag, man forlod Godthåb.
Sidst i august går turen igen sydpå
over Godthåb og til Bristol.
— Er det ikke helt ideelt? spør-
ger kaptajn Tilman. Jeg elsker at
sejle og elsker at bestige bjerge.
Kan man så finde nogen bedre løs-
ning end at sejle til de bjerge, man
ønsker at bestige?
—ma.
Det er et hårdt job at std ved roret aj
„Mischief", når vejret er dårligt. Det er in-
tet, der beskytter en mod vind og vejr,
så det kan være svært at holde kursen ef-
ter det lille kompas, som skimtes i for-
grunden af billedet.
anorerssuartitdlugo umiarssårKap auung-
nigsså imålnaunek ajorpoK anugtugssaK si-
låinavingmitariaKartarame, asulume pena-
lune åma pujorsiutérarssuåinarmik pujor-
siuteKaramik, pujorsiutåt tugdliuvdlune er-
ssilårpoK.
8