Atuagagdliutit - 13.07.1961, Blaðsíða 24

fiinansudvalgip sut takuniåsagai
atausingornerme 17. juli finansud-
valgip Kalåtdlit-nunåne angalanigsså
autdlamerneKåsaoK. angalanerme pe-
Kataussugssåuput Carl Petersen, K.
Damsgaard, Anders Andersen, S.
From, Jens Foged, K. Thestrup, N.
Gottschalk-Hansen, Jørgen Jensen, J.
Kirkegaard, T. Ditlevsen, Kaj Andre-
sen, Peter Corrsen, Peter Jørgensen,
Peter Christensen, R. Lysholdt Han-
sen, Edvin Dose. angalanataussug-
ssauvortaoK protokolsekrtær Ejnar
Petersen.
finansministeriamingånit peicatau-
ssugssauvoK finansminister Kjeld
Philip sekretærilo Brønberg-Jørgen-
sen.
Kalåtdlit-nunane ministeriamingå-
nit peKataussugssåuput minister Mi-
kael Garn, departementchef Eske
Brun, chefingeniør Gunnar P. Rosen-
dahl landshøvdingilo Finn Nielsen,
ministeriamingånit agdlagtusåput mi-
nistersekræter H. Lassen, overassis-
tent frk. Gunver Hirschsprung, assis-
tentilo frk. Kirsten Høyrup.
KGH-mit peKatåusåput direktør
Hans C. Christiansen, handelinspektør
Helge Andersen, assistentilo fru E.
Mishelsen.
angalaneK Ausiangne 17. juli aut-
dlarnisaoK. ukualo takusarneKåsåput:
atuarfik, nåparsimavik, umiarssuali-
vik, f iletfabrikke, umiatsialiorf ik,
gæstehjem, sulivfingme iliniartut ig-
dluat,, rækkehusit, boligstøttig igdlu-
tai, børnehave iliveKarfigdlo.
K’asigiånguane 18. takuniarneKåså-
put: fabrike, pisiniarfik Kuerssuardlo.
Ilulissane uvdloK tåuna takuniarne-
Kåséput: talitarfik sulivfigssualiorfig-
ssaK, rækkehusit, atuarfik, nåparsi-
mavik, bolistøttime igdlutit mérRat-
dlo sanatoriåt.
Umåname 19. takuniagagssanik tai-
ssaKartoKarsiméngilaK.
Upernavingme 20. takuniarneKéså-
put børnehave, iliveuarfik igdlonar-
fiup pisoKartå atuarfigdlo.
K’utdligssane 21. takuniarneKåsåput
piaivfik, boligstøttip igdlutai, OKalug-
figdlo.
Sisimiune 23. nal. 10. Kavdlunåt nå-
lagiameråne nålagiaKatauneKåsaoK,
nererérneruvdlo kingorna takuniarne-
Késåput højskolep tungavigsså, nå-
parsimavik, punkthuset, utorKait ig-
dluat, atuarfik boligstøttip igdlutai u-
nukutdlo umiarssualivik, umiatsiali-
orfik, pisiniarfik, administratione po-
lititdlo agdlagfiat.
Kangåmiune 24. takuniarneKåsåput
boligstøtte, tulagtarfiliaK, aulisagka-
nut niorKutigssiorfiliagssaK onalug-
figdlo.
Manitsume 25. filetfabrik, pisiniar-
fik, atuarfik umiarssualivigdlo, ime-
Karfik, børnehave, el-værke, bolig-
støttip igdlutai ujarKanigdlo piaivfik.
Nungme 26. uvdlup Kencata sujorna
takuniarneKåsåput administratione,
atuarfik radiohusilo. uvalikut umiar-
ssualivigssaK, tingmissartut Kaidssar-
figssåt, boligstøttip igdlutai, ilaKuta-
rit ardlagdlit inigissåt, Dr, Ingridip
nåparsimavia, 27. uvdlup KerKata su-
jorna takuniarneKåsåput telefoneKar-
filiagssat, angalaKatausutdlo nangmi-
neK piumåssutsimingnik privatimik
pisiniarfiutigdlit takuniåsavait.
Påmiune 28. tulagtarfiliaK, aulisag-
kanut niorKutigssiorfiliagssaK, en-
treprenørpladsen, håndværkerhjem-
met, igdloKarfiup pisoKaunersså pisi-
niarfik nåparsimavigdlo orningneKå-
séput.
Nanortalingme 30. nåparsimavik el-
værke, aulisagkanut niorKutigssiorfi-
liagssaK, igdloKarfiup pisoKaunersså,
atuarfigdlo.
K’aKortume 31. taserssup erKå, bør-
nehjemme, nåparsimavik, umiarssua-
liviliagssaK tankitdlo inigssåt, umiat-
sialiorfik, utorKait igdluat børnesana-
torialo.
augustusip autdlarKautåne Uperna-
viarssungme nunalerinermik misilivik
pujortulérKamik omingneKésaoK. uv-
dloK tåuna Narssame takuniarneKåså-
put umiarssualivigssaK, pisiniarfik a-
tuarfik, nåparsimavéraK, ilaicutarit-
dlo ardlagdlit inigissait.
Narssarssuarme 2. august statione
angalaorfigineKåsaOK, unukutdlo
K’agssiarssuk pujortulérKamik or-
ningneKåsavdlune.
3. august Kangerdlugssuarme aku-
nitarfingmut ingerdléséput.
Cecil'lt åssigi&r-
dluartumlk imu-
ssaussarputl .
•** asulo tåssf
Cecil’it tupasung-
nerrårigdlutik!
. taimåitumik
Cecil’it
mitdliiarumi-
nartflssarput!
En Cecil er altid perfekt rullet, fordi tobaks-
mængden i hver eneste Cecil-cigaret kontrol-
leres elektronisk med brøkdele af milligrams
nøjagtighed. Det giver bedre træk i Cecil, og
man får den rette glæde af de fyldige og
mættende blended-tobakker. Den lange Cecil
bliver mere og mere populær — det er den,
man glæder sig til, når dagens pauser nær-
mer sig ...
Cecil tamatigut imorivdluinartarpoK tåssame
Cecil-cigar!tit tupartaisa åssigiårdluartunig-
ssait nåkutigineKaridgsårtamiata. taimåitu-
mik Cecil mitdluaruminartfissarpoK sor-
ssangnångitsumik malungnardluartardlune.
Cecil’it takisht pisiarineKartaleriartuinarput
— tåssa sulinerup unikåtdlangnerane lki-
tagssatut KilanårineKartaramik . .. aitsåme
Cecil tåssa ikitagssaK.
Hvad finansudvalget skal se
Mandag den 17. ds. indledes finans-
udvalgets egentlige rundrejse i Grøn-
land. I rejsen deltager fra finansud-
valget Carl Petersen, K. Damsgaard,
Anders Andersen, S. From, Jens Fo-
ged, K. Thestrup, N. Gottschalck-
Hansen, Jørgen Jensen, J. Kirkegaard,
T. Ditlevsen, Kaj Andresen, Peter
Gorrsen, Peter Jørgensen, Peter Chri-
stensen, R. Lysholt Hansen og Edvin
Dose. Desuden deltager protokolsekre-
tær Ejnar Petersen.
Fra finansministeriet deltager fi-
nansminister Kjeld Philip og sekretær
Brøndberg- Jørgensen.
Fra Ministeriet for Grønland delta-
ger minister Mikael Garn, departe-
mentschef Eske Bruun, chefingeniør
Gunnar P. Rosendahl og landshøvding
Finn Nielsen. Sekretærer fra ministe-
riet er ministersekretær H. Lassen,
overassistent frk. Gunver Hirsch-
sprung og assistent frk. Kirsten Høy-
rup.
Fra KGH deltager direktør Hans
C. Christiansen, handelsinspektør Hel-
ge Andersen og assistent fru E. Mi-
chelsen.
Besøget indledes i Egedesminde d.
17., og man skal se følgende: Skole,
sygehus, havn, filetfabrik, bådeværft,
gæstehjem, lærlingehjem, rækkehuse,
boligstøttekvarter, børnehave og kir-
kegård.
I Christianshåb den 18. besøger man
fabrik, butik og pakhus.
I Jakobshavn samme dag skal man
bese atlantkajen, industrianlæg, ræk-
kehusene, skolen, sygehus og bolig-
støttekvarteret plus børnesanatoriet.
I Umanak den 19. er der ikke plan-
lagt nogen rundgang.
I Upernavik den 20. skal man se
børnehaven, kirkegården, den gamle
bydel og skolen.
I K’utdligssat den 21. skal man se
minen, boligstøttehuse og kirken.
I Holsteinsborg den 23. deltager
man kl. 10 i den danske gudstjeneste,
og efter frokost beser man højskole-
grunden, sygehuset, punkthuset, al-
derdomshjemmet, skolen, boligstøtte-
kvarteret og om aftenen havnen, fi-
skerianlæget, skibsværftet, butiken,
administrationen og politikontoret.
I Kangåmiut den 24. beser man bo-
ligstøtte, kaj, fiskerianlæg og kirken.
I Sukkertoppen den 25. filetfabri-
ken, butiken, skolen og havnen, vand-
værket, børnehaven, el-værket, bolig-
støttehuse og stenbrudet.
I Godthåb den 26. besøger man om
formiddagen administrationen, skolen
og radiohuset. Om eftermiddagen hav-
neprojektet, rampen til flyvemaski-
nerne, boligstøttehuse, flerfamiliehuse
og Dr. Ingrids Hospital. Den 27. skal
man om formiddagen se på telefon-
anlæg og besøge private butikker på
rejsedeltagernes eget initiativ.
I Frederikshåb den 28. beser man
kajanlæget, fiskerianlæget, entrepre-
nørpladsen, håndværkerhjem, den
gamle bydel, butiken og sygehuset.
I Nanortalik den 30. sygehuset, el-
værket, fiskerianlæget, den gamle by-
del og skolen.
I Julianehåb den 31. Store Sø-area-
let, børnehjemmet, sygehuset, havne-
og tankanlæg, bådeværftet, alder-
domshjemmet, børnesanatoriet.
Og den 1. august besøger man
landbrugsstationen ved Uperniviar-
ssuk pr. motorbåd. Samme dag kom-
mer man til NarssaK og ser på hav-
neanlæg, butik, skole, infirmeri og
flerfamiliehuse.
I NarssarssuaK bliver der den 2. au-
gust rundtur på stationen og om afte-
nen besøger man pr. motorbåd K’ag-
ssiarssuk.
Den 3. august rejser man til transit-
hotellet ved Søndre Strømfjord.
MORSØ STØBEGODS
Kaminer
kaminit
Kakkelovne
kissarssutit
Komfurer
igavfit
Nykøbing Mors København
Angli — ilugdleK pitsak!
Demosthenesip angalanera tupingnartoK
agdl. Loke
Demosthenes ingagdlune autdlarå-
ngame, sapililermatdle årime anguga-
lugtuåinarpåt.
taimaitdlune tugdlarnerit OKitdlu-
arpalugtut saneralårakasingmine tu-
sålerpai. sanimut Kiviariatdlarame,
tåssamiuna arne.
„uvguna!“ arnå anertikarnermit su-
nane suaorpoK, tåssalo mardluvdlutik
sermip Kupånut tårtuinarmut pigsig-
dlutik. tåunaKa nékariartulerput —.
Demosthenes nivdlitdlardlunilo i-
terpoK. siningmine pigsigsimavoK i-
sertitsiviuvdlo matuanut apordlune
Kaumigut tinussorujugssuardlune. tai-
mailiniariartOK mato Kangale magpe-
rérpoK, parnaerniåsavdlugo puigorne-
ramiko.
Demosthenes Kangaungmatdle sila-
mérérpoK. tåssa måtussaujungnaer-
poK, ju-huuu! tauvalo aperissaKar-
Kårnane pangalinaK NarssaK Kimåpå.
„putumanartortorKUSsåungineK su-
nerujame?" pangalingniardlunilo isu-
maliulerpoK. „nerissagssaunersoK-u-
na?“
kapitalit tatdlimåt
Demosthenes atoruminaitsorsiu-
ngåtsiarérsimanerme kingorna Kamu-
na oKiliatdlangårtutut misigisimavoK.
„kivfåungissutsiminik arsågausima-
galuarnikup kisime kivfåungissuseK
sussok erKortumik påsisimavå", isu-
maliorpoK, teriangniavdlo taima inu-
sugtigigaluartup isumaliutå kussana-
K30K.
— angalanermime uvdlue pisima-
ssoKåloKissut sujugdlit Demosthenesip
Kagdlikut ilordlikutdlo inunermigut
perorsautigisimavai. tamåna mingne-
rungitsumik nangmineK misigisimavå.
„nukagpiarapalåkasiujuåinarpojc nå-
me“, tugdlutdlune isumaliorpoK. „mi-
siligtagaKålugsimalerpunga påsissa-
Kautivnik, sapilersitaungaj agtarsima-
vunga anigortarsimavdlugitdle, .par-
naerussausimavunga anerKigsimav-
dlungale — pårivdluagausimångikat-
dlardlunga. OKåinarsinaunavigporme:
taimak ajoraluaråingilaKl“
unuaK ivna alianaingårmat Demos-
thenesip puigornaviångilå.
ukiup nivtailaisa sujugdlit KåKat i-
ssikue mersernartut issigiuminarne-
rulersisimavait. arssarnerit Korsorpa-
lugtut Kilaup igdluatungånit igdlua-
tungånut uteKåtårput, avdlåungitdlat
sordlo tåmaissamingnik ujardlersut.
samånga kitåinarssuanit maligssuit
tårtuinauvdlutik maligtuinauvdlutig-
dlo sinerissamut Kåriartortarput, eri-
ninarsinanilo ilåt ikardlungmut Kåt-
dlåraoK Képiuneralo unuap tårnera-
ne Kåumåtdlagkångamiliuna. tasama-
ne sule avasingnerussume umiarssup
avangnamukårtup KUtdlé takugssåu-
put (umiarssuaK tåssagOK Jutho, De-
mosthenesivdle tåunaussoK naluvdlu-
inarpå pilukardlutigdlo umiarssflp i-
nuisa DemostheneseKarnera naluv-
dluinardlugo).
sordlo inusugtunguit sunertiassut
unuåp arssarneKardlune alianåinera-
ne pisinaussartut, tauva Demosthenes
taigdliorusumerpoK.
åjunalo Demosthenesip taigdliarisså
ujaragssup Kånut nikuinardlune ni-
pigtutdlugo atugå:
arssarnerit-å
sujunersigssaungitsut
issip nalunaeKUtai,
k asusuitdluse
arssåutuarpuse
ukiup unuåne Kianartume;
arssarnerit-å!
maligssuit-å
eruigsisinaunase
Kaugdluarpalugtuse,
umiarssuarpait
umiarssualivingnut aputitarpase,
tatigssåungissusersile
torKortarårse.
Kalåtdlit-nunåt
angingamssutit-å,
puilassup ermatut
inumaringnarputit.
Kamångavik asavavkit
tamaisa nåmagalugit,
Kalåtdlit-nunåt!“
atuartut malugisagaluarpåt taigdlaK
torratdlatauvatdlångingmat, Demos-
thenesivdle nangmineK kussagivigpå
tugdlusimårdlunilo ingminut OKarfi-
galune teriangniarKat tamåkeratik
versit pingasuinait atordlugit arssar-
nerit, maligssuit nunartigdlo nersu-
taussumik taigdliarisinaussarait.
autdlarKigtinane taigdliarKåminut
erKåissutigssamik inugsungmik. nåpai-
gatdlarpoK. upitineKångikunilugoK su-
le tamåssa napavoK.
kapitalit arferngat
uvdlut ilåne ingerdlaniardlune De-
mosthenesip takuleriatdlarai baraker-
påluit avdlanartunik issikugdlit. seKi-
nermut Kivdlåluinåuput påpiaramik
Kivdlertumik Kagdligkatut, imaKame
taimåisimassut. alapernaisilerdlugit
Kanigdlagtorpai.
barakit ilåta saniane angut inusug-
toK igsiavoK kamigpangnik Kivdler-
saivdlune. tungujortunik kussanartu-
nik atissaKarpoK singualåKalunilo.
Demosthenes takoriaramiuk Kunguju-
lavdlune tungiminut usserangåra-
miuk. „teriangniåraralauvit?" jylland-
imiorpalugdlune aperå.
teriangniåraralangmik taineKarnine
pivdlugo Demosthenes akuerssanger-
Kårpoic. tauvale kiunerminik oicarfi-
ginarpå. jyllandimiunup tauva OKa-
lugtutilerpå Jensimik ateKartumik u-
nerdlune sorssutinilo såkutunerardlu-
ne Kangilinguane såkutoKarfingme
sulinerardlune. Kangarujugssungmat-
dle ikingutinguarilerput, Demosthene-
silo aulajangerpoK såkutoKarfingme
uvdlissaratdlarniardlune.
sivitsungitsoK tamanit arsugauler-
poK. såkutut imarsiortut nålagauner-
ssuatdlunime mersernartorssuaK pe-
KitalerpoK Demosthenes niaKuagut
påtalfiri^iardlugo. Demosthenesip uv-
dlut nåmik naleKartingilai.
„måne sulerissuse-una?“ Demosthe-
nesip uvdlut ilåne admirale aperå.
„Grønland akerKanut pårårput ta-
kornartatdlo kilisautait sinerissavtine
aulisapilugtinavérsårdlugit", admirale
akivoK Keråtårigsipilutdlautå.
kangerdliumanerme barakit avatå-
ne såkutut angatdlatait kisarsimåput,
tåssa pujortulérKat Kassertumik Kali-
pautigdlit mardluk éipå RUB-imik a-
tilik, åipå STUG-imik.
uvdlut ilåne sila alianaingårpoK;
seKinarik, kangerdliumarnguvdlo i-
martå Katsorsimangårame sordlo tå-
ssa tarrarssussuaK.
„uvdlume aulisartunik takuniåisau-
gut,“ admirale OKarpoK tamarmik
kavfisutilerdlutigdlo.
„aitsåtdlime!" såkutut Kimagtéuput
agssatigdlo påtagtuinångordlugit.
taKuagssat piarérmata imisivitdlo
uvdloK imåinautikumajungnaerdlugo
tungumik augpalugtumik imerneKa-
rérmata RUB STUB-ilo Arsup ka-
ngerdluagut anitdlagtilerput tamar-
mik knobinik tatdlimanik (tåssa ka-
titdlutik knobinik Kulinik sukåssuse-
Kardlutik — kigailåput nåme.
kangerdlup pårdluinåne pileriat-
dlarpåt franskit kilisautåt sårugdling-
niatdlartoK.
„tamavse Kagdloritse!" admirale
suangavoK, nangminerme sujulerssor-
tuvoK RUB-ip nålagkersuissarfianit-
dlune.
taimaitsiartoK augpilassumik Kali-
pautilik RUB-ip nåparutågut amune-
KarpoK. tåssa augpalårtOK kalerriså-
rut, siårmatdlo takujuanångitsumik
agdlagsimassut sarKumerput: FI
DONG!
admiralip Demosthenes navsuiåupå
franskisut agdlagsimanerardlugit isu-
maKartut: nålångissusikasé?å!
sordlo aitsåt Kutdlaraluarpåt, Ka-
ngalerujugssuardle kilisaut kigdleKar-
fiup avatånut éungarérpoK.
(nangisaox).
24