Atuagagdliutit - 13.07.1961, Blaðsíða 25

Mangelen på arbejdskraft
rammer tiårs-skoleplanen
Den kan næppe gennemføres i det ønskede omfang, men må afpasses
efter den arbejdskraft, der er til rådighed
Der er brug for 100 millioner kro-
ner til udbygning af undervisning og
uddannelse i Grønland i de kommen-
de 10 år, uden at Grønland derved vil
nå fuldt på højde med det øvrige land.
Det er dog tvivlsomt, hvornår denne
udbygning vil ske.
Grønlandsministeriet har udarbej-
det en tiårsplan for udbygning af un-
dervisningssystemet, så man dels kan
følge med den stærke forøgelse i bør-
netallet, dels kan tilnærme skoleud-
dannelsen og faguddannelsen mere til
danske forhold. Det vil kræve en fem-
dobling af investeringerne, som i de
sidste ti år har været på i alt ca. 20
millioner kroner. Men det har derpå
vist sig, at tiårsplanen næppe kan
gennemføres.
Planen må revideres
Det er manglen på teknikere og fag-
lært arbejdskraft i Danmark, der vil
sinke uddannelsen af grønlandsk ar-
bejdskraft, som igen kunne gøre det
muligt at sende nogle af de udsendte
håndværkere hjem. På grund af ar-
bejdskr af tmangelen vil det ikke være
muligt at forøge investeringsprogram-
met i Grønland. Det er i år nået op på
77 millioner kroner, hvoraf godt 5
millioner kroner går til skolebygnin-
ger, eller ca. dobbelt så meget som i
hvert af de foregående år. Investerin-
gen omfatter i øvrigt industrianlæg,
havneanlæg, boliger, sygehuse og me-
get andet, der også er behov for.
Tiårsplanen er opstillet i de sidste
måneder, efter at grønlandsministeren
i et samråd med folketingets finans-
udvalg havde gjort rede for uddan-
nelsesbehovet. Planen må nu revide-
res kraftigt. Der bliver ikke tale om
at søge en samlet bevilling hertil, men
om årlige bevillingsansøgninger af-
passet efter, hvad man i praksis me-
ner at kunne bygge.
Antallet af skolebørn i Grønland er
i dag 5300. Det vil i løbet af den kom-
mende halve snes år blive fordoblet.
Tallet lader sig ret nøje udregne inden
for en syvårsperiode på grundlag af
fødselstallene, som er stærkt stigende.
Tiårsplanen omfattede bl. a. opfø-
relsen af skolehjem ved 10—15 byer
for udstedsbørnene, udbygning af sko-
lerne i de samme byer til kommunale
centralskoler og på længere sigt opfø-
relse af flere realskoler end den ene,
der findes i dag.
Gymnasieskole tænkes ikke opført
foreløbig. I adskillige år fremover
regner man med at sende eleverne til
gymnasieuddannelse i Danmark, hvil-
ket i tilgift giver et videre udsyn og
bedre danskkundskaber.
Planen omfatter også opførelse af
en stor, central fagskole i Godthåb.
Den skal rumme både navigationssko-
le, tekniske skoler til lærlingeuddan-
nelsen, omskoling af ufaglærte og evt.
fiskerifagskole.
Stigende anvendelse af dansk
arbejdskraft
Behovet for øgede uddannelsesmu-
ligheder i Grønland er steget med den
tekniske udbygning af landsdelen. —
Den medfører en stigende anvendelse
af udsendt, dansk arbejdskraft, deraf
over 500 faglærte danskere, mens der
er mindre end 200 faglærte grønlæn-
dere i arbejde.
Grønlandsminister Garn har ligesom
grønlandskommissionen af 1960 givet
udtryk for, at målet bør være, at
grønlændere ikke alene sættes i stand
til at uddanne sig til alle slags stillin-
ger i deres egen landsdel, men også til
at overtage stillinger hvor som helst i
riget. Finansudvalget har udtalt vel-
vilje overfor en udbygning af det
grønlandske uddannelsesprogram, så
flere kvalificerede stillinger efterhån-
den kan overtages af grønlændere, og
antallet af udsendte kan reduceres.
angutit moderniussut uvdlut
tamåkiavdlugit Brylcreem a-
tortarpåt, Brylcreemivme nut-
sat uvdlOK nåvigdlugo pissusig-
ssamigsortftarmagit — asulo
orssuerdluernarane. nutsatlt i-
luaKUserumagugkit Brylcreem
atorniaruk.
BRYLCREEM
G l’R HÅRET NYT LIV
VILDE HA'
SUKCES
5000 mennesker på en boplads
uden elektricitet eller kul
Johan Karlsen har været med på sælfangst og beretter i Nanorfalik
lokalblad om sine oplevelser på en „boplads" ved New Foundland:
Vi fik en dag at vide, at vore nor-
ske kammerater ville gå i land for at
aflevere deres post. Det skulle ske i
morgen, og vi fik også lyst til at skri-
ve hjem. Dagen efter var det meget
fint vejr og varmt, men ved 7-tiden
om morgenen erfarede vi, at nord-
mændene allerede var gået i land
uden at tage vores post med. Så sag-
de jeg til vores grønlandske formand
Frederik Lennert, at vi absolut måtte
aflevere vore breve. Han gik over til
styrmanden og kom tilbage med den
besked, at vi tre grønlændere godt
måtte gå i land.
Vi fik travlt med at klæde os om,
og først da vi kom tilbage til skibet,
opdagede vi, at en af vore kammera-
ter havde taget sin trøje omvendt på.
Så opsatte var vi på at komme i land.
De første 150 meter sejlede vi på en
isflage, og vi så nordmændene langt
fra os. Da vi kom til fastisen, løb vi,
og nåede nordmændene, inden de gik
i land. Det første, vi så, var gran-
træer, og landet duftede dejligt af
gran.
Vi gik ad en sti og mødte tre ame-
rikanere, to mænd og en lille dreng.
De viste os vejen, og da vi nåede en
bakke, kunne vi se byen.
Vi gik ind på en kaffebar, og der-
fra kørte vi med en bil til poststatio-
nen. Det var en længere køretur. På
poststationen mødte vi mange venli-
ge mennesker.
Nordmændene afleverede deres post
men vi havde intet at betale med. Vi
havde ingen dollars. Heldigvis havde
vi 14 pakker cigaretter med, og dem
brugte vi som betaling, en pakke for
eet frimærke. Men vi var glade og til-
fredse.
Vi kom tilbage til kaffebaren og be-
søgte mange butikker. Herunder mi-
stede vi kontakten med nordmænde-
ne, så vi var kun tre grønlændere til-
bage. Amerikanerne opdagede imid-
lertid, at vi var grønlændere, og de
var meget venlige mod os. Vi fik gra-
tis forfriskninger og fik 2 dollars
oven i købet som gave. For dem køb-
te vi en hel del varer til familien der-
hjemme.
„Bopladsen" hedder Twillingate, og
der bor 5000 mennesker. Vi så mar-
ker med køer, heste, får og andre
husdyr. Der var mange gode varer i
butikkerne. Men der var ingen elek-
tricitet på bopladsen. De brugte Alad-
din-lamper, magen til vore. Men hu-
sene var kønne. Kul var der ikke no-
get af. De fyrede med brænde, og der
var masser af træer. Så godt som alle
huse havde brønde i kælderen.
Landet var smukt. Vi var inde på
bopladsen fra kl. 10 om formiddagen
til kl. 17 om eftermiddagen. Efter en
længere tur på isen kom vi velbehold-
ne tilbage til skibet.
Vi havde ellers glædet os til at
træffe vore stammefrænder, men vi
mødte kun een eskimo, som vi slud-
rede hyggeligt med.
Johan Karlsen, Nanortalik.
Jernstærk sort og
brun box herre-
sko m. skindfoer
og Anny såler.
85
Alle nr. fra 35-45 .kr. 39
90 dages garanti
Danmarks bedste sko til prisen
Provinsordrer pr. efterkrav
med returret.
H. C. BRYDESEN
Smallegade 12-14 . Kbhvn. F.
Vidunderligt...
BOSCH
240 liter luksuskøleskab
nivdlatårtitsivigssuaK inig-
ssaktssångitsoK iluarineKarto-
rujugssuaK. årKigssutdlua-
gaK, kussanartoK tamatigut-
dlo BOSCH-it avdlat åssiga-
lugit pitsagssuaK. ukiune
tatdlimane atassugssamik ta-
matigut ugpernaKutsigaK.
asiujassunut Kerititsivigta 23
liter, portuss.: 140 cm, si-
Kss.: 67 cm, itlss.: 71 cm
akia kr. 1340,-
Det store populære køleskab
med masser af plads. Hen-
sigtsmæssighed, elegance og
BOSCH kvalitet i hver de-
talje. 5 års garanti både på
skab og kompressor. 23 li-
ter, bred fryseboks for dyb-
frosne og letfordærvelige'
fødevarer og mange andre
raffinementer. H: 140 cm,
br: 67 cm, d: 71 cm.
Pris kr. 1340,-
Iiandellkortitdlugo pineKarslnauvoK.
LEVERES GENNEM DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDELS UDSALG
1--------------
Demosthenes’
forunderlige
rejse
Af Loke
4. kapitel
Vor stakkels ven blev ført til arre-
sten, et trangt rum uden vinduer.
Først da han var alene her, brast han
i en så hjerteskærende gråd, at hele
hans lille rævekrop skjalv. Omsider
græd han sig i søvn.
— Men hans søvn var urolig og fuld
af forvirrede drømme.
Demosthenes løber inde på den fu-
rede indlandsis. Han skal til Nordpo-
len. Men bag sig i syd hører han skrig
og skrål. Der er nogen efter ham, en
hel hær, politibetjenten og kredsdom-
meren, vædderen og titusind får, hvis
klovslag får isen til at ryste under
ham.
Demosthenes løber og løber, men
kan snart ikke mere. De haler ind på
ham.
Da lyder der pludselig lette spring

------------------------------
lige ved siden af ham. Han drejer ho-
vedet. Det er hans mor.
„Denne vej!“ råber hun, lige så for-
pustet som han selv, og sammen
springer de ud i en gravmørk glet-
scherspalte, falder og falder-----
Demosthenes vågner med et hyl.
Han er i drømme sprunget lige ind i
arrestdøren og har fået en kæmpe-
mæssig bule i panden. Men hvad er
det? Døren er jo sprunget op! Man
har virkelig glemt at dreje nøglen om!
sunauvf a!
Et øjeblik efter står Demosthenes
ude under de glitrende stjerner. Han
er fri, ju-huuu! Og i fjantet hvalpe-
gallop forlader han Narssaæ uden at
spørge nogen om lov.
„Hvad mon forresten afholdspålæg
er for noget", tænker han ved sig selv,
mens han løber. „Mon det kan spi-
ses?".
5. kapitel
Demosthenes følte sig oven på den
megen modgang usigelig let om hjer-
tet.
„Kun den ved ret, hvad frihed er,
der har prøvet at miste den", tænkte
han, og det var jo ganske godt tænkt
af så ung en ræv.
— I det hele taget havde rejsens
første bevægede dage modnet De-
mosthenes betydeligt både legemligt
og sjæleligt. Det følte han ikke mindst
selv.
. „Man er ikke -længere nogen ren
snothvalp", sang det inden i ham.
„Man har høstet en del erfaringer.
Man er blevet bøjet, men ikke knæk-
ket. Man har sultet, men er blevet
mæt igen. Man har været i fængsel,
men er sluppet ud igen, fordi man ikke
var rigtig vel forvaret---------kort
sagt: Man klarer sig!"
Det var en meget dejlig nat, som De-
mosthenes aldrig siden kunne glemme.
Årets første snefald havde mildnet
de barske fjeldes profiler. Vældige
glasgrønne nordlys fo’r fra den ene
ende af himlen til den anden og til-
bage igen, som om de ledte efter no-
get, de havde tabt. Ude fra vest kom
tunge sorte bølger dragende ind mod
kysten skulder ved skulder. Af og til
løb en af dem på et skær og eksplode-
rede i en hvid søjle, der lyste et se-
kund eller to gennem natten. — Endnu
længere ude sås lanternerne på et
skib med kurs nordover. (Dette skib
var „ Jutho", men det vidste Demosthe-
nes jo ikke, lige så lidt som folkene
på „Jutho" vidste, at det var De-
mosthenes, der løb her).
— Det gik Demosthenes, som det let
kan gå en ung og følsom sjæl sådan
en smuk nat med nordlys: Han måtte
digte.
Her er Demosthenes’ digt, som han
fremsagde med høj røst stående på en
stejl klippe:
O, nordlys!
— I luftens gådefulde
grønne kuldegys,
som ufortrødent spiller bold
i vinternatten klam og kold!
O, nordlys!
O, bølger!
— I hvileløse,
skumbeklædte bølger,
I bærer mangt et skib i havn,
men falskhed i fer våde favn
I dølger!
O, Grønland!
— mit store, vilde Grønland,
karskt som brøndvand.
Dig elsker jeg med hud og hår,
hvordan så el’s det hele går!
O, Grønland!
Læserne vil sikkert finde digtet ube-
hjælpsomt, men Demosthenes selv
var ovenud tilfreds med det og sagde
med stolthed til sig selv, at det ikke
var enhver ræveunge, der i tre små
vers kunne overkomme at prise både
nordlysene, bølgerne og fædrelandet.
— Indtil han drog videre, rejste De-
mosthenes en varde på klippen til
minde om dette sit første digt. Hvis
ingen har væltet den, står den der
endnu.
6. kapitel
På sin vej stødte Demosthenes en
dag på en flok mærkelige barakker,
der skinnede i solen, som om de var
beklædt med sølvpapir, hvad de måske
også var. Nysgerrigt løb han nærmere.
Uden for en af barakkerne sad en
ung mand og pudsede sko. Han var
klædt i pænt blåt tøj og havde friske
røde kinder. Da han fik øje på De-
mosthenes, vinkede han ham smilende
nærmere og spurgte med udpræget
jydsk accent:
„Hwa æ do for en bette rrøw?"
— Demosthenes protesterede lidt
mod at blive kaldt en „bitte ræv",
men fortalte dog, hvem han var. Bag-
efter fortalte den flinke jyde, at han
hed Jens og var marinesoldat, tjenst-
gørende her ved marinestation Grøn-
nedal. De blev hurtigt fine venner, og
Demosthenes besluttede at blive på
marinestationen nogle dage.
Inden længe var han alles kæle-
dægge. Om det så var den barske ad-
miral, kunne det ske for ham, at han
bøjede sig ned og klappede Demosthe-
nes på hovedet.
Det var dejlige dage.
„Hvad bestiller I egentlig her?"
spurgte han engang admiralen.
„Vi forsvarer Grønland mod fjendt-
lige nationer og hindrer udenlandske
trawleres rovfiskeri ved vore kyster",
svarede admiralen, idet han rettede
ryggen.
I bugten lige ud for barakkerne lå
flåden for anker. Den bestod af to
gråmalede motorbåde, hvoraf den ene
hed Rub, den anden Stub.
(Fortsættes).
25